Min søn er ikke begejstret

[Museklik]

for vores nye familiemedlem. Han er 7½ år gammel og har aldrig været speciel hundefan.

 

Freya er ½ år, er ikke blevet trænet og er ankommet her for 2 dage siden. Hun er energisk og hopper op, "bider" (hun bider ikke rigtigt, men tænderne skiftes nu) og er alt for voldsom, synes han. Han reagerer jo ved at gøre alle de "forkerte" ting: Rækker armene i vejret, flytter hænderne hurtigt osv. Jeg har forsøgt at bearbejde ham og snakke med ham om, hvad han i stedet skal gøre, men det er rigtig svært for ham.

 

Jeg tog ham i dag (mod hans vilje faktisk) med i haven med Freya. Vi kastede bold, og han endte med at synes det var sjovt :klap: Men tryg er han ikke

 

Udover at give tid og involvere ham i godbidder, leg og gåture, hvad kan jeg så ellers gøre? Lige nu vil han helst isolere sig på værelset - og det duer jo ikke. Og han kan jo ikke afvente at jeg kan begynde hvalpetræning og at det virker :stupid: Håber sådan jeg kan hjælpe ham

[Gæst Valishia]

Du kan evt. låne nogle bøger på biblioteket om hunde og hvalpe adfærd og så sidde og læse med ham? Sådan at han får en intro til hunden på en anden måde. Det er jo ikke sikkert, at han overhovedet er hundemenneske. Men synes du skal blive ved at snakke med ham, så han ikke får isoleret sig alt for meget. Samtidig måske ikke lade ham og hunden være alene. På den måde kan han stole på, at hans mor "hjælper" ham ud af uheldige situationer. Får han skæld ud, når han gør "de forkerte" ting? Tænker han måske føler sig til sidesat for hunden? Sådan, at det ikke kun er ham, der får skæld ud for de ting der foregår. Hvis han ikke har haft hunde så tæt ind på livet før, så kan det jo være han føler, at det kun er ham der har "fejl"... Jeg har ikke selv børn, men husker, hvordan min bror begyndte at isolere sig, da vi havde forandringer i vores liv. Og det at få sådan en lømmel ind i familien er jo lidt en omvæltning :blink:

[Museklik]

Du kan evt. låne nogle bøger på biblioteket om hunde og hvalpe adfærd og så sidde og læse med ham? Sådan at han får en intro til hunden på en anden måde. Det er jo ikke sikkert, at han overhovedet er hundemenneske. Men synes du skal blive ved at snakke med ham, så han ikke får isoleret sig alt for meget. Samtidig måske ikke lade ham og hunden være alene. På den måde kan han stole på, at hans mor "hjælper" ham ud af uheldige situationer. Får han skæld ud, når han gør "de forkerte" ting? Tænker han måske føler sig til sidesat for hunden? Sådan, at det ikke kun er ham, der får skæld ud for de ting der foregår. Hvis han ikke har haft hunde så tæt ind på livet før, så kan det jo være han føler, at det kun er ham der har "fejl"... Jeg har ikke selv børn, men husker, hvordan min bror begyndte at isolere sig, da vi havde forandringer i vores liv. Og det at få sådan en lømmel ind i familien er jo lidt en omvæltning :blink:

 

Han får slet ikke skæld ud. Men jeg forklarer ham, at hunden tror den skal fange hånden ved pludselige bevægelser etc. Og han er ikke alene med hunden.

[Gæst Beaglepack]

Lad ham (sønnen) være med til at lave hendes mad og servere det for hende. Han kan lære hende at hun skal sidde pænt før hun må spise -

Han kan lære hende små tricks som "give five" - sådanne små ting lærer også hunden at den skal respektere din søn. Han kan også være med til at børste hende, kigge ører efter og den slags, så han lærer at omgås hunden naturligt.

