Problemer med alene hjemme

[Gæst CamillaSchou]

Hej Alle

 

Jeg har en Beagle på 6 måneder, som har problemer med at være alene hjemme. Han ødelægger ingenting, men gø og gø og gø.....

 

Vi har nærmest prøvet alt, synes vi. Vi har prøvet at gå ud og ind af lejligheden få sekunder, været væk i en time osv. Derudover har vi prøvet, at han er alene i hele lejligheden, så kun stuen, så kun gangen og køkkenet. Vi har også prøvet med hans transport bur, som han ellers er rigtig glad for. Vi har prøvet med klikker, altså belønne, når han ikke gør. Hvis vi lægger godbidder spiser han godt nok dem, men lægger vi ben, gør han ikke. Vi har prøvet Zylkene, som skulle berolige ham. Tilsidst har vi haft hundepsykolog på ham, men heller ikke det har hjulpet.

 

Ludwig er ellers en meget glad og rolig hund. Han får dagligt meget motion, og vi øver tricks med klikkeren. Derudover går vi ofte spor med ham. Han går til hundetræning og legestue.

 

Ludwig sover alene og kan også sagtens løbe udenfor alene. Han kan også være alene i stuen, hvis vi f.eks. er i køkkenet, men så snart vi går ud af hoveddøren, bliver han utryg.

 

Håber nogle af jer måske har en ide, der kunne hjælpe.

[Ninjamor]

Velkommen til.

 

Det er en masse I har haft prøvet på relativ kort tid

 

Hvilke tiltag har I gjort på hundepsykologens anbefaling, der må være mere end det du har nævnt her

[Gæst CamillaSchou]

Ja, man bliver jo så frustreret, og er villig til at prøve alt !

Vi fik at vide, at vi skulle lade ham være alene i rummene i lejligheden. Altså hele tiden holde dørerne lukket i lejligheden. Når vi f.eks. laver mad, skal han ikke være i køkkenet med os. Dette fungere rigtig fint. Han er ligeglad. Ligger bare og venter udenfor døren.

Så skulle vi sørge for at vi gik ud af hoveddøren først. Dette fungere også rigtig fint. Han sætter sig og går først, når vi siger "kom så".

Derudover skulle vi sørge for at gå fra ham mange gange om dagen. Korte og lange stunder..

[Gæst CamillaSchou]

Ja, man bliver jo så frustreret, og er villig til at prøve alt !

Vi fik at vide, at vi skulle lade ham være alene i rummene i lejligheden. Altså hele tiden holde dørerne lukket i lejligheden. Når vi f.eks. laver mad, skal han ikke være i køkkenet med os. Dette fungere rigtig fint. Han er ligeglad. Ligger bare og venter udenfor døren.

Så skulle vi sørge for at vi gik ud af hoveddøren først. Dette fungere også rigtig fint. Han sætter sig og går først, når vi siger "kom så".

Derudover skulle vi sørge for at gå fra ham mange gange om dagen. Korte og lange stunder..

[Ninjamor]

Ja, man bliver jo så frustreret, og er villig til at prøve alt !

Vi fik at vide, at vi skulle lade ham være alene i rummene i lejligheden. Altså hele tiden holde dørerne lukket i lejligheden. Når vi f.eks. laver mad, skal han ikke være i køkkenet med os. Dette fungere rigtig fint. Han er ligeglad. Ligger bare og venter udenfor døren.

Så skulle vi sørge for at vi gik ud af hoveddøren først. Dette fungere også rigtig fint. Han sætter sig og går først, når vi siger "kom så".

Derudover skulle vi sørge for at gå fra ham mange gange om dagen. Korte og lange stunder..

 

Hvad skulle det give at han går sidst ud af hoveddøren?

 

I er nødt til at starte helt forfra og hvis der skal være rimelig succes i det, bør han ikke forlades, men passes, indtil han kan være alene.

 

Det er en væsentlig faktor at hans hverdag er forudsigelig, så han helt sikkert ved hvad der kommer til at ske i løbet af dagen. Det er også meget vigtigt at I ikke smutter uden han ser det.

 

Hvordan forlader I ham og kan I se på ham at han bliver ked af det allerede før I går?

[Gæst CamillaSchou]

Hvad skulle det give at han går sidst ud af hoveddøren?

 

I er nødt til at starte helt forfra og hvis der skal være rimelig succes i det, bør han ikke forlades, men passes, indtil han kan være alene.

 

Det er en væsentlig faktor at hans hverdag er forudsigelig, så han helt sikkert ved hvad der kommer til at ske i løbet af dagen. Det er også meget vigtigt at I ikke smutter uden han ser det.

 

Hvordan forlader I ham og kan I se på ham at han bliver ked af det allerede før I går?

 

 

 

Det skulle vise, at vi er føren, har styr på tingene og tager imod det det kommer. Dette synes vi også er en rigtig god ting, da det er dejligt selv at kunne gå ud først.

 

Vi siger "sit" til ham, giver ham en godbid og siger "bliv". Han bliver ikke ked af det før vi går, men kommer altid hen til hoveddøren, når vi tager sko på. Som regel går der også min. et par minutter før han gør. Han gør ikke konstant. Men 2-3 gange med 5-10 sekunders mellemrum.

 

Vi har ikke været så gode med forudsigelighed. Han ved aldrig hvornår, han skal være alene hjemme. Han er blevet passet i stedet for at være alene, når vi ikke har haft mulighed for at være hjemme og lytte..

[Gæst lyrass]

Vores ene peb, når hun var alene, som hvalp. Mange gange i løbet af hver dag forlod vi hende ud af fordøren. Både, når hun var opmærksom på os, og når hun ikke var. Vi gav hende ingen opmærksomhed, bare gik uden at se på hende. Vendte tilbage efter forskellige tidsintervaller- sekunder, minutter, og igen når vi kom ind, helt uden at se på hende og aldrig på et tidspunkt, hvor hun var i gang med at pive. Virkeligt for at vise hende, at det var NO big deal. Og det virkede lynhurtigt. Hun fangede, at det ikke kunne betale sig at gå så meget op i, hvornår vi kom og gik, for vi var der jo igen lige pludselig. Det tog ikke mere end et par dage, hvor vi trænede det, og hun har siden haft en naturlig reaktion på, at vi går: holder lige øje med, om hin skal med, men hvis hun ikke skal, er hun ligeglad, ved jo, at lige pludselig er vi der igen uden at have gjort noget ud af det. Der har aldrig været problemer med det udover den korte periode. Det skal så måske nævnes, at mine hunde sjældent er alene mere end et par timer, og altid bliver passet, hvis vi skal noget, der varer længere tid end det.... Det er givetvis anderledes, hvis man arbejder på samme tid og hunden tit er alene i mange timer. Men det helt afgørende, havde jeg fornemmelsen af, var det, at hun skulle finde ud af, at det ikke betød noget. At vi ikke syntes, det var synd og noget hin skulle forberedes på eller trøstes for, men noget, der var helt naturligt, og som ikke var farligt.

 

Hvis vi syntes, det var synd, ville hun mærke det, og dermed føle, at hendes egen følelse blev bekræftet, ved at vi nursede hende.

 

Håber, du kam bruge mit svar, eller der lige var en detalje, I ikke havde tænkt på... Det lyder, som om, I har prøvet alt muligt. Nogle gange skal man vist bare vælge, hvad man synes, lyder fornuftigt, stole på, at det virker, og så give det tid og arbejde målrettet med lige den strategi...

 

Held og lykke!

[Ninjamor]

Det skulle vise, at vi er føren, har styr på tingene og tager imod det det kommer. Dette synes vi også er en rigtig god ting, da det er dejligt selv at kunne gå ud først.

