Hvalpebideri i "flip"

[Gæst Bentley-Samojede]

Jeg har brug for et par råd til håndteringen af min samojede-hvalp på 10 uger..

 

Han er super dejlig og utrolig nem størstedelen af tiden. Han var nærmest renlig 4 dage efter ankomsten i hjemmet og "siger til" når han skal ud nu

 

Desværre er han nu begyndt at bide rigtig meget..

I løbet af dagen kan han nemt afledes ved legetøj, en kort tur ud i haven og tyggeben INDEN han når at få fat og bliver rost og hygget om stille og roligt når han bider i det rigtige.. Men to gange om dagen (som regel) har han en periode, hvor intet kan bruges.. Han løber hen til os, hopper op, bider i ben, fødder, tøj osv. og firstår ikke et klart nej! Vi har prøvet at pive højt og vende ryggen til ham og så ignorere ham, men hvis han fortsætter bideriet i os, hvordan kan man så ignorere ham? Det gør PÆNT ondt, hvis han lige får rigtigt fat og tøjet bliver jo ødelagt.. Det er SÅ frustrerende og ungerne (som egentlig er helt med på reglerne om at gå stille og roligt omkring) ender med at sidde på værelset i de perioder, fordi vores hvalp jo nærmest overfalder dem ..

Jeg er med på at hvalpe bider og synes også jeg gør meget for at aktivere ham gennem hele dagen, men lige i disse perioder er det bare ikke til at være i rum med ham..

Og det er ikke på bestemte tidspunkter i døgnet, så det er ikke noget man kan regne ud og på den måde forebygge...

Er det bare en periode der skal "gennemleves" eller kan vi gøre noget?????

Håber nogen kan hjælpe med svar

[Ulla H]

Ja- det er hvalpens ulvetime, og desværre frygteligt normalt. Tror ,der findes mange tråde herinde med præcis samme emne.

Jeg tror det kommer af, at hvalpe egenlig her behov for at opvokse i deres hvalpeflok en del længerer end til 8-10 uger, og der udleve dette "Raser" med flokken , som vi ved fjernelse hæmmer dem ved.

Lyder rigtigt hvad i gør og så tålmodighed på. For pludselig er det overstået.

Hvis hvalpene kommer i en familie med voksne hunde og især yngre hunde, så ses dette normalt ikke rettet i mod mennesker.

Jeres hvalp er helt normal, stol på det.

[Gæst Beaglepack]

Enig i at det er et ulvetime fænomen - og det går over igen. Man kan komme det til livs ved at give hvalpen lidt søge arbejde - eller som jeg gjorde med mine - hvor de kom i deres bur og fik en lille tyggeting, som fik dem til at slappe af. Jeg har klart også haft stor hjælp af den/de voksne hunde jeg har. Jeg husker engang hvor Oscar var cirka i den alder jeres har nu - hvor han fik fat i næsen på mig og det vræl jeg kom med fik ham efterfølgende til at lade være med bideriet - det var lige noget han forstod

[Ninjamor]

Velkommen til

 

At sætte en hvalp i social isolation kan blandt andet skade dens alenetræning gevaldigt, så det er ikke noget jeg ville gøre.

 

Søg af foder synes jeg langt bedre om men pas på flippet ikke bliver signal til søg da hvalpen da vil tro han skal bide for at blive aktiveret.

Vil du bruge søg, kan du, straks han bider/vil bide, hurtigt forlade ham, f.eks gå ud af hoveddøren. Kom straks ind igen og spred lidt foder/godbidder på gulvet. På denne måde forbinder han ikke bideriet med at blive belønnet, da han højst sandsynligt skifter motivation når du forlader ham.

 

Hvordan beskæftiger I ham i løbet af dagen?

Hvalpebideri er en social adfærd, invitation til leg og nærvær, invitation til grænsesætning.

 

Når du kan se på ham han får det der glimt i øjet, kan du prøve at trille en bold forbi ham og se om han ændrer motivation og går på bolden. Undgå at kaste bolden, bare tril den.

Du kan også tage ham på skødet og tilbyde ham en bidepind osm du holder fast i. På denne måde får han både noget socialt i situationen og noget at tygge i.

