ekstrem følsom hund.

[skade]

Jeg har brug for nogle råd eller erfaringer i forhold til min hund.

Jeg har haft skrevet en del indlæg om alle de vanskeligheder vi har, jeg forstår slet ikke de reaktioner jeg ser hos min hund, eller jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle dem.

Jeg har trænet meget på at passere børn og fremmede hunde, det er blevet meget bedre, men det går stadig lidt op og ned i perioder, eller det vil sige at den ene dag reagere han stor set ikke den næste dag skal der ingenting til, jeg ved aldrig hvornår det kommer. (har haft adfærdsbehandler på)

 

Jeg har også i lang tid kæmpet med renlighed, han tisser og laver uden problemer udenfor, men kan lige pludselig finde på at tisse indenfor, nogle gange bliver han urolig inden andre gange kommer det ud af det blå. Han får løbende lavet urin prøve hos dyrlægen, pga. der har været krystaller i urinen, men den sidste prøve var helt fri og der har været en god periode uden indendørs tisseri, men pludselig kom det igen. Jeg mistænker at det kan skyldes stress, har haft besøg af min mor nogle dage, men det var først de sidste par dage han tissede og da han tissede var vi alene, han er så forsat med at tisse to gange i går, selvom jeg var nede med ham næsten hver time og han ellers havde en super dag.

 

Han har også i en længere periode ikke ville med ud når vi skal tisse, han gemmer sig under sengen og det er svært at lokke ham frem. Når jeg endelig får lokket ham frem er der ingenting, halen er oppe og han virker glad for at komme ned.

 

Nogle der kan komme med råd?? Alle disse ting er sagt til dyrlægen men der er intet der viser at der skulle være noget fysisk der kan forklare det, dyrlægen har luftet at det kan være psykisk og at det kan være svært at undersøge.

[Lonny]

Har du overvejet at kontakte en anden dyrlæge og få en en vurdering?

 

Umiddelbart syntes jeg det lyder som om der er noget galt med blæren (sukkersyge, noget med nyrerne, hjerte/lungeorm eller andet), og hvis han er syg, så kan det jo godt gøre at han overreagerer i hverdagen.

 

Har han fået taget den store blodprøve?

[skade]

Har du overvejet at kontakte en anden dyrlæge og få en en vurdering?

 

Umiddelbart syntes jeg det lyder som om der er noget galt med blæren (sukkersyge, noget med nyrerne, hjerte/lungeorm eller andet), og hvis han er syg, så kan det jo godt gøre at han overreagerer i hverdagen.

 

Har han fået taget den store blodprøve?

 

Jeg har været til anden dyrlæge, fået taget blodprøve, røntgen billeder og får taget urin prøver løbende, har også fået tjekket for hjerte lunge orm, han har fået forskellige former for medicin mod stress, angst og uro.

Jeg er holdt op med at jævnligt at gå længere ture med ham, og undgå steder med mange løse hunde mm. Det skal lige siges at det går virkelig frem ad med hans adfærd ude, men tisseriet og det med at gemme sig når vi skal ud er kommet her efter jul og går meget op og ned. Det skal også lige siges at der aldrig er uheld om natten (8-10 timer)

[Lonny]

Jeg har været til anden dyrlæge, fået taget blodprøve, røntgen billeder og får taget urin prøver løbende, har også fået tjekket for hjerte lunge orm, han har fået forskellige former for medicin mod stress, angst og uro.

Jeg er holdt op med at jævnligt at gå længere ture med ham, og undgå steder med mange løse hunde mm. Det skal lige siges at det går virkelig frem ad med hans adfærd ude, men tisseriet og det med at gemme sig når vi skal ud er kommet her efter jul og går meget op og ned. Det skal også lige siges at der aldrig er uheld om natten (8-10 timer)

 

Hvis han har været konstant stresset i lang tid (som det lyder til), så skal han have totalt ro i 2-3 uger før hans stress hormoner falder til normalt niveau, det vil sige at han kun skal gå korte ture på velkendte steder og ikke skal udsættes for noget der stresser ham, så skulle du gerne kunne se en bedring.

