Ny hund hvornår?

[Winmar]

Hej

 

Jer der har fået aflivet en hund og derefter skulle have ny, hvornår anskaffede i jer ny hund og hvorfor på dette tidspunkt?

 

Tænker hvorfor lige efter og hvordan var det? Hvorfor noget tid efter og hvordan var det? osv osv.

 

Håber i forstår hvad jeg mener ellers skriv så skal jeg prøve at forklare.

 

Mvh Winmar

[Umulia]

Det tror jeg er meget individuelt. Nogle har brug for en sørgeperiode medens andre helst vil have nyt liv i hjemmet så hurtigt som muligt.

 

Jeg har selv prøvet begge dele på en måde. Den første hund jeg mistede, døde på en meget traumatisk måde, og for simpelthen at komme ud af den lammende sorg og choktilstand (det gjalt både for mig selv, men især for min søn på dengang 8 - 9 år) anskaffede vi os en ny hund indenfor få uger.

 

Da den næste måtte aflives pga. kræft, 13 år gammel, gik der lidt panik i mig, og jeg tog omgående på hvalpe-shopping, indtil et familiemedlem gjorde mig opmærksom på at jeg prøvede at få den samme hund igen, hvilket jo er umuligt. Så tænkte jeg mig lidt bedre om, bestemte mig til hvilken race jeg ville have, og ventede til den rigtige dukkede op, hvilket skete ca. 1/2 år senere.

 

Den hund måtte desværre aflives kun 2 år gammel pga. arvelig sygdom, og denne gang gik der 1/2 år før jeg følte mig klar til ny hund igen. Der gik yderligere 1/2 år med at lede efter den rigtige, som vi lige har fået hjem for 2 uger siden.

 

Det skal dog siges at vi på intet tidspunkt har været uden hund, for vi har altid 2 ad gangen - dog ikke det seneste år, hvor vi kun har haft én.

[* Laila *]

Da jeg måtte aflive min gamle berner, gik der faktisk ganske fort tid, en måneds tid, før vi kiggede efter en ny hund, men der havde min ex og jeg også på forhånd bestemt at det skulle være en hel anden race, en tervueren.

 

Hvis vi skulle have en berner igen, ville jeg nok lade der gå længere tid, fordi man nok vil lede efter den gamle hund igen, som Umulia skriver.

[KarinaG]

Som umulia skriver er det vist meget individuelt også fra gang til gang...

 

Da min første hund Buster måtte aflives kun 14 måneder gammel pga. uheldbredlig og indvaliderene knogle lidelse, var jeg fuldkommen knust men havde også brug for at tænke og handle for ikke at gå helt ned med flaget. Derfor gik jeg ret hurtigt igang med at kigge på nettet og læse om forskellige racer osv og var ude at kigge på hvalpe og havde såmen også en omplacerings hund hjemme på prøve. Da rette hvalp og pengene så var der, slog jeg til kun få måneder efter Busters død.

 

Det betød bestemt ikke at jeg ikke sørgede over Buster, jeg sørgede og savnede ham i over 1 år efter alt imens jeg nød min nye hvalp og trænede med hende og lærte hende at kende.

 

Næste gange bliver sikkert det samme, når penge og rette hvalp er der, så slår jeg til. For, ikke at have det liv i mit hjem til at få mine mørke tanker væk, vil jeg ikke have...

[Juelsgaard]

Vi har altid været enige om at i vores hjem er der mere end en hund, så dengang vi kun havde 2 hunde og mistede den ene hund gik jeg med det samme i gang med at lede efter den kommende hund. Ikke fordi vi ikke var kede af at have mistet en hund og heller ikke fordi vi ville have en erstatning, men simpelthen fordi det altid har være vigtigt for os at have flere hunde.

 

Det var dog langt fra sådan at vi skyndte os ud og købe en ny hund, for på trods af at vi gerne ville have en ny hund så hurtigt som muligt, så har det altid være vigtigt at det var den helt rigtige hund med den rette afstamning og opvækst. Så vi måtte vente et par måneder, for den hvalp som passede til mine krav var kun lige født på det tidspunkt.

 

Nu har vi jo så heldigvis flere hunde, så når (forhåbentlig først om lang tid) vi mister en hund, så står vi ikke tilbage med en enkelt hund som bliver ensom. Så fremover vil det ikke blive på samme måde.