Gæst JulieHansen Skrevet Juni 17, 2011 Rapporter Share Skrevet Juni 17, 2011 Hej alle - jeg har virkelig brug for råd og mange af dem. Mit problem er, at min hund har altid været bange for at gå på trapper, fordi da han var mindre (ca. 6mdr.) faldt han fra to trappetrin og nu er han virkelig angst for at gå op og ned ad dem. Han stivner fuldstændig, når man bærer ham op og ned, altså stivner, sådan med benene og det hele. & jeg havde det egentlig fint nok med at han ikke kunne li' at gå på trapper, men det er så dét, at min mor er flyttet ud i hus med... trapper!! Jeg kan simpelthen ikke beskrive, hvor bange han er - jeg har prøvet at lokke ham op med godbidder, han kan godt have forpoterne på det første trappetrin, men bagpoterne skal altid være på ??gulvet?? . Jeg vil virkelig gerne lære ham det, så han kan komme op og ned, uden at gø og pive, fordi vi efterlader ham på første eller anden sal - & er det normalt at hunde går rundt og er lidt bange (piver evt.) når de kommer et helt nyt sted? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Madre di Vittorio Besvaret Juni 17, 2011 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2011 Hej Julie Hvordan ser den trappe ud, som din hund skal op ad - er den med "åbne" trin, så han kan se ned eller den med "lukkede" trin (jeg håber du forstår, hvad jeg mener). Er den glat (f.eks træ) eller er den med gulvtæppe eller andet han står mere fast/sikkert på? Jeg har selv en hund (Viktor), som er bange for trapper, men det er ikke alle trapper: Hvis Viktor kan se ned på jorden igennem trappen, så får jeg ham aldrig længere op end han kan nå med forpoterne - hvis trappen er glat er det det samme. Hvis det er en "lukket", men glat trappe, som din hund skal op ad, så kan du prøve at lægge noget skridsikkert underlag på trappetrinene, og hvis du er heldig, så kan du lokke ham op, men når han allerede har forbundet med trapper med smerte, så er det ikke sikkert det er nok... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst JulieHansen Besvaret Juni 17, 2011 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2011 Han reagerer ens på alle slags trapper, med og uden huller. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst JulieHansen Besvaret Juni 17, 2011 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2011 Han reagerer ens på alle slags trapper, med og uden huller. - Men i de her er der ikke huller i.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Madre di Vittorio Besvaret Juni 17, 2011 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2011 Både med og uden gulvtæppe? Både udenfor og indenfor? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst JulieHansen Besvaret Juni 17, 2011 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2011 Altså, det er faktisk lidt sjovt, udenfor vil han gerne gå op ad dem, hvis han ikke har andre muligheder... - men når det er trapper lavet af sten (glat) eller træ, sååå :damn: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Madre di Vittorio Besvaret Juni 17, 2011 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2011 Du/I er ikke alene... Viktor går også på de fleste trapper udenfor, men indenfor er det en helt anden sag! Jeg har desværre ikke noget opmuntrende at sige - fik selv at vide af en adfærdsbehandler, at hvis der skulle være en chance for, at Viktor kom op af trappen til soveværelset, så måtte vi nok få lavet den fuldstændigt om... Mit eneste råd er at prøve at lægge noget skridsikkert underlag ud på trappen og lokke med godbidder - hvis vi er heldige, så er der andre HFbrugere der kommer med nogle guldkorn...? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst JulieHansen Besvaret Juni 17, 2011 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2011 Ja, det har vi også tænkt op... Måske et gulvtæppe eller noget... - Håber også andre har råd... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Madre di Vittorio Besvaret Juni 17, 2011 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2011 Jeg kan desværre ikke huske, hvad det hed, det vi brugte til trappen, men jeg tror det var sådan noget "anti-statisk underlag" til computere, som vi havde købt ude i et byggemarked - det var skridsikkert, men Viktor er labrador, så han mente ikke det skulle ligge på trappen men i munden... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Juni 18, 2011 Rapporter Share Besvaret Juni 18, 2011 En metode der kan virke er at bære ham op og sætte ham på øverste trin så han kun lige skal tage et skridt for at være oppe. Og lade det foregå som noget helt dagligdags uden en masse ros og postyr. Når det sidder helt sikkert sættes han på næstøverste trin til det fungerer derfra uden utryghed. Sådan arbejder man sig ned ad trappen til han til sidst kan tage trappen nedefra selv. Pas meget på med at lokke (og trøst/ynk for alt i verden ikke) da det kan gøre hele situationen intens og pressende for en hund. Faktisk er godbidder i denne situation ikke altid særlig velegnede. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Dina Besvaret Juni 18, 2011 Rapporter Share Besvaret Juni 18, 2011 Hej alle - jeg har virkelig brug for råd og mange af dem. Mit problem er, at min hund har altid været bange for at gå på trapper, fordi da han var mindre (ca. 6mdr.) faldt han fra to trappetrin og nu er han virkelig angst for at gå op og ned ad dem. Mange veje fører til Rom. Irenes måde er fin, fordi hunden kun skal tage et enkelt trin i første omgang. Der er også en lidt mere rå version. Hvis du giver hunden snor på, lukker ørerne for piv og beder din mor være bagstopper, så kan du lidt kækt sige til hunden: "Kom - så går vi!", mens du trækker blidt, men bestemt i snoren og selv begynder at gå op ad trappen lige foran hunden. På den måde vil dine ben være en lille tryghed for ham. Og idet du går opad, skubber din mor bag på hunden. Det eneste, man skal være helt og aldeles enige om, du og din mor altså, er, at uanset hvor meget hunden piver, så SKAL turen gennemføres. Elles bliver han yderligere bestyrket i sin mistanke om, at trapper er ski'farlige og så skader det langt mere, end det gavner. Men det kan sagtens lykkes på denne lidt mere håndfaste måde, specielt hvis man gentaget stuntet adskillige gange samme dag. Det lyder lidt, som om han har været bange for trapperne lidt for længe, så måske der nu skal lidt mere til end blot godbidder for at få ham på bedre tanker. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Whippets Besvaret Juni 19, 2011 Rapporter Share Besvaret Juni 19, 2011 Mange veje fører til Rom. Irenes måde er fin, fordi hunden kun skal tage et enkelt trin i første omgang. Der er også en lidt mere rå version. Hvis du giver hunden snor på, lukker ørerne for piv og beder din mor være bagstopper, så kan du lidt kækt sige til hunden: "Kom - så går vi!", mens du trækker blidt, men bestemt i snoren og selv begynder at gå op ad trappen lige foran hunden. På den måde vil dine ben være en lille tryghed for ham. Og idet du går opad, skubber din mor bag på hunden. Det eneste, man skal være helt og aldeles enige om, du og din mor altså, er, at uanset hvor meget hunden piver, så SKAL turen gennemføres. Elles bliver han yderligere bestyrket i sin mistanke om, at trapper er ski'farlige og så skader det langt mere, end det gavner. Men det kan sagtens lykkes på denne lidt mere håndfaste måde, specielt hvis man gentaget stuntet adskillige gange samme dag. Det lyder lidt, som om han har været bange for trapperne lidt for længe, så måske der nu skal lidt mere til end blot godbidder for at få ham på bedre tanker. jeg brugt denne metode til min omplaceringshund. Hun er en stor 2 årig hun der under ingen omstændigheder ville ned af trappen. Hun kastede sig baglæns og snurrede rundt som en krokodille i halsbåndet. jeg vidste at hun ikke var seriøst angst for jeg havde set hende gå op ad andre trapper. Hun fik en snor på. En rolig men bestemt "kom så" og så gik jeg og hun var tvunget til at følge med uanset hvad... Min kæreste var bag hende til at sørge for hun ikke kastede sig baglæns men da først snoren blev stram fulgte hun med. Hun kunne selv gå op igen og det var klaret med den ene gang ! Sikkert "politiske ukorrekt" men det skulle hun altså for hun er alt for stor til at bære Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Juni 19, 2011 Rapporter Share Besvaret Juni 19, 2011 jeg brugt denne metode til min omplaceringshund. Hun er en stor 2 årig hun der under ingen omstændigheder ville ned af trappen. Hun kastede sig baglæns og snurrede rundt som en krokodille i halsbåndet. jeg vidste at hun ikke var seriøst angst for jeg havde set hende gå op ad andre trapper. Hun fik en snor på. En rolig men bestemt "kom så" og så gik jeg og hun var tvunget til at følge med uanset hvad... Min kæreste var bag hende til at sørge for hun ikke kastede sig baglæns men da først snoren blev stram fulgte hun med. Hun kunne selv gå op igen og det var klaret med den ene gang ! Sikkert "politiske ukorrekt" men det skulle hun altså for hun er alt for stor til at bære Jeg ved ikke om det er "politisk ukorrekt" i nogles øjne, men man skal jo se på hunden og kende den. "Kom så går vi" metoden er god at have med i bagagen så længe det ikke bliver ren Cesar Millan og man tvinger hunden uanset baggrunden for vægringen. Bortset fra det, har nogen prøvet at gå ned i hundens øjenhøjde ovenfor trappen og set hvad den ser? Hvis den ikke tør gå helt hen til trappen, så ser den bare en glat hældende flade hvilket må kunne skræmme de fleste! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Dina Besvaret Juni 19, 2011 Rapporter Share Besvaret Juni 19, 2011 Bortset fra det, har nogen prøvet at gå ned i hundens øjenhøjde ovenfor trappen og set hvad den ser?Hvis den ikke tør gå helt hen til trappen, så ser den bare en glat hældende flade hvilket må kunne skræmme de fleste! Jeg forestillede mig, hvordan det ville føles selv at blive båret op ad trappen - siddende på armen hos en kæmpe - og det virkede langt mere utrygt end at kravle op med et par beskyttende hænder på numsen. :slem: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Juni 19, 2011 Rapporter Share Besvaret Juni 19, 2011 Jeg forestillede mig, hvordan det ville føles selv at blive båret op ad trappen - siddende på armen hos en kæmpe - og det virkede langt mere utrygt end at kravle op med et par beskyttende hænder på numsen. :slem: Det må afhænge af hunden som forhåbentlig ikke ser sin ejer som en kæmpe den er utryg ved :slem: De hænder vi anser for beskyttende kan hunden opleve som pressende, så det må være hunden det kommer an på i valget af metode Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Audrey Besvaret Juni 19, 2011 Rapporter Share Besvaret Juni 19, 2011 Jeg har nærmest det modsatte problem. Min hvalp hader at blive båret op og ned ad trapperne, og hver gang vi er nået enten op eller ned, er hun MEGET ivrig efter at komme ned. Nogle gange stritter hun lidt imod mens jeg bærer hende, eller tygger lidt i min jakke (eller arm!).. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst lene77 Besvaret Juni 19, 2011 Rapporter Share Besvaret Juni 19, 2011 Sif kan sagtens gå op af trapperne herhjemme. problemet er når hun skal ned...det kan hun slet ikke, hun vil ikke engang prøve.... Nu er hun efterhånden ved at være en smule tung og jeg kunne rigtig godt tænke mig at hun lærte at gå ned af de dumme trapper, for jeg henter hende ned RIGTIG mange gange om dagen:rolleyes: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.