[Gæst Valishia]

Han får slet ikke skæld ud. Men jeg forklarer ham, at hunden tror den skal fange hånden ved pludselige bevægelser etc. Og han er ikke alene med hunden.

hmm ja så skal de mere erfarende nok titte frem med nogle råd

[bernerazuro]

Jeg tror du gør næsten alt det rigtige, umiddelbart (men jeg har så ikke så meget forstand på hund-barn-relationen)... Men sørg for, at din søn altid har nogle lækre godbidder lige ved hånden, så han kan kaste dem væk, hvis hunden bliver for påtrængende i et øjebliks uopmærksomhed fra din side af. Så får han en følelse af selv at kunne styre hunden væk fra sig og mere tillid til hende med tiden også, vil jeg mene.

[Gæst Golden]

Min dreng har aldrig været vild med hvalpe/unghunde. På trods af han er en stor dyreelsker og har helt styr på at omgås dem. Han synes simpelthen de er for vilde. Men han knus-elsker de lidt ældre hunde som har mere styr på deres bevægelser.

 

Jeg lærte hurtigt min hvalp ordet "dyt" og det var en god ting.

 

Nu har vi så ikke vores hvalp/unghund mere, men det hjalp meget da min dreng kunne bede om at hunden flyttede sig så der var plads til dem begge. Jeg synes, det var helt ok han ikke gad hunden og respekterede det. Jeg håbede selvfølgelig de ville få et skønt forhold til hinanden når hunden blev ældre - ligesom han har med de 2 lidt ældre hunde jeg har.

[Jaffa]

Jeg må tilstå, at jeg undrer mig over, at man anskaffer sig en hund når man ved, at barnet ikke er begejstret for hunde!

 

Gitte

[Gæst Lykken]

Jeg må tilstå, at jeg undrer mig over, at man anskaffer sig en hund når man ved, at barnet ikke er begejstret for hunde!

 

Gitte

 

DET UNDRE OGSÅ MIG:-D Men der er nok en grund.

nu er hunden her og det med godbidder er en god ting,,,, mine børnebørn (1-3år) har en helt naturlig "stopklods" til hundene, de har ikke lært det,,,, en åben hånd og et let skub til siden på snuden, når de syntes det er nok,,,, bliver de "skubbet" fra siden vifter de lidt med albuen.

håber du kan bruge det, det ser ud til at hundene forstår VINKET:vinken:

[Eris]

Jeg er sikker på, at det vil tage lang tid at bygge et tillidsbånd op mellem de to, men samtidig er det jo heller ikke umuligt.

De andre herinde har givet nogle rigtig gode bud på, hvordan situationen skal tackles!

Som du selv nævnte, så er din søn kun 7 et halvt, og det kan være en stor omvæltning for ham.

Efter noget tid, måske endda RIGTIG lang tid, så skal de nok "vænne" sig til hinanden, så længe de laver nogle små øvelser sammen. Men jeg tror det er en dårlig idé, at tvinge din søn til at bruge tid på noget han ikke ønsker. Misforstå mig ikke, jeg siger ikke, at det er dét du gør !

Du nævner også, at jeres nye hund endnu ikke har været til træning. Det kommer helt sikkert også til at spille en rolle!

Når hunden er i snor, er den "nemmere" at styre, og er måske ikke så vild. I kunne jo prøve at gå små ture i lejligheden med snor på Udenfor er hunden sikkert heller ikke så interesseret i at lege vildt med ham, men mere på eventyr og udforskninger!

Held og lykke med det!

[CBK]

Lad ham (sønnen) være med til at lave hendes mad og servere det for hende. Han kan lære hende at hun skal sidde pænt før hun må spise -

Han kan lære hende små tricks som "give five" - sådanne små ting lærer også hunden at den skal respektere din søn. Han kan også være med til at børste hende, kigge ører efter og den slags, så han lærer at omgås hunden naturligt.

 

Synes dette er et rigtig godt råd!

Dog skal det sammenholdes med dage han har lyst, og dage hvor han bare ikke gider... Sådan at det aldrig bliver en sur pligt for ham, men i starten kun skæg og ballade, når han nu ikke er hundemenneske lige pt. Det skal også respekteres, ikke at jeg siger du ikke gør det

Og så skal I finde en måde han kan få hunden væk - fx ideen med lækre godbidder, dem kan I så placere rundt om i hjemmet indtil den unge falder mere til ro igen.

