Min chihuahua er blevet agressiv, hjælp!

[Gæst Lizziloo]

Min kæreste og jeg adopteret Stinky, for 2 år siden ca.. Vi har altid været så glad for ham.

Han har altid været en ret "typisk" chihuahua i forbindelse med tilknytning og gø. Han er meget knyttet til os og gider ikke virkelig andre. Vi har prøvet at socialisere ham som hvalp, med andre hunde og mennesker, men han har aldrig virkelig gidet det. Han bider ikke folk han ikke kender, men han gider dem bare ikke. Han ignorerer folk han ikke kender eller gøer af dem.

I startet af året fik han lov at parre sig, 1-2mdr senere blev han agressiv overfor min kæreste: han prøvede at bide ham næsten hver dag. Efter en tur til dyrlægen fik vi besked på at han skulle kasteres, da det nok var en "alfa" rolle han prøvede at tilegne sig, + hormonerne var nok helt op at ringe efter at han havde fået lov at parre sig. Men det gjord vi så, og nu er han faktisk startet at være agressiv for min kæreste igen men også overfor mig, og jeg føler mig lidt magtløs, :megaked:fordi vi har været hos dyrlægen for (som sagt) ca.2-3 mdr siden nu, da vi frygtede han måske havde ondt et sted , siden han var så sur. Men han er rask.

Er der nogen som har prøvet det før eller har foreslage til hvad jeg kan gøre?

Han har forresten en stamtavle og vi har virkelig ikke råd til flere dyrlæge besøg, da vi har et bryllup om 2 mdr som skal betales

[Gæst Lusen]

Selvom du skriver at han er rask, så må jeg ærlig indrømme at det for mig lyder som om han har ondt et eller andet sted.

 

Hvem siger at han er rask ? Dyrlægen ? Og hvis ja.. ud fra hvilke undersøgelser bygger dette så på ?

[Umulia]

Det er muligvis et rigtig dårligt råd I har fået hos dyrlægen. De fleste dyrlæger er ikke uddannet i adfærd, og mange af dem tror desværre stadig på de gamle myter om "dominans".

 

Når hunde bliver aggressive skyldes det oftere angst end dominans. Især små hunde er meget udsat for at ejerne overser deres signaler, og f.eks. løfter dem op, selv om de tydeligt viser at de ikke bryder sig om det.

Når en hund mange gange har oplevet, at dens mere fredelige måder at sige fra på, bliver ignoreret, sker det at den går over til at bide.

 

At jeres hund har fået lov til at parre, skulle ikke ændre noget i hans adfærd overfor jer - muligvis andre hanhunde, men ikke mennesker. Så sandsynligvis er det bare et tilfælde at aggressionen er kommet på det tidspunkt.

 

Prøv at fortælle i hvilke situationer jeres hund bider, så vil det være nemmere at rådgive jer om hvad I skal gøre.

[Gæst Lizziloo]

Jamen, det er min dyrlæge som sagde han var rask. Hun undersøgede ham fra røv til hoved, uden at finde noget udeover hans tænder, som også blev fikset da han blev kasteret.

Altså jeg har nu surfede lidt online, på forskellige hjemmesider for at se lidt rundt. Og jeg har virkelig gjort mig udmaget på det sidste for at give ham ekstra opmærksomhed. Efter en snak med min kæreste har vi besluttet os om at virkelig prøve at rose ham ekstra, osv. Og han har ikke prøvede at bide siden. Så jeg håber lidt at det "bare" var et råb for opmærksomhed eller at han bare var utilfreds.

[Ninjamor]

  Lizziloo skrev:

Jamen, det er min dyrlæge som sagde han var rask. Hun undersøgede ham fra røv til hoved, uden at finde noget udeover hans tænder, som også blev fikset da han blev kasteret.

Altså jeg har nu surfede lidt online, på forskellige hjemmesider for at se lidt rundt. Og jeg har virkelig gjort mig udmaget på det sidste for at give ham ekstra opmærksomhed. Efter en snak med min kæreste har vi besluttet os om at virkelig prøve at rose ham ekstra, osv. Og han har ikke prøvede at bide siden. Så jeg håber lidt at det "bare" var et råb for opmærksomhed eller at han bare var utilfreds.

