Miniature Aussie'en

[caro2001]

Har du ikke allerede sådan en tråd herinde..? :hmm: En hvor du spørger generelt om hvilken race du skal vælge? Så kan du jo bruge den, i stedet for at oprette en ny.

Jo men den gik i rod, hvis du kigger tilbage i den!

[Linda]

Jo men den gik i rod, hvis du kigger tilbage i den!

 

Så bare brug den du lavede efter den

[caro2001]

Så bare brug den du lavede efter den

Nårh den havde jeg lige glemt:oops:

[Linda]

Nårh den havde jeg lige glemt:oops:

 

Hehe

[caro2001]

Hehe

Nu har jeg skrevet i den!

[Shii]

Nevøen bor i byen, men det har ikke rigtig nogen betydning, for Kolo (miniaussien) får rigelige muligheder for at spæne. Og som Shii siger, så er det ikke nok at spæne - omvendt kan det køre ham endnu mere op, hvis ikke han også får brugt hjernen.

 

 

Jeg er enig i, og kan nikke genkendende, til alt det du skriver her, Shii...

 

"Vores" miniaussie er af arbejdslinier, og det kan i den grad mærkes. Han skal bruge hovedet, ellers bli'r han kropumulig. Familien er vant til bordercollies, som almindeligvis ikke anbefales hvis ikke man er en erfaren hundeejer, og parat til at lægge rigtig meget tid på hunden. Men de synes godt nok at miniaussien er sværere at ha' med at gøre, ikke mindst fordi den har et skarpere/hårdere sind.

 

Jeg ville aldrig anbefale hund i det hele taget, til et barn der ikke har forældrene 100% bag sig. Og definitivt ikke en miniaussie! Selv om nevøen er knalddygtig til hunde, og er vokset op med to forældre der har trænet hund på konkurrenceplan, så har han ikke været voksen nok til at stå med ansvaret for en hund selv. Han er superdygtig til sådan noget som at gå tur, sørge for mad, træne m.m. - men det overordnede ansvar står forældrene med. Især vagtgenet har været voldsomt svært for nevøen at tackle, og det har virkelig ikke været sjovt for ham at Kolo var sådan. Det er først nu, hvor nevøen er 15, og har trænet med Kolo i to år, at han er parat til at f.eks. selv ta' metroen til træning, når forældrene ikke kan køre ham. Nu ved han hvordan han kan styre Kolo, hvis han "kommer i det humør".

 

Kvæghundementaliteten er også en svær ting for nevøen at tackle, ja det er det faktisk også for os voksne, selv om vi er ret erfarne hundeejere. Sådan én gi'r jo ikke bare op i første hug, og Kolos reaktion i en situation hvor han f.eks. bli'r lidt skræmt er at gå på. Det har ikke været sjovt for nevøen, når de har mødt nogen på gåturen der ser lidt farlig ud.

 

Kolo er en fed hund, ingen tvivl om det. Han er übernuttet, kælen, kvik og lærenem, sjov at træne med. Men han er også en lille satan! Vi har tit snakket om hvad der ville ha' sket hvis han kom til "en almindelig familie", altså uden den store erfaring. Og vi er enige i at han med største sandsynlighed for længst ville ha' været omplaceret eller aflivet... Han ville snildt ha' kunnet udvikle aggressivitet, og ville med største sandsynlighed ha' store problemer pga. manglende/forkert aktivering. Uden at kende nogen af racerne indgående, ville jeg nok kunne se en lighed mellem miniaussien og cattledog, omend miniaussien virker noget blødere og mere følsom. Så med udgangspunkt i Kolo, synes jeg det ville være en rigtig dårlig idé for dig Caro, hvis ikke dine forældre er meget erfarne, og kan tackle sådan et sind.

 

De lyder rigtig meget ens, nu er Penny jo stadig bare en "baby", men det lyder som om "grund stenen" i både mini og normalen er den samme.

 

En af grundene til at vi valgte en Aussie fremfor en BC var det "skarpe" sind, som netop gør at Aussien faktisk har meget tilfælles med en husky, og på mange måneder ville jeg beskrive den som et "mix" imellem en BC og en husky.

 

Hvis de sætter sig noget i hovedet, så er det bare sådan det er. Derfor er det super vigtigt altid at være et skridt foran, og guide dem, det er en race der er opdrættet til at samarbejde og blive guidet, og hvis man ikke gør det så har de styrken til selv "at gøre".

 

De er 100% med på at hunden også er deres ansvar.

 

Nej det behøver ikke at være en mini hund, en aussie er bare lidt for stor til en på 11 kan holde den hvis den lige pludselig får øje på noget (for det kan jeg ikke med Mambo, han er brøle-stærk (endnu en grund til en hund mere))

 

Nåå på den måde.

 

Selv en gravhund er svær at holde hvis den bare VIL! Penny er 4 mdr, og vejer vel ikke engang 10 kg, og hun trækker sindsygt meget hvis f.eks. Dexter går foran hende. Jeg kan kun lige holde hende når hun først har sat i hovedet at hun vil fremad.

 

Derfor er det vigtigt at du tager ud og møder hundene og opdrætterne. Kan du måske få arrangeret med dine forældre at i begynder at besøge opdrættere, tager til udstillinger osv. ? Hvis dine forældre støtter dig i dette, og ved at det er det her du vil, så burde det også være noget de har lyst til (For det kommer jo til at kræve endnu mere når de skal køre dig til træning 2-3 gange om ugen, eller til stævner, udstillinger, arrangementer osv.)

 

Dertil kan jeg fortælle igen at det ikke har noget med størrelsen på hunden at gøre om man kan holde den. Da jeg var 11 år og fik min første hund (DSG) var jeg på hundelejr hver sommer, og der var en dreng, som var 11 år også, og ikke særlig stor. Han havde en newfoundlænder, og den har nok vejet ja... 5-6 gange så meget som ham?

Det handler simpelthen om at træne hunden, og til at vælge den rigtige race hvis det er et barn der skal holde den.

 

Det er super vigtigt at dine forældre er inde over det her, for der vil ALTID være en risiko for at dine interesser ændre sig. Jeg var 100% hundemenneske fra jeg var 11 til jeg var 14... Alle mine dage blev brugt på hund og hundetræning.. Men så var det pludseligt også lidt sjovt at være sammen med venner, og pludselig blev Rico ikke helt aktiveret så meget som for et par år siden... Jeg elskede ham og hyggede og vi gik stadig til agility, men hverdags ansvaret som at give mad osv. blev stille og roligt overdraget til mine forældre for jeg skulle jo i "RUSK" (Ungdomsklubben).

 

Jeg ved godt at det findes teenager som fortsat er 100% hundemennesker, men det er altså de færreste der ville kunne opretholde f.eks. en BC eller Aussies krav, uden at der står forældre som bakker 100% op.

[Gæst Maria Uhr]

Hejsa

 

Her kommer så et indlæg fra den "forfærdelige" miniaussie Kolos menneskemor :slem:

 

Kolo blev valgt, ud fra nogle ønsker som Christian og vi forældre var enige om (efter at han havde plaget om at få sin egen hund i 2 år...:damn:).

 

Border collie ( Christians første ønske) var helt udelukket fra min side, efter at have haft BC'er i 20 år synes jeg ikke det er en race for børn.

 

Den her nye hund skulle være Christians egen hund, dvs han skulle lave alt med den : gå tur hver dag, give mad hverdag, børste og klippe kløer, opdrage hele tiden og gå til træning ( lige nu 3 ganger om ugen), gå til konkurrencer i weekender...

Christian er jo vokset op i en hundetosset familie og er vandt til at vi bruger næsten alt vores fritid på hundestævner eller træning.Det er ting vi laver sammen som familie ( hvor andre familier tager i biografen eller til fodboldkamp, så tager vi til hundestævne eller træning) og det er selvfølgelig sjovere når man har sin egen hund.

 

Alt det her havde vi snakket rigtig meget om, inden vi talte om race. Det er meget vigtigt at alle i familien er enige om hvad man skal med den her nye hund, inden den er valgt....

 

Vi vidste også at han skulle have en lidt mere krævende race, som gider blive ved med at træne og kan klare at der bliver stillet krav til den.

 

Så lavede vi en liste hvor alle Christians og vores vigtigste ønsker om den nye hund blev skrevet ned:

 

størrelse mindre end en BC

ikke så meget pels

ikke gøende race (!)

samarbejdsvillig men ikke for "blød"

 

så gik vi i gang med at undersøge på nettet og i den virkelige hundeverden, hvad der fandtes. Der er mange gode hunde racer og her er man nødt til at være meget omhyggelig og ærlig med hvad man egentlig vil have ud af sin nye hund!

 

Vi fandt så miniaussien! Godt nok ikke nogen livslevende i DK men jeg fik kontakt med en god opdrætter i Tyskland og vi skrev mange mails frem og tilbage, hvor jeg kunne få lidt mere info om racen. De miniaussier jeg har mødt er søde, venlige men lidt reserverede mod fremmede og de har et vogte -gen som man skal være opmærksom på! ( da vi besøgte opdrætterens gård ude i den tyske skov, blev vores bil fulgt af 5 gøende miniaussier og vi gik ikke ud af bilen inden ejeren kom og sagde at det var iorden!)

Kolo er en super dejlig hund og vi har fået hvad vi gik efter på vores liste:klap: MEN han er ikke en nem hund!

Christian har klaret alt med ham selv men vi voksne har stået bagved ham hele tiden. All lydighed og agility har han selv trænet (og det går bare så godt!!) men at opdrage Kolo har været en lidt sværere opgave.... Der er vi nødt til at samarbejde, hele familien ( også lillebror som er 10 år og aldrig vil have en hund! jo måske en mops, fordi den skal ikke lave noget!.... ) .

 

Miniaussien skal have meget miljøtræning så hvis man bor på landet må man ind i byen og gå med den fra den er helt lille. Den skal ud at køre med tog og bus og møde mange fremmede mennesker flere ganger om ugen fra hvalpe alderen....

Hvis man er et barn og skal klare at træne og opdrage en sådan hund (næsten) alene, er det ikke så sjovt at have sin egen hund... det kan blive meget sjovere hvis man vælger en "nemmere" race.

 

Miniaussien er lidt af en snyder. De ligner simpelthen jordens mest nuttede hunde, og findes i næsten alle farver og med blød dejlig pels ( mange børn ,specielt piger, vi møder på vores gåture i området, bliver helt betaget af Kolo! Han er også en charmør som loger med halen konstant og de må godt klappe og kæle med ham) men indeni er den en arbejdsmaskine og det følger altså med i pakken !! Det er ikke nok at spæne rundt i en stor have hver dag, der skal arbejdes med hjernen, ligesom med andre hyrde racer. Derfor skal man tænke sig om både en og to ganger inden man vælger den type af hund....Der findes mange andre hunde racer der ville passe meget bedre til en ung pige som dig og som passer bedre i en familie hvor der allerede er en hund:rolleyes:

 

Jeg synes du skulle samle din familie og lave en "ønskeliste" fælles. Bagefter kan du jo skrive herinde hvad I så fandt ud af. Så kommer sikkert alle os "tanter" herinde med gode råd omkring hvilken race der ville passe jeres familie bedst:banan:

 

Held og lykke med din hundejagt:vuf:

 

Maria

[caro2001]

Hejsa

 

Her kommer så et indlæg fra den "forfærdelige" miniaussie Kolos menneskemor :slem:

 

Kolo blev valgt, ud fra nogle ønsker som Christian og vi forældre var enige om (efter at han havde plaget om at få sin egen hund i 2 år...:damn:).

 

Border collie ( Christians første ønske) var helt udelukket fra min side, efter at have haft BC'er i 20 år synes jeg ikke det er en race for børn.

 

Den her nye hund skulle være Christians egen hund, dvs han skulle lave alt med den : gå tur hver dag, give mad hverdag, børste og klippe kløer, opdrage hele tiden og gå til træning ( lige nu 3 ganger om ugen), gå til konkurrencer i weekender...

Christian er jo vokset op i en hundetosset familie og er vandt til at vi bruger næsten alt vores fritid på hundestævner eller træning.Det er ting vi laver sammen som familie ( hvor andre familier tager i biografen eller til fodboldkamp, så tager vi til hundestævne eller træning) og det er selvfølgelig sjovere når man har sin egen hund.

 

Alt det her havde vi snakket rigtig meget om, inden vi talte om