 

Herefter er du nok nødt til at prøve dig frem, tilføje lidt efter lidt for at se hvor meget han kan holde til at komme uden for hjemmets 4 vægge.

 

Jeg har selv haft en hund som din, og her var han mest glad når vi nøjedes med at gå den samme velkendte tur hver dag og han ellers kunne være i haven. Det skulle altid være samme tur, for ellers var han bange for de nye ting.

 

Vi gav ham så Clomicalm (ordineres af dyrlægen) som er angstdæmpende, og det havde en rigtig god effekt på ham, og pludselig kunne vi begynde at lære ham at nye ting og mennesker ikke var farlige, fordi nu var han ikke længere så stresset at han ikke var i stand til at modtage ny lærdom.

 

Har I prøvet Clomicalm?

[Siri]

Har du prøvet at medicinere og ændre kost? Evt. Med zylkene.

[Gæst Krusty]

Det lyder næsten identisk med min Allister, både omkring udfaldene og stress på gaden der er totalt uforudsigelig, og det indendørs tisseri.

 

Jeg læser spændt med, da jeg også har overvejet alt ligefra overstimulering til smerter...

[Gæst Krusty]

Skade> Hvilken race er din dreng?

[skade]

Hvis han har været konstant stresset i lang tid (som det lyder til), så skal han have totalt ro i 2-3 uger før hans stress hormoner falder til normalt niveau, det vil sige at han kun skal gå korte ture på velkendte steder og ikke skal udsættes for noget der stresser ham, så skulle du gerne kunne se en bedring.

 

Herefter er du nok nødt til at prøve dig frem, tilføje lidt efter lidt for at se hvor meget han kan holde til at komme uden for hjemmets 4 vægge.

 

Jeg har selv haft en hund som din, og her var han mest glad når vi nøjedes med at gå den samme velkendte tur hver dag og han ellers kunne være i haven. Det skulle altid være samme tur, for ellers var han bange for de nye ting.

 

Vi gav ham så Clomicalm (ordineres af dyrlægen) som er angstdæmpende, og det havde en rigtig god effekt på ham, og pludselig kunne vi begynde at lære ham at nye ting og mennesker ikke var farlige, fordi nu var han ikke længere så stresset at han ikke var i stand til at modtage ny lærdom.

 

Har I prøvet Clomicalm?

 

Det ville også være bedst for min hund bare at være i haven, og så korte ture, men jeg har ingen have og bor i et socialt bolig byggeri så her er en kort tur ned og tisse desværre ikke uden forstyrrelser. Jeg har skruet meget ned for turene, men f.eks. i går skulle han ned engang i timen og så er risikoen, for at vi møder børn og andre hunde stor.

 

Jeg har prøvet Clomicalm samt noget natur urte halløj fra Gudrun i Århus, men det havde ingen effekt, han har også fået noget andet berogligende fra dyrlægen kan ikke huske hvad det hed, men der var heller ingen virkning.

[skade]

Har du prøvet at medicinere og ændre kost? Evt. Med zylkene.

 

Har prøvet Zylkene, uden virkning, jeg har prøvet forskellige former for foder inkl. barf, men da han har allergi, har utrolig sart mave (tyktarms katar) og haft urin krystaller så er foderet blevet ændret i forhold til det.

[Siri]

Har prøvet Zylkene, uden virkning, jeg har prøvet forskellige former for foder inkl. barf, men da han har allergi, har utrolig sart mave (tyktarms katar) og haft urin krystaller så er foderet blevet ændret i forhold til det.

 

I hvor lange perioder har du prøvet at give clomicalm eller zylkene?

Det er klart min erfaring at det er meget, meget svært at træne angste hunde uden de er medicinerede. i hvert tilfælde hvis man bor som du gør og ikke har mulighed for at isolere hunden fra emner der fremprovokerer angst.

[Gæst bøvle]

Jeg har også en hund der har svinget meget i adfærd, og har haft en behandler på, men det hjalp ikke spor, men jeg indså at det hang sammen med, at hun og jeg ikke var på samme bølgelængde, hvilke er vigtigt, så jeg fandt en jeg bedre kunne med, og der skete forbedring med det samme...:5up: jeg fik øjene op for, at det i den grad har meget med ejeren at gøre, om han/hun fruger et hundemøde eller en gåtur, for hvordan vil det gå idag??? men klem på og lemp for din hund, det fortjener den:blink: håber den snart får det bedre, også med at blive renlig... Hvordan reagerer du når den tisser inde?