[Museklik]

Jeg må tilstå, at jeg undrer mig over, at man anskaffer sig en hund når man ved, at barnet ikke er begejstret for hunde!

 

Gitte

 

Jamen han har ikke været angst - bare ikke vildt interesseret. Da vi snakkede om at få hund, var han meget positiv. Så det er ikke sådan, at vi har anskaffet en hund mod hans vilje eller noget. Hans modvilje er først kommet i går/i dag.

 

Efter boldlegen er aftenen gået bedre - han har selv opsøgt kontakt med hende et par gange :5up:

[KarinaO]

Jeg ville være varsom med det med godbidder for at lokke hunden væk, som nogle stykker foreslår.

Tænker at det vil have den kedelige bivirkning at hunden hurtigt vil opfatte barnet some en target man skal løbe hen og hoppe op af, for så vælter der godbidder ud af af ham. Altså at hunden belønnes for at hoppe op og snappe.

 

Men jeg tror bare du skal give ham tid. I har jo kun haft hvalpen et par dage, den skal jo også lige falde til og finde ud af spillereglerne, og du skriver han allerede er ved at bløde lidt o, selvom du må presse ham lidt.

 

Og så synes jeg det er godt I har fået en hund. Der er alt for mange børn, der ikke er opvokset med hunde, som er virkelig angst for dem, fordi det er så uvant og gør dem usikre. Det kan man godt ændre på, men det tager tid.

 

Pøj pøj med det.

[CBK]

Jeg ville være varsom med det med godbidder for at lokke hunden væk, som nogle stykker foreslår.

Tænker at det vil have den kedelige bivirkning at hunden hurtigt vil opfatte barnet some en target man skal løbe hen og hoppe op af, for så vælter der godbidder ud af af ham. Altså at hunden belønnes for at hoppe op og snappe.

 

Men jeg tror bare du skal give ham tid. I har jo kun haft hvalpen et par dage, den skal jo også lige falde til og finde ud af spillereglerne, og du skriver han allerede er ved at bløde lidt o, selvom du må presse ham lidt.

 

Og så synes jeg det er godt I har fået en hund. Der er alt for mange børn, der ikke er opvokset med hunde, som er virkelig angst for dem, fordi det er så uvant og gør dem usikre. Det kan man godt ændre på, men det tager tid.

 

Pøj pøj med det.

 

ja det var faktisk en god tanke du lige kom med her... som da bestemt skal overvejes for dem... Levende targets er jo ikke altid et hit :slem:

[Gæst mk101]

Enig med KarinaO i flere ting: pas på med godbidder, som hunden i den nævnte situation kan komme til at opfatte som en belønning for at have været voldsom. Og enig i, at I skal give det tid. Samtidig med at I skal huske på, at I er ved at nærme jer en fase der er både vigtig og udfordring. Ikke alene i forhold til hunden, men så absolut i forhold til de relationer hunden opbygger i den næste tid.

 

En teenagehund er en udfordring, men det er til at komme i gennem. Så selvom mange familier på magisk vis udvikler allergi i den periode, så er vi mange, der har hunde, der kom "uskadte" gennem perioden. Om det også er tilfældet for os selv, er jo en anden side af sagen . Er I rigeligt opdateret på god hundelitteratur, så I ved hvad der kommer?

 

I øvrigt vil jeg straks skynde mig at råbe STOP i forhold til jeres boldlege. Med de racer hunden er lavet af, er det en meget dum aktivering, som vil føre til uhensigtsmæssig adfærd. En meget bedre boldaktivitet med barn og hund, er at hunden lærer at blive siddende til den har fået lov at gøre noget andet med et "fri". Hunden sættes af, bolden gemmes og hunden sendes ud og leder efter den.

 

Hunden vil opleve din søn som et stort hit, fordi han tager initiativ til noget sjov, og din søn vil opleve, at hunden lærer at forholde sig i ro sammen med ham.

 

I øvrigt syntes jeg helt generelt, at det er så super ærgerligt, at der ikke rigtigt findes nogle hold, hvor børn kan gå til træning med familiens hund. Vi har til tider haft børn på hvalpeholdene, men de er usikre på at deltage sammen med et hold fyldt med voksne. Til trods for at børnene oftest har en meget bedre forståelse for hunden og er mere ligetil i deres tilgang til både hund og træning.

[korvis]

Lad ham (sønnen) være med til at lave hendes mad og servere det for hende. Han kan lære hende at hun skal sidde pænt før hun må spise -

Han kan lære hende små tricks som "give five" - sådanne små ting lærer også hunden at den skal respektere din søn. Han kan også være med til at børste hende, kigge ører efter og den slags, så han lærer at omgås hunden naturligt.

 

Enig med KarinaO i flere ting: pas på med godbidder, som hunden i den nævnte situation kan komme til at opfatte som en belønning for at have været voldsom. Og enig i, at I skal give det tid. Samtidig med at I skal huske på, at I er ved at nærme jer en fase der er både vigtig og udfordring. Ikke alene i forhold til hunden, men så absolut i forhold til de relationer hunden opbygger i den næste tid.

 

En teenagehund er en udfordring, men det er til at komme i gennem. Så selvom mange familier på magisk vis udvikler allergi i den periode, så er vi mange, der har hunde, der kom "uskadte" gennem perioden. Om det også er tilfældet for os selv, er jo en anden side af sagen . Er I rigeligt opdateret på god hundelitteratur, så I ved hvad der kommer?

 

I øvrigt vil jeg straks skynde mig at råbe STOP i forhold til jeres boldlege. Med de racer hunden er lavet af, er det en meget dum aktivering, som vil føre til uhensigtsmæssig adfærd. En meget bedre boldaktivitet med barn og hund, er at hunden lærer at blive siddende til den har fået lov at gøre noget andet med et "fri". Hunden sættes af, bolden gemmes og hunden sendes ud og leder efter den.

 

Hunden vil opleve din søn som et stort hit, fordi han tager initiativ til noget sjov, og din søn vil opleve, at hunden lærer at forholde sig i ro sammen med ham.

 

I øvrigt syntes jeg helt generelt, at det er så super ærgerligt, at der ikke rigtigt findes nogle hold, hvor børn kan gå til træning med familiens hund. Vi har til tider haft børn på hvalpeholdene, men de er usikre på at deltage sammen med et hold fyldt med voksne. Til trods for at børnene oftest har en meget bedre forståelse for hunden og er mere ligetil i deres tilgang til både hund og træning.

 

Jeg vil gentage hvad de to ovenstående har sagt! Jeg har ikke selv børn, men to nevøer på nu 10 og 13 år, der er vokset op med hunde i familien. Den ene er superglad for hunde, det bedste han ved er at ligge underst i en bunke hvalpe/hunde og bli' gumlet i. Den anden er egentlig ikke ret interesseret i hundene, og har haft en periode som den du beskriver med din dreng. Men han har det i dag godt med hundene, og styrer dem fint når han synes de bli'r for meget. Jeg tror det bedste du kan gøre er at involvere din dreng i hunden, lad ham gi' den mad og træne med den. Som mk101 skriver, så lad være med boldleg og anden leg der kører hvalpen op, men lad drengen lære hvalpen lidt mere kontrollerede øvelser, som f.eks. "sit" og "dæk". De øvelser er også gode til at "pacificere" hvalpen lidt, når den evt. bli'r lidt for opkørt. Hvis den bider, så vis drengen hvordan han kan gi' den et stykke legetøj at bide i, eller et tyggeben.

[Museklik]

Enig med KarinaO i flere ting: pas på med godbidder, som hunden i den nævnte situation kan komme til at opfatte som en belønning for at have været voldsom. Og enig i, at I skal give det tid. Samtidig med at I skal huske på, at I er ved at nærme jer en fase der er både vigtig og udfordring. Ikke alene i forhold til hunden, men så absolut i forhold til de relationer hunden opbygger i den næste tid.

