Hop til indhold

En lille undren...


Lonny
 Share

Recommended Posts

Luna er jo snart ved at være en voksen dame (2,5 år), og skulle dermed være blevet mere selvstændig, troede jeg...

 

Men i takt med at hun er blevet ældre og mere rolig, så er hun selvfølgelig (heldigvis) begyndt også at høre efter hvad jeg siger, men hun er også blevet enormt afhængig af mig :vedikke:

 

Hun kan ikke længere lave fodersøg i haven hvis jeg ikke er der, hun kan ikke længere aktivere sig selv, men lægger sig bare til at sove hvis jeg ikke foretager mig noget. Hun er begyndt at opfordrer mig til leg, for nu er det pludseligt kedeligt at lege alene, men da hun var yngre gad hun slet ikke lege med mig, hun ville hellere stikke af med legetøjet og lege alene. Hun følger mig rundt i haven i stedet for bare at lege med sig selv, idet hele taget er hun blevet som en lille skygge :vedikke:

 

Er det normalt at voksne hunde bliver sådan, jeg ved det jo ikke da Baldur ikke nåede at blive så gammel, jeg troede jo at sådan en terrier altid ville være selvstændig, men det er lidt ligesom om hendes selvstændighed er ved at forsvinde :vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Karla er ikke blevet mere selvstændig med alderen. Hun leger også sjældent selv, men det tror jeg desværre er noget tillært... Altså at jeg har fået indlært hos hende, at leg med mig er det leg der er sjovest :vedikke:

 

Hun kan dog godt gå i haven alene og hygge sig, men hun spørger som regel om jeg ikke vil med...

Link til indlæg
Del på andre sites

Karla er ikke blevet mere selvstændig med alderen. Hun leger også sjældent selv, men det tror jeg desværre er noget tillært... Altså at jeg har fået indlært hos hende, at leg med mig er det leg der er sjovest :vedikke:

 

Hun kan dog godt gå i haven alene og hygge sig, men hun spørger som regel om jeg ikke vil med...

 

Er hun så blevet mindre selvstændig med alderen?

Link til indlæg
Del på andre sites

Er hun så blevet mindre selvstændig med alderen?

 

Njaaaa... Nok ikke mindre selvstændig, men mindre tilbøjelig til at gide ting uden mig... Jeg har ikke fornemmelsen af, at det er fordi hun vil have støttepædagog på, mere, at hun tænker: jamen hvis min mor ikke gider, så er det nok ikke sjovt....

 

Hvis du forstår hvad jeg mener?

Link til indlæg
Del på andre sites

Njaaaa... Nok ikke mindre selvstændig, men mindre tilbøjelig til at gide ting uden mig... Jeg har ikke fornemmelsen af, at det er fordi hun vil have støttepædagog på, mere, at hun tænker: jamen hvis min mor ikke gider, så er det nok ikke sjovt....

 

Hvis du forstår hvad jeg mener?

 

Jeg forstår godt hvad du mener, og det er nok også mere sådan jeg opfatter Luna's opførsel.

 

Det virker meget som om hun vurderer hvad jeg gør, og så indretter sig derefter, men sådan er jeg jo slet ikke vant til hun opfører sig :vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg forstår godt hvad du mener, og det er nok også mere sådan jeg opfatter Luna's opførsel.

 

Det virker meget som om hun vurderer hvad jeg gør, og så indretter sig derefter, men sådan er jeg jo slet ikke vant til hun opfører sig :vedikke:

 

hahaha :lol: nej... jeg har også luret meget på Karla i en periode, hvor jeg var bange for, at hun gik rundt og var lidt småsløj, fordi hun var så rolig! Men når vi er ude at træne / lege, så er hun fuld fart fremad... men herhjemme sover hun GODT NOK MEGET nu om dage...

 

Jeg er nået til den konklusion, at hun åbenbart bare er blevet voksen og en voksen hund hviler meget, når der ikke sker andet spændende... :vedikke: Det er sket fra jul og så frem til nu, så fra hun var ca. 2,5 og frem - hun blev 3 d. 10. juni...

Link til indlæg
Del på andre sites

hahaha :lol: nej... jeg har også luret meget på Karla i en periode, hvor jeg var bange for, at hun gik rundt og var lidt småsløj, fordi hun var så rolig! Men når vi er ude at træne / lege, så er hun fuld fart fremad... men herhjemme sover hun GODT NOK MEGET nu om dage...

 

Jeg er nået til den konklusion, at hun åbenbart bare er blevet voksen og en voksen hund hviler meget, når der ikke sker andet spændende... :vedikke: Det er sket fra jul og så frem til nu, så fra hun var ca. 2,5 og frem - hun blev 3 d. 10. juni...

