Hop til indhold

Spørgsmål vedr. min nye Grand Danois hvalp :-)den


Gæst Karamellen
 Share

Recommended Posts

Gæst Karamellen

Hej allesammen,

 

Jeg hentede min nye Grand Danois hvalp i går og har i den forbindelse en række spørgsmål.

 

Jeg har i forvejen en hund (blanding af labrador og border collie) på ca. 15 måneder. En rigtig fantastisk og velopdragen hund, som jeg har lagt rigtig meget arbejde i. Hun er da også super dygtig, gøer ikke, kan mange tricks og er generelt velopdragen (går ikke ind eller ud ad døren med mindre hun får lov, går ud af stuen når vi dækker bord, spiser ikke før der bliver sagt værsgod - det samme gælder når der gives godbid, osv.).

 

 

Nu ser jeg selvfølgelig gerne at min Grand Danois bliver lige så velopdragen, men jeg er i tvivl om hvordan og hvorledes her i starten.

 

Skal man de første par dage (uger?) lade hvalpen komme op i sofaen, ind i stuen selv om der spises, osv.? Eller kan man godt begynde den del af træningen mere eller mindre med det samme også? Og hvad med alene hjemme træning, hvor man går ud i kortere perioder - kan man også mere eller mindre gøre det fra de første par dage efter at hunden er kommet herhjem?

 

Jeg er selvfølgelig bange for at være for "streng" når hvalpen kun er 8 uger og et par dage og jeg stadig er "ny" for ham.

 

Hvad synes I? Hvornår skal man begynde at sætte grænser for en lille hvalp?

 

Er der noget særligt i forbindelse med opdragelsen som jeg bør være opmærksom på, i forhold til en labrador/collie-blanding?

 

På forhånd mange tak for jeres svar :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg var nok lidt priviligeret da jeg fik min GD Marley, for jeg er studerende, og kunne derfor selv bestemme hvor meget jeg var hjemme. Men leg havde lige en 2-3 dage hvor han bare lige faldt til. Hvor vi var sammen hele tiden, og hvor han ligesom lærte mig og min rytme at kende. På den måde var jeg også over ham HELE tiden, så vi undgik uheld indenfor. Han har altså nærmest været renlig fra dag 1, selvom opdrætteren ikke havde forsøgt at gøre hvalpene renlige.

 

Derefter begyndte jeg at gå ud og komme ind igen hvor han ikke var med - altså bare begyndte alene hjemme træningen. Og det har jeg nok ikke gjort helt på den rigtige måde, for enkelte gange har jeg været nødsaget til at tage afsted hjemmefra i 20-30 minutter. Men der sørgede jeg bare for, at han var godt træt inden jeg gik ud af døren, satte webcam til, så jeg kunne følge med i om han var ked af det, og hvordan han klarede at være alene hjemme.

Han peb lidt de første 10 minutters tid, fik hentet en sko og noget af det tøj jeg havde haft på hen i kurven, og så faldt han ellers bare i søvn. Så jeg bedømte at han faktisk var ret god til at være alene og var derfor væk lidt oftere, i korte intervaller, og nu klarer han det super og uden at ødelægge noget.

Så altså vil jeg råde dig til at filme ham og så gøre det i hans tempo.

En god idé til at klare alene hjemme problematikken er, at hvis du vil have han skal være alene hjemme i f.eks. køkkenet, så bliver du nødt til at gøre køkkenet til et dejligt sted at være. Mange laver den fejl at hunden skal være i bryggerset, men glemmer at vænne hunden til at være i det rum, den alligevel ikke er i, og så føler den sig ikke tryg. Så sid med den og nus med den i det rum den skal være alene i, så den forbinder det rum med noget dejligt.

 

Mht. sofa osv. synes jeg slet ikke du behøver tænke over det. De er selv for små til at kunne komme op endnu, så hvis du bare lader være med at tage ham op, så ved han slet ikke, han KAN komme op. Når han så bliver større, er det jo bare at afskærme ham et antal gange til han ligesom forstår pointen. Men som umulia siger - vær konsekvent. Jeg brød den én gang med om Marley måtte komme op i sengen - nu hører han til der.. :stupid: .... heldigt at det også er lidt hyggeligt :lun:

 

Det med om han må komme ind i stuen når du spiser, vil jeg mene er for tidligt at træne. Han skal først forstå et nej, med mindre selvfølgelig, at døren lukkes imellem jer. Alternativt kan du bruge et børnegitter (en genial ting at have til mange situationer, faktisk).