 

Dette er jeg nødt til at kommentere på selvom det ikke er noget du spørger til for sådan en tro kan føre til problemer.

 

Hvis vi antager, at der er noget i hundens univers som angiver, at én person er "fører"for hunden, så kan man ikke beslutte at hunden skal synes, man er denne fører. Hunden afgør selv hvem der har de "førerkvaliteter" den søger, det er altså ikke noget man bare kan sige til hunden, den skal synes man har. Man kan sagtens bestemme en masse over en hund, men man kan ikke bestemme, at den skal se en som en lederfigur.

 

Det er handlinger og følelser som udvist omsorg, beskyttelse, overblik, ro og venlighed, altså stort set bare tryghed i sociale situationer, samt som initiativtager til meningsfuld aktivitet hunde søger, når de leder efter kompetancer hos en person eller hund at se "op til" og at samarbejde med.

Dette har absolut intet at gøre med hvem der går først ind eller ud, sover hvor, spiser først osv osv osv.

 

Det er absolut praktisk at vores hunde kan gå sidst ud af døren og det er en rigtig fin ting at træne mhp. at opøve impulskontrol og kontakt, men det har intet, absolut intet, med lederskab at gøre.

 

 

Vi siger "sit" til ham, giver ham en godbid og siger "bliv". Han bliver ikke ked af det før vi går, men kommer altid hen til hoveddøren, når vi tager sko på. Som regel går der også min. et par minutter før han gør. Han gør ikke konstant. Men 2-3 gange med 5-10 sekunders mellemrum.

 

Okay

 

Vi har ikke været så gode med forudsigelighed. Han ved aldrig hvornår, han skal være alene hjemme. Han er blevet passet i stedet for at være alene, når vi ikke har haft mulighed for at være hjemme og lytte..

 

Godt han er blevet passet!

 

Hvad er hans navn iøvrigt?

 

Vil du fortælle hvordan hans dag forløber?

[Ninjamor]

Velkommen til

 

Nogle gange skal man vist bare vælge, hvad man synes, lyder fornuftigt, stole på, at det virker, og så give det tid og arbejde målrettet med lige den strategi...

 

Held og lykke!

 

Så får adfærdsbehandleren også smør på brødet!

 

Det er fint at stole på, at man gør det rigtige, det er man nødt til, der er bare lige den krølle på det, at måneder med tålmodighed med en metode som ikke virker for en hund, giver meget, meget lang tids træning med at rette op på det bagefter.

 

Den metode du har haft valgt, kan fint virke for nogle hunde, for andre fører den direkte mod en katastrofe.

[Gæst CamillaSchou]

Godt han er blevet passet!

 

Hvad er hans navn iøvrigt?

 

Vil du fortælle hvordan hans dag forløber?

 

 

Han hedder Ludwig

 

Jamen faktisk har der endnu ikke været så meget struktur og forudsigelighed på hans hverdag endnu. Jeg har gået hjemme i det halve år, vi har haft ham, men på mandag skal jeg igen til at studere.. Så efter din besked om forudsigelighed, tænkte vi, at vi nu er nødt til at stå op, gå i bad, spise morgenmad, lufte ham og så lade ham være alene. Først minutter og så øge. Han har mulighed for at bliver hentet af min mor fra på mandag af, så vi stadig kan øve det på den måde. Er det en dum ide?

 

Men indtil videre har han jo kommet med os rundt, når vi har skullet noget.. Så det er svært at fortælle, hvordan hans dag forløber.

[Gæst CamillaSchou]

Vores ene peb, når hun var alene, som hvalp. Mange gange i løbet af hver dag forlod vi hende ud af fordøren. Både, når hun var opmærksom på os, og når hun ikke var. Vi gav hende ingen opmærksomhed, bare gik uden at se på hende. Vendte tilbage efter forskellige tidsintervaller- sekunder, minutter, og igen når vi kom ind, helt uden at se på hende og aldrig på et tidspunkt, hvor hun var i gang med at pive. Virkeligt for at vise hende, at det var NO big deal. Og det virkede lynhurtigt. Hun fangede, at det ikke kunne betale sig at gå så meget op i, hvornår vi kom og gik, for vi var der jo igen lige pludselig. Det tog ikke mere end et par dage, hvor vi trænede det, og hun har siden haft en naturlig reaktion på, at vi går: holder lige øje med, om hin skal med, men hvis hun ikke skal, er hun ligeglad, ved jo, at lige pludselig er vi der igen uden at have gjort noget ud af det. Der har aldrig været problemer med det udover den korte periode. Det skal så måske nævnes, at mine hunde sjældent er alene mere end et par timer, og altid bliver passet, hvis vi skal noget, der varer længere tid end det.... Det er givetvis anderledes, hvis man arbejder på samme tid og hunden tit er alene i mange timer. Men det helt afgørende, havde jeg fornemmelsen af, var det, at hun skulle finde ud af, at det ikke betød noget. At vi ikke syntes, det var synd og noget hin skulle forberedes på eller trøstes for, men noget, der var helt naturligt, og som ikke var farligt.

 

Hvis vi syntes, det var synd, ville hun mærke det, og dermed føle, at hendes egen følelse blev bekræftet, ved at vi nursede hende.

 

Håber, du kam bruge mit svar, eller der lige var en detalje, I ikke havde tænkt på... Det lyder, som om, I har prøvet alt muligt. Nogle gange skal man vist bare vælge, hvad man synes, lyder fornuftigt, stole på, at det virker, og så give det tid og arbejde målrettet med lige den strategi...

 

Held og lykke!

 

Tak for det.

Synes også vi har prøvet, men måske det virker

[Gæst Findus]

Øv, det lyder ikke til at være en særlig kompetent adfærdsterapeut I har haft ude Jeg har selv stået i samme situation, og efter nogle måneder, hvor vi også synes vi havde prøvet alt, kontaktede vi en adfærdsterapeut, og efter vi fulgte den træningsplan hun lagde til os, gik det endelig fremad og nu kan hun sagtens være alene hjemme

Jeg vil kort lige genfortælle punkterne fra planen op her, det skal siges at der i forbindelse med dette, også er lavet ændringer i hvalpens hverdag, altså hvordan hverdagen forløber med mental stimulering, fysisk aktivitet osv...

Hvalpen skal være afslappet og velaktiveret, når I træner alene hjemme, dvs. ikke have været vild aktivitet op til og gerne være i ro i en 20 minutters tid.. Samtidigt er det godt at have noget roligt musik kørende, jeg afspiller altid en cd med afslappende musik, og det er også en god ide at optage ham imens han er alene, for at se, hvordan han reagerer, hvornår han evt. begynder at gø osv...

 

1. Træne at han kan være alene i et andet rum i lejligheden (hvis han kan allerede, er det bare super) og at en lukket dør ikke er noget farligt.. Feks smide nogle guffer, eks kogt kylling, pølsestykker eller hvad der nu lige er hans favorit.. Gå ud i køkkenet (feks) og lukke døren og komme ind i samme sekund som om intet er hændt og det er det mest naturlige i verden.. Det her kan du så gøre 100 gange om dagen, nogle gange smider du guffer, andre gange lukker du bare døren osv.. Det vigtigste er at du lader som absolut ingenting og ikke kigger på Ludwig, når du åbner døren igen.. Efter noget tid, vil han være helt lige glad med, at døren lukkes/åbnes... Du forlænger gradvist tiden med, hvor lang tid du er bag den lukkede dør, det vigtigste er, at han ikke når at blive utryg... Hvis han allerede kan det her punkt, så går du bare videre til næste

 

2. Gøre det samme med hoveddøren, ud og ind med det samme igen... Nogle gange kan du give ham noget lækkert han kan beskæftige sig med feks. en Kong, Leo eller andet, og så gå ud lukke hoveddøren for derefter at åbne den i samme sekund igen.. Det her gentager du også mange mange gange... Nogle gange har du sko på, andre gange jakke og nogle gange tager du sko, nøgler og jakke på og bare går rundt indenfor uden at bevæge dig ud, så hun ikke begynder at tænke: mor tager sko på = nu skal jeg være alene og jeg bliver utryg..