 

En teenagehund er en udfordring, men det er til at komme i gennem. Så selvom mange familier på magisk vis udvikler allergi i den periode, så er vi mange, der har hunde, der kom "uskadte" gennem perioden. Om det også er tilfældet for os selv, er jo en anden side af sagen . Er I rigeligt opdateret på god hundelitteratur, så I ved hvad der kommer?

 

I øvrigt vil jeg straks skynde mig at råbe STOP i forhold til jeres boldlege. Med de racer hunden er lavet af, er det en meget dum aktivering, som vil føre til uhensigtsmæssig adfærd. En meget bedre boldaktivitet med barn og hund, er at hunden lærer at blive siddende til den har fået lov at gøre noget andet med et "fri". Hunden sættes af, bolden gemmes og hunden sendes ud og leder efter den.

 

Hunden vil opleve din søn som et stort hit, fordi han tager initiativ til noget sjov, og din søn vil opleve, at hunden lærer at forholde sig i ro sammen med ham.

 

I øvrigt syntes jeg helt generelt, at det er så super ærgerligt, at der ikke rigtigt findes nogle hold, hvor børn kan gå til træning med familiens hund. Vi har til tider haft børn på hvalpeholdene, men de er usikre på at deltage sammen med et hold fyldt med voksne. Til trods for at børnene oftest har en meget bedre forståelse for hunden og er mere ligetil i deres tilgang til både hund og træning.

 

Hmm... Mht boldlegen. Den er sgu svær. Jeg er først ved at lære den at sitte (den "adlyder" pt kun med godbid eller bold over hovedet, og desværre ikke konsekvent endnu, men det forventer jeg heller ikke efter 2-3 dage), og den kan da på ingen måder blive siddende endnu. Det jeg gør er at får den til at sitte - kaster bolden og siger samtidigt "så ta' den da" - den løber hen og henter og (nogle gange) bringer tilbage. Så øver vi at den slipper - og kaster den påny. Er det problematisk? Kan vi træne noget andet, som matcher dens træningsniveau?

 

Jeg er fuld gang med at læse og læse

[bernerazuro]

Det jeg tænkte med godbidderne var egentligt, at drengen kunne kaste dem væk INDEN hunden nåede over. Imo vil jeg mene, at hunden hermed max lærer at stå og trippe foran drengen. Og det er ikke sådan, at han skal gøre det konstant, kun som damage-control. Så han ikke føler sig helt hjælpeløs. Men det skulle jeg nok have beskrevet lidt bedre, selvfølgelig Vil mene, at det er bedre at det sker nu og da, frem for at drengen oplever en, for ham, fuldstændig uhåndterbar og grænseoverskridende situation.

[Hopsa]

Jeg går ud fra at den det er hunden og ikke barnet?

Jeg tror generelt man som ny hundeejer skal være meget mere realistist ift. sine forventninger og ikke tro at en ældre hund nødvendigvis er et andet sted end en ny hvalp, for der vil for mange omplaceingshunde være en tavle der skal vaskes ren samtidig med at nye ting skal indlæres. Afkodning tager tid lissom indkodning.

 

Ellers vil jeg bare nøjes med at foreslå at du i stedet for at bruge sætninget "så ta den da" i forbindelse med træning af "bliv, sit, dæk osv" så brug FRI i stedet, for at markere at hunden ikke længere er under den kommando du tidligere gav den.

[Gæst Beaglepack]

Jeg er selv en af de hundeejere der valgte at vente med at få hund til jeg vurderede at mine sønner kunne håndtere det. Det betød at jeg måtte vente med min hundedrøm et par år - men samtidig var jeg så også sikker på at mine sønner kunne rumme hunden - dengang var det en dalmatiner vi fik 8uger gammel. Mine sønner var dengang 8 og 10 år - de var med på det område deres interesser lå - det var at lære ham små tricks. Dengang kunne man på dyrenes beskyttelse finde små lette trænings tricks som var rettet mod børn og det var et stort hit her i huset. Børn i den alder kan ikke holde fokus på hunden hele tiden og det kan man ikke forlange de skal - de må foregå på børnenes præmisser og i det omfang de kan magte det.Pongo var jo hvalp og mine drenge var også "hvalpe" - så for at give drengene ro kom vores hund ikke på deres værelser - det var forbudt område. Udover det var de med når han skulle have mad - eller søge spor i haven og den slags - Ind i mellem lå de også alle 3 i sofaen og så fjernsyn - hunden lærte den skulle være rolig og samtidig at lærte drengene også at sidde og nusse ham lige så stille.

 

I dag er mine drenge henholdsvis 19 og 21 (knap) - min yngste søn er klart ham der har flair for hunde. Han er utrolig i forholdet til vores beagler. Træner og aktiverer dem, går med dem, og alt forefår på en helt naturlig måde. Den ældste er også meget omsorgsfuld - men går ikke så meget op i træning og den slags - han går gladeligt tur og leger i haven med beaglerne.

 

Alt kræver tilvænning - så det skal nok komme.

[Museklik]

Jeg går ud fra at den det er hunden og ikke barnet?

Jeg tror generelt man som ny hundeejer skal være meget mere realistist ift. sine forventninger og ikke tro at en ældre hund nødvendigvis er et andet sted end en ny hvalp, for der vil for mange omplaceingshunde være en tavle der skal vaskes ren samtidig med at nye ting skal indlæres. Afkodning tager tid lissom indkodning.

 

Ellers vil jeg bare nøjes med at foreslå at du i stedet for at bruge sætninget "så ta den da" i forbindelse med træning af "bliv, sit, dæk osv" så brug FRI i stedet, for at markere at hunden ikke længere er under den kommando du tidligere gav den.

 

Jeps den er hunden (en hund = den, et barn =det).

Jeg ved egentligt ikke, om jeg har høje forventninger. Konstaterer bare, at den leg, der foreslås er noget over det niveau hunden kan. Og i og med det jeg gør ikke er rigtigt (?) , søger jeg alternativer. Hunden er aldeles utrænet. Den lystrer sit navn 50% af tiden og sitter som beskrevet ovenfor, og det er det... Men jeg er førstegangsejer (bortset fra som barn, hvor jeg havde hund) og er naturligt nok på usikker grund.

 

Vil tage "fri" til mig - det giver god mening!

[HNP]

Vores hvalp hoppede også en del op af børnene i starten, men det er faktisk næsten væk nu. Nu kan alle børnene med håndtegn få Molly til at sit, dæk og en masse andre sjove ting. Nu sidder Molly sommetider bare og kigger og vil gerne lege tricks. Molly synes det er riiigtig spændende at give pote eller high five, også selvom det er 15 gange i træk Og det er en meget bedre end at hun hoppede op af dem.

[Gæst mk101]

Hmm... Mht boldlegen. Den er sgu svær. Jeg er først ved at lære den at sitte (den "adlyder" pt kun med godbid eller bold over hovedet, og desværre ikke konsekvent endnu, men det forventer jeg heller ikke efter 2-3 dage), og den kan da på ingen måder blive siddende endnu. Det jeg gør er at får den til at sitte - kaster bolden og siger samtidigt "så ta' den da" - den løber hen og henter og (nogle gange) bringer tilbage. Så øver vi at den slipper - og kaster den påny. Er det problematisk? Kan vi træne noget andet, som matcher dens træningsniveau?

 

Jeg er fuld gang med at læse og læse

 

Ja, stadig super problematisk leg, da du ikke gør andet end at køre stressniveauet unødvendigt op hos hunden. Og de to racer den hund er en blanding af, ønsker du ikke kørt unødvendigt højt op. Fysisk leg er ikke det, der bedst udtrætter en hund. Som jeg plejer at sige, kan man teoretisk set træne hvem som helst op til at løbe en marathon = det kræver mere og mere fysisk udfoldelse at opnå samme træthed. Det der batter er mental aktivering.