 

Jamen der er såmænd også fuld skrald på Luna når vi er ude og gå tur, leger, eller når vi er til træning, det er kun herhjemme at hun er anderledes. Men jeg kan så høre at det åbenbart er meget normalt og hører alderen til, man skal bare lige vænne sig til at det krævende lille spetakel lige pludselig bare "stiller sig tilfreds" :vedikke:

 

Og Luna er jo også lige fyldt 2,5, så det passer glimrende med da Karla begyndte at blive "sløv" :vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Buddha

Ooooh rolig hund i sigte :mrgreen:

 

Sjovt, Motor har også opdaget festen i godbidder, han kan virkelig savle når de kommer frem, og han vil gøre ret meget for dem! Han spiser dem også efterhånden de fleste steder på gåture.

 

Til gengæld gør han så lige af alt og alle for tiden, arme nabo med lille barn får også vov (man skulle tro han aldrig havde set børn før) og nabo må heller ikke sige sjove lyde når han leger med sit barn :oops: Jeg undskylder på livet løs......

 

Men det er vel det, det kommer ligesom snigende ligeså stille, samtidigt med at hjernen så bare brænder sammen i ny og næ, altså modningen tænker jeg på.

 

Men om Motor nogensinde bliver en ægte mors hund, det må jeg indrømme jeg tvivler på. Han vil gerne selv rigtig mange ting, hvis der f.eks. sidder en burre i pelsen, vil han helst selv prøve at få den ud - hvis jeg gør det, holder han skarpt øje, gerne med snuden helt nede i så man næsten ikke kan komme til.. Sådan er han med mange ting. På den positive side, det er måske god evne til alm. problemløsning?

Link til indlæg
Del på andre sites

Ooooh rolig hund i sigte :mrgreen:

 

Sjovt, Motor har også opdaget festen i godbidder, han kan virkelig savle når de kommer frem, og han vil gøre ret meget for dem! Han spiser dem også efterhånden de fleste steder på gåture.

 

Ja, jeg ved ikke om det er deres smagsløg der ændrer sig, eller det at forstyrrelser ikke i samme grad forhindrer dem i at spise, men pludselig er man ikke nødt til at stå og stege lever hver gang der skal trænes :5up:

 

Til gengæld gør han så lige af alt og alle for tiden, arme nabo med lille barn får også vov (man skulle tro han aldrig havde set børn før) og nabo må heller ikke sige sjove lyde når han leger med sit barn :oops: Jeg undskylder på livet løs......

 

Det har jeg så aldrig prøvet, så jeg ved ikke om det går over, jeg kan dog sige, at Luna's skrigeri er der stadig, men til gengæld går det hurtigt i sig selv igen, og ikke som før hvor hun kunne skrige i 10-15 minutter :genert:

 

Men det er vel det, det kommer ligesom snigende ligeså stille, samtidigt med at hjernen så bare brænder sammen i ny og næ, altså modningen tænker jeg på.

 

Det gør det nemlig, og det var også derfor jeg ikke rigtig opdagede det, før jeg en dag undrede mig over at hun var så anderledes, men det er hun jo ikke blevet fra den ene dag til den anden, jeg var bare lidt langsomt opfattende :blink:

 

Men om Motor nogensinde bliver en ægte mors hund, det må jeg indrømme jeg tvivler på. Han vil gerne selv rigtig mange ting, hvis der f.eks. sidder en burre i pelsen, vil han helst selv prøve at få den ud - hvis jeg gør det, holder han skarpt øje, gerne med snuden helt nede i så man næsten ikke kan komme til.. Sådan er han med mange ting. På den positive side, det er måske god evne til alm. problemløsning?

 

Ja, der bliver jeg igen svar skyldig, Luna har altid væres mors hund på det område, hvis noget gør ondt eller noget sidder fast i pelsen, så kommer hun løbende og beder om hjælp :lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Buddha

Det har jeg så aldrig prøvet, så jeg ved ikke om det går over, jeg kan dog sige, at Luna's skrigeri er der stadig, men til gengæld går det hurtigt i sig selv igen, og ikke som før hvor hun kunne skrige i 10-15 minutter :genert:

 

Men så er jeg jo sikkert sluppet for noget andet :-D Men jeg er ret sikker på at det bare (igen) er en fase, for han plejer nu ikke at gø af alle de ting.

 

Ja, der bliver jeg igen svar skyldig, Luna har altid væres mors hund på det område, hvis noget gør ondt eller noget sidder fast i pelsen, så kommer hun løbende og beder om hjælp :lun:

 

Hehe, nej sådan har han godt nok aldrig været!

