Indkald og at gå pænt i snor

[vinhou]

Jeg har en lille labber som bliver 6 måneder i morgen.

 

Vi har trænet en del med at sitte, dække, give pote, og fx at lægge en hundeguf foran hende/på hendes pote/kaste den et stykke væk, hvor hun så først tager den når vi siger 'værsgo' - det er hun rigtig god til i træningssituationen. Vi (jeg) har endnu ikke fået det overført til stemmebrug, så hun kan kun gøre det (når hun er koncentreret), hvis jeg samtidig bruger fakter/kropssprog. Det er nok fair nok, hendes alder taget i betragtning?

 

Nu er jeg førstegangshundeejer, så jeg kan ikke så godt vurdere, om vi er det rette sted i træningen. Jeg er bange for at lære hende tingene for dårligt eller for sent, så det skaber problemer senere hen. Jeg har forøvrigt læst både Hvalpen af Lone Greva og Helhjertet Hundetræning af Irene Jarnved.

 

Vi har ligeledes været til hvalpetræning (gudskelov for det - der lærte jeg meget, jeg har kunnet bruge senere!), og jeg regner med at starte op med noget træning igen i 2009.

 

Men altså, nu til sagen. Og der er jo en grund til, at jeg opretter emnet her i labrador forum og ikke i det overordnede, for jeg vil gerne have "labrador-rettet" træningshjælp. :blink:

 

Hun er ikke specielt god til at komme, når man kalder. Ude ved mine forældre - de bor på en gård - går hun nogle gange løs (vi holder selvfølgelig øje med hende), men det er ikke altid, hun lige gider komme. Hun får typisk en hundeguf når hun kommer, men nogle gange kan der gå flere minutter fra indkald til reaktion. Er det rigtigt at blive ved med at kalde, eller skal jeg i stedet vente, til hendes opmærksomhed er på mig, og så kalde (og der kan jo godt gå pænt lang tid.....)?

 

Jeg overvejer at købe en fløjte og så benytte den udmærkede guide der er bag i Irene Jarnveds bog. Idé?

 

Men med at gå pænt i snor - og det er nok mest det. Jeg er i tvivl om, hvad den rette træningsform er? Er det at "holde" når hun trækker og rose hende, når hun fx sætter sig, eller har opmærksomheden på mig? Skal jeg sige "nej" når hun trækker? Eller ignorere hende? Nogle gange er hun helt uopmærksom, der er jo mange ting, der skal undersøges - og det skal hun vel også have lov til, eller hvad? Men hun skal jo stadig ikke trække armen af mig (nu vejer hun kun 22 kg indtil videre, men det ændrer sig jo ).

 

Jeg kunne godt tænke mig nogle basale, grundlæggende råd omkring dette. Vi har både et alm. halsbånd og en hundesele, som vi benytter på gåturene.

 

Jeg er jo førstegangshundeejer, og jeg øver mig virkeligt i at se hendes signaler, men det ligger ikke på rygraden endnu - jeg har altid haft heste, og der kan jeg med det samme forstå kropssproget; og jeg vil så gerne forstå mere hundesprog. Jeg har selvfølgelig læst i bøger og på nettet, men måske det var lettere, hvis der var illustrationer eller video? Hvis nogen har links, kigger jeg gerne.

 

Forresten er Sascha en super dejlig hundepige, der altid er glad - jeg er bare interesseret i at forebygge, før jeg eventuelt får "ødelagt for meget", eller hvad det nu hedder. Er jo ret glad for det lille kræ... min lille øjesten. Og da jeg lige havde fået hest, begik jeg da mange fejl (Men der var jeg også kun 10 år, hehe) - og vil ikke så gerne begå slemme fejl med Sascha-pigen... Så gode råd er velkomne. :5up:

 

Har lige uploadet et billede af min pige (hvis det da virker), så er der også lidt godt for øjnene...

[Gæst snevinter]

Jeg har en lille labber som bliver 6 måneder i morgen.

