Alene hjemme-problem.

[Audrey]

Jeg har fået et problem med vores alene hjemme-træning, og nu er jeg bange for, at det har udviklet sig til noget slemt. Inden jeg begyndte, at gå ud ad hoveddøren, har jeg gået og lukket døre imellem Audrey og jeg. Jeg nåede op på ca. 20 sekunder, uden at hun begyndte at gø. Da jeg startede med at gå ud ad hoveddøren, var det ca. 5 sekunder og så trappede jeg op. De sidste par dage, har vi været oppe på 20 sekunder.

 

Men igår begyndte hun at gø og hyle efter 10 sekunder. I dag var det efter 3! Jeg nåede dårligt nok at lukke døren. Jeg har prøvet (tidligere) at vente uden for døren, til hun stoppede med at "græde", men der gik halvandet minut, og det var en meget kort pause, så jeg gik ind igen.

Det er virkelig svært, at snakke med andre om det, ejerne af en labrador, som Audrey leger med, startede med, at gå fra hunden et par minutter, og den sagde ingenting. Det er godt nok også en meget stille hund, og Audrey bruger stemmen en del, men den ville vel have pebet, hvis den havde været ked af det..

Jeg kan heller ikke rigtig bruge det, der står i bøgerne, for det er også sådan noget med, at starte med minutter, og de får det til at lyde så nemt, at få hvalpen til at blive liggende, når man går.

Jeg har prøvet at læse noget af Tyson og PPP-Peros tråd, men jeg blev faktisk bare mere forvirret af det.

 

Ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er bange for, at jeg er startet for sent på træningen. Hun var jo 13 uger da jeg fik hende, og jeg tror, at der er gået næsten tre uger, før jeg begyndte at gå ud ad døren.

 

Jeg er grædefærdig, og jeg håber at nogen kan hjælpe mig, for hun bliver nødt til at lære det.

[Gæst Findus]

:ae: Hvordan er din fremgangsmåde, når I træner?

[Gæst Karlooo]

Hvad med at give hende noget lækkert hun kan hygge sig med mens du er væk? Så har hun forhåbenligt fokus et andet sted

 

Hvis jeg var dig, så ville jeg nok prøve at starte med at gå hen mod døren, måske trække ned i håndtaget - til du så kan gå ud af døren for at gå direkte ind igen. Så kan du måske senere stå udenfor døren 1 sek - 2sek osv.

Men nu skal jeg jo ikke gøre mig alt for klog på det område, for jeg ved hvor svært det kan være, står selv med samme problem - det er dog med en hund der har "lig" i lasten. Så der tror jeg at du har en fordel

[Gæst lene77]

hvad med at prøve at give hende en Kong med noget frosent i, så hun er beskæftiget, når du går. Og husk ikke at ynke når du går ud af døren, det skal være som det mest naturlige i verden.

 

Jeg gjorde det med Sif, at jeg gav hende noget fodersøg på gulvet og sagde med almindelig stemme: pas godt på huset. Vendte mig og gik ud af døren. Det tog en lille uges tid, så faldt det hende naturligt, at når der kom foder på gulvet, skulle hun passe på huset og har i dag ingen problemer med at være alene.:klap:

[Audrey]

:ae: Hvordan er din fremgangsmåde, når I træner?

 

Vi er ude at gå lidt, kommer op, hun får rent vand (maden står bare i skålen, så hun selv kan spise, når hun vil), jeg sidder lidt i sofaen. Hvis hun skal hoppe rundt og lege med plysdyr, så gør hun det, og ellers ligger hun i den anden sofa. Når hun er helt rolig, evt. har sovet lidt, viser jeg hende hen til sin pude, hvor hun kan ligge og tygge i en politistav. Jeg siger: Nu går jeg, og så går jeg ud og tager klip klappere på, og så ud ad døren. Indtil igår, har hun først reageret, når døren har smækket, og så har hun sat sig ud i entreen, og kigget på døren. Men både igår og i dag, er hun løbet med hen til døren. Jeg har prøvet i dag, at gå tilbage med hende flere gange, men jeg stoppede, fordi jeg tænkte, at det ikke gavnede situationen at blive ved.

 

Hvad med at give hende noget lækkert hun kan hygge sig med mens du er væk? Så har hun forhåbenligt fokus et andet sted

 

Hvis jeg var dig, så ville jeg nok prøve at starte med at gå hen mod døren, måske trække ned i håndtaget - til du så kan gå ud af døren for at gå direkte ind igen. Så kan du måske senere stå udenfor døren 1 sek - 2sek osv.

Men nu skal jeg jo ikke gøre mig alt for klog på det område, for jeg ved hvor svært det kan være, står selv med samme problem - det er dog med en hund der har "lig" i lasten. Så der tror jeg at du har en fordel

 

Hun er desværre ikke særlig madentusiastisk, så selvom hun har guf, er det ikke altid mere interessant, end at holde øje med hvor mor går hen. Det kan da godt være, at jeg har taget for store skridt, men det gik jo fint indtil igår.

[Audrey]

hvad med at prøve at give hende en Kong med noget frosent i, så hun er beskæftiget, når du går. Og husk ikke at ynke når du går ud af døren, det skal være som det mest naturlige i verden.

 

Jeg gjorde det med Sif, at jeg gav hende noget fodersøg på gulvet og sagde med almindelig stemme: pas godt på huset. Vendte mig og gik ud af døren. Det tog en lille uges tid, så faldt det hende naturligt, at når der kom foder på gulvet, skulle hun passe på huset og har i dag ingen problemer med at være alene.:klap:

 

Jeg er fuldstændig neutral, både når jeg går og når jeg kommer tilbage. Som skrevet ovenover, så er hun ikke noget madøre, og fodersøg kan på ingen måde beskæftige hende, hvis jeg er på vej ud ad døren. Har godt nok ikke prøvet at give hende andet, end en politistav, men den kan desværre ikke distrahere hende..

[Gæst Karlooo]

Hun er desværre ikke særlig madentusiastisk, så selvom hun har guf, er det ikke altid mere interessant, end at holde øje med hvor mor går hen. Det kan da godt være, at jeg har taget for store skridt, men det gik jo fint indtil igår.

 

For at gøre mad og guffer mere interessant er det en rigtig god ide, hvis man ikke har maden stående fremme til hunden konstant, men deler det ud i daglige måltid(er) - for ellers lærer de at det ikke er nødvendigt at arbejde for maden og så falder interessen hurtigt.

På den anden måde får du mulighed for at bruge fx en Kong som afledning - for så er der pludselig bonus ved at være alene

[Audrey]

Hun er desværre ikke særlig madentusiastisk, så selvom hun har guf, er det ikke altid mere interessant, end at holde øje med hvor mor går hen. Det kan da godt være, at jeg har taget for store skridt, men det gik jo fint indtil igår.

For at gøre mad og guffer mere interessant er det en rigtig god ide, hvis man ikke har maden stående fremme til hunden konstant, men deler det ud i daglige måltid(er) - for ellers lærer de at det ikke er nødvendigt at arbejde for maden og så falder interessen hurtigt.

På den anden måde får du mulighed for at bruge fx en Kong som afledning - for så er der pludselig bonus ved at være alene

 

Ja, jeg kan prøve, at give hende noget ekstraspecielt, men foder kan ikke nytte, uanset om jeg fjerner det eller ej, for hun spiser kun, når det lige falder hende ind. Inden jeg lod det stå fremme, lavede jeg fodersøg på gulvet, og hun spiste noget af det, men der kunne sagtens ligge foder på gulvet i flere timer. Har snakket med dyrlægen om det, og hun sagde, at jeg skulle lade hende have adgang til foder konstant, nu nå hun er selvregulerende.

 

Edit: Hvad i alverden går der galt med quote-funktionen

[Lonny]

Hvor ofte træner du, er det flere gange om dagen?

 

Jeg sidder nemlig og undrer mig over at det pludselig er gået galt, og derfor tænker jeg lidt på om du har fået stresset hende ved at gå ud og ind mange gange dagligt?

[Gæst Findus]

Okay, jeg ville gøre følgende:

 

1. Træne at hun kan være alene i et andet rum i lejligheden (hvis hun kan allerede, er det bare super) og at en lukket dør ikke er noget farligt.. Feks smide nogle guffer, eks kogt kylling, pølsestykker eller hvad der nu lige er hendes favorit.. Gå ud i køkkenet (feks) og lukke døren og komme ind i samme sekund som om intet er hændt og det er det mest naturlige i verden.. Det her kan du så gøre 100 gange om dagen, nogle gange smider du guffer, andre gange lukker du bare døren osv.. Det vigtigste er at du lader som absolut ingenting og ikke kigger på¨Audrey når du åbner døren igen.. Efter noget tid, vil hun være helt lige glad med, at døren lukkes/åbnes... Du forlænger gradvist tiden med, hvor lang tid du er bag den lukkede dør, det vigtigste er, at hun ikke når at blive utryg... Hvis hun allerede kan det her punkt, så går du bare videre til næste

 

2. Gøre det samme med hoveddøren, give hende noget lækkert (ved godt at du skriver at hun ikke er madglad, men der må være et eller andet som hun finder mere lækkert end andet og noget ekstraordinært som hun kun får når hun skal være alene) og så gå ud lukke hoveddøren for derefter at åbne den i samme sekund igen.. Det her gentager du også mange mange gange... Nogle gange har du klip klappere på, andre gange jakke og nogle gange tager du klip klappere/jakke på og bare går rundt indenfor uden at bevæge dig ud, så hun ikke begynder at tænke: mor tager sko på = nu skal jeg være alene og jeg bliver utryg..

Det her med døren alene øvede jeg i ca 3 dage før jeg gik videre til tredje punkt...

 

3. Give Audrey noget lækkert som hun kan beskæftige sig med eks: en Kong med noget lækkert fyld, viskestykke med guffer rullet sammen, andre aktivitetlegetøj, marvben, en tom mælkekarton med guffer eller hvad du nu lige kan finde på Og så går du ligesom før udenfor, og øger tiden for lang tid du er væk ganske langsomt...

Det skal ikke øges så hurtigt at hun når at blive utryg, men hvis hun nu skulle hyle/pibe, så vent med at gå ind til hende, før der er en pause i hendes hylen, -således at hun ikke forbinder hyle=mor kommer ind igen...

 

Når du efterhånden kommer op på lidt tid, så veksel mellem intervallerne feks. 2 min., 30 sek., 5 min., så det ikke er samme/eller altid højre tidsinterval for hver gang I øver...

 

Ellers vil jeg også foreslå at du spiller noget musik for hende imens, jeg selv har købt sådan en Musicure CD med beoligende musik eller også kan du lade radioen køre på en stille og rolig kanal..

 

Og så vil jeg optage imens feks via webcam eller med optageren på mobilen...

 

Du kan evt. supplere træningen med sådan en DAP som puttes i stikkontakten og udsender beroligende feromoner, stressdråber eller Serene UM...

 

Hvis træningen går helt i hårdknude for jer, kan jeg på det varmeste anbefale en adfærdsterapeut som lægger en plan specielt til jer, dette gjorde vi til sidst efter to mdrs. træningen uden at komme nogen vejne...

[Audrey]

Hvor ofte træner du, er det flere gange om dagen?

 

Jeg sidder nemlig og undrer mig over at det pludselig er gået galt, og derfor tænker jeg lidt på om du har fået stresset hende ved at gå ud og ind mange gange dagligt?

 

Nej kun én gang om dagen, så det burde ikke stresse hende. Men jeg er holdt op med, at lukke døren imellem os, kan det have betydning? Hun er selv blevet ret god til, fx. at gå ind i soveværelset selvom jeg er i stuen.

[Lonny]

Nej kun én gang om dagen, så det burde ikke stresse hende. Men jeg er holdt op med, at lukke døren imellem os, kan det have betydning? Hun er selv blevet ret god til, fx. at gå ind i soveværelset selvom jeg er i stuen.

 

Jeg kan ikke se hvordan det kan have betydning, men et eller andet må have ændret sig siden hun lige pludselig slet ikke kan have du går :hmm:

[Audrey]

Okay, jeg ville gøre følgende:

 

1. Træne at hun kan være alene i et andet rum i lejligheden (hvis hun kan allerede, er det bare super) og at en lukket dør ikke er noget farligt.. Feks smide nogle guffer, eks kogt kylling, pølsestykker eller hvad der nu lige er hendes favorit.. Gå ud i køkkenet (feks) og lukke døren og komme ind i samme sekund som om intet er hændt og det er det mest naturlige i verden.. Det her kan du så gøre 100 gange om dagen, nogle gange smider du guffer, andre gange lukker du bare døren osv.. Det vigtigste er at du lader som absolut ingenting og ikke kigger på¨Audrey når du åbner døren igen.. Efter noget tid, vil hun være helt lige glad med, at døren lukkes/åbnes... Du forlænger gradvist tiden med, hvor lang tid du er bag den lukkede dør, det vigtigste er, at hun ikke når at blive utryg... Hvis hun allerede kan det her punkt, så går du bare videre til næste

 

2. Gøre det samme med hoveddøren, give hende noget lækkert (ved godt at du skriver at hun ikke er madglad, men der må være et eller andet som hun finder mere lækkert end andet og noget ekstraordinært som hun kun får når hun skal være alene) og så gå ud lukke hoveddøren for derefter at åbne den i samme sekund igen.. Det her gentager du også mange mange gange... Nogle gange har du klip klappere på, andre gange jakke og nogle gange tager du klip klappere/jakke på og bare går rundt indenfor uden at bevæge dig ud, så hun ikke begynder at tænke: mor tager sko på = nu skal jeg være alene og jeg bliver utryg..

Det her med døren alene øvede jeg i ca 3 dage før jeg gik videre til tredje punkt...

 

3. Give Audrey noget lækkert som hun kan beskæftige sig med eks: en Kong med noget lækkert fyld, viskestykke med guffer rullet sammen, andre aktivitetlegetøj, marvben, en tom mælkekarton med guffer eller hvad du nu lige kan finde på Og så går du ligesom før udenfor, og øger tiden for lang tid du er væk ganske langsomt...

Det skal ikke øges så hurtigt at hun når at blive utryg, men hvis hun nu skulle hyle/pibe, så vent med at gå ind til hende, før der er en pause i hendes hylen, -således at hun ikke forbinder hyle=mor kommer ind igen...

 

Når du efterhånden kommer op på lidt tid, så veksel mellem intervallerne feks. 2 min., 30 sek., 5 min., så det ikke er samme/eller altid højre tidsinterval for hver gang I øver...

 

Ellers vil jeg også foreslå at du spiller noget musik for hende imens, jeg selv har købt sådan en Musicure CD med beoligende musik eller også kan du lade radioen køre på en stille og rolig kanal..

 

Og så vil jeg optage imens feks via webcam eller med optageren på mobilen...

 

Du kan evt. supplere træningen med sådan en DAP som puttes i stikkontakten og udsender beroligende feromoner, stressdråber eller Serene UM...

 

Hvis træningen går helt i hårdknude for jer, kan jeg på det varmeste anbefale en adfærdsterapeut som lægger en plan specielt til jer, dette gjorde vi til sidst efter to mdrs. træningen uden at komme nogen vejne...

 

Ja, tror jeg bliver nødt til at starte helt forfra

Fjernsynet er tændt når jeg går (glemte jeg lige at sige), så hun har noget "selskab".

Vi var lige ude, og jeg mødte en af mine naboer. De har fået en toårig omplaceringshund for lidt tid siden. Han snakkede om den metode, om at gå fra den i flere minutter, og vente til den holder op med at hyle. Jeg sagde, at det vist nok var en gammel metode, men det er tilsyneladende den de fleste bruger, og siden man får den anbefalet, må det jo have virket for dem. Men så tænker jeg bare, at det måske er tilfældigt, hvilke hunde det virker på, og hvilke der ender med, at få seperationsangst...?

 

Jeg tror i hvert fald ikke, at jeg tør tage chancen med Audrey. Hun har jo aldrig været alene hjemme, og det er nok min egen skyld, at hun er så afhængig. Jeg skulle have gjort mere ud af det fra starten. :stupid:

[Gæst Findus]

Ja, tror jeg bliver nødt til at starte helt forfra

Fjernsynet er tændt når jeg går (glemte jeg lige at sige), så hun har noget "selskab".

Vi var lige ude, og jeg mødte en af mine naboer. De har fået en toårig omplaceringshund for lidt tid siden. Han snakkede om den metode, om at gå fra den i flere minutter, og vente til den holder op med at hyle. Jeg sagde, at det vist nok var en gammel metode, men det er tilsyneladende den de fleste bruger, og siden man får den anbefalet, må det jo have virket for dem. Men så tænker jeg bare, at det måske er tilfældigt, hvilke hunde det virker på, og hvilke der ender med, at få seperationsangst...?

 

Jeg tror i hvert fald ikke, at jeg tør tage chancen med Audrey. Hun har jo aldrig været alene hjemme, og det er nok min egen skyld, at hun er så afhængig. Jeg skulle have gjort mere ud af det fra starten. :stupid:

 

Ja, det fik vi også at vide mange steder, bare gå fra hende, måske hun piber lidt, men hun skal nok lære det med tiden Øh, nej jeg vil ikke have en hund som er ulykkelig når hun er alene hjemme... Mange af dem som siger sådan, tror jeg heller aldrig har filmet/optaget deres hund mens den er alene, så i virkeligheden ved de slet ikke hvordan deres hund har det med at være alene...

[Audrey]

Jeg kan ikke se hvordan det kan have betydning, men et eller andet må have ændret sig siden hun lige pludselig slet ikke kan have du går :hmm:

 

Nu var vi jo heller ikke nået så langt, men det er stadig tilbageskridt. Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om, hvad det kan være.

 

Noget jeg måske kunne håbe på, er, at hun har regnet ud, at jeg kommer hvis hun hyler. Det er sket et par gange, at jeg ikke nåede ind, før hun begyndte, og både igår og i dag er jeg gået ind da hun begyndte at larme. Jeg ved godt, at det er forkert, men der var jo den dag, hvor jeg stod ude foran døren i halvandet minut, fordi jeg ville vente til hun stoppede med at hyle. Det var en meget kort pause hun holdt, og jeg tror faktisk ikke, at jeg nåede ind før hun begyndte igen, nu jeg tænker efter.

 

Jeg er da vist en rigtig klovn til det her. :damn:

[Audrey]

Ja, det fik vi også at vide mange steder, bare gå fra hende, måske hun piber lidt, men hun skal nok lære det med tiden Øh, nej jeg vil ikke have en hund som er ulykkelig når hun er alene hjemme... Mange af dem som siger sådan, tror jeg heller aldrig har filmet/optaget deres hund mens den er alene, så i virkeligheden ved de slet ikke hvordan deres hund har det med at være alene...

 

Men hvor ville det dog være fantastisk, hvis det var så let ikke...? Jeg er da også pænt meget misundelig på dem, hvis hund bare har taget det fuldkommen roligt. Det måtte godt have været Audrey.

[Hewlett]

Du må ikke være så hård ved dig selv :ae:

 

Alene-hjemme træningen var også det der gav os flest grå hår i hovedet, og det ER altså bare ikke sjovt at høre ens lille hvalp stå og hyle efter én.

 

Det lyder som om Audrey har regnet ud hvilke rutiner du laver op til at hun skal forlades.

 

Det kan være det allerede starter ved at du kigger dig i spejlet på en bestemt måde eller lægger dine nøgler frem, det er ikke til at vide.

 

Det gælder bare om at gøre hende komplet ligeglad med de ting, ved at tage jakke på og rasle med nøgler 117 gange om dagen, indtil hun ikke engang gider rejse sig for at se hvad der nu sker.

 

Har du prøvet at give hende mindre plads at være på ? Det kan være ret overvældende for en hvalp at skulle forholde sig til hele lejligheden når den er utryg.

 

Har du prøvet at bygge en hule til hende ?

 

Jeg krydser fingre for at det snart går fremad igen !!!

[Gæst maian889]

Jeg ville også tænke følgende:

 

• Ingen vilde lege når i kommer hjem fra morgentur
  
• Mindre plads at opholde sig på alene
  
• Væk med maden, også selv om hun er selvregulerende
  
• Træn helt forfra trøje, sko, nøgler på/tag, og så det hele på plads igen.. Indtil hun er ved at brække sig over at du gider blive ved...
  
• Træn MANGE gange om dagen - en vane kommer jo ikke af sig selv. (Jeg trænede NON-STOP med Carlo i 4 dage og så var vi på 2 timer. Når jeg kom ind af døren ventede jeg til han havde været rolig i 3 min og så startede jeg forfra)
  
• Et udhulet marvben med frossen leverpostej eller lignende - det vil vække lykke hos de allerfleste
  

God fornøjelse Det skal nok lykkes..

[Audrey]

Du må ikke være så hård ved dig selv :ae:

 

Alene-hjemme træningen var også det der gav os flest grå hår i hovedet, og det ER altså bare ikke sjovt at høre ens lille hvalp stå og hyle efter én.

 

Det lyder som om Audrey har regnet ud hvilke rutiner du laver op til at hun skal forlades.

 

Det kan være det allerede starter ved at du kigger dig i spejlet på en bestemt måde eller lægger dine nøgler frem, det er ikke til at vide.

 

Det gælder bare om at gøre hende komplet ligeglad med de ting, ved at tage jakke på og rasle med nøgler 117 gange om dagen, indtil hun ikke engang gider rejse sig for at se hvad der nu sker.

 

Har du prøvet at give hende mindre plads at være på ? Det kan være ret overvældende for en hvalp at skulle forholde sig til hele lejligheden når den er utryg.

 

Har du prøvet at bygge en hule til hende ?

 

Jeg krydser fingre for at det snart går fremad igen !!!

 

Tak :kys:

 

Jeg har godt nok ikke taget sko på, raslet med nøgler osv. uden at gå (oftest med hende), men jeg har læst, at man skal forberede hunden på, at man går ved at sige noget i retningen af: Nu går jeg...

 

Jeg kan nok gøre mere ud af, at forlade rummet flere gange om dagen. Nu er hun jo meget glad for bamser og legetøj. Måske det ville virke bedre, hvis jeg sørgede for, at hun havde Snetiger eller en anden bamse hos sig, når jeg gik...?

 

Jeg går jo i tanker om huletilbygning, men det er ikke blevet til noget endnu. Jeg mangler en handymand... :hmm:

 

Mht. det med mindre plads, så kan det være jeg skal prøve, at lukke døren ind til stuen :hmm:

[Bagge]

Okay, jeg ville gøre følgende:

 

1. Træne at hun kan være alene i et andet rum i lejligheden (hvis hun kan allerede, er det bare super) og at en lukket dør ikke er noget farligt.. Feks smide nogle guffer, eks kogt kylling, pølsestykker eller hvad der nu lige er hendes favorit.. Gå ud i køkkenet (feks) og lukke døren og komme ind i samme sekund som om intet er hændt og det er det mest naturlige i verden.. Det her kan du så gøre 100 gange om dagen, nogle gange smider du guffer, andre gange lukker du bare døren osv.. Det vigtigste er at du lader som absolut ingenting og ikke kigger på¨Audrey når du åbner døren igen.. Efter noget tid, vil hun være helt lige glad med, at døren lukkes/åbnes... Du forlænger gradvist tiden med, hvor lang tid du er bag den lukkede dør, det vigtigste er, at hun ikke når at blive utryg... Hvis hun allerede kan det her punkt, så går du bare videre til næste

 

2. Gøre det samme med hoveddøren, give hende noget lækkert (ved godt at du skriver at hun ikke er madglad, men der må være et eller andet som hun finder mere lækkert end andet og noget ekstraordinært som hun kun får når hun skal være alene) og så gå ud lukke hoveddøren for derefter at åbne den i samme sekund igen.. Det her gentager du også mange mange gange... Nogle gange har du klip klappere på, andre gange jakke og nogle gange tager du klip klappere/jakke på og bare går rundt indenfor uden at bevæge dig ud, så hun ikke begynder at tænke: mor tager sko på = nu skal jeg være alene og jeg bliver utryg..

Det her med døren alene øvede jeg i ca 3 dage før jeg gik videre til tredje punkt...

 

3. Give Audrey noget lækkert som hun kan beskæftige sig med eks: en Kong med noget lækkert fyld, viskestykke med guffer rullet sammen, andre aktivitetlegetøj, marvben, en tom mælkekarton med guffer eller hvad du nu lige kan finde på Og så går du ligesom før udenfor, og øger tiden for lang tid du er væk ganske langsomt...

Det skal ikke øges så hurtigt at hun når at blive utryg, men hvis hun nu skulle hyle/pibe, så vent med at gå ind til hende, før der er en pause i hendes hylen, -således at hun ikke forbinder hyle=mor kommer ind igen...

 

Når du efterhånden kommer op på lidt tid, så veksel mellem intervallerne feks. 2 min., 30 sek., 5 min., så det ikke er samme/eller altid højre tidsinterval for hver gang I øver...

 

Ellers vil jeg også foreslå at du spiller noget musik for hende imens, jeg selv har købt sådan en Musicure CD med beoligende musik eller også kan du lade radioen køre på en stille og rolig kanal..

 

Og så vil jeg optage imens feks via webcam eller med optageren på mobilen...

 

Du kan evt. supplere træningen med sådan en DAP som puttes i stikkontakten og udsender beroligende feromoner, stressdråber eller Serene UM...

 

Hvis træningen går helt i hårdknude for jer, kan jeg på det varmeste anbefale en adfærdsterapeut som lægger en plan specielt til jer, dette gjorde vi til sidst efter to mdrs. træningen uden at komme nogen vejne...

 

Ku da ha betalt dig for en plan istedet

 

Især det med at hun ikke må reagere når du tager tøj, nøgler whatever på/frem er vigtigt før du går videre (har jeg lige lært ) Tror ikke d skal være så ked af det, hun er jo meget ung endnu så hvis du starter forfra skal det nok gå :5up:

[skipper-odense]

Nu skriver du selv at du er grædefærdig. Tror du måske hun mærker din usikkerhed og det så forplanter sig til hende? Altså at hun tænker der skal ske noget skidt fordi du virker nervøs

 

De få gange min hund har haft problemer med at være alene hjemme har det været i stressede perioder herhjemme og det har tydeligvis været hans reaktion på det.

 

Hun er jo ikke så gammel så hun skal nok lære det, det tog os 5 uger at lære skipper at være alene i 5-6 timer og i starten havde vi også flere tilbageskridt hvor jeg var sikker på at han aldrig ville lære det...

[Bagge]

Nårh ja præcist det Skipper-odense skriver med dit eget humør. Jeg havde en adfærsdbehandler ude for at få hjælp til alene-hjemme og hun sagde det er vigtigt jeg ikke har det dårligt/medlidenhed eller får ondt af Molly. For så opfører man sig automatisk anderledes

[Audrey]

Nu skriver du selv at du er grædefærdig. Tror du måske hun mærker din usikkerhed og det så forplanter sig til hende? Altså at hun tænker der skal ske noget skidt fordi du virker nervøs

 

De få gange min hund har haft problemer med at være alene hjemme har det været i stressede perioder herhjemme og det har tydeligvis været hans reaktion på det.

 

Hun er jo ikke så gammel så hun skal nok lære det, det tog os 5 uger at lære skipper at være alene i 5-6 timer og i starten havde vi også flere tilbageskridt hvor jeg var sikker på at han aldrig ville lære det...

 

Det kan jeg jo ikke udelukke. Men jeg synes, at jeg har været meget rolig omkring det, og meget neutral i forhold til hende. Men kan da godt være, at jeg i dag har været lidt nervøs, fordi det gik galt igår, og så har hun opfanget nogle dårlige vibes.

 

Jeg har fået en masse gode råd fra jer (tusind tak! :kys:). Jeg må prøve at få styr på "følelserne" indendørs, inden jeg begynder at bevæge mig ud på den anden side af døren.

[Gæst labberdrengene]

Det kan jeg jo ikke udelukke. Men jeg synes, at jeg har været meget rolig omkring det, og meget neutral i forhold til hende. Men kan da godt være, at jeg i dag har været lidt nervøs, fordi det gik galt igår, og så har hun opfanget nogle dårlige vibes.

 

Jeg har fået en masse gode råd fra jer (tusind tak! :kys:). Jeg må prøve at få styr på "følelserne" indendørs, inden jeg begynder at bevæge mig ud på den anden side af døren.

 

Jeg føler med dig og ved hvordan du har det. Aslan fik jeg da han var 9 mdr. nu er han 3 år.

Jeg trænede ham også fra starten, kort tid ad gangen, mine naboer sagde, at det ikke var så slemt med ham og de ville gerne lufte ham og Rollo midt på dagen. Desværre gik de ind til ham når han gøede.

 

Efter en del tid, skrev naboen at han ikke hørte ham mere, dejligt:klap:.

Desværre passede det ikke, hans kone begyndte at skrive ubehagelige sms en gang i mellem, hver anden - 3. måned:evil:.

 

For et par måneder siden sagde han at det gik meget bedre, jeg spurgte om det også gjalt konen, det sagde hjan ja til, igen passede det åbentbart ikke:evil:. Nu har de klaget til boligforeningen:megaked:.

 

Fra på fredag har jeg 3 ugers ferie, den skal bruges på alene hjemme træning, i dag var han med på arbejde, i bilen, det gik slet ikke:megaked:..

 

I dit tilfælde skal du huske at hun kun er en hvalp, ang madskålen, prøv at sætte skålen ned til hende i ca 15 min, derefter fjerner du skålen igen, næste gang du sætter den ned til hende efter du har fjernet det halve af foderet. Det plejer at få dem til at spise:vinken:

 

Pøj pøj

[Audrey]

Øv, det lyder godt nok hårdt :ae:

 

Havde jo fået råd fra dyrlægen om, at lade hendes mad stå, så hun selv kan spise når det passer hende, men nu har vi været der igen i dag, og den dyrlæge vi havde denne gang sagde, at der så er en risiko for, at maden bliver uinteressant, hvilket jo ikke ligefrem er den ønskede effekt, så når hun er blevet rask, vil jeg prøve at fjerne maden efter 20 minutter, og se om der sker noget med interessen.

 

Buddha gav mig et råd om, at åbne hoveddøren og lukke igen. Når jeg kan gøre det, uden at hun reagerer, kan jeg gå videre til at gå ud ad døren og ind igen, uden at lukke den bag mig osv., så det er jeg igang med nu.

 

Håber virkelig vi snart kan se fremskridt. Det er ret ufedt, at jeg ikke kan købe ind, uden at have mine venner til at se efter hende imens...

 

Håber du får løst dit problem med Aslan.