Ny familie til lille hund, hvornår er det en god ide?

[Gæst AnnesofieB]

Hej alle.

Det er med et blødende hjerte, og virkelig dårlig samvittighed at vi er begyndt at overveje at omplacere vores dejlige lille vuffer, Nellie.

Historien er følgende: Min ekskæreste og jeg flyttede fra hinanden for godt og vel et år siden. Vi har sammen to små hunde der er 2 og 2,5 år gamle, som har boet på skift ved os. Det har resulteret i at hundene virker meget stressede, deres adfærd har ændret sig meget negativt, og de er blevet meget utrygge og sky. Vi er begge to studerende, men føler ikke at vi kan give dem det liv de fortjener længere, og selvom det er det sidste vi har lyst til, så er vi begyndt at snakke om muligheden for at omplacere en af dem for hundenes skyld. Det er her jeg har brug for jeres hjælp!

Den ene er 2,5 år gammel, hun er halvt papillon/ halvt chihuahua, ikke særlig stor, fungerer godt med andre hunde, kan godt godt gø når hun er understimuleret og føler sig truet, og er ellers en aktiv, livlig og omsorgsfuld hund. Hendes legekammerat, og altså vores anden hund, Charlie er mere reseveret. Han er ren chihuahua, har kun knyttet sig til min eks og jeg, og kan godt finde på at snappe ud efter folk, hader andre hunde, er dårlig til at blive passet, og vi tror ikke han kan klare at blive omplaceret. Det er derfor vi overvejer at Nellie, som er mere kærlig og normal, kan finde et nyt hjem, da de to hunde påvirker hinanden meget negativt. I starten var det kun Charlie der var bange for andre hunde, og gøede og knurrede når vi mødte nogen. Det har været der siden vi fik ham, hvor han kom fra et andet hjem hvor ejeren havde en kamphund, der havde jaget ham. Derfra kommer hans had til andre hunde. Det er derfor mest oplagt at vi beholder ham, og ser om vi kan træne ham til at blive mere tryg og en glad hund, men det ser ikke ud til at kunne lade sig gøre når vi har to hunde på Én gang. Han farer meget mere op når Nellie er med, og han "beskytter" hende ved at løbe foran hvis han kan komme til det, og gå amok på alle der vil indtil hende. Han er glad når han er alene, og vi har skilt dem ad, men jeg har stadig dårlig samvittighed overfor dem ved tanken om at omplacere Nellie.. Tror I at det er den rigtige beslutning at skille os af med den ene hund? Og i såfald, de to er jo meget glade for hinanden og har altid været sammen - vil de opleve det som et slags tab, og vil de "savne" hinanden? Er det ondt af os ikke at finde et hjem til dem sammen? Vores frygt er bare, at ingen anden familie ville kunne have en hund som Charlie, og ikke ville være så tålmodig med ham som vi er, mens Nellie nemt ville kunne indgå i en anden familie uden problemer..

Hvor skal vi lede efter et sted til hende henne, og hvordan foregår den slags? Kan man kræve at man skal se hunden x-antal gange efter "salget" for at de to hunde kan mødes evt? Jeg har det så frygteligt med det her, men inderst inde ved jeg jo godt, at det er det bedste for dem, det føles bare ikke sådan lige nu

På forhånd tak

 

Anne Sofie

[Audrey]

Var det måske en mulighed, at I beholdte en hund hver? Siden hundene, forståeligt nok, er stressede af, at blive flyttet frem og tilbage imellem dig og den exkæreste, kunne man jo forestille sig, at de ville falde til ro, hvis I delte dem op på den måde. De forstår ikke på samme måde som skilsmissebørn, hvorfor de skiftevis skal bo hos den ene og den anden.

[Gæst AnnesofieB]

Hvis det var muligt, så havde vi gjort det. Men det kan desværre ikke lade sig gøre. Jeg flyttede for under et år siden til en ny lejlighed, hvor man i starten måtte have hund, men det ændrede sig en uge efter jeg var flyttet ind. Vi har allerede fået advarsler, når jeg har haft hund her, så derfor er den mulighed blevet udtømt. Jeg har ikke råd til at skulle lægge indskud til et nyt sted, og da jeg har min lillesøster boende ved mig, kan jeg ikke rykke rødderne op igen, selvom vi virkelig har gennemvendt alle muligheder for det.

[Audrey]

Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er du spørger om så...

 

Hvad er det, som giver jer dårlig samvittighed? Er det det, at hundene er blevet stressede? Er det fordi I ikke føler, at I kan give hundene et optimalt liv, og i så fald, hvad mener I et optimalt hundeliv er?

 

Når du nu ikke kan beholde hundene, hvad så med din exkæreste? Nu hvor hundene er vant til at bo sammen, så er det vel ikke mere besværligt at beholde dem begge to, frem for kun den ene? Hvis det er flytningen frem og tilbage, som har forårsaget stress, så vil det nok gå over, når der igen kommer ro på deres rytme. I kunne evt. overveje en adfærdsbehandler, som kan hjælpe jer til, at forstå jeres hunde og deres reaktion.

 

Hvis din exkæreste ikke kan beholde hundene, så synes jeg da helt klart at I skal finde et nyt hjem til dem.

[Petrine]

Det er nemt at finde nyt hjem til små hunde, det er lidt svært at sortere de dårlige hjem fra.

 

Du kan efterlyse en ny familie til dem herinde (boede jeg bare i hus med have....så havde jeg været ret interesseret), ville ikke selv bruge den blå avis, der er alt for meget ureelt inde. Måske et internat kan hjælpe, sådan at hundene bliver hos jer, indtil en familie er fundet?