[skade]

I hvor lange perioder har du prøvet at give clomicalm eller zylkene?

Det er klart min erfaring at det er meget, meget svært at træne angste hunde uden de er medicinerede. i hvert tilfælde hvis man bor som du gør og ikke har mulighed for at isolere hunden fra emner der fremprovokerer angst.

 

Zylkene fik han et par måneder i sommers og clomicaalm fik han en månedes tid i vinters, det blev anbefalet af en adfærdsbehandler jeg havde besøg af i november, jeg var så hos Gudrun (viby J) sidst i december og hun forslog noget urte medicin, jeg kørte det parallelt et stykke tid men der var ingen forskel at mærke og jeg har ikke mærket at det blev forværret efter.

Jeg kan for det meste aflede ham, hvis vi bare kan ligge lidt afstand til f,eks. børn eller hund. Det jeg synes er det sværeste er at jeg aldrig ved hvornår han reagere, nogle gange reagere han ikke på den anden hund andet end bare lige at kigge på den, andre gange kører han helt op og skal bare væk fra situationen.

Nogle gange genere børnene ham slet ikke, andre gange skal han bare høre et barn før han reagere.

Men det er blevet meget bedre nu er det mest stressen jeg er fokuseret på, men det er svært for hvis han stresser over min familie som han kender og elsker, så skal han jo nærmest isoleres.

 

Han har faktisk en god periode nu, i vinters og tidligere i foråret havde jeg episoder hvor han blev sløj kastede op og dagen efter ville han stort set ikke spise, efter bl.a. frokost besøg og gå tur med min søster og hendes hund, som han ser ret ofte da vi bor 2. min. gang fra hinanden.

[skade]

Jeg har også en hund der har svinget meget i adfærd, og har haft en behandler på, men det hjalp ikke spor, men jeg indså at det hang sammen med, at hun og jeg ikke var på samme bølgelængde, hvilke er vigtigt, så jeg fandt en jeg bedre kunne med, og der skete forbedring med det samme...:5up: jeg fik øjene op for, at det i den grad har meget med ejeren at gøre, om han/hun fruger et hundemøde eller en gåtur, for hvordan vil det gå idag??? men klem på og lemp for din hund, det fortjener den:blink: håber den snart får det bedre, også med at blive renlig... Hvordan reagerer du når den tisser inde?

 

Jeg tror også han reagere meget på mig, og jeg har været rigtig utryg ved at lufte ham. Jeg har også tænkt lidt i at vi måske ikke passer sammen, men hvad gør man så?

Jeg prøver virkelig ikke at reagere når han tisser, hvis jeg høre det så venter jeg med at ordne det til han er gået fra det, men jeg har da fået sukket dybt eller sagt øv eller andet (ikke skældt ud) og det reagere han prompte på og gemmer sig, så forsøger virkelig ikke at blive irriteret og tælle til ti.

[Gæst bøvle]

Super godt han er inde i en god periode nu:5up: er du nervøs de gange han har en dårlig periode? Det er venligt ment, men det går jo lige ned i hunden,hvis du har set "faren"i god tid, så kan det være medvirken til han farer ekstra op. Det er hårdt arb. Men så er det rart du glæder dig over den gode tid nu, det giver også positive oplevelser som så giver mere selvtillid til jer begge i situationerne.:blink: god vind fremover:vinken:

[skade]

Hvis han har været konstant stresset i lang tid (som det lyder til), så skal han have totalt ro i 2-3 uger før hans stress hormoner falder til normalt niveau, det vil sige at han kun skal gå korte ture på velkendte steder og ikke skal udsættes for noget der stresser ham, så skulle du gerne kunne se en bedring.

 

Herefter er du nok nødt til at prøve dig frem, tilføje lidt efter lidt for at se hvor meget han kan holde til at komme uden for hjemmets 4 vægge.