 

Vi har trænet en del med at sitte, dække, give pote, og fx at lægge en hundeguf foran hende/på hendes pote/kaste den et stykke væk, hvor hun så først tager den når vi siger 'værsgo' - det er hun rigtig god til i træningssituationen. Vi (jeg) har endnu ikke fået det overført til stemmebrug, så hun kan kun gøre det (når hun er koncentreret), hvis jeg samtidig bruger fakter/kropssprog. Det er nok fair nok, hendes alder taget i betragtning?

 

Nu er jeg førstegangshundeejer, så jeg kan ikke så godt vurdere, om vi er det rette sted i træningen. Jeg er bange for at lære hende tingene for dårligt eller for sent, så det skaber problemer senere hen. Jeg har forøvrigt læst både Hvalpen af Lone Greva og Helhjertet Hundetræning af Irene Jarnved.

 

Vi har ligeledes været til hvalpetræning (gudskelov for det - der lærte jeg meget, jeg har kunnet bruge senere!), og jeg regner med at starte op med noget træning igen i 2009.

 

Men altså, nu til sagen. Og der er jo en grund til, at jeg opretter emnet her i labrador forum og ikke i det overordnede, for jeg vil gerne have "labrador-rettet" træningshjælp. :blink:

 

Hun er ikke specielt god til at komme, når man kalder. Ude ved mine forældre - de bor på en gård - går hun nogle gange løs (vi holder selvfølgelig øje med hende), men det er ikke altid, hun lige gider komme. Hun får typisk en hundeguf når hun kommer, men nogle gange kan der gå flere minutter fra indkald til reaktion. Er det rigtigt at blive ved med at kalde, eller skal jeg i stedet vente, til hendes opmærksomhed er på mig, og så kalde (og der kan jo godt gå pænt lang tid.....)?

 

Jeg overvejer at købe en fløjte og så benytte den udmærkede guide der er bag i Irene Jarnveds bog. Idé?

 

Men med at gå pænt i snor - og det er nok mest det. Jeg er i tvivl om, hvad den rette træningsform er? Er det at "holde" når hun trækker og rose hende, når hun fx sætter sig, eller har opmærksomheden på mig? Skal jeg sige "nej" når hun trækker? Eller ignorere hende? Nogle gange er hun helt uopmærksom, der er jo mange ting, der skal undersøges - og det skal hun vel også have lov til, eller hvad? Men hun skal jo stadig ikke trække armen af mig (nu vejer hun kun 22 kg indtil videre, men det ændrer sig jo ).

 

Jeg kunne godt tænke mig nogle basale, grundlæggende råd omkring dette. Vi har både et alm. halsbånd og en hundesele, som vi benytter på gåturene.

 

Jeg er jo førstegangshundeejer, og jeg øver mig virkeligt i at se hendes signaler, men det ligger ikke på rygraden endnu - jeg har altid haft heste, og der kan jeg med det samme forstå kropssproget; og jeg vil så gerne forstå mere hundesprog. Jeg har selvfølgelig læst i bøger og på nettet, men måske det var lettere, hvis der var illustrationer eller video? Hvis nogen har links, kigger jeg gerne.

 

Forresten er Sascha en super dejlig hundepige, der altid er glad - jeg er bare interesseret i at forebygge, før jeg eventuelt får "ødelagt for meget", eller hvad det nu hedder. Er jo ret glad for det lille kræ... min lille øjesten. Og da jeg lige havde fået hest, begik jeg da mange fejl (Men der var jeg også kun 10 år, hehe) - og vil ikke så gerne begå slemme fejl med Sascha-pigen... Så gode råd er velkomne. :5up:

 

Har lige uploadet et billede af min pige (hvis det da virker), så er der også lidt godt for øjnene...

 

Sikke en dejlig pige

 

Med hensyn til at gå pænt så er timing vigtigt. Samme reaktion hver gang - hver gang snoren netop strammes pga at Sascha går for hurtigt. Der er mange forskellige teknikker.

 

Jeg tror en del har svært ved 'stoppe metoden' og nogle gange virker den ikke helt optimalt: f.eks. hvis snoren strammes fordi hunden strækker sig for at snuse til noget. Hvis man så bruger 'stop' så får hunden jo en belønning (at snuse til noget godt) mens snoren er stram. Generelt er det dog en god metode.

