Hop til indhold

Hvalpen bider (stadig)


Adele
 Share

Recommended Posts

Hej igen. For en uges tid siden lavede jeg en tråd omhandlende min hvalps opførsel, og nu er jeg tilbage. Sagen er den at min 10 ugers hvalp, bider mig. Nogle gange hårdere end andre, men jeg er ret træt af det, for det gør trodsalt ondt. Jeg er 13 år og har en lys pigestemme, hvilket mine forældre siger gør en forskel... Sherlock (som hunden hedder) bliver nogle gange opkørt, hvor han på bedste hvalpevis gør og bider. Jeg har prøvet at give ham noget legetøj som et alternativ, men det syntes ikke at hjælpe. Han reagerer heller ikke rigtigt på at jeg ignorérer ham, men stiller sig bare bag ved mig og bjæffer højlydt.

 

Nu må i endelig ikke tro at jeg ikke vil have ham til at opføre sig hvalpet, men det pirrer mig bare en smule, at jeg knapt nok kan ae ham, uden han skal bide eller nappe mig. Er der nogle der har nogle forslag til, hvordan han kan få respetk for mig, på en behagelig måde? Tak på forhånd!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst snevinter

Hejsa,

 

Kan du fortælle lidt om hvalpens hverdag :-)

 

Gå ture? Hvor lange?

 

Træning eller anden aktivitet?

 

Hvordan er i over for den - er der ro på, sker der en masse?

 

Kan du eller i sidde og ae hvalpen roligt, eller reagerer den altid?

 

Hvordan 'lever' i med hvalpen - siges der nej tit, skældes den ud, roser i den roligt, leger i vildt, leger i tit, osv?

 

...ja, hvalpe er nogle farlige basser :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Han bliver luftet næsten en gang i timen, derfor ikke enormt lange ture. Der er ikke meget uro i hjemmet. Vi leger en del med ham, og træner ham i kommandoer. Vi undgår helst at lege al for vildt med ham, men trækker nogle gange tov og henter pinde. Han får tit et nej, men det er jo fordi han bider mig, og jeg forsøger at stoppe ham.

 

Var der mere at sige?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst snevinter

Jeg har lige skrevet et langt indlæg men det blev slettet, så jeg prøver igen :-)

 

Men måske du kan fortælle lidt om hvordan en typisk hverdag ser ud for hvalpen i mellem tiden...hvad hedder han? :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Sherlock, hedder han.

Jeg er selv i skole til 2-3-tiden, men mine forældre arbejder overfor hvor vi bor, og lufter ham derfor, som sagt, ca. en gang i timen... Jeg passer ham når vi er hjemme, og går ture med ham når han begynder at gå rastløst, snusende rundt. Jeg glemte at nævne det før, men nogle gange når jeg går med ham får han også disse bide-anfald, hvor han springer efter mine ben, og bider mig og brummer. Desuden er det nogle gange umuligt at få snoren af ham, da han bider.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst snevinter

Bare et bid midt i legen

Hvalpe lærer en masse gennem leg med hvalpe. Blandt andet, hvad der gør ondt på andre. I hvalpenes leg, piver en hvalp normalt hvis der bliver bidt for hårdt og den anden hvalp stopper sin biden. Derfor bruger mange hundeejere sammen teknik.

 

Så når du bliver bidt, husk at være præcis og gør det samme hver eneste gang. Sig AVVV, og når hvalpen tager tænderne til sig, så ros ham roligt og leg eventuelt videre.

 

Det handler om ikke at blive sur over at han bider, men i stedet at blive glad for at han stopper når han hører at det gør avs på dig. Dette skal gentages på samme måde hver gang, for at hvalpen skal kunne finde ud af hvad det er du viser ham. Efterhånden finder han ud af, hvad du kan holde til og hvordan du gerne vil lege.

 

Vild opførsel og mange bid eller bjæf

Hvis hvalpen hopper/løber rundt og bjæffer/snapper/bider efter dig, så reager på en anderledes måde.

 

Her er hvalpen kørt op og har brug for din hjælp. Han kan ikke selv komme ned på jorden igen, og du skal derfor glemme alt om hvor irriterende det er for dig og huske at han har et problem og kun du kan hjælpe ham.

 

Her er to ting vigtige:

 

Et - find ud af hvorfor han kører op, så du kan undgå at det sker.

Når det er sket, så tænk over hvad der skete før hvalpen kørte op. Har i leget for meget eller for vildt? Trænet for meget eller trænet så hvalpen ikke kunne følge med? Har han oplevet for meget i løbet af dagen? Er han blevet overrumplet af andre hunde den dag? Går i for mange ture? For lange ture? osv...

