piece of cake

[Gæst spix]

Jeg forsøger jævnligt at udfordrer min hund med nye problemstillinger- men der er intet over,intet under,intet i nærheden af glæden ved en papkasse.

 

ligegyldigt hvordan jeg lukker den, med plastiklåg trykt hårdt på, bånd,fletninger, gaffa, såmænd, så kan han åbne en vilkårlig kasse på mindre end et sekund -om det så er en mælkekaton med låg let skruet på- han ved hvad der skal gøres.

 

så yndlingsproblemet har udviklet sig. Heldigvis er vores søde dyrlæge leverandør af dusinvis af spændende æsker og kasser, og vi gør jo en god gerning med at trykke dem flade inden de ender ved genbrugen:slem:.

 

Idag har jeg så købt noget grisesnask, det blev rullet ind i et håndklæde,så det lå forskellige steder, jeg bandt sejlgarn omkring, og bandt en knude på hele guffen, ind i en æske-der blev flettet sammen- ind i en større æske med gaffa og til sidst ind i en uhåndterlig papkasse der fik låg på med stram snor.

SÅ skulle man jo mene der var aktivitet til en ½ time....eller deromkring------ja det kan indimellem komme så vidt, at jeg ligefrem overvejer om jeg er ligelovlig ondskabsfuld når jeg pakker gufferne.:banan:

 

men ehm, den store kasse kvæles med to forben ned i kassen for fuldt tryk i et kropskast der ville gøre rambo misundelig - så knækker den jo ligsom!

 

det tog så 1/10 sekund

 

- den næste kasse åbnes ved han holder på tapen med en pote og hiver den af med tænderne ...1 sekund!

 

- sidste æske smides rundt med,heades en anelse,dribles med en pote, indtil guffen ryger ud- og så står han der og ligner jordens gladeste julegris................midt i det hele -med guffen i kæften og tre papkasser omkring sig. Og mit kontor ligner jerusalem efter en tæppebombning- nå nej det bliver værre-se nedenfor.

 

SÅ kommer det svære ....... det tager ham trods alt et minut, at få alle gufferne ud og knuse dem- de er jo hårde.

 

Det næste han så gør er lige at markerer opgaven er slut ved at hoppe op og hilse,men da jeg er lidt travl sætter han sig og kigger lidt rundt...skal ,skal ikke.....vi er nu nået til afslutningen som hedder demolitionfasen og består i, at flest mulige små papstykker skal spredes ud over størst mulig del af huset-og helst haven også. Jeg forestiller mig hans plan er at hele gulvet skal være papkassebeklædt....:slem:

 

Der er nu kun tilbage at lægge sig ned, med et højlydt grynt,putte sig med sit plydsdyr under den ene pote og undrende kigger på jeg render rundt og samler det hele op...Jeg skal ikke kunne sige det- men sidstnævnte her er muuuuligvis-det der bringer ham størst glæde- eller også er det bare hans forståelse af teamwork-jeg skal ikke kunne sige det:klap:.....tilbage er dog:shock:spørgsmålet om, hvem der lige opdrager hvem her:confused:

 

nå spøg til side- det er s....skægt at opleve, og fordelen er at hans stædighed bruges positivt - han giver bare ikke op overfor en god udfordring og det virker somom han beslutter en strategi inden han går igang(fordi kasserne skal åbnes forskelligt og han sjældent forsøger sig med noget der ikke virker - og det drive kan vi bruge til noget når vi for alvor skal gå

vildtspor og andet om ikke så længe:0)

 

 

 

:vuf:

[korvis]

Hi hi, det var en god historie! Dejligt at hunde kan bli' "så glade for så lidt", og rart at hundeejere også kan! Se det er teamwork og big love på højt plan... :5up:

[Doberfan]

:klap:

 

Det lyder som om din hund er god til at aktivere dig. :blink:

[Gæst spix]

:klap:

 

Det lyder som om din hund er god til at aktivere dig. :blink:

 

Jeps, og han øver sig hver eneste dag :slem: Det kan være det ikke vare så længe førend han mener jeg er "houstrained":banan::banan:

[Gæst malula]

:klap:

 

Det lyder som om din hund er god til at aktivere dig. :blink:

 

:sjov:

 

Kom virkelig til at grine højt.

Fantasien kommer til mig, hunden ligger og flader ud og tænker: Så fik jeg hende i gang igen. Det var da ikke så svært :slem: