stres byld ??

[Gæst tjeksi]

Her forleden dag, var manfred lidt hævet på (tisseren) jeg strøg ind til min

Nabo der er veterinær sygeplejerske. Hun mente at det kunne være noget forhuds

Betændelse og sagde at jeg skulle holde øje, og give ham en

Dag, og hvis det blev værre, så en tur tillægen. Og at jeg skulle købe noget forhuds rens. Manfred virkede ikke generet

Af det og legede og spiste og drillede. næste morgen havde den udviklet sig til en byld

, så vi tog til dyrlægen. Lægen stod undersøgte ham og sagde at det var stress. Og at han ville komme på noget antibiotika, hvis det ikke hjalp skulle han have en omgang binyrebak. Jeg sejlede lidt, for jeg syntes ikke at en hvalp på 9 uger skal have sådan et hårdt præparat...og så syntes jeg ikke måske ikke at kalde en byld , for stress giver helt mening. Tog lige et smut forbi naboen igen, og hun var slet ikke enig i den diagnose, og mente bestemt heller ikke at binyrebak skulle være den næste løsning.

Bylden er væk, antibiotikaen tog den heldigvis

Hvad syntes i ? Giver det mening, eller er det bare mig der er forkert på den ?

[Birgitta]

For en anden gangs skyld... Tak billeder af "sjoveren". Det er svært at forholde sig til en bule på tisseren af en hundehvalp hvis man ikke har set den.

 

F.eks. hvorhenne sad den der hævelse? Du nævner forhudsrens. Var det på glans (penishovedet) under forhuden?

Eller var det i selve forhuden? Eller i huden?

 

Eller var det længere nede? Hanhunde får nemlig tit nogle helt naturlige "buler" længere tilbage på skaftet. Men dem ville både veterinærsygeplejerske og dyrlæge forhåbentlig have genkendt.

 

Det giver god mening at give antibiotika til en byld. Om han også skulle have binyrebark kunne være afhængig af, hvor meget hunden var generet af sygdommen. Det er jo et temmelig følsomt sted at have en infektion -især hvis det var på glans.

 

Forkert diagnose??? Jammen antibiotikaen tog jo infektionen, uanset hvad det var.. --Dyrlægen gætter muligvis, men han har forhåbentlig en vis erfaring i at gætte.

Stress kan godt gøre en hvalp mere modtagelig for infektion.

 

Hvis du ikke har tillid til din dyrlæge, og du har mere tillid til din veterinær-nabo, så synes jeg, at du skal snakke med hende om hun kan anbefale dig en anden dyrlæge.. :hmm:

[Gæst Buddha]

Lige sådan decideret at give antibiotika mod en stress-byld (det har jeg aldrig hørt om før!), giver så heller ikke helt mening i mit hovede

 

Men noget var der jo, siden antibiotikaen hjalp. Ang. binyrebark, nej det er jo ikke det man ønsker at starte på, på den anden side siger dyrlægen det ofte for at man får forklaret HELE forløbet med det samme, altså så man er forberedt på at man skal komme igen hvis ikke første løsning virker. Og der er noget med, at korte forløb på den medicin ikke skader, hvorimod længere brug vist nogle gange kan medføre andre sygdomme.

 

Har selv fået binyrebark som jeg skulle smøre på nogle sår, kan ikke huske hvad de hed, og læste på pakken at der efter lang tids brug kunne komme ekstra behåring og andre ting - men ikke noget jeg overhovedet fik, eftersom jeg kun skulle smøre med det 10-14 dage.

[Gæst tjeksi]

Ja det var helt sikkert nødvendigt at han fik anti.. Og jeg siger heller ikke at det måske ikke var det... Men jeg syntes bare lidt det virkede som om, at hun ikke vidste hvad hun skulle kalde det, så det blev til stres.. Og så tænker jeg, at hvis en hvalp er stresset, så er der jo også nogle andre tegn, i adfærden feks.?? Bylden sad på skaftet, hvis du forstår.

 

Hvad nu hvis det bare VAR en ganske normal byld?? Hvalpe er jo udsatte for sygdomme, lidt ligesom børn, fordi de er så nye...

Plus, de to rødder bider konstant hinanden i, ja sjoveren, som Birgitta siger og det kunne jo også været kommet af det?? Men det mente dyrelægen bestemt ikke....

 

 

Men pyt nu med det, min vaps er rask, og det er kun godt, tænkte bare at der var måske nogle af jer der havde hørt om bylder hos hunde grundet stres?? :hmm:

 

Okay troede Binyrebak, var det værste. havde forståelsen af at det er det man tyr til, når alt andet er forsøgt?

Ps: god ide med billedet, tænkte jeg slet ikke over...

[Birgitta]

Altså... Hvis man er stresset, så er man lettere udsat for at få sygdomme i det hele taget.

Og det ER stressende for en lille hvalp at flytte fra sin familie og tilpasse sig i helt nye omgivelser med helt nye krav.

--Det sker nok oftere end man er klar over, at en lille hvalp får dårlig mave eller på anden måde bliver sløj i den første tid efter flytningen.

 

Men altså, den lille byld, var den øm?

---Og hvis den sad på skaftet, var det så midtpå skaftet eller oppe ved maven?

Jeg tænker på, at førstegangshanhundeejere bliver nogle gange overraskede over at der kan komme to "buler" foroven på skaftet. Det er svulmelegemer og de kan tydeligt ses gennem huden. Men de har først en egentlig funktion under parring, da det er dem, der er årsag til at hannen ikke kan trække sig ud af tæven igen, så de hænger sammen under parringen.

Jeg har fundet et billede her:

 

Hundepenis - ZooWiki

 

--Det er selvfølgelig en voksen hund. Alting er mindre og meget mere "behersket" på en hvalp. Og forhuden er sikkert heller ikke trukket tilbage på din hvalp.

Men måske har han bare haft lidt kriller i fyren.. Opsvulmingen kan osse ske, bare hunden er tissetrængende..

[Gæst tjeksi]

Det også rigtigt, det må være svært for sådan en lille vaps at flytte hjemme fra:cry: Måske er det stres... Men en byld?

 

Den sad på skaftet og hen på mavsen (Hvis du forstår) og dyrelægen trykkede på den og gjorde ved, og Manfred virkede overhovedet ikke til at være øm.

 

Hold da op et billede:shock: haha. Har tit tænkt på hvad det var der, holdt dem sammen, når de parede...

Min nabo nævnte godt nok det med ballon effekten, men hun mente ikke at det var det..

 

Lige nu er den jo væk, men der hvor den har været er det tør hud, lidt ligesom et sår, og inden under er der helt ny fin hud... Hvis du forstår.

 

Det sjov er, at hans bror Balder, har virket til at være den det tog det værst. Han har gået og pivet en del, og er først nu begyndt at finde ro... Hvorimod Manfred, har virket som om han ejede det hele, siden den dag han trådte ind af døren.