Löwchen som handicap/hjælperhund

[Audrey]

Sikken et rørende indlæg at læse. Hvor er det bare fantastisk for dig! Det lyder, som om Charlie er mindst lige så heldig at have dig, som du er heldig at have ham.

 

Glæder mig til flere historier. :banan:

[sonja77]

Jeg har jo lige fået min Charlie for en uge siden, og han er faktisk solgt til mig med henblik på at være min handicap/hjælper-hund

 

Jeg har haft ham en uge nu, og det er utroligt, hvor meget betydning det har haft for mig allerede:-D

 

Først og fremmest, vil jeg lige fortælle at det var yderst vigtigt for mig, at jegvar rimelig velfungerende før jeg fik min hund. Jeg har nemlig et ansvar overfor ham, og det ville jeg kunne tage fuldt ud - hvilket jeg har kunnet 1½ års tid, men jeg ventede til timingen var perfekt samt at jeg fik den perfekte hund, hvilketjeg så sandelig har fået:banan:

Som jeg ser det, er det af største betydning at hunden er meget selvsikker

og ikke lader sig skræmme let..

 

Jeg har i mange år haft tendenser til angst og nervøsitet. Decideret angst er historie, men nervøsiteten har holdt ved.. De første 2 dage jeg havde ham, var jeg konstant bekymret for at han skulle komme tilskade, så jeg var tæt ved ham konstant.

 

Det hjalp mig, ved at jeg tænkte enormt meget over hans behov, og ikke mine egne, samt og vigtigst af alt, at jeg om aftenen på 2. dagen da vi skulle sove, lå og tænkte helt vildt meget. Blandt andet at min hund var så nysgerrig og fuld af gå på mod at hvis jeg overvågede ham som en høg, og var ved at dø af skræk, hver gang han tumlede i leg, så ville jeg ende med en hund der selv blev bange og nervøs - og det ville jeg for alt i verden undgå.

Så jeg aftalte med mig selv, at min lille hund skulle bevare sit dejlige syn på verden, derfor måtte jeg forandre mit. Og det gjorde jeg, allerede da vi stod op dagen efter. Jeg er stadig i nærheden, men tager alting meget mere afslappet. Og det gør jeg ikke kun i forhold til ham, men det ændrede min tankegang i forhold til mange ting.

 

At gå og træne lidt med ham i løbet af dagen, giver en rigtig dejlig følelse indeni når det lykkedes. og lykkedes det ikke er det ikke verdens undergang, vi prøver bare igen senere, han dømmer mig ikke af den grund, og jeg dømmer ikke mig selv..

 

Når jeg ordner hans pels, bliver jeg så afslappet og hygger mig og at have succes med at gøre det, uden at han bliver hyserisk fordi jeg er møg nervøs, er så rart, og jeg har så stor tålmodighed med ham at det giver mig mere tålmodighed i forhold til alt andet i verdenen.

 

Jeg går ikke og spekulere og er nervøs over alverdens ting i løbet af dagen, jeg tænker på ham, og er sammen med ham.

 

Han har allerede lært, at selvom mor er urolig i sit kropssprog, så er hun det ikke indeni, så derfor kan man godt putte sig op hos hende - så bliver jeg roligere og han nyder bare at være tæt ved mor.. Og, når jeg er lidt urolig indeni, så putter han sig bare til mig, og så er jeg rolig i løbet af få sekunder.. Han bliver aldrig selvurolig eller nervøs, og han ved at mor passer på ham, han søger mig altid før andre, når han vil have lidt opmærksomhed

.

Jeg glæder mig til at stå op hver morgen, bare så jeg kan få en ny dag til at gå med ham, og lære ham endnu bedre at kende.

 

Jeg kan tale med ham hele dagen, se på ham og grine når han laver noget sjovt - han giver mig den største glæde, bare ved at være til.

 

Før Charlie var jeg sammen med alfas hunde stort set hver dag, og jeg oplevede med dem, først mille og senere løverne, hvor meget de betød og hjalp mig i løbet af dagen, bare ved at være dem.

 

Jeg har fået lov til at være med til at træne dem, og passe og pleje dem, så jeg var forberedt fuldt ud, på alle sider, og vidste at lige præcis løver passede super til mig og mit temperament.

 

At fokusere på ham i løbet af dagen, hjælper mig til at tage fokus fra de ting, der ellers normalt betyder enormt meget.. Der bliver rusket i mine systemer og rutiner og det provokere ikke nervøsitet, men jeg føler mig mere fri. Jeg har ikke lyst til at bruge energi på systemer, jeg vil bruge energi på ham.

 

Siden der kom hund i mit liv, har mit syn på mine omgivelser ændret sig til det bedre og det bliver endnu bedre hver dag efter jeg har fået Charlie.

 

Det er vigtigt for mig, at han har det godt og er glad, jeg husker mig selv bedre fordi vi laver nye rutiner sammen.

Jeg får ofte nye tanker omkring et eller andet med ham som jeg bliver i tvivl om, heldigvis har jeg en tålmodig opdrætter og alfa, som gerne svare på spørgsmål når jeg er i tvivl om noget:blink:

 

Alfas hunde betyder ligeså meget for mig nu, som før, men det at Charlie er min egen, gør en forskel. Han er også min om natten, og han må gerne være i min seng og putte. Han er min når han laver ballade, han er min når han vågner om natten og alle andre tider af døgnet:klap:

 

Jeg giver ham alt jeg kan, men helt uden at prøve, giver han bare så meget mere af sig:lun:

 

Han giver mig et afslappet forhold til verdenen, frihed og enormt meget livsglæde.