Husk at vis os en MASSE billeder af dit lille pus :lun: der findes ikke en nemmere hvalp end en GD og så er de umådeligt skønne at se på!

 

Og i forhold til din labrador/colli-blanding, så skal du bare lige vide, at GD'en altså ikke ligefrem udstråler intelligens fra dag ét. De er ikke dumme, men de gider ikke gøre ting, hvis de ikke kan se en mening med det! :D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Karamellen

Tak for jeres svar! Sætter super meget pris på det :-)

 

Jeg giver ham lidt længere snor her de første par uger, mens han stadig er en lille baby (hvilket tydelig kan mæres, skulle jeg hilse og sige). Eks. er han helt umulig når vi er på vej hjem - han trækker og hopper for at komme hjem, fordi hjemme åbenbart er bedst. Der har jeg altså opgivet at gøre det samme som med min nuværende hund, hvor jeg stopper op og venter på at linen bliver slap og dernæst roser og går videre. Men mon ikke at han stopper med at være så ivrig efter at komme hjem ;-) Han klynker så snart jeg er væk - bare jeg går i bad, klynker han. Det håber jeg også bliver lidt bedre.

 

I øvrigt har jeg allerede et børnegitter til stuen. Men hvis dette lukkes, går han HELT amok og hyler som en ensom ulv. Kan det passe at han kun kan se tydeligt 2-3 meter? For det er som om at han ikke kan se mig, hvis jeg går lidt væk og kan finde på at løbe i en helt anden retning, indtil jeg kalder. Troede at synet var bedre på en 8 uger gammel hvalp. Men det er måske racespecifikt? Mindes i hvert fald at det var bedre på min anden hund.

 

God torsdag :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Du må ikke gå ture med din GD hvalp!

Hvalpe af gigantracer kan ikke tåle mere motion end det, de får ved at lege eller tulle rundt i eget tempo. Selvfølgelig skal din hvalp ud i samfundet og socialiseres, men tag ham med hen i en park eller lign. - bæres eller køres - og sæt dig på en bænk medens han undersøger verden, evt. i langline.

Du kan risikere at gøre varig skade på ham, hvis du slæber ham rundt på gaderne. Husk at hans hurtigtvoksende knogler stadig er bløde, og ikke kan tåle ensidige belastininger, som f.eks. at gå på fortov.

 

Efter min erfaring, med de grander jeg kender, inklusive min egen, er deres syn ikke det bedste. Det er meget muligt at din hvalp kun kan se tydeligt på kort afstand.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Karamellen
Du må ikke gå ture med din GD hvalp!

Hvalpe af gigantracer kan ikke tåle mere motion end det, de får ved at lege eller tulle rundt i eget tempo. Selvfølgelig skal din hvalp ud i samfundet og socialiseres, men tag ham med hen i en park eller lign. - bæres eller køres - og sæt dig på en bænk medens han undersøger verden, evt. i langline.

Du kan risikere at gøre varig skade på ham, hvis du slæber ham rundt på gaderne. Husk at hans hurtigtvoksende knogler stadig er bløde, og ikke kan tåle ensidige belastininger, som f.eks. at gå på fortov.

 

Efter min erfaring, med de grander jeg kender, inklusive min egen, er deres syn ikke det bedste. Det er meget muligt at din hvalp kun kan se tydeligt på kort afstand.

 

Hej Umulia :-)

 

Tak for svaret.

 

Jeg er med på at hvalpe ikke skal have særlig lange ture, men jeg vidste ikke at en GD'er slet ikke skulle "gå ture" i den forstand. Heldgivis bor jeg 20 meter fra en park, hvor vi går hen, og her har jeg sat mig på græsplanen imens han går rundt og snuser. Turen til græsplænen er som sagt 20-50 meter, så det er ikke fordi han har gået de helt store ture. Men nu ved jeg det, og vil overveje om han skal bæres derhen, selv om det er en vane jeg ikke ønsker at give min hund. At blive båret, that is. En bil ville ikke ændre noget, da jeg bor tættere på parken end man kan parkere :-D (parken ligger ud for min bygning).

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...