 

Får han sit tyggebehov dækket af nogle gode rå knogler (som desværre også sliber tænderne sylespidse)? Hunde har et tyggebehov og ofte er den mad vi giver dem ikke tilstrækkeligt til at dække dette behov.

[Gæst Bentley-Samojede]

Tak!

 

Der er bare, som jeg skrev, intet der kan bruges i de perioder.. Legetøj og tyggeben er ikke interessante, og hvis jeg endelig kommer med noget nyt der fanger hans interesse er det kun ganske kort tid, til en i familien går stille firbi ham.. Så begynder han igen.. Og hvis det er et tyggeben som han måske kun gider hvis jeg sidder med ham og holder ved det samtidig går han indimellem kun efter mine fingre.. Sker dette, siger jeg nej, rejser mig og går igang med at lave noget andet.. Så sker der bare det, at han enten kommer flyvende og gøer og bider i mig eller også går han bare ombord i en af de andre... Egentlug som om han er bedøvende ligeglad og sikker på, at han nok ska finde et "offer"..

 

Ninjamor:

Et øjebliks ignorering af ham når han bider i os synes jeg ikke man kan kalde for social isolering.. Det er i øvrigt den metode der står beskrevet overalt på nettet..

 

Mht. aktivering så synes jeg hans dag byder på nyt hver dag og med en masse problemløsnings-legetøj som han elsker..

Han har 117 forskellige ting, bl.a. bolde og andre ting med guffer indeni med forskellige måder at få dem ud på og så har jeg stilt små bøtter med guffer under rundt Omkring som han så også skal få ud.. Jeg smider også lidt foder ud i haven som han skal finde.. Og i øvrigt er der også en masse leg i vores store indhegnede have.. Og så kommer han ud gå rigtig tur to gange om dagen, gerne hvor lidt af turen er ny hver gang og ofte med et lille hej til andre hunde...

 

Jeg vil da prøve med de rå ben, troede bare det var bedre at vente lidt med dem til han blev lidt større?

Vi bruger alm. tyggeben men i mange forskellige afskygninger, så der er lidt variation..

[Gæst Beaglepack]

Velkommen til

 

At sætte en hvalp i social isolation kan blandt andet skade dens alenetræning gevaldigt, så det er ikke noget jeg ville gøre.

 

Mine hvalpe er/bliver ALDRIG sat i isolation - Hvordan i alverden kan du bruge den slags udtryk? - Mine hunde elsker deres bure mere end noget andet i verden - de elsker at kunne gå for dem selv og ligge og slappe af.

Bur er et must have når man har hund!!

[Gæst Lilje]

Min hvalp på 10 uger får også disse flip, og de er især om morgen og om aften, hvor hun hænger i vores bukseben, bider efter tæerne, fingre og bukseben. "Nej" forstår hun heller ikke....

 

Men I siger, det går over? For hjemme hos hundemor "hang" hun også fast i hendes bagben af og til.

[Gæst Louise86]

Da Taiki var 10 uger, havde han det også sådan. Hvis han virkelig bed til og hang i vores fødder eller tøj, kunne vi kun få ham fri ved at tage (ikke hårdt) fat i hans nakkeskind. Man skal IKKE ruske og IKKE tage hårdt fat!! Og det behøver man heller ikke, men det fik ham til at slippe med det samme. Vi sagde selvfølgelig også nej og gad ikke lege med ham, når han gjorde sådan.

 

Han er nu 14 uger og gør det ikke mere, med mindre han bliver "fistrende" (overtræt). Det, jeg tror har gjort tricket, har været en kombination af at sige nej, men OGSÅ at vise ham, hvad han GERNE må.

Det er gerne når han bliver meget vild og gerne vil tumle-lege, at han gør det, men nu ved han, at det ikke virker efter hensigten at gå løs på os. I stedet henter han sit bidereb, sin pive-kanin, en bold eller lign. og SÅ leger vi ellers.

 

 

Vi gjorde det, at vi sagde nej til ham, når han ruskede i os. Men så tilbød vi ham straks "det gode alternativ", f.eks. pivedyr eller rusketorv eller lign. og når han så bed, ruskede osv. i dét, så fik han ros og vi legede sammen med ham, med det.