 

Hvis der endelig skal være boldleg med kast, så kast ud i højt græs, hvor hunden skal bruge sin næse til at finde frem til bolden. Dermed vil du ikke lade den blive i et højt gear, men tvinge den ned i tempo igen, sådan at du ikke ender med en overkørt hund smækfyldt med stresshormoner.

 

At lære hunden at blive siddende er en let og hurtigt lært øvelse. Hunden lærer meget hurtigt, at den ikke vil få noget ud af at rejse sig. Men hvis du allerede er gang i god litteratur (Irene Jarnved og Lone Greva eksempelvis), så står der her så rigeligt om hvordan du træner de ting.

[Museklik]

Ja, stadig super problematisk leg, da du ikke gør andet end at køre stressniveauet unødvendigt op hos hunden. Og de to racer den hund er en blanding af, ønsker du ikke kørt unødvendigt højt op. Fysisk leg er ikke det, der bedst udtrætter en hund. Som jeg plejer at sige, kan man teoretisk set træne hvem som helst op til at løbe en marathon = det kræver mere og mere fysisk udfoldelse at opnå samme træthed. Det der batter er mental aktivering.

 

Hvis der endelig skal være boldleg med kast, så kast ud i højt græs, hvor hunden skal bruge sin næse til at finde frem til bolden. Dermed vil du ikke lade den blive i et højt gear, men tvinge den ned i tempo igen, sådan at du ikke ender med en overkørt hund smækfyldt med stresshormoner.

 

At lære hunden at blive siddende er en let og hurtigt lært øvelse. Hunden lærer meget hurtigt, at den ikke vil få noget ud af at rejse sig. Men hvis du allerede er gang i god litteratur (Irene Jarnved og Lone Greva eksempelvis), så står der her så rigeligt om hvordan du træner de ting.

 

Det er så ikke nogen af dem, jeg har. Har du nogle titler? Så vil jeg gå på biblioteket.

Jeg kan sagtens se din pointe, og det giver noget at tænke over i forhold til aktivering af hunden. Ville dog ønske, at hun var mere madglad, for at søge sin mad gider hun kun, hvis jeg giver kyllingepølser i små tern - eller ost.

 

Jeg har forsøgt at træne at blive siddende, men det går sgutte nemt her :hmm: Hun er sååååå ivrig og rejser sig. Når jeg sitter hende igen bliver hun enormt utålmodig og begynder at snuse rundt og flytter opmærksomheden ud på vejen, på en fugl eller hvad som helst (træner i haven).

[Gæst mk101]

Det er "for tidligt" at træne i haven. Man starter med at træne et sted, hvor der er så få forstyrrelser som muligt. Som eksempelvis inde i stuen, mens der er ro. Når hunden kan øvelsen relativt godt, rykker man ud et sted, hvor der er flere forstyrrelser (netop af den slags du har oplevet), mens man gør øvelsen tilsvarende lettere end det man var nået til indendørs. Når hunden kan øvelsen i haven, flytter man til et nyt sted med flere forstyrrelser. På den vis når man til sidst frem til at have en hund, der kan koncentrere sig i sværere og sværere miljøer.

 

Du har sandsynligvis ikke fået indlært signalet "fri", så hunden beslutter sig pt. selv for hvornår øvelsen er færdig. Det skal der selvfølgelig laves om på, sådan at hunden begynder at lære, at det er når der er givet "fri", man igen kan gøre som man lyster. Frem til da er det førerens opgave at sørge for, at øvelsen er bygget op til succes. Altså at man ikke beder hunden om at sidde for længe, samt at der belønnes for det man ønsker = at hunden er i ro.

 

Alt af Greva og Jarnved er værd at læse. Tag en tur på biblioteket og sug alt hvad du kan finde af de to (og hold dig fra Jan Fennell, Cesar Milan og lignende). Men skal du kun hive et par stykker med hjem, så gå efter Familiehunden af Lone Greva og Fra Hvalp Til Hund (eller Hund i Hverdagen, mener jeg den hedder) af Jarnved.