Forsøg at finde ud af, hvad der sker og hvor meget der er for meget for din hvalp. Der skal faktisk ikke ske så meget ;)

 

Når du finder ud af det, så forsøg at skære ned på (f.eks. leg i kortere periode og mere roligt) eller undgå (at han bliver overrumplet af en stor hund) disse ting.

 

To - find ud af hvordan du kan stoppe ham når det sker igen.

Når din hvalp er vild, så kan du forsøge at stoppe det ved at aflede ham. Hvis du råber, straffer, eller andet, så får han ikke den hjælp han har brug for.

 

Det er vigtigt, at du er rolig, taler roligt (eller slet ikke taler), bevæger dig langsomt, eventuelt lader være med at kigge i hvalpens retning. Nu hvor han ikke kan styre hvad der sker, er det vigtigt at du viser dig som en rolig støtte for ham i din væremåde.

 

Det er forskelligt hvad der virker for forskellige hunde, men en ting du kan prøve er:

 

Gå langsomt hen til hans legetøjskasse (ignorer at du er ved at blive ædt ;-)). Sæt dig roligt og rod lidt rundt i hans ting, kig ikke på ham. Hans nysgerrighed vinder eventuelt og han kommer lidt ned på jorden igen. Bliv ved med at rode lidt roligt rundt og ignorer ham, leg ikke med ham. Han kan virke rolig, men er det ikke. Hvis han tager noget, så lad ham, men rod videre med noget andet. Tag eventuelt en ting og gå langsomt hen og lig den lidt ind under sofaen (så han nemt kan nå den) og gå så væk. Hvis du er heldig vil han forsøge at finde ud af hvad det var og glemmer dig lidt. Lad ham være lidt og gå så senere ind for at rose ham når han er rolig. Ros ham med blid stemme, rolige bevægelser.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst snevinter
Sherlock, hedder han.

Jeg er selv i skole til 2-3-tiden, men mine forældre arbejder overfor hvor vi bor, og lufter ham derfor, som sagt, ca. en gang i timen... Jeg passer ham når vi er hjemme, og går ture med ham når han begynder at gå rastløst, snusende rundt. Jeg glemte at nævne det før, men nogle gange når jeg går med ham får han også disse bide-anfald, hvor han springer efter mine ben, og bider mig og brummer. Desuden er det nogle gange umuligt at få snoren af ham, da han bider.

 

 

Det gjorde min hund også engang, og jeg fandt først ud af senere at det var fordi der skete mere end hun kunne håndtere. Det kan være det samme i dit og Sherlocks tilfælde.

 

Når du siger han bliver luftet, hvad mener du så - er det en tisse tur uden for huset, eller en lang gå tur, eller er det forskelligt hver gang. Kan du prøve at skrive lidt om det? :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hm. Mange tusind tak for hjælpen! Jeg har før prøvet at pive når han bider, dér har det bare kørt ham mere op. Men jeg vil prøve igen. med hensyn til hans hyperaktive stunder, lyder dine forslag faktisk gode. Jeg vil forsøge med det hele. Igen, mange tak!

 

Det er meget forskelligt hvordan jeg går tur med ham, hvis jeg kan mærke han har brug for at komme lidt ud og springe går jeg en kort tur ind i en nærliggende skov, ellers lader jeg ham bare gå rundt uden for hækken og tisse, og sådan.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst snevinter
Hm. Mange tusind tak for hjælpen! Jeg har før prøvet at pive når han bider, dér har det bare kørt ham mere op. Men jeg vil prøve igen. med hensyn til hans hyperaktive stunder, lyder dine forslag faktisk gode. Jeg vil forsøge med det hele. Igen, mange tak!

 

Ja, det er vigtigt at man skelner mellem de to :5up:

 

Jamen tak selv fordi du skriver herind og forsøger at finde ud af hvordan du kan hjælpe din hvalp :-) ....og selv forhåbentligt få færre bidehuller :-D

 

Du kan også læse om hvalpen her: www.hundeliv.dk (under artikler).

Link til indlæg
Del på andre sites

Har du prøvet at sprede hans mad ud på græsplænen, så han skal bruge sin næse til at finde det. Det er en god aktivering der trætter ham mentalt og mental træning er mindst lige så vigtig som den fysiske.

 

Du kan også give ham en aktivitetsbold, som du fylder med hans tørkost. Meningen er at han skal løse opgaven med at få maden ud.

 

En kong er noget enhver hundeejer bør eje. Put mad derind. ( Der er lavet en tråd om hjemmelavet mad, som kan bruges). Læg den i fryseren og din hund kan få masser af tid til at gå.