 

Du kan sagtens kræve at se dem efter omplacering, men det vigtigste er forarbejdet, fin en ordentlig familie, for uanset hvad du kræver, hvis køberen beslutter sig for at forsvinde, så er det begrænset, hvad du kan gøre for at finde / se dine hunde igen.

 

Held og lykke med omplaceringen!

[Bagge]

Er der ikke mulighed for din eks kan have begge hunde og så må du give afkald på dem så de ikke stresser over det med at skulle frem og tilbage?

Bor i Odense, og vil have dig i baghovedet hvis jeg hører om nogen der er på udkig efter en hund.

[Gæst spitZ]

Det er nemt at finde nyt hjem til små hunde, det er lidt svært at sortere de dårlige hjem fra.

 

Du kan efterlyse en ny familie til dem herinde (boede jeg bare i hus med have....så havde jeg været ret interesseret), ville ikke selv bruge den blå avis, der er alt for meget ureelt inde. Måske et internat kan hjælpe, sådan at hundene bliver hos jer, indtil en familie er fundet?

 

Du kan sagtens kræve at se dem efter omplacering, men det vigtigste er forarbejdet, fin en ordentlig familie, for uanset hvad du kræver, hvis køberen beslutter sig for at forsvinde, så er det begrænset, hvad du kan gøre for at finde / se dine hunde igen.

 

Held og lykke med omplaceringen!

 

Eller kræve at besøge dem inden, sammen med hundene...

[sonja77]

Hvis der var tilladelse til at holde hund, da du flyttede ind, og du allerede havde hundene på det tidspunkt (hvilket du jo havde), kan de ikke efterfølgende sige, at du ikke må have dem. Den slags forbud kan ikke indføres med tilbagevirkende kraft.

 

Nå, men jeg kan se andetsteds her på forum, at du har sat tæven til omplacering, og det lyder også som om, at det måske er det bedste for hende. Jeg håber, at det lykkes at finde et godt hjem til hende.

[Gæst Advantage]

Jeg tænker også lidt som en af de andre, om det ikke er muligt at kæresten kan beholde begge hunde ??

[Gæst AnnesofieB]

Hej alle. Tak for de mange besvarelser. Jeg har måske været lidt uklar i det jeg skrev, jeg er bare meget påvirket af det hele. Det føles helt forfærdeligt at stå i den her situation, og mine egoistiske følelser siger jo at jeg vil beholde dem begge. Forbuddet mod hunde kan jeg ikke gøre noget ved, min lejekontrakt var ikke trådt i kraft før han skrev at man ikke måtte have husdyr, så der er ikke noget at gøre. Jeg kan ikke engang have dem nogle få dage, eftersom udlejeren har kontor lige neden under, så det er meget besværligt det hele. Min ekskæreste kan ikke have dem begge længere, de er ikke gode for hinanden, og Nellie (hende vi tænker på at finde en ny familie til) er blevet meget utryg, og er begyndt at gø meget, gemme sig under sengen og under borde, og er generelt ikke særlig glad længere. Jeg tænker at det har både noget med al den stress, men også det at vi ikke kan tilbyde noget stabilt liv med rutiner lige pt. Både min eks og jeg læser på uni, og eksen er snart færdiguddannet og skal ud og arbejde fuld tid - det er ikke særlig optimalt når man har to hunde. Hvis vi stadig boede sammen ville det være lettere, men når man er alene, og man kan mærke de er utilpasse, så er det en konstant dårlig samvittighed man ender med at have. Det jeg nok gerne vil vide er, om det er forsvarligt at lade den ene blive adopteret af en (god) og stabil familie (vi vil naturligvis vente så lang tid det tager, at finde en der er perfekt, og finde ud af hvordan de er inden), men om hundene kan tage skade af at blive adskilt? Jeg tror bare ikke vi kan finde en familie, der ville kunne påtage sig det store arbejde det er at have dem begge: De er usunde for hinanden, så jeg tænker at den mest velfungerende som stadig kan "reddes" altså Nellie, ville være nemmest at omplacere? Men er det en fair beslutning? Jeg har virkelig svært ved at vide hvad jeg skal gøre..

[Audrey]

Hvis det er for hundenes bedste, så synes jeg da bestemt, at det er en fair beslutning, og hun er jo stadig en ung hund. Det er naturligvis rigtig ærgerligt, når en hund skal omplaceres, men det kan jo blive nødvendigt en gang imellem, og hvis I giver jer tid til, at finde en god familie, kan det jo ende rigtig godt for hende

 

Hvordan den anden hund reagerer, er jo svært at sige. Du har skrevet, at han har adfærdsproblemer, så jeg ville nok stadig vælge, at tage kontakt til en adfærdsbehandler, og se om en sådan kan hjælpe jer. Men hvis din exkæreste får lange arbejdsdage, så tænker jeg, om det så ikke bliver svært for hunden at vænne sig til det, især når han samtidig bliver alenehund? Nu ved jeg jo ikke, om han har prøvet at være enehund før I fik ham...?

 

Jeg kan godt forstå, at du er trist over det, det er ikke nogen rar situation at stå i.

 

Held og lykke med det hele i hvert fald.

[Gæst Kattiie]

Jeg tænker lidt... hvad så med charlie når den anden hund er oplaceret... har i tænkt jer at fortsætte med at han skal ryge frem og tilbage eller? Ved godt du siger du ikke må have hund, men det lyder som om at han også har været der i din nye bolig.... Og hvis din ex ikke kan have to hunde fordi han skal arbejde fuldtid, kan han vel heller ikke have en? ved godt det kræver lidt mere med to, men for mig lyder det som om at han ikke vil være nok hjemme til at have to, men hvis det er der skoen trykker kan han vel heller ikke have Chalie...