 

Jeg har selv haft en hund som din, og her var han mest glad når vi nøjedes med at gå den samme velkendte tur hver dag og han ellers kunne være i haven. Det skulle altid være samme tur, for ellers var han bange for de nye ting.

 

Vi gav ham så Clomicalm (ordineres af dyrlægen) som er angstdæmpende, og det havde en rigtig god effekt på ham, og pludselig kunne vi begynde at lære ham at nye ting og mennesker ikke var farlige, fordi nu var han ikke længere så stresset at han ikke var i stand til at modtage ny lærdom.

 

Har I prøvet Clomicalm?

 

Lige et side spørgsmål, ved ikke hvilken race din hund var, men hvordan reagerede din hund på kun at komme ud på meget korte ture, altså tænker motions mæssigt, men det klarede den måske i haven. Det er ikke fordi min hund kræver det store i motion og aktivering, men det er en hund med krudt i r...., og synes at han virker lidt rastløs når han ikke har været ude og løbe løs, det kan godt være det er noget jeg bilder mig ind men synes det er svært "ikke at gøre så meget"

[Siri]

Jeg tror også han reagere meget på mig, og jeg har været rigtig utryg ved at lufte ham. Jeg har også tænkt lidt i at vi måske ikke passer sammen, men hvad gør man så?

Jeg prøver virkelig ikke at reagere når han tisser, hvis jeg høre det så venter jeg med at ordne det til han er gået fra det, men jeg har da fået sukket dybt eller sagt øv eller andet (ikke skældt ud) og det reagere han prompte på og gemmer sig, så forsøger virkelig ikke at blive irriteret og tælle til ti.

 

Jeg tror også, at Bøvle har fat i noget rigtigt. Du har ikke mulighed for at låne ham ud eller sende ham på ophold hos en ven eller familie? Det er i hvert tilfælde rart at få undersøgt om det spiller en markant rolle for ham.

[Lonny]

Lige et side spørgsmål, ved ikke hvilken race din hund var, men hvordan reagerede din hund på kun at komme ud på meget korte ture, altså tænker motions mæssigt, men det klarede den måske i haven. Det er ikke fordi min hund kræver det store i motion og aktivering, men det er en hund med krudt i r...., og synes at han virker lidt rastløs når han ikke har været ude og løbe løs, det kan godt være det er noget jeg bilder mig ind men synes det er svært "ikke at gøre så meget"

 

Nu var jeg så heldig at have en skov i nærheden hvor der ikke rigtig kommer nogen, så han fik stadig 1 times gåtur hver dag, men ellers brugte jeg lang tid på at lave mental træning med ham, så han blev mentalt træt i stedet for fysisk træt.

[skade]

Super godt han er inde i en god periode nu:5up: er du nervøs de gange han har en dårlig periode? Det er venligt ment, men det går jo lige ned i hunden,hvis du har set "faren"i god tid, så kan det være medvirken til han farer ekstra op. Det er hårdt arb. Men så er det rart du glæder dig over den gode tid nu, det giver også positive oplevelser som så giver mere selvtillid til jer begge i situationerne.:blink: god vind fremover:vinken:

 

Jeg har været meget nervøs, og ved godt det går direkte i snoren så prøver virkelig at arbejde med det. Der er nogle grupper af unge drenge (lømler) der har synes det var sjovt at drille hundene og især når hundene reagere, de har aldrig slået hundene men har oplevet at de har kastet ting efter os og hoppet ud foran os og råbt mm. og når man så ved at ens hund reagere rigtig voldsomt så er det bare ikke sjovt, selvom det faktisk ikke er i de situationer min hund reagere voldsomst i, det er mere mig der skælder ud.

Jeg nyder meget at det går fremad og håber det holder, der har bare været så meget så jeg tør ikke helt t tro på det.

[skade]

Jeg tror også, at Bøvle har fat i noget rigtigt. Du har ikke mulighed for at låne ham ud eller sende ham på ophold hos en ven eller familie? Det er i hvert tilfælde rart at få undersøgt om det spiller en markant rolle for ham.

 

Det har jeg faktisk tænkt over men ved ikke helt hvor jeg skulle sende ham hen, jeg har ikke så stort et netværk.