 

 

Hvor er det dejligt at høre. :5up:

[FOX]

Jeg har jo lige fået min Charlie for en uge siden, og han er faktisk solgt til mig med henblik på at være min handicap/hjælper-hund

 

Jeg har haft ham en uge nu, og det er utroligt, hvor meget betydning det har haft for mig allerede:-D

 

Først og fremmest, vil jeg lige fortælle at det var yderst vigtigt for mig, at jegvar rimelig velfungerende før jeg fik min hund. Jeg har nemlig et ansvar overfor ham, og det ville jeg kunne tage fuldt ud - hvilket jeg har kunnet 1½ års tid, men jeg ventede til timingen var perfekt samt at jeg fik den perfekte hund, hvilketjeg så sandelig har fået:banan:

Som jeg ser det, er det af største betydning at hunden er meget selvsikker

og ikke lader sig skræmme let..

 

Jeg har i mange år haft tendenser til angst og nervøsitet. Decideret angst er historie, men nervøsiteten har holdt ved.. De første 2 dage jeg havde ham, var jeg konstant bekymret for at han skulle komme tilskade, så jeg var tæt ved ham konstant.

 

Det hjalp mig, ved at jeg tænkte enormt meget over hans behov, og ikke mine egne, samt og vigtigst af alt, at jeg om aftenen på 2. dagen da vi skulle sove, lå og tænkte helt vildt meget. Blandt andet at min hund var så nysgerrig og fuld af gå på mod at hvis jeg overvågede ham som en høg, og var ved at dø af skræk, hver gang han tumlede i leg, så ville jeg ende med en hund der selv blev bange og nervøs - og det ville jeg for alt i verden undgå.

Så jeg aftalte med mig selv, at min lille hund skulle bevare sit dejlige syn på verden, derfor måtte jeg forandre mit. Og det gjorde jeg, allerede da vi stod op dagen efter. Jeg er stadig i nærheden, men tager alting meget mere afslappet. Og det gør jeg ikke kun i forhold til ham, men det ændrede min tankegang i forhold til mange ting.

 

At gå og træne lidt med ham i løbet af dagen, giver en rigtig dejlig følelse indeni når det lykkedes. og lykkedes det ikke er det ikke verdens undergang, vi prøver bare igen senere, han dømmer mig ikke af den grund, og jeg dømmer ikke mig selv..

 

Når jeg ordner hans pels, bliver jeg så afslappet og hygger mig og at have succes med at gøre det, uden at han bliver hyserisk fordi jeg er møg nervøs, er så rart, og jeg har så stor tålmodighed med ham at det giver mig mere tålmodighed i forhold til alt andet i verdenen.

 

Jeg går ikke og spekulere og er nervøs over alverdens ting i løbet af dagen, jeg tænker på ham, og er sammen med ham.

 

Han har allerede lært, at selvom mor er urolig i sit kropssprog, så er hun det ikke indeni, så derfor kan man godt putte sig op hos hende - så bliver jeg roligere og han nyder bare at være tæt ved mor.. Og, når jeg er lidt urolig indeni, så putter han sig bare til mig, og så er jeg rolig i løbet af få sekunder.. Han bliver aldrig selvurolig eller nervøs, og han ved at mor passer på ham, han søger mig altid før andre, når han vil have lidt opmærksomhed

.

Jeg glæder mig til at stå op hver morgen, bare så jeg kan få en ny dag til at gå med ham, og lære ham endnu bedre at kende.

 

Jeg kan tale med ham hele dagen, se på ham og grine når han laver noget sjovt - han giver mig den største glæde, bare ved at være til.

 

Før Charlie var jeg sammen med alfas hunde stort set hver dag, og jeg oplevede med dem, først mille og senere løverne, hvor meget de betød og hjalp mig i løbet af dagen, bare ved at være dem.

 

Jeg har fået lov til at være med til at træne dem, og passe og pleje dem, så jeg var forberedt fuldt ud, på alle sider, og vidste at lige præcis løver passede super til mig og mit temperament.

 

At fokusere på ham i løbet af dagen, hjælper mig til at tage fokus fra de ting, der ellers normalt betyder enormt meget.. Der bliver rusket i mine systemer og rutiner og det provokere ikke nervøsitet, men jeg føler mig mere fri. Jeg har ikke lyst til at bruge energi på systemer, jeg vil bruge energi på ham.

 

Siden der kom hund i mit liv, har mit syn på mine omgivelser ændret sig til det bedre og det bliver endnu bedre hver dag efter jeg har fået Charlie.

 

Det er vigtigt for mig, at han har det godt og er glad, jeg husker mig selv bedre fordi vi laver nye rutiner sammen.

Jeg får ofte nye tanker omkring et eller andet med ham som jeg bliver i tvivl om, heldigvis har jeg en tålmodig opdrætter og alfa, som gerne svare på spørgsmål når jeg er i tvivl om noget:blink:

 

Alfas hunde betyder ligeså meget for mig nu, som før, men det at Charlie er min egen, gør en forskel. Han er også min om natten, og han må gerne være i min seng og putte. Han er min når han laver ballade, han er min når han vågner om natten og alle andre tider af døgnet:klap:

 

Jeg giver ham alt jeg kan, men helt uden at prøve, giver han bare så meget mere af sig:lun:

 

Han giver mig et afslappet forhold til verdenen, frihed og enormt meget livsglæde.

 

 

Og du fortjener ham bare så meget :5up: Glæder mig til at se jer i Valby (og ja, jeg skal nok hjælpe som jeg har lovet :blink:)

[Gæst Troglodyt]

Jeg har jo lige fået min Charlie for en uge siden, og han er faktisk solgt til mig med henblik på at være min handicap/hjælper-hund

 

Jeg har haft ham en uge nu, og det er utroligt, hvor meget betydning det har haft for mig allerede:-D

 

Dejligt at høre, MiniBillen!