 

Meningen er at din hund skal trættes mental. Men husk at det er en hvalp. Han har brug for at opleve verden i sit eget tempo. Når du træner med ham, må du kun gøre det i få minutter af gangen. Længere tid kan han ikke koncentrerer sig.

 

Hvis du sammen med dine forældre er tålmodige og ikke presser din hund til noget, så vil du på sigt opleve at det er meget nemmere.

 

Jeg kan anbefalde dig at læse -

Fra hvalp til hund af Irene Jarnved.

 

Hvalpen af Lone Greva.

 

Familiehunden af Lone Greva.

 

Held og lykke og velkommen herinde.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi har prøvet nogle aktivitetslege. Hver morgen når mine forældre tager på arbejde, får han en plastikflaske med godbidder i. Og han nyder at søge efter mad, på græsplænen!

 

Forresten, nu er Sherlock vågnet, og jeg prøvede at vine "sige iiiiiv" da han hygge-gnavede i mig.. Det så ud til at virke! Jeg er spændt på at se om det stadig virker, når han er rigtig legesyg.

Link til indlæg
Del på andre sites

han hygge-gnavede i mig

 

 

Hahahha sikke et vidunderligt udtryk!

 

Jeg kan lige se det for mig :mrgreen:

 

 

Aslan tog sig ikke af vores hvinen, tværtigmod!

Men du har så prøvet alle de ting der virkede ved os.

 

Noget der kan få aslan ned fra det røde felt, er at øve sit, dæk og opmærksomheds træning. Der skal ikke andet end et par kommandoer til, så er han faldet ned igen.

Ved os er det et spørgsmål om at hjælpe ham ud af situationen.

 

Held og lykke med den lille hvaps

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst snevinter
Vi har prøvet nogle aktivitetslege. Hver morgen når mine forældre tager på arbejde, får han en plastikflaske med godbidder i. Og han nyder at søge efter mad, på græsplænen!

 

Forresten, nu er Sherlock vågnet, og jeg prøvede at vine "sige iiiiiv" da han hygge-gnavede i mig.. Det så ud til at virke! Jeg er spændt på at se om det stadig virker, når han er rigtig legesyg.

 

Husk, der er han eventuelt for langt oppe at køre til at KUNNE stoppe - derfor skal du ikke blive ved med "av" metoden i den situation, men gå videre til "afled" metoden hvor du langsomt får ham ned igen. Men det er selvfølgelig bedst for ham hvis han slet ikke kommer derop ;-)

 

Det lyder dejligt at han søger efter sin mad og arbejder for det :5up: Og hvor godt at han stoppede da du sagde av :) :) dygtig hvalp :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg mente heller ikke når han er oppe at køre, men bare når han bider i mig for legens skyld (han var trodsalt kun lige vågnet, da jeg gjorde det før) Når han er oppe at køre, skal jeg nok forsøge mig med at aflede ham!

 

Hm.. Sherlock reagerer sjovt nok meget anderledes hvis jeg siger av, end hvis jeg piver. Hvis jeg siger av tror han at jeg gør af ham, og så begynder han at gø endnu mere.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst ThomasTBO

For kort tid siden havde vi en hvalp på internatet, som hele tiden bed i, specielt, folks (bukse)ben og ankler. Hun kunne virke som helt besat og gik virkelig til den i en grad så hendes 'ofre' var ved at blive vanvittige.

 

Jeg sagde (halvt i sjov, halvt i alvor), at hendes fulde navn vist var ***** Nej Møghund :engel: Jo mere man sagde nej eller stop, desto vildere bed hun, det var nærmest som om hun mente det betød ACTION... og det gjorde det måske også på hvalpesprog: for en lille hund som ikke har lært vores ord endnu, er det eneste hun har at gå efter vores aktivitets/ophidselses-niveau... er vi helt oppe at køre (uanset om det er af frustration, glæde, iver, vrede) så sender vi også dette signal til hvalpen: ACTION!!!

 

Jeg var stort set den eneste der ikke blev brugt som bidedyr, og den eneste der kunne få hende til at holde op når hun bed i andre. Til gengæld virkede det 100%. Jeg behøvede bare sige hendes navn med en glad, men rolig stemme, så stoppede hun sit bideprojekt på stedet, lagde hovedet på skrå og kiggede op på mig med et "ja, det er mig! :-D", kom over til mig hvis ikke hun var der i forvejen, satte sig og kiggede på mig med et forventningsfuldt blik. Det kan måske (:oops:) skyldes, at jeg rigtigt tit gav en godbid når hun kom og satte sig, andre gange satte jeg mig ned og vi fik en rigtig hyggesnak (uden bideri! :blink:)

 

For hende kom det at jeg kaldte til at betyde, at der var udsigt til noget rart og godt, ganske simpelt. Det samme når jeg kom ind i rummet til hende, der startede jeg også ofte med en godbid eller en lille hilsen på hug. Hendes fokus blev helt flyttet fra, hvad hun ikke måtte (bide), til hvad hun håbede på ('noget godt og rart'). Det gælder (efter min overbevisning) om at have en indstilling der handler om, ikke hvad man ikke kan eller vil acceptere, men derimod hvad man GERNE vil. At give hunden et bedre tilbud end at agere bidedyr :-P

 

Det er dog vigtigt, at man ikke kommer til at belønne bideriet :shock: så hunden lærer at et ordentligt hak i fingeren udløser en godbid (gys!), hvilket man gør, hvis man uddeler godbidder lige efter et bid

*HAK*

værsgo'

*TAK* *HAK*

Værsgo'

:mrgreen:

Enten kom Sherlock i forkøbet, eller, hvis det ikke kan nås, få hans opmærksomhed, vent et øjeblik eller få ham til at sitte, give pote eller bare en eller anden lille opgave, og SÅ beløn.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det vil være en rigtig god ide at gå på et hvalpehold. Men jeg synes ikke, det er en helt normal opførsel af en colliehvalp. Jeg har selv collier to hanner, de har aldrig været sådan.

Hvis det var min hvalp, ville jeg tage fat i den og sige FØJ, når den bed i mig, og så rose, når den holdt op.

Jeg har nu også en schæferhvalp. Hun bider aldrig i mig, men hun kan godt finde på at hive collierne i pelsen. Hvis det gør ondt, får hun et hak. Så holder hun op med det samme.

Collierne er jo normalt rolige hunde, måske skulle du snakke med opdrætteren.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst snevinter
Jeg mente heller ikke når han er oppe at køre, men bare når han bider i mig for legens skyld (han var trodsalt kun lige vågnet, da jeg gjorde det før) Når han er oppe at køre, skal jeg nok forsøge mig med at aflede ham!

 

Hm.. Sherlock reagerer sjovt nok meget anderledes hvis jeg siger av, end hvis jeg piver. Hvis jeg siger av tror han at jeg gør af ham, og så begynder han at gø endnu mere.

 

Ok, jeg misforstod. Hvis det virker med iv i stedet for av, så er det bare med at bruge det :5up:

 

Du skriver i dit første indlæg, at du knap nok kan ae ham og senere at han hopper rundt på gåturen. Det lyder til, at i har flere ting i skal finde ud af, dig og Sherlock. Så skriv endelig herind igen hvis du gerne vil have nogle kommentarer :-)

 

Det med gåturen, kan sagtens være fordi Sherlock oplever for meget. En gåtur med en hvalp er bedst for hvalpen, hvis den sker lidt i hans tempo. Så det handler ikke om at traske frem og 'motionere' ham. Derimod er det bedst hvis det foregår i et roligt tempo, hvor der er plads til at stoppe, kigge, snuse, holde pause, o.l. Det er mere en oplevelsestur end gåtur.

 

Turene skal heller ikke være for lange og være pakket fuldt af nye oplevelser hele tiden. Men det gør ikke noget hvis du et par gange om ugen tager en længere tur på en time eller to, bare Sherlock får lov at holde pauser.

 

Det vil også være en god ide at holde øje med hvornår Sherlock begynder med at hoppe rundt - se om der er et eller andet der sker (for lang en tur, for megen fart, noget han er bange for et bestemt sted...) der gør at han kører op.

 

Når han kører op, kan du eventuelt benytte samme metode med at aflede. Der er mange muligheder, men du kan eventuelt knæle roligt uden at kigge på ham, og rykke lidt græs op eller lign. Han studser eventuelt over det og det stopper hans hoppen rundt. Vendt lidt endnu alligevel før du går videre - jeg ville nok begynde at trisse hjemad, hvis nu han har fået for meget...

 

Sherlock har helt sikkert også vist, på anden måde, at han er ved at få for meget. Det er svært at se disse tegn, men fordi de er blevet overset, har han måtte bruge større og større bogstaver (hoppen, biden i snoren). Når han stadig ikke er blevet hørt bruger han så et større sprog endda (bider i bukser, ærmer).

 

Du kan eventuelt holde øje med ham og se om du kan finde ud af hvordan han først viser, at nu er han ved at få for meget. Det kan være små ting. F.eks. at han trækker vejret mere lydhørt, at han sættter farten lidt op, at han træder lidt ind foran dig (og ligner en der vil have kontakt eller er glad).