Det her med døren alene øvede jeg i ca 3 dage indtil hun var fuldstændig ligeglad med at døren blev åbnet, før jeg gik videre til tredje punkt...

 

3. Give ham noget lækkert som hun kan beskæftige sig med eks: en Kong med noget lækkert fyld, viskestykke med guffer rullet sammen, andre aktivitetlegetøj, marvben, en tom mælkekarton med guffer eller hvad du nu lige kan finde på Og så går du ligesom før udenfor, og øger tiden for lang tid du er væk ganske langsomt...I starten er det kun få sekunder og så kommer du ind igen og lader som ingenting, og som om at det bare er det mest naturligste i verden...

Det skal ikke øges så hurtigt at hun når at blive utryg, men hvis hun nu skulle hyle/pibe, så vent med at gå ind til hende, før der er en pause i hans gøen, -således at han ikke forbinder det med at du kommer hjem, når han gøer..

 

Når du efterhånden kommer op på lidt tid, så veksel mellem intervallerne feks. 2 min., 30 sek., 5 min., så det ikke er samme/eller altid højre tidsinterval for hver gang I øver...

 

 

Jeg har god erfaring med at supplere træningen med sådan en DAP som puttes i stikkontakten og udsender beroligende feromoner, BACHS stressdråber eller Serene UM...

 

Spørg endelig, hvis du har spørgsmål, jeg håber at træningen snart begynder at gå fremad for jer

[Potemis]

Efter en slem omgang alene-hjemme problemer hvor naboerne truede med at melde os boligforeningen har jeg haft held med at træne det med at koble vores to computere på skype, med webcam på computeren indenfor, og så tage den bærbare med ud, når vi nåede til at hun skulle være alene et par minutter. Det var møgkedeligt at tilbringe en hel sommerferie på sit trappetrin og sidde og glo på skærmen men jeg lærte lidt om hvad hun sådan går og laver når vi smutter.

En anden ting der har været rigtig god er en fast morgenrutine. Jeg står op og går morgentur med hende (den samme rute hver morgen) og så er får hun mad og fred og ro indtil vi tager afsted. Hun skal ligge i sin kurv, så fortæller jeg hende at "mor og far tager på arbejd" og så får hun sin kiks og vi går.

[Gæst CamillaSchou]

Øv, det lyder ikke til at være en særlig kompetent adfærdsterapeut I har haft ude Jeg har selv stået i samme situation, og efter nogle måneder, hvor vi også synes vi havde prøvet alt, kontaktede vi en adfærdsterapeut, og efter vi fulgte den træningsplan hun lagde til os, gik det endelig fremad og nu kan hun sagtens være alene hjemme

Jeg vil kort lige genfortælle punkterne fra planen op her, det skal siges at der i forbindelse med dette, også er lavet ændringer i hvalpens hverdag, altså hvordan hverdagen forløber med mental stimulering, fysisk aktivitet osv...

 

Hvalpen skal være afslappet og velaktiveret, når I træner alene hjemme, dvs. ikke have været vild aktivitet op til og gerne være i ro i en 20 minutters tid.. Samtidigt er det godt at have noget roligt musik kørende, jeg afspiller altid en cd med afslappende musik, og det er også en god ide at optage ham imens han er alene, for at se, hvordan han reagerer, hvornår han evt. begynder at gø osv...

 

1. Træne at han kan være alene i et andet rum i lejligheden (hvis han kan allerede, er det bare super) og at en lukket dør ikke er noget farligt.. Feks smide nogle guffer, eks kogt kylling, pølsestykker eller hvad der nu lige er hans favorit.. Gå ud i køkkenet (feks) og lukke døren og komme ind i samme sekund som om intet er hændt og det er det mest naturlige i verden.. Det her kan du så gøre 100 gange om dagen, nogle gange smider du guffer, andre gange lukker du bare døren osv.. Det vigtigste er at du lader som absolut ingenting og ikke kigger på Ludwig, når du åbner døren igen.. Efter noget tid, vil han være helt lige glad med, at døren lukkes/åbnes... Du forlænger gradvist tiden med, hvor lang tid du er bag den lukkede dør, det vigtigste er, at han ikke når at blive utryg... Hvis han allerede kan det her punkt, så går du bare videre til næste

 

2. Gøre det samme med hoveddøren, ud og ind med det samme igen... Nogle gange kan du give ham noget lækkert han kan beskæftige sig med feks. en Kong, Leo eller andet, og så gå ud lukke hoveddøren for derefter at åbne den i samme sekund igen.. Det her gentager du også mange mange gange... Nogle gange har du sko på, andre gange jakke og nogle gange tager du sko, nøgler og jakke på og bare går rundt indenfor uden at bevæge dig ud, så hun ikke begynder at tænke: mor tager sko på = nu skal jeg være alene og jeg bliver utryg..

Det her med døren alene øvede jeg i ca 3 dage indtil hun var fuldstændig ligeglad med at døren blev åbnet, før jeg gik videre til tredje punkt...

 

3. Give ham noget lækkert som hun kan beskæftige sig med eks: en Kong med noget lækkert fyld, viskestykke med guffer rullet sammen, andre aktivitetlegetøj, marvben, en tom mælkekarton med guffer eller hvad du nu lige kan finde på Og så går du ligesom før udenfor, og øger tiden for lang tid du er væk ganske langsomt...I starten er det kun få sekunder og så kommer du ind igen og lader som ingenting, og som om at det bare er det mest naturligste i verden...

Det skal ikke øges så hurtigt at hun når at blive utryg, men hvis hun nu skulle hyle/pibe, så vent med at gå ind til hende, før der er en pause i hans gøen, -således at han ikke forbinder det med at du kommer hjem, når han gøer..

 

Når du efterhånden kommer op på lidt tid, så veksel mellem intervallerne feks. 2 min., 30 sek., 5 min., så det ikke er samme/eller altid højre tidsinterval for hver gang I øver...

 

 

Jeg har god erfaring med at supplere træningen med sådan en DAP som puttes i stikkontakten og udsender beroligende feromoner, BACHS stressdråber eller Serene UM...

 

Spørg endelig, hvis du har spørgsmål, jeg håber at træningen snart begynder at gå fremad for jer

 

 

 

Det lyder som en god plan. Tror vi vil prøve den

Vil lige læse og undersøge tingene ang. den supplerende træning, for det virker jo tydeligvis som om, han er utryg og stresset. Han puster enormt meget, bare ved at være alene i et kvarter..

 

Men det vigstigste er vist at bevare modet... Suk

[Gæst CamillaSchou]

Efter en slem omgang alene-hjemme problemer hvor naboerne truede med at melde os boligforeningen har jeg haft held med at træne det med at koble vores to computere på skype, med webcam på computeren indenfor, og så tage den bærbare med ud, når vi nåede til at hun skulle være alene et par minutter. Det var møgkedeligt at tilbringe en hel sommerferie på sit trappetrin og sidde og glo på skærmen men jeg lærte lidt om hvad hun sådan går og laver når vi smutter.

En anden ting der har været rigtig god er en fast morgenrutine. Jeg står op og går morgentur med hende (den samme rute hver morgen) og så er får hun mad og fred og ro indtil vi tager afsted. Hun skal ligge i sin kurv, så fortæller jeg hende at "mor og far tager på arbejd" og så får hun sin kiks og vi går.

 

God ide med samme morgenrutine. Dette har vi øvet i fire dage, og han er vist så småt begyndt at kende den