Hop til indhold

Overdrevent glæde over kødben?


Shii
 Share

Recommended Posts

Penny er VIRKELIG glad for kødben, og kan slet ikke styres hvis det er i nærheden... Dexter er sådan ok begejstret for dem...

 

Men jeg aner slet ikke hvordan vi skal håndtere Penny omkring det... Skal vi helt lade være at give det? Dexter får et i stuen imens Penny skal slappe af i kontoret, og det virker fint.. Når hun kommer ind i stuen kan hun lugte at han har haft kødben, selvom vi gemmer det væk står hun op af skabet det ligger i og hopper og piver osv... (Vi har forsøgt at snyde og gemme det i forskellige skabe!)

 

Når vi så tænker okay så får hun lov at få det.. Så er hun EKSTREMT aggressiv overfor Dexter hvis han går forbi, endda hvis vi forsøger at tage det fra hende igen bider hun ud efter os osv...

 

Jeg har sagt hvalp eller ej, den opførsel acceptere jeg ikke, og så snart hun begynder på det så tager jeg det fra hende, det gider jeg simpelthen ikke have, specielt ikke når Dexter slet ikke forsøger at tage det fra hende, men bare går forbi (Det kan være 3 meter væk derfra!).

 

Men hvordan skal jeg takle det? Synes det er ret tidligt at vise "den slags tendenser"...

 

Hun bliver helt ensporet og er slet ikke til at komme i kontakt med så snart der er mad i nærheden... Hun går helt i selvsving, også i forhold til f.eks. Dexters mad.. Hun kan slet ikke lade det være!! Og igen når vi fjerner det står hun og hopper og skriger for at få det tilbage :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Normalt ville jeg hverken fodre eller give kødben med flere hunde i samme rum? Hvis hun kommer fra et stort kuld hvor der skulle "kæmpes" om maden er det vel ikke så underligt?

 

Det er sådan set slet ikke det som er problemet... Problemet er at hun er så overdrevent fokuseret på det at vi ikke kan have det i samme rum hvor hun er, selv ikke pakket væk..

 

Hun er så fokuseret på mad, det er helt skørt... Hun kan ikke være i gangen for hun kan lugte Dexters mad der står i en bøtte i rummet under vores trappe.. Hun går helt amok for at komme derind.. Jeg har aldrig set den opførsel før, og hun gør det uanset om hun lige har fået mad eller ej...

 

Og så skal hun jo vænne sig til at få ting i samme rum som Dexter.. Færdig bum, det kan jo ikke passe at vi ikke kan have legetøj eller noget fordi vi har to hunde.. Så kan vi i hvertfald ikke have hende.. Dexter skal nu engang kunne lege med sin fodbold uden at hun tror hun skal angribe :lol: (Han trækker sig med det samme)

Link til indlæg
Del på andre sites

Nissan havde enormt ressourceforsvar da vi fik ham.

 

måtte bare stille og roligt lære ham at vi ikke tog det fra ham selvom vi var tæt på.

 

ved ikke lige hvordan du skal takle den med dexter. han skal jo også have lov til at være der.

Link til indlæg
Del på andre sites

Alle drengene var sådan, da vi fik dem og hos mig er det heller ikke acceptabelt overhovedet, jeg forventer at alle kan spise af samme tallerken uden slagsmål - jeg har løst det ved at give MEGET af det, der var lækkert (Penny er hvalp og skal vel have enorme mængder mad? Eller hun er måske ikke på barf?), og så har vi trænet med en skål med lækkeri smurt ud, så får man lov at stikke hovedet ned og slikke, men i det sekund man knurrer, så bliver man (stille, uden skæld ud, men bestemt) trukket væk fra skålen og kan så sidde og se på de andre nyde gufferi. Det har virket rigtigt godt, fra eksplosive slagsmål midt om natten (når nogen fandt en krumme fra en gnavestang) til fred og idyl.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det er okay at hun f.eks. ikke vil dele madskål med ham, fred være med det... Dexter er røv ligeglad, og vi træner det med hende på samme måde som vi har med ham...

 

Det som er mit problem er at hun er HELT væk.. Hun er HYSTERISK når hun rammer det stadie... Vi har prøvet at fjerne hende fra rummet og alt muligt og hun går helt amok på døren for at komme ind til f.eks. Dexters mad imens han spiser...

 

Og problemet havde nok ikke været så stort hvis Dexter så bare havde fortsat med at spise, men så snart hun kommer puffer hun ham væk (selvom han er 10 gange så stor som hende!), hvilket betyder han jo ikke spiser færdigt!

 

Vi fodre ikke med barf, men tørfoder, det kødben var en knogle som han havde fået fredag imens han var alene hjemme... Han synes den er kedelig, han har jo guffet det hele synes han, men hun er bare SYGT vild med den åbenbart..

 

Men problemet er jo så også med hans tørfoder... Jeg ved ikke om vi måske skal forsøge at blande noget af hans i hendes, hun spiser sit eget, men absolut ikke med samme entusiasme...

Link til indlæg
Del på andre sites

Ligger det ikke lige præcis til racen, ressource forsvar? Får hun selv kødben, bare sådan nogle gnave nogle? Voodoo vil altid helst have Motors og nogle gange bytter jeg så Voodoos urørte, til Motors gennemgnaskede - så er alle glade :lol:

 

 

Kan det være hun har orm? Havde Voodoo men vi opdagede det dog først noget senere i forhold til alder på Penny, men i hvert fald var han glubs og madgak som en sindssyg, han spiste jo ikke - han slugte. Store, rå kødben, slurp, væk var de :shock: Han er stadig noget kun glubsk med sin aftensmad, så nu har vi lært hvad der skal skæres i mindre stykker og hvad der ikke skal. (Fisk - store eller små - kvaser han hovedet på og sluger. Efter nogle timer kommer en hel fisk så op igen, ad :lol:)

 

Men ellers, Voodoo både vogter og vil stjæle, er blevet meget bedre og det vi har øvet mest, var nej når han gik i mod Motor. Kan evt gøres med snor på hende hvis i ikke kan nå at stoppe hende ellers.

Link til indlæg
Del på andre sites

her i huset har vi nu aldrig haft det problem - da Tot var hvalp tog Racer uden diskution det han ville have -også fks godbidder ud af munden på Tot , som bare accepterede det , nu er det blevet sådan at de udenvidere spiser og drikker af samme skål , hvis Racer vil have noget i fred , lægger han sig ind i kassen med numsen ud af - så er det umuligt for både Tot ( og mig ! ) at få fat i.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan også sagtens leve med at hun forsvarer "sit", specielt fordi Dexter går væk, så der kommer jo ikke slåskamp, måske når hun bliver større det vil være et problem, men vi kan jo træne det så det forhåbentlig ikke bliver et kæmpe problem i forhold til os (Jeg vil på INGEN måde acceptere at hun bider når man tager noget fra hende! Det er der for mange børn i vores familie til er acceptabelt opførsel).

 

Det som er problemet er at hun "forsvinder"... F.eks. fik hun en gnavestang og Dexter fik også en.. Dexter hopper op i sofaen for at være i fred for at Penny hele tiden vil have hans.. Vi byttede rundt og det hjalp ikke.. Så stiller hun sig og forsøger at hoppe op i sofaen, hvilket hun jo ikke kan endnu... Så begynder hun at pive, og det er jo helt normal adfærd, men så når hun "stadiet", hvor hun begynder at knurre, rynke næse, bide ud efter ham, gø af ham osv... Dette stadie når hun inden man kan nå at fjerne hende fra sofaen (Altså fra hun sætter poterne op til man kan få hende ned, selvom jeg sad lige ved siden af)...

 

Løfter man hende op når hun er i det stadie bider hun vildt omkring sig, hopper rundt og forsøger at vride sig løs.. Der er slet ingen kontakt... Og jeg forundres bare over hvor voldsomt det er, når vi aldrig har oplevet noget lignende med Dexter.. Jovist slugte han også sin mad, men han "forsvandt" ikke så meget at han ikke kunne nåes.

 

Hun har lige fået ormekur, og blev tjekket for en uge siden ved dyrlægen, hun har ikke orm.

 

Jeg forsøgte i dag at give hende dobbelt middags portion for at se om hun simpelthen bare var sulten, men hun rørte ikke halvdelen og gik så i selvssving over Dexters mad igen... Det er altså ikke fordi hun er "død sulten", men simpelthen fordi hun vil have HANS...

 

Jeg ved ikke om han bare er spændende? Hun er en lille tyran overfor ham :lol: Han har så også lært lidt beskidte tricks.. F.eks. er han begyndt at hive hende ud fra under sofa bordet.. Hun havde ellers en fin taktik med at springe på ham og så hurtigt hoppe ind under sofabordet for der kunne han jo ikke lege inde... Men nu har han så fundet ud af at han kan lige snuppe et fast bid i halen og hive hende ud :lol: (Eller øret!!).

 

De er virkelig voldsomme når de leger, men det er super svært at stoppe fordi Penny bare er en vildbasse så hun ELSKER det!

 

Men det som bekymrer mig er ikke resourceforsvaret eller at hun elsker mad.. Det er at hun når det der "hysteriske stadie" hvor hun bare bider vildt omkring sig... Er der nogen der har erfaringer med det, og hvordan man takler det? Jeg kan og vil på ingen måde tollere den opførsel, altså er det en hvalpe ting hun nok skal vokse fra, fint nok, men vi kan jo ikke have hende omkring børn så længe hun opfører sig sådan...

Link til indlæg
Del på andre sites

Ok, tænkte bare at det måske er en god ide at fodre dem hver for sig, alt taget i betragtning. Motor sagde heller ikke skrid pomfrit i meget lang tid. Nu gør han lidt - ikke at Voodoo skrider af den grund hehe.