 

Hunde viser ikke aggressiv adfærd for at få opmærksomhed, snarere tværtimod - de ønsker afstand!

 

Ekstra opmærkosmhed afhjælper iaggressivitet.

Hvis du vil have nogle kvalificerede bud herinde må du uddybe lidt, f.eks. som der bliver spurgt om: Hvilke situationer drejer det sig om, hvad gør I i situationen mv.

[Gæst Lizziloo]

For det meste er det hvis han ligger og sover på sofaen, eller f.eks. giver vi ham ikke lov til at sove i vores seng, men tit får han lov at komme op, for lige at hygge og blive nusset lidt inden vi skal sove, i 10 min og så kommer han ned igen. Han prøvede en gang at bide min kæreste da han vil komme ham ned igen fra sengen. Selvom vores hund ved at han ikke må blive på sengen. Det er tit hvis han ligger og sover. Men det skal siges at min kæreste har aldrig overrasket ham, eller vækket ham på en frygtelig måde. Tværtimod, min chi plejer at elske at sove i nærheden af os, så det giver ingen mening. Han blivet vækket hele tiden hver gang vi bevæger os, eller nusser ham, osv.. Han gjord det også en gang da han fik en rigtig stor kødben, som vi så valgt at fjerne fra ham derefter.

[Ninjamor]

  Lizziloo skrev:

For det meste er det hvis han ligger og sover på sofaen, eller f.eks. giver vi ham ikke lov til at sove i vores seng, men tit får han lov at komme op, for lige at hygge og blive nusset lidt inden vi skal sove, i 10 min og så kommer han ned igen. Han prøvede en gang at bide min kæreste da han vil komme ham ned igen fra sengen. Selvom vores hund ved at han ikke må blive på sengen. Det er tit hvis han ligger og sover. Men det skal siges at min kæreste har aldrig overrasket ham, eller vækket ham på en frygtelig måde. Tværtimod, min chi plejer at elske at sove i nærheden af os, så det giver ingen mening. Han blivet vækket hele tiden hver gang vi bevæger os, eller nusser ham, osv.. Han gjord det også en gang da han fik en rigtig stor kødben, som vi så valgt at fjerne fra ham derefter.

 

Det lyder som om I er kommet skævt ind på nogle ting.

 

Det giver findt mening i en hunds hoved, for der er forskel på at ville være i nærheden af, selv lægge sig til rette og evt. putte og så at blive forstyrret.

Chihuahuas har en ret lav tolerancetærskel for forstyrrelser af den art. Der kan være tillid i mange andre situationer men lige det med at blive flyttet/rørt ved når den sover kan de fleste af racen ikke lide.

 

Nogle gange kan det hænge sammen med at ejeren har det med at løfte hunden op uden den er forberedt, du ved, lige skovle den lille hund op med en hånd bagfra, så hunden ikke har en jordisk chance for at undgå det eller bare være med i løftet.

 

Det er helt normal adfærd at hunde forsvarer deres liggepladser, legetøj og tyggeknogler hvis de ikke har 100% tillid til mennesker.

[Gæst Vivi]

Hverken mine nuværende chihuahua eller min tidligere kan / kunne man flytte rundt på / pille ved, når de sover / sov, eller er /var trætte.

 

Så det gør vi bare ikke her i huset.

 

Et eksempel: Min mand havde gennem længere tid taget hunden ud og tisse meget tidligt om morgenen, for derefter at lukke ham ind i soveværelset til mig igen. En dag tøvede hunden med at gå ind i soveværelset igen, min mand bøjede sig ned og ville hjælpe ham på vej med hænderne, hunden vendte sig om og snerrede og snappede vist også ud efter ham.

 

Løsningen blev at tage en godbid fra krukken og kaste ind i soveværelset, og det blev hurtigt til et ritual, som hunden ventede på med godt humør i døråbningen.

 

På samme måde kan I sandsynligvis indlære "Gå ned" med hunden ved at kaste en godbid ned på gulvet, når I ønsker han skal gå ned.