 

En metode som kan virke godt er at dreje rundt hver gang snoren strammes (lav ikke en hård omdrejning, så der rykkes i hunden). Gå så i modsat retning til snoren slappes, så kan i dreje tilbage og fortsætte turen.

 

Jeg synes, at det hjælper at holde en finger i lommen eller lign, for at mærke hvornår hunden er for langt fremme i snoren. Ofte kommer vi til at kigge på hunden nogle gange, mærke en anden gang, se på snoren en tredje - og vi drejer derfor ikke rundt på samme tidspunkt hver gang og forvirrer derfor hunden. Hvis du har et par fingre i lommen kan du mærke det samme moment hver gang.

 

Husk at det gælder i alle situationer - hvis en fært opfanges, en anden hund ses, osv og Sascha rykker frem.

 

Jo mindre der siges - bedre hvis slet ingen ting - jo bedre. Det er nemmere for hunden, ofte, at fange ting, hvis man ikke skaber 'støj'

 

Jeg synes også, at man samtidigt kan arbejde med at skabe kontakt med hunden. Du kan eventuelt sige dygtig og give godbid, hvis du har set Sascha slække farten for ikke at stramme snoren. Du kan også bare generelt sige dygtig og give godbid (eller andet) hvis Sascha går ved din side eller hvis Sascha kigger på dig.

[vinhou]

Tak for svaret.

 

Ja, mente nok, det var vigtigt med konsekvens - altså ikke som i straf, men at man reagerer på samme måde hver gang. Det er jo let nok at læse hvordan man skal gøre, men så at kunne huske det hele og overføre til hverdagen, det er lidt sværere - måske jeg skal læse bøgerne en 3-4 gange mere.

 

Ville ønske, jeg var rutineret hundeejer ligesom jeg er rutineret hesteejer... vil jo gerne gøre det så godt som muligt for lille Sascha. :hjerte:

[Gæst snevinter]

Tak for svaret.

 

Ja, mente nok, det var vigtigt med konsekvens - altså ikke som i straf, men at man reagerer på samme måde hver gang. Det er jo let nok at læse hvordan man skal gøre, men så at kunne huske det hele og overføre til hverdagen, det er lidt sværere - måske jeg skal læse bøgerne en 3-4 gange mere.

 

Ville ønske, jeg var rutineret hundeejer ligesom jeg er rutineret hesteejer... vil jo gerne gøre det så godt som muligt for lille Sascha. :hjerte:

 

Jeg laver stadig fejl, efter et par år som hundeejer

 

jeg synes det lyder som om at du gør en hel masse rigtigt!

[vinhou]

Tak.

[Gæst mk101]

Lad mig først berolige dig: det er utroligt svært at lave varige skader på sin hund! Selv hvis du ser i tv hvor hundeadfærdsbehandler og tv-hold har været ude hos de værste banditter i en voksen alder, formår de ved enkle metoder at rette ind på mange års fejltræning.

 

Selv var jeg førstegangshundeejer for 8 år siden, og har gjort mig mange gode erfaringer med hende. Som jeg er blevet mere erfaren kan jeg se, at jeg har lavet rigtigt mange fejl, men en evig lyst, iver og interesse for at gøre det rigtige for hunden, har lært mig bedre metoder og givet bedre resultater. Så selvom der "ryger et par finker af panden" i løbet af årene, vil du aldrig gøre skade på hende - slet ikke med den iver og interesse du ligger for dagen i forhold til hundesprog, hundetræning og alle andre hundeting!

 

Og som en ekstra lille note kan jeg tilføje, at jeg nu har købt endnu en hund, der nu er tre måneder gammel, og man kan til trods for øget viden stadig have behov for at genopfriske et par ting og sager.

 

I forhold til indkald vil jeg foreslå at du i denne alder kalder på hende, når du er sikker på der er succes. Så hvis hun alligevel er på vej ind til dig, så kald på hende der. Hvis det skal trænes i andre situationer og hun ikke reagerer, ville jeg forsøge at gemme mig væk, så hun når at få det der lille stik i maven af følelsen af at være forladt. Som det ser ud nu, er det tvivlsomt hvad hun får ud af at komme til dig. Godbiden er der jo også om fem minutter hvis det først er der hun vælger at komme. Godbid er vejen frem, især for en lab. Men jeg ville sætte en konsekvens på - altså: kom nu eller jeg er gået. For at sætte det lidt firkantet op.

 

Det med at gå pænt i snor har vi stadig vores hyr med. Selvfølgelig kan det blive godt også for mig, men med en drivende jagthund har jeg på forhånd til dels accepteret, at det er en hund der vil frem i verden. Min race er nu også god i lydighedssammenhæng, så det med jagthunden i den er p.t. lidt en god undskyldning.

 

Selv gør jeg brug af "stop-metoden". Men den kræver noget tålmodighed. Især fordi min gamle hund tit går uden snor, og så vil hvalp altså vældigt gerne følge med hende, der konsekvent er et par meter foran (for at skåne sine ører, der er ren hvalpeguf). Især er det svært for hende at koncentrere sig om når hun er overtræt. Men jeg stopper når snoren strammer (som nævnt ovenfor - uden hun får belønning ud af det i form af det spændende hun ville frem til), og går igen når hun bevæger sig, sådan at den ikke længere er stram. Jeg har ikke behov for at hun skal søge mig, for jeg ønsker ikke hun skal kode det med at vi bevæger os, at hun ser på mig. Jeg vil gerne indkode, at vi bevæger os så længe linen ikke er stram.

 

Ideen med at vende om når linen strammes har jeg også set i effekt, men ikke selv afprøvet. Virkede ganske fint for den træner der demonstrerede på hund til ringtræning.

 

God fornøjelse med træning og hvalp. Det er hårdt og vent bare et par måneder mere - så har den glemt alt det den kan nu. Teenageoprør om hjørnet. Men lad være med at være nervøs over at gøre uoprettlig skade på hunden. Det vil en dedikeret hundeejer som du lyder til at være have utrolig svært ved!

[vinhou]

mk101 - tak for din opmuntring og svar.

 

Det man læser i bøgerne, ja det er jo ikke sikkert, det passer lige godt til alle racer - de har jo forskellige instinkter, så måske det mere er en rettesnor end egentlige "regler". Min familie fra Frankrig, der pt. er hjemme i 3 uger, har en sort labrador på 5 år, som min tante Tonni siger, stadig kan have problemer med at gå pænt i snor, når den finder noget spændende, til trods for at hun går meget op i træning, lydighed mv. Har fået mange gode råd af hende.

 

Det er en god ide, det med at gemme sig - eller at løbe den anden vej - ved indkald. Men selvfølgelig, hvis hun slet ikke har opmærksomhed på mig, er hun, ihvertfald til at begynde med, ret ligeglad. Min tante har også rådet mig til at have en ting med mig til at få opmærksomhed, fx en raslebøtte eller lignende, for at hun lige opdager, at jeg fx løber den anden vej.

 

Jeg er glad for at få at vide, at jeg ikke gør "uoprettelig skade" - ja man kan jo ikke undgå at lave fejl, og man bliver altid bedre. Det er en god trøst, for vi vil jo alle det bedste for vores dyr.

 

Min franske familie var nu vældig imponeret over, at vi allerede har kunnet lære hende det med at vente med at tage hundeguffen, før vi siger værsgo. Deres Oursa er nemlig super madglad og mægtig aktiv, så de var ret imponerede over Sascha, der er ret rolig og nem at håndtere.

 

Det er dejligt at vide, at jeg er på rette vej (jeg skriver jeg, selvom min kæreste selvfølgelig også bor her og også træner lidt med Sascha - men det er mig, der er "mor", og hvis vi fx kommer ind ad døren på samme tid og Sascha er hjemme, så er hun kun interesseret i at hilse på mig - han er ikke så vigtig - totalt "morsyg" hund... ).