 

Snor på hende i de situationer hvor Dexter får mad eller ben - så i ikke skal have fat i hende men kan trække hende væk, ud i haven f.eks. Og så kan hun få godbid når hun er opmærksom på jer og ikke på at komme tilbage ind (hvilket hun slet ikke kan, for hun har snor på) :vedikke:

 

Nogle hvalpe er måske bare en anelse hys med visse ting............ Voodoo kunne skrige så vinduerne næsten sprang.

Link til indlæg
Del på andre sites

F.eks. Voodoo panikkede hvis en af os gik (de første 14 dage skulle vi gå på toilet/i bad et par hundrede meter væk) - alle andre var ved Voodoo, alligevel hylede og skreg han, forsøgte på livet løs at komme op af trappen. Den der var tilbage tog ham væk fra trappen (hvor vi forsvandt op af) og lokkede med 1000 godbidder mens vi sad med ham og kælede roligt, det blev sådan så han kunne afledes men han var stadig ret træt af at en blev væk, men ikke på den der uoverskueligt dramatiske måde (no offens, Voodoo :lol:).

Link til indlæg
Del på andre sites

Tror det er meget normalt for hvalpe at overdrive eller hvad man nu skal sige, ligesom de gør i mange andre situationer såsom når de bliver bange osv... Jeg tror, at jeg i starten vil ignorere det fuldstændigt, for at hun finder ud af, at I ikke tager hendes tyggeben og at hun kan være helt tryg... Og så ligeså langsomt træne det :-D Mon ikke det er fordi det er nyt og spændende, hvordan I lige skal løse den med Dexter har jeg ingen bud på...

Link til indlæg
Del på andre sites

F.eks. Voodoo panikkede hvis en af os gik (de første 14 dage skulle vi gå på toilet/i bad et par hundrede meter væk) - alle andre var ved Voodoo, alligevel hylede og skreg han, forsøgte på livet løs at komme op af trappen. Den der var tilbage tog ham væk fra trappen (hvor vi forsvandt op af) og lokkede med 1000 godbidder mens vi sad med ham og kælede roligt, det blev sådan så han kunne afledes men han var stadig ret træt af at en blev væk, men ikke på den der uoverskueligt dramatiske måde (no offens, Voodoo :lol:).

 

Præcis det jeg mener med at hvalpe overdriver :lol: Duffy gør det stadig indimellem, hvis hun bliver bange for en stor hund, og hun er overbevist om at den vil æde hende, så hyler hun op selvom der er flere meters afstand imellem dem, dramaqueen yes...

Link til indlæg
Del på andre sites

Barney havde et meget stærkt resource forsvar da han var hvalp. Utrolig naturligt for en hund. I en ulveflok vil de andre ulve aldrig tage noget fra en anden ulv (heller ikke selvom den er lavest i hiearki), med mindre der virkelig er hungersnød. Det er altså meget unaturligt for hunden at I tager ben osv. fra den.

 

Når du tager hundens ben fra den, fordi du ikke vil acceptere alm. hundeadfærd så gør du problemet værre. Her kommer "mor" - det er hende der tager det gode væk - jeg må hellere begynde at knurre og sørge for at hun ikke tager det". Du er nød til at acceptere at det er alm. hundeadfærd. Jeg nåede så dertil hvor jeg alligevel synes det vil være rart at kunne tage noget fra Barney. Derfor gav jeg ham jordens mest lækre okseben i haven. Så gik jeg ind i køkkenet, tog en stor klat leverpostej i hånden og gik ud i haven. Da jeg viste mig knurrede han, prøvede at stikke af med benet osv. Jeg gik så tæt på ham som muligt, og holdt hånden frem med leverpostej. Han kom hen og tog klatten og løb hurtigt tilbage til sit ben. Det gjorde jeg 20 gange ca. mens han spiste sit kødben. Ikke på et eneste tidspunkt viste jeg interesse for hans ben.

Det gjorde jeg 3 gange (altså 3 forskellige dage med 3 forskellige kødben) og til sidst kom han løbende mod mig med kødbenet i munden, bare jeg kom ud i haven. Idag er han 16 mdr. og selv mine kærestes nevøer og niecer kan gå til ham selvom han har noget i munden (pind, legetøj eller andet). De får dog aldrig lov at tage noget fra ham, da det ikke er fair overfor Barney.

Men det betyder at jeg ikke behøver være bange selvom han har ben og et barn skulle komme hen til ham. Jeg kan altid tage alt fra ham, hvis han en dag skulle få fat i noget der ikke er godt for ham, ved jeg at jeg kan få det og det synes jeg er fedt.

Jeg bytter altid med noget super lækkert hvis jeg er nød til at tage noget fra ham, men undgår helst at tage noget fra ham.

Når hun har lært at I ikke tager noget fra hende, tror jeg hun vil flytte det til dexter når hun får flere og flere positive erfaringer med at han ikke stjæler fra hende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...