Hvis han forsøgte at bide os, så sagde vi nej, men hver gang han bed i legetøjet, fik han ros.

 

 

 

Små hvalpe er ligesom små børn. Det er fint nok at sige nej og vise dem, hvad man ikke vil have.

Men de kan ikke selv regne ud, hvad der så er en god strategi i stedet for. Så de bliver bare ved, selvom de godt ved at det er forkert, fordi de ikke aner hvad de skal gøre i stedet for.

 

Her må vi som voksne træde ind og vise dem, hvad den gode strategi så er. Det gør vi ved, at tilbyde dem det gode alternativ og hvis de så vælger dette, så roser vi og sørger for, at det kan betale sig.

 

I en periode fik Taiki opmærksomhed og ros HVER GANG han selv fandt legetøj frem. Det betød, at han hurtigt fattede, at det kunne betale sig, at gøre sådan. Det betalte sig ikke at bide i vores fod.

Så han gjorde selvf. det, der betalte sig.

 

Efter en længere periode på denne måde, kan vi nu godt vurdere om vi har tid til at lege med ham og behøver ikke smide alt hvad vi har i hænderne, for at lære ham at legetøj kan betale sig.

 

Men vi gjorde det i en periode, for at det sank ind og det har hjulpet helt vildt.

 

 

 

Så altså:

 

 

- Sig nej når hun bider i her.

 

- Tilbyd straks "det gode alternativ"; legetøj, rusketorv osv.

 

- ROS (evt. godbidder) og OPMÆRKSOMHED og LEG, når hun vælger det gode alternativ

 

- Bider hun jer, siger I nej og sidder stille (er kedelige), indtil hun selv finder legetøjet igen; så ROSER I, giver opmærksomhed og leger med.

 

- Hvis hun selv begynder at finde legetøj og komme til jer med det; så beløn hende ved at efterkomme hendes ønske om at lege. Vis hende, at det kan betale sig at hente legetøj når man vil lege.

[Gæst Louise86]

Det er ligesom renlighedstræning. Man fokuserer primært på, at belønne den ønskede adfærd. I dette tilfælde, at hun bider og rusker i legetøj, og ikke i jer.

 

Selvfølgelig skal I sige fra og sige nej, når hun bider i jer. Men hvis I ikke viser hende, hvad hun skal gøre i stedet, ved hun det jo ikke. Det svarer lidt til at sige nej til, at hunden tisser indendørs, men glemmer at rose når hun så tisser og prutter udenfor.

 

Det er super effektivt at belønne den ønskede adfærd.

 

 

Som sagt er Taiki 14 uger nu. Han går selv i sin legetøjskasse, som har lave kanter, og finder legetøj som vi kan lege med. Vi sørger så vidt det er muligt for, at lege med ham og legetøjet, når han kommer med det.

Ikke hvis vi laver mad osv., men så finder vi det frem bagefter og leger dér.

 

Men det første stykke tid, kunne vi godt finde på at udskyde skrælning af kartofler og strygning af tøj, for at lege med ham, når han kom tøffende med legetøjet. Simpelthen for konsekvent at belønne adfæren "At lege = hente legetøj i kurven", så han havde dén strategi fremfor "At lege = bid i foden, tøjkanten eller andet".

 

Han fattede MEGET hurtigt, at det ene betalte sig og det andet skete der ikke noget ved. Og som den smarte hund man så er, gør man selvfølgelig det som betaler sig. Og vupti, så har du en hund, der ikke bider i dig, men finder sit legetøj.

[Gæst Bentley-Samojede]

Vi gør også det med at rose ham (ja det er altså en han, hehe) når han bider i "det rigtige"..

 

Og hvor er jeg glad for at høre at der måske kun (hvis vi er heldige) er tale om nogle uger før det bliver bedre.. Det er okay at han gerne VIL bide i os, hvis da bare vi kan få ham afledt ved at lege med ham det kan vi jo størstedelen af dagen heldigvis

 

Det der stadig er svært, eller umuligt, er når han bider i os og vi siger nej, men hvor han så bliver ved og ved.. Der kan vi ikke bare vende os om og ignorere ham et kort øjeblik, da han så bare fortsætter bideriet.. Og AVS.. Det gør simpelthen ondt nogle gange..