 

Hvis du allerede her kan forstå ham, kan i undgå at han har brug for at bruge de andre signaler (at bide i snoren og bukser). Du kan derved også undgå at han kører nær så meget op, hvilket ikke er sundt for ham.

 

I det hele taget, kan du ende med at finde ud af, at han slet ikke har brug for så lang en gå tur/hurtig en gå tur eller hvad nu det kan være - og finde ud af, hvordan i kan gå en tur, så det passer meget bedre til hvad han kan klare som hvalp.

 

Husk, at du skal være rolig for at han kan blive rolig ;-)

 

Det er bare et forslag, da jeg jo ikke ved hvad der sker på jeres gåture :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hm, ja. Jeg må forsøge at holde lidt mere øje med ham, og være lidt mere opmærksom. Igen, tak for hjælpen

 

Til Biene - Vi har egentlig også tænkt os at få ham til noget hvalpetræning (eller hvad det hedder) hvor han kan lære lidt om opførsel og om at være sammen, på en rolig måde... Det gør mig godt nok lidt nervøs, at du siger det er unormal Collie-opførsel... Er det ikke muligt at du bare har haft to ualmindeligt rolige hvalpe? :neutral:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Adele.

 

Nu ved jeg så ikke, hvilke linier din collie er fra. Men jeg kan ikke forestille mig, at du har valgt en decideret brugscollie. Så kan man godt få en med gang i. Men uanset hvilken linie, må en hvalp ikke bide på den måde. Det skal man ikke finde sig i.

Collier plejer at være lidt forsigtige, så jeg synes, du skal snakke med dem, du har købt hunden af eller nogen, der har forstand på hunde især collier.

Som jeg ser det, regner din hund dig for en anden hvalp, man bare kan bide i, og det må han ikke.

Jeg synes, du hurtigst muligt skal komme på et hvalpehold. Dansk Kennel Klub og DCH har hvalpehold. De har også konsulenter, der kan hjælpe dig.

Jeg synes bestemt, du skal søge rådgivning.

Mine collier er af udstillingslinier, og de kan skam også godt lege. De kan også være frække, det kan alle hunde. Men en collie bør være en forholdsvis nem hund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det gør mig godt nok lidt nervøs, at du siger det er unormal Collie-opførsel...

 

Jeg kender ikke til denne race.

 

Men du skal lige have i mente at to hunde ikke er ens.

 

Aslans bror er en lille basse der gerne prøver grænser af, hvor imod Aslan er den stille og rolige type, der lige en gang om ugen gør noget dumt for at teste os(tror det er sådan noget).

 

Det kommer jo også meget an på forældrenes temperament osv?

Link til indlæg
Del på andre sites

du skal ikke være nervøs. Sådan er hvalpe bare. Vores er 15 uger nu og bare rolig det bliver bedre, men hun har været ligesom din collie hvalp og hun er en labrador. Hun får stadig sådanne ture engang i mellem, men nu kan vi stoppe hende med legetøj og godbidder... og jeg kan nikke genkendende til det nogle af de andre skriver... en god idé er i hvertfald hvis du kan aflede opmærksomheden med at få den til at sitte, gi pote hva mere den nu kan og så belønne det med godbidder... I dag hvis vores laver noget hun ikke må og vi kalder på hende så kommer hun straks eller stopper med det hun laver for så ved hun at der kommer godbid..... men hundetræning er rigtig godt, de kan også lære dig nogle tricks:blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Biene - Det er lige netop problemet, Sherlock ser mig som en hvalpekammerat, og har derfor ikke særlig meget respekt for mig. Og det er ntop det jeg gerne ville at han skal ha'. Men tak for alle jeres svar!

 

...og jeg synes så bare, at du skal tage det fuldkommen roligt. Din hvalp er totalt normal. Jep, han ser dig som en hvalpekammerat og hans gummer klør sikkert også nu, hvor de nye tænder begynder at røre på sig og så gumler han dig. Sådan er hvalpe bare og det har intet at gøre med, at han ikke respekterer dig.

 

Det der gumleri oplever vi alle, når vi får en hvalp i huset og der er tusinde trick, der skal stoppe det og de virker mere eller mindre godt. Sådan er det bare, men det klinger stille og roligt af, når din hvalp har skiftet tænder i 4-6 måneders alderen, så fat mod.

 

Dyret er normalt og du må bare prøve om du kan aflede ham lidt, når han vil sætte tænderne i dig. Når han har fået sine voksentænder går alt det bideri i sig selv...

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...