 

Jeg kender en anden chihuahuaejer, som havde problemer med at hunden snerrede i sengen, når parret prøvede at lægge sig ned, de blev jo nødt til at flytte på hunden for selv at kunne være der. Denne hund måtte gerne være i sengen hele natten.

De lærte ham et ordsignal, det var vist bare "Flyt dig". Når de siger de ord, ved hunden hvad der skal ske, og flytter sig nu selv.

 

For det er rigtigt at hvis den lille chihuahua bliver forskrækket over hvad der sker, fordi vi mennesker er tilbøjelige til bare et gøre tingene henover dem, så vil de ofte reagere med forsvar.

 

Men der findes desværre også chier der er så kuede at de krøller helt sammen af angst, når mennesker gør ting og sager ved dem. Så foretrækker jeg nu en der kan sige fra, hvis tingene bliver for meget.

 

Men regel nummer 1 må være at hunden har helle når han ligger og sover / hviler i sin kurv. Det gælder sådan set alle hunde, men især chihuahuas med deres store privatsfære. Det kan næsten kun gå galt at pille ved en sovende chihuahua, jeg synes jeres chihuahua lyder ret normal:)

 

Og kødben skal hunden også lære at I ikke har i sinde at tage fra den. Det er der mange hunde der ville flegne over at man prøver på, så vær ikke bekymrede over det. Lad ham bare være alene med sine ben i den afstand til jer han ønsker, uden at I blander jer. Måske en skønne dag udi fremtiden er han blevet så stærk i troen på at han kan stole på jer, at han kommer hen til jer og vil dele det med jer, det er set før:)

 

Jeg har fra dag 1 sagt "op" FØR jeg løftede hunden op. Min mand har sagt det IDET han løftede, og det har givet tillidsproblemer i forhold til min mand og hvad hunden forventer min mands hænder kan finde på at gøre. Så det er meget vigtigt at hunden er med på hvad der skal ske.

 

Når hunden skal løftes ind i bilen er det på det sidste blevet videreudviklet til at jeg siger "op", og hunden stiller sig så klar, jeg sænker min højre arm ned i næsten jordhøjde, og min hund stiger nu selv op på armen med forbenene, og jeg tager så min venstre hånd til hjælp og løfter. Det er ret fedt, for nu er han på alle måder med på hvad der skal ske, og bliver ikke overrumplet.

[Dina]

  Vivi skrev:

Løsningen blev at tage en godbid fra krukken og kaste ind i soveværelset, og det blev hurtigt til et ritual, som hunden ventede på med godt humør i døråbningen.

 

På samme måde kan I sandsynligvis indlære "Gå ned" med hunden ved at kaste en godbid ned på gulvet, når I ønsker han skal gå ned.

Jeg har formentlig skrevet det før, men hva' fa'en....

 

For år tilbage snakkede jeg med formanden for Rottweilerklubben. Han havde en stor forståelse for sin race og var den første i DK, der indførte mentaltest for sin race.

 

Han sagde: Hvis man kommer ind i stuen og ser, at ens store rottweilerhan ligger og gasser sig i sofaen, så skal man ikke spilde tid og kræfter på at hive ham ned fra den. En rottweiler er en stolt hund, og har den først "indtaget et territorium", så er den måske ikke lige til sinds at opgive det uden modstand.

 

Så i stedet for selv at spille med musklerne lader man lynhurtigt, som om man ikke har set det, drejer om og går ud i køkkenet, åbner køleskabet - og kalder på hunden.

 

Uden tvivl vil den komme for at se, om det er bøftid.

 

Man giver så hunden en lille godbid, og sammen går man derefter ind i stuen. Og hvis hunden så bare kigger på sofaen, SÅ tager man kampen, men man vil opdage, at der i grunden slet ingen kamp kommer.

 

For der er kæmpestor forskel på at få en hund ned fra en sofa og at stoppe den i at komme derop.

 

Som sagt denne formand syntes jeg havde en dyb forståelse for hunde og deres sind, så jeg må jo konkludere, at det har du også.