Men han kan da godt bruge mig når ting er for uhyggelige, og nogle gange når han har svært ved at finde ud af hvordan han skal gøre med en fremmed hund, så læner han sig op af mig, så er der jo i hvert fald trygt :lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Han vil gerne selv rigtig mange ting, hvis der f.eks. sidder en burre i pelsen, vil han helst selv prøve at få den ud - hvis jeg gør det, holder han skarpt øje, gerne med snuden helt nede i så man næsten ikke kan komme til.. QUOTE]

 

Nej hvor sjovt det gør Hugo også. JEg tolker det som en meget privat hund, der ikke rigtig gider den berøring, men alligevel tolerere den for at slippe senere:hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jamen der er såmænd også fuld skrald på Luna når vi er ude og gå tur, leger, eller når vi er til træning, det er kun herhjemme at hun er anderledes. Men jeg kan så høre at det åbenbart er meget normalt og hører alderen til, man skal bare lige vænne sig til at det krævende lille spetakel lige pludselig bare "stiller sig tilfreds" :vedikke:

 

Og Luna er jo også lige fyldt 2,5, så det passer glimrende med da Karla begyndte at blive "sløv" :vedikke:

Om det er normalt ved jeg jonikke, men karla er altså ligesådan :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi kan nikke genkendede til den der afhængigheds ting, dog kun i forbindelse med at vi er ude og besøge folk, Aslan mener åbenbart hans menneskeflok er dejligst :lun::lun: og er lidt bange for at vi skulle forlade ham... måske?!?

 

Men det at lege, der kan han både alene (lige nu går det ud over missings øffe får) men han elsker også når vi kommer ud og jagter ham lidt :lun:

 

 

Men altså, måske hun bare er blevet voksen og har fået en åbenbarring eller noget i den retning??? :lun:

Link til indlæg
Del på andre sites

Er rigtig glad for at læse denne tråd, da Bodil har ændret sig dramatisk her på det sidste. Jeg ved ikke, om det bare er fordi hun er blevet voksen eller om noget af det er min skyld, og hvad jeg i så fald skal gøre ved det.

 

Hun er en Cavalier King Charles spaniel på snart 2 år og er lige kommet ud af hendes 3. løbetid her for en lille måned siden. Hun har altid været super glad, social, energisk og nysgerrig både ift. mennesker og dyr, men er nu gået i den helt modsatte retning. Hun har altid været forsigtig og lidt nevøs ved store hunde, men før løbetiden elskede hun at løbe og lege med andre hunde af samme størrelse og var særligt vild med hvalpe. Hun tog altid initiativ til leg, når vi mødte andre hunde(hvilket var flere gange dagligt). Nu gider hun dårligt nok at hilse på andre hunde, hvalpe ignorere hun fuldstændigt, og det er kun 2-3 særlige (han)hunde hun gider lege lidt med. Selvom hun er blevet lidt sløv, vil hun stadig gerne lege med os og har aldrig været mere lydig og lærenem. Jeg har altid slæbt hende med rundt til familiefødselsdage og lign. fordi hun ikke er vant til at være så længe alene og hun plejede at hygge sig med børn, voksne og andre hunde. Har dog været to episoder på det sidste, hvor hun bestemt ikke hyggede sig. Begge gange var der andre hunde, som var "efter" hende. Hun blev derfor nødt til at lægge sig under min stol, for at undgå at blive kanøflet. Hun har altid været "morsyg", men det er også blevet værre. Gør og piver, hvis hun bliver efterladt med andre - selv min kæreste. Kradser døre i stykker og prøver at stikke af, hvis hun bliver passet.

 

Jeg har været så glad for at have en Cavalier, som var nysgerrig, legesyg og ikke nervøs, men nu er jeg bange for, at hun ikke genfinder sit gå på mod og sociale væsen. Er der noget jeg kan gøre, eller skal jeg bare vende mig til, at hun er blevet voksen?

Link til indlæg
Del på andre sites

Karlas trang til at lege og hilse på andre hunde er absolut også aftaget med alderen - lige fra første løbetid og frem faktisk...

 

Nu - 3 år - er hun faktisk KUN interesseret i hunde hun kender godt i forvejen... eller har mødt mange gange før, fx til træning el. lign. Og det er meget sjældent, at det er mere leg end lige et par hop rundt... derefter går de bare og hygger sig hver for sig / sammen...

 

Bliver andre hunde ved med at forfølge hende / insisterer på at lege / hoppe på hende - bliver hun seriøst mokke-gal... det har jeg dog aldrig oplevet en cavalier der gjorde - så din Bodil vælger nok "hjælp mig mor"-versionen istedet :???:

 

Jeg ville nok ikke tage hende med steder hvor hun ville kunne risikere at blive kanøflet af hunde hun ikke gider, og som ikke fatter et høfligt nej...

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...