Min mor har snakket om at de vile tage ham hvis jeg skulle af med ham, men min hund er rigtig utryg ved hendes mand som har svært ved at lade ham være, vi var der 14 dage i sommers og det var et mareridt og min hund var blev ret syg, trods zylkene.

Men helt klart det var en mulighed for han er også bare en total lækker og charmerende lille hund der har fortjent det bedste af det bedste.

[Gæst bøvle]

Nu kan jeg kun svare på hvordan min egen hund ville reagere da den havde det værst, og der ville den blive endnu mere stresset og nervøs, hvis den skulle være hos andre, så jeg har aldrig overvejet at låne den ud, men når den har haft en rolig periode, så har jeg låne en rolig hund, og ejer og så trænet den situation som den havde svært ved, og så i starten afledt den fra det sekund den så den anden hund og til de var forbi og i en afstand han var tryg ved:blink: og jeg kender godt det med, at man tænker... Kan vi ikke samarbejde, og skal jeg omplacere den eller i værste sted, aflive den fordi den ikke han et godt liv???? Men jeg kunne ikke få mig til nogen af delene, og derfor kæmpede jeg og holder det stadig ved lige, for ellers er jeg bange for han falder tilbage, men nu går det fint og vi har fået et super godt samarbejde/kontakt til hinanden, og jeg håber i får det samme:-D jeg kan kun råde dig til at træne med en rolig hund, og få nogle succesoplevelser af den vej rundt, og læg mærke til din egen væremåde når i går tur, og tving dig til at tænke på noget andet, og gå i starten i gang med at aflede, det får også dig selv til at tænke på det og ikke over den anden hund, og med tiden, så kan du måske lade som inde ting i et hundemøde, og den vej vise din hund, at det ikke er farligt...der har ihvertfald i fald hjulpet os:5up: held og lykke:vinken:

[Gæst Buddha]

Du er sørme en god hundeejer! Det lyder virkelig som meget du arbejder med. Og meget du har gjort for at få ham tjekket igennem.

 

Har Gudrun givet ham kiropraktik??

 

 

Kan du huske, om der er bestemte områder han reagerer på? Spænder han op når i drejer til højre når i kommer ud - til venstre, er der en vej han foretrækker/en rute han vil undgå?

 

Er der ét sted, hvor han bare er i ro og kan være i fred?

 

Jeg spørger, fordi min hund har det lidt svært med s-toge, men det er ikke selve toget, det er vanen i at gå hen til toget med en bestemt følelse. Vi arbejder ved at gå tættere på, uden at gå over hans grænse.

 

Hvor bor du henne i landet?

[Gæst bøvle]

Jeg har været meget nervøs, og ved godt det går direkte i snoren så prøver virkelig at arbejde med det. Der er nogle grupper af unge drenge (lømler) der har synes det var sjovt at drille hundene og især når hundene reagere, de har aldrig slået hundene men har oplevet at de har kastet ting efter os og hoppet ud foran os og råbt mm. og når man så ved at ens hund reagere rigtig voldsomt så er det bare ikke sjovt, selvom det faktisk ikke er i de situationer min hund reagere voldsomst i, det er mere mig der skælder ud.

Jeg nyder meget at det går fremad og håber det holder, der har bare været så meget så jeg tør ikke helt t tro på det.

 

Du kan roligt tro på det går den rigtige vej, !!!!;-)og kommer der et par ture hvor det er skidt, er det ikke ensbetrydet med, at det vil gå skidt fremover, men det kan sagtens være de andre hunde eller omgivelserne der spiller ind, men grundret en er: at vænne dig selv til at blive rolig på gåturene:blink:

Og måske køre et sted hen hvor lømlerne ikke er, så i får opbygget en god og stabil arbejdsrytme på gåturene og dermed succesoplevelser:banan:

[skade]

Nu kan jeg kun svare på hvordan min egen hund ville reagere da den havde det værst, og der ville den blive endnu mere stresset og nervøs, hvis den skulle være hos andre, så jeg har aldrig overvejet at låne den ud, men når den har haft en rolig periode, så har jeg låne en rolig hund, og ejer og så trænet den situation som den havde svært ved, og så i starten afledt den fra det sekund den så den anden hund og til de var forbi og i en afstand han var tryg ved:blink: og jeg kender godt det med, at man tænker... Kan vi ikke samarbejde, og skal jeg omplacere den eller i værste sted, aflive den fordi den ikke han et godt liv???? Men jeg kunne ikke få mig til nogen af delene, og derfor kæmpede jeg og holder det stadig ved lige, for ellers er jeg bange for han falder tilbage, men nu går det fint og vi har fået et super godt samarbejde/kontakt til hinanden, og jeg håber i får det samme:-D jeg kan kun råde dig til at træne med en rolig hund, og få nogle succesoplevelser af den vej rundt, og læg mærke til din egen væremåde når i går tur, og tving dig til at tænke på noget andet, og gå i starten i gang med at aflede, det får også dig selv til at tænke på det og ikke over den anden hund, og med tiden, så kan du måske lade som inde ting i et hundemøde, og den vej vise din hund, at det ikke er farligt...der har ihvertfald i fald hjulpet os:5up: held og lykke:vinken:

 

Jeg synes også det er svært bare at tænke tanken at omplacere eller andet. Jeg kan godt gå tur med andre hunde, som han kender, og har tidligere mødt mange hunde især i den lokale park som han har leget med, det er når vi skal passere fremmede hund og især børn, problemet er. Men det der går mig mest på er at han tisser inde og gemmer sig under sengen når vi skal ud, at jeg ikke bare kan få besøg af familien mm. og det ved jeg ikke hvordan jeg skal træne.

[skade]

Du er sørme en god hundeejer! Det lyder virkelig som meget du arbejder med. Og meget du har gjort for at få ham tjekket igennem.

 

Har Gudrun givet ham kiropraktik??

 

 

Kan du huske, om der er bestemte områder han reagerer på? Spænder han op når i drejer til højre når i kommer ud - til venstre, er der en vej han foretrækker/en rute han vil undgå?

 

Er der ét sted, hvor han bare er i ro og kan være i fred?

 

Jeg spørger, fordi min hund har det lidt svært med s-toge, men det er ikke selve toget, det er vanen i at gå hen til toget med en bestemt følelse. Vi arbejder ved at gå tættere på, uden at gå over hans grænse.

 

Hvor bor du henne i landet?

 

Han har fået "nåle" og ultalys hos Gudrun, han havde skævt bækken som hun rettede, som jeg efterfølgende har fået taget røntgen af, hvor det viser at han har mild HD på venstre side.

 

Jeg synes ikke som sådan at han reagere negativt på at gå nogle bestemte steder, han vil rigtig gerne ned i parken eller den "lille park" hvor vi ofte har mødtes med min søster og hendes hund.

 

Jeg bor i Århus.

 

Det der er underligt i mit hoved er at hans reaktioner kan være forskellige overfor det samme, f.eks. har vi en dyrelegeplads i bebyggelsen og den ene dag kan han forholde sig i ro få godbidder og virker rimelig afslappet, den næste dag reagere han voldsomt, han regere især voldsomt hvis vi følges med anden hund.

Det samme med børn og andre hunde, nogle gange virker han slet ikke interesseret andre gange stresser han meget op. Jeg har prøvet at tænke over hvordan han ellers har virket den dag men kan ikke inde en generel sammenhæng.

[Gæst Buddha]

Jeg synes også det er svært bare at tænke tanken at omplacere eller andet. Jeg kan godt gå tur med andre hunde, som han kender, og har tidligere mødt mange hunde især i den lokale park som han har leget med, det er når vi skal passere fremmede hund og især børn, problemet er. Men det der går mig mest på er at han tisser inde og gemmer sig under sengen når vi skal ud, at jeg ikke bare kan få besøg af familien mm. og det ved jeg ikke hvordan jeg skal træne.

 

Besøg kan du måske træne ved, at folk kun kommer i meget kort tid i starten, og at der er noget ekstra lækkert kun til når der kommer gæster - leverpostej, makrel, hvad end, måske puttet i en aktivitetsting og så i kurven, så hunden har fred.

 

Hunde og børn er jo det med afstanden, men der kan du klikke din hund for at se på dem og være i ro.