[Gæst Lizziloo]

Der er nogle rigtig gode svar her tak. Men det skal lige siges at min Chi vidste godt når han skulle rykkes, vi tog ham ikke bare pludselig op. Vi plejer at vække ham blidt eller lige sige hans navn så han vågner. Det kunne dog godt tænkes som i siger at han bare selv skal ned fra sofaen, og den kommando kan han godt. Men min kæreste prøvede ikke at flytte ham fra sofaen de gange min Chi angreb ham, han ville blot sige farvel som han plejer, før han smutter. Det gør han så ikke længere nu hvis han sover.

Mht til sengen kan vi ike gøre så meget, for vores seng er så høj at vi er nød til at bære ham ned. Vi plejer hvergang at som sagt vække ham blød så han kan få et sidste kys, og så kom ned. Så at han ikke føler han bare bliver smidt ud.

Men jeg må lige prøve mig frem til noget af det i forklarer Tak

[BlackGSD]

  Lizziloo skrev:

Der er nogle rigtig gode svar her tak. Men det skal lige siges at min Chi vidste godt når han skulle rykkes, vi tog ham ikke bare pludselig op. Vi plejer at vække ham blidt eller lige sige hans navn så han vågner. Det kunne dog godt tænkes som i siger at han bare selv skal ned fra sofaen, og den kommando kan han godt. Men min kæreste prøvede ikke at flytte ham fra sofaen de gange min Chi angreb ham, han ville blot sige farvel som han plejer, før han smutter. Det gør han så ikke længere nu hvis han sover.

Mht til sengen kan vi ike gøre så meget, for vores seng er så høj at vi er nød til at bære ham ned. Vi plejer hvergang at som sagt vække ham blød så han kan få et sidste kys, og så kom ned. Så at han ikke føler han bare bliver smidt ud.

Men jeg må lige prøve mig frem til noget af det i forklarer Tak

 

Måske I skulle overveje sådan en hundtrappe, så han selv kan gå ned, og slipper for at blive båret:

 

Easy Step Hundetrappe til små eller svagelige hunde

 

PetStairs hundetrappe i birk til små hunde

[Gæst Vivi]

Hundetrappen fra kattespecialisten (det første link) har vi to af, en ved sengen og en ved sofaen. Den er uundværlig for Guincho, og den er langt kønnere (lysere) i virkeligheden, end på billedet:)

 

Jeg synes det er flot hvis I kan vække hunden for at kysse den farvel, uden at der kommer en negativ reaktion, det er bestemt ikke alle chihuahuas der kan det, uden at reagere negativt. Og egentlig vil jeg ikke anbefale det, for det kan give bagslag på et tidspunkt.

Jo, det er fint at I sørger for at han er vågen og dermed klar over at I forlader huset, men jeg ville ikke lade det indbefatte berøring.

 

Min mand er forlængst holdt op med at "gramse hunden goddag" når han kommer fra job om eftermiddagen, hvor hunden som regel ligger i entreen og tager sig en lur.

Han hilser i stedet for med ord, og fortsætter så videre ud i køkkenet. Og sommetider kommer hunden så og vil sige endnu mere hej, andre gange bliver han liggende.

 

Jeg tror I er på rette vej, da jeg kan læse at I egentlig gør omtrent som vi, nemlig at når I oplever at noget giver en negativ reaktion, så ophører I med at gøre den ting. Det er sådan man opbygger hundens tillid, hunden skal kunne stole på at man ikke vil den noget ondt.

 

En ting der også har hjulpet for os er brug af dæmpende hundesprog. Guincho havde en periode hvor han pludselig kunne fare ud og snerre hvis vi nussede ham på maven, hvis han vendte bugen i vejret.

Men nu kan min datter og jeg godt gøre det, fordi vi længe har svaret på hans venden bugen i vejret ved ikke at røre ved ham, men i stedet vende vores hoved til siden, smaske og slikke på overlæben. Nu kan jeg godt nusse ham på maven hvis vi vågner midt om natten, og han nyder det og beder om mere ved at vinke med sine poter. Min mand kan ikke endnu, men det kommer nok en dag:)