 

Men glæder mig til, at han finder ud af, at hænder, fødder og tøj er VORES og at aaaaalt det lækre legetøj med guffer i er HANS .. OG at han kan stilles TILFREDS med dette

[Gæst Louise86]

Da Taiki var 10 uger var han for lille til selv at komme op i sofaen, så da flygtede vi simpelthen derop når han fik bideflippende, haha.

 

Nu kan han selv hoppe op, men har ikke de bideflip længere, så pyha.

[Ninjamor]

 

Et øjebliks ignorering af ham når han bider i os synes jeg ikke man kan kalde for social isolering.. Det er i øvrigt den metode der står beskrevet overalt på nettet..

 

Det var forslaget du fik om at sætte ham i bur jeg kalder for social isolation

 

Mht. aktivering så synes jeg hans dag byder på nyt hver dag og med en masse problemløsnings-legetøj som han elsker..

Han har 117 forskellige ting, bl.a. bolde og andre ting med guffer indeni med forskellige måder at få dem ud på og så har jeg stilt små bøtter med guffer under rundt Omkring som han så også skal få ud.. Jeg smider også lidt foder ud i haven som han skal finde.. Og i øvrigt er der også en masse leg i vores store indhegnede have.. Og så kommer han ud gå rigtig tur to gange om dagen, gerne hvor lidt af turen er ny hver gang og ofte med et lille hej til andre hunde...

 

Han kan være overstimuleret, hvis der er for meget, f.eks. legetøj, han skal tjekke og undersøge og hvis I leger meget med ham.

Hvis legen inkludereer boldkast, mennesker so m løber og træklege, skal der rigtigt meget rolig aktivering til at opveje det.

 

Jeg vil da prøve med de rå ben, troede bare det var bedre at vente lidt med dem til han blev lidt større?

Vi bruger alm. tyggeben men i mange forskellige afskygninger, så der er lidt variation..

 

Det er der muligvis forskellige holdninger til. Mine hvalpe har altid fået store, rigtigt store, rå kalve/okseknogler fra jeg fik hvalpen hjem. Der er lang tid rolig aktering i en knogle på størrelse med en håndbold. Knoglen skal være kødfri medmindre du barfer

 

Mine hvalpe er/bliver ALDRIG sat i isolation - Hvordan i alverden kan du bruge den slags udtryk?

 

Det kan jeg fordi jeg ikke ved hvad det ellers er at fjerne en hund fra muligheden for at være social. Hvad kalder du det?

 

- Mine hunde elsker deres bure mere end noget andet i verden - de elsker at kunne gå for dem selv og ligge og slappe af.

 

Mine børn elskede også deres senge, men sengene blev aldrig brugt til at isolere børnene i sociale sammenhænge pga. uønsket opførsel. Med andre ord: De blev hverken truet med at blive smidt i seng eller blev smidt i seng, hvis deres opførsel ikke lige passede ind i situationen.

 

Bur er et must have når man har hund!!

 

Hvorfor?

[Ninjamor]

Da Taiki var 10 uger var han for lille til selv at komme op i sofaen, så da flygtede vi simpelthen derop når han fik bideflippende, haha.

 

Nu kan han selv hoppe op, men har ikke de bideflip længere, så pyha.

 

Ellers havde I måske måtte investere i en stige

[Gæst Buddha]

Mit indtryk er også, at hvis der sker for meget om hvalpen, så får den de flips om aftenen hvor det bliver for meget af det gode. Prøv at skær ned på de daglige aktiviteter - og så har sådan en samojede hvalp meget bedre af at lære ro som lille, end alt muligt andet. Altså med måde, selvfølgelig skal den også opleve livet. Vores nr. 2 hvalp fik tit kun 1 tur ud i verdenen om dagen da han var mindre, men vi har også have så er det jo nemmere, men det var så rigeligt og fint for ham.

[Gæst Bentley-Samojede]

Jeg kan godt se, hvorfor I tænker sådan, men det er vidst mere måden jeg lige fik skrevet det på.. jeg er nu ret sikker på, at det ikke er overstimulering.. SÅ meget sker der heller ikke.. Og han har heller ikke alt sit legetøj på én gang.. Han får i øvrigt en god nattesøvn, en lur på ca. Halvanden til to timer tidlig formiddag (vi står op ved 6 tiden), middagslur på en time, og så svinger det lidt resten af dagen alt efter hvad vi laver, men han er god til selv at gå ud og lægge sig og virker ikke som en af de hvalpe, der ikke kan finde ro..

 

Jeg tror mere det skyldes den simple forklaring: at han er hvalp!

Og så kan jeg bare se frem til, når bideriet stopper

[Gæst Louise86]

Ellers havde I måske måtte investere i en stige

 

Åh, du mener ligesom den vi har lavet op til vores brede vindueskarm, så han kan kigge ud af vinduet?

 

Forkaelet.dk

 

[Gæst Louise86]

Jeg kan godt se, hvorfor I tænker sådan, men det er vidst mere måden jeg lige fik skrevet det på.. jeg er nu ret sikker på, at det ikke er overstimulering.. SÅ meget sker der heller ikke.. Og han har heller ikke alt sit legetøj på én gang.. Han får i øvrigt en god nattesøvn, en lur på ca. Halvanden til to timer tidlig formiddag (vi står op ved 6 tiden), middagslur på en time, og så svinger det lidt resten af dagen alt efter hvad vi laver, men han er god til selv at gå ud og lægge sig og virker ikke som en af de hvalpe, der ikke kan finde ro..

 

Jeg tror mere det skyldes den simple forklaring: at han er hvalp!

Og så kan jeg bare se frem til, når bideriet stopper

 

Det kan nu måske godt være træthed. Da Taiki var 10 uger, var han gerne vågen 1-2 timer og sov tilsvarende, hele dagen igennem.

 

 

Men hvalpe kan jo ligesom børn få en "ulvetime" om aftenen, hvor de fistrer og bisser. Det vokser de fra... Håber jeg (og millioner af forældre verden over)

[Gæst Bernerfan]

Jeg tror, det er et spørgsmål om en periode, I skal stå igennem med det bideri og så prøve at aflede ham positivt ved at "bytte" med legetøj etc.

 

Min godt 16 uger gamle Berner Sennen hvalp vil - desværre - også stadig meget gerne bide; især i ærmerne på mine striktrøjer. Det er ikke så slemt, som det har været, men når han først får fat, kan det være svært at overbevise ham om, at han skal give slip igen og bytte med noget andet, han gerne må bide i.

 

Jeg er dog af flere blevet forsikret om, at det går over, når han er færdig med at skifte sine tænder, så jeg bliver tålmodigt ved med at sige "nej", når han gør det, og tilbyde ham noget, han gerne må bide i, i håb om at det lige pludselig går over.

[Gæst Salka]

Vi har Salka, in Islandsk fårehund på 12 uger... og kan nikke genkendende til dit indlæg. - Faktisk kunne det være skrevet af mig.

 

Hun er største delen af dagen rolig, og vi forsøger, at her er en rolig tone i huset. Hun kommer ud, har legetøj, aktivierings legetøj, ben ... MEN, modsat hos jer, er det ret tids bestemt hvornår hun "flipper" ud ... det er altid om aftenen. - Hun bider og gør, og halen pisker afsted, hun er HELT klar til balade... hun bider i os, i alt hun kommer forbi, snupper bøgerne ud af reolen... da min mand sidder i kørestol, er vores hjem indrettet meget handicap tilgængeligt, bla. er vores skraldespande frie, uden låg ... dem rører hun ikke hele dagen, men når vi når omkring kl. 21, tager pokker ved hende ...

 

Vi har forsøgt en gåtur inden sengetid, men det gør det næsten værre, når vi kommer hjem igen. - så ligenu er vi bare på en lang lufter i haven ( vores STORE terasse er indhegnet) hvor jeg er ude med hende.

 

Vi har forsøgt, at få mere aktivitet ind i løbet af dagen, men det har ingen effekt. Faktisk er det meget frustrende... aner ikke faktisk ikke hvad jeg skal stille op med hende.

 

Ligenu ligger hun som en egel og sover efter en gåtur ...

[Gæst Louise86]

Vi har Salka, in Islandsk fårehund på 12 uger... og kan nikke genkendende til dit indlæg. - Faktisk kunne det være skrevet af mig.

 

Hun er største delen af dagen rolig, og vi forsøger, at her er en rolig tone i huset. Hun kommer ud, har legetøj, aktivierings legetøj, ben ... MEN, modsat hos jer, er det ret tids bestemt hvornår hun "flipper" ud ... det er altid om aftenen. - Hun bider og gør, og halen pisker afsted, hun er HELT klar til balade... hun bider i os, i alt hun kommer forbi, snupper bøgerne ud af reolen... da min mand sidder i kørestol, er vores hjem indrettet meget handicap tilgængeligt, bla. er vores skraldespande frie, uden låg ... dem rører hun ikke hele dagen, men når vi når omkring kl. 21, tager pokker ved hende ...

 

Vi har forsøgt en gåtur inden sengetid, men det gør det næsten værre, når vi kommer hjem igen. - så ligenu er vi bare på en lang lufter i haven ( vores STORE terasse er indhegnet) hvor jeg er ude med hende.

 

Vi har forsøgt, at få mere aktivitet ind i løbet af dagen, men det har ingen effekt. Faktisk er det meget frustrende... aner ikke faktisk ikke hvad jeg skal stille op med hende.

 

Ligenu ligger hun som en egel og sover efter en gåtur ...

 

Det gjorde Taiki også som 12 ugers! Han gør det engang imellem nu, når han er mega træt. Det, jeg vil kalde for "fistrende!". Der er intet man kan gøre udover at tilbyde tyggeben og vente på, at det går over.

 

Jeg tror, det er en fase.

 

Taiki er nu 16 uger og har kun sådanne "anfald" engang ugentligt. Som 12 ugers var det næsten hver aften.

[Ninjamor]

Jeg tror, det er et spørgsmål om en periode, I skal stå igennem med det bideri og så prøve at aflede ham positivt ved at "bytte" med legetøj etc.

 

Min godt 16 uger gamle Berner Sennen hvalp vil - desværre - også stadig meget gerne bide; især i ærmerne på mine striktrøjer. Det er ikke så slemt, som det har været, men når han først får fat, kan det være svært at overbevise ham om, at han skal give slip igen og bytte med noget andet, han gerne må bide i.

 

Jeg er dog af flere blevet forsikret om, at det går over, når han er færdig med at skifte sine tænder, så jeg bliver tålmodigt ved med at sige "nej", når han gør det, og tilbyde ham noget, han gerne må bide i, i håb om at det lige pludselig går over.

 

Jeg vil ikke gøre hvalpeejere kede af det ved at fortælle at hvalpebideriet ikke går over af sig selv, men det gør det bare ikke altid.

 

Hvalpens bid i andre hunde/personer eller andre dyr i hvalpens daglige miljø er en social del af det at være hvalp og at lære hvor grænserne sættes. Hvis hvalpen/unghunden ikke oplever at få sat grænser vil den typisk køre videre med bideriet med større intensitet.

Bid (når jagt og drab på fødedyr undtages) er altid socialt motiveret, hvad enten det drejer sig om leg fra begges sider, oplæg til leg eller bid pga. manglende grænsesætning samt bid som grænsesætning/forsvar af ejendom/zone.

 

Opstår hvalpebideriet ifm. fodring kan det være at hvalpens foder ikke giver den nok at tygge på og da kan den opsøge fingre, tære, bordben mv. men da er det for at tygge ikke for at bide.

 

Da hvalpebideri, altså det såkaldte hvalpeflip med biden og tyggen i hud og tøj, er en social adfærd synes jeg personligt, at der skal handles på det ift. hvad hvalpen vil opnå med det.

[Gæst Salka]

Jeg vil ikke gøre hvalpeejere kede af det ved at fortælle at hvalpebideriet ikke går over af sig selv, men det gør det bare ikke altid.

 

Hvalpens bid i andre hunde/personer eller andre dyr i hvalpens daglige miljø er en social del af det at være hvalp og at lære hvor grænserne sættes. Hvis hvalpen/unghunden ikke oplever at få sat grænser vil den typisk køre videre med bideriet med større intensitet.

Bid (når jagt og drab på fødedyr undtages) er altid socialt motiveret, hvad enten det drejer sig om leg fra begges sider, oplæg til leg eller bid pga. manglende grænsesætning samt bid som grænsesætning/forsvar af ejendom/zone.

 

Opstår hvalpebideriet ifm. fodring kan det være at hvalpens foder ikke giver den nok at tygge på og da kan den opsøge fingre, tære, bordben mv. men da er det for at tygge ikke for at bide.

 

Da hvalpebideri, altså det såkaldte hvalpeflip med biden og tyggen i hud og tøj, er en social adfærd synes jeg personligt, at der skal handles på det ift. hvad hvalpen vil opnå med det.

 

 

jeg vil da slet ikke udelukke, det handler om andet end en fase, men det er jo det de fleste skriver det er - Det er jo netop også derfor jeg skriver her, for at få belyst problemet fra flere sider ... men jeg ved stadig ikke hvad jeg skal gøre ved det, andet end være meget tydelig i vores grænsesætning/ NEJ til bideri ... også håber jeg det er en fase

[Gæst Vibeke]

Tak!

 

Der er bare, som jeg skrev, intet der kan bruges i de perioder.. Legetøj og tyggeben er ikke interessante, og hvis jeg endelig kommer med noget nyt der fanger hans interesse er det kun ganske kort tid, til en i familien går stille firbi ham.. Så begynder han igen.. Og hvis det er et tyggeben som han måske kun gider hvis jeg sidder med ham og holder ved det samtidig går han indimellem kun efter mine fingre.. Sker dette, siger jeg nej, rejser mig og går igang med at lave noget andet.. Så sker der bare det, at han enten kommer flyvende og gøer og bider i mig eller også går han bare ombord i en af de andre... Egentlug som om han er bedøvende ligeglad og sikker på, at han nok ska finde et "offer"..

 

Ninjamor:

Et øjebliks ignorering af ham når han bider i os synes jeg ikke man kan kalde for social isolering.. Det er i øvrigt den metode der står beskrevet overalt på nettet..

 

Mht. aktivering så synes jeg hans dag byder på nyt hver dag og med en masse problemløsnings-legetøj som han elsker..

Han har 117 forskellige ting, bl.a. bolde og andre ting med guffer indeni med forskellige måder at få dem ud på og så har jeg stilt små bøtter med guffer under rundt Omkring som han så også skal få ud.. Jeg smider også lidt foder ud i haven som han skal finde.. Og i øvrigt er der også en masse leg i vores store indhegnede have.. Og så kommer han ud gå rigtig tur to gange om dagen, gerne hvor lidt af turen er ny hver gang og ofte med et lille hej til andre hunde...

 

Jeg vil da prøve med de rå ben, troede bare det var bedre at vente lidt med dem til han blev lidt større?

Vi bruger alm. tyggeben men i mange forskellige afskygninger, så der er lidt variation..

 

Mine hvalpekuld har fået rå ben (små oksemarvs ben, som dem indeni en osso buco) fra de var 5 uger, bare som hyggegnask, de er ikke ellers blevet barfet og ingen har fået dårlig mave af det.

 

De har elsket dem og har ligget længe i ro med dem og været salige, bare husk at bruge okseben, så tror jeg ikke du går galt i byen

[guanomo]

jeg vil da slet ikke udelukke, det handler om andet end en fase, men det er jo det de fleste skriver det er - Det er jo netop også derfor jeg skriver her, for at få belyst problemet fra flere sider ... men jeg ved stadig ikke hvad jeg skal gøre ved det, andet end være meget tydelig i vores grænsesætning/ NEJ til bideri ... også håber jeg det er en fase

 

Så husk at indlære nej :blink:

 

Vi brugte lidt "tvangsnusning" til vores franske buller, tyggepind i kæften og op i sofaen hos en af de voskne og roligt men fast holde hende i situationen. Efter få dage søgte hun selv en bamse eller andet, dog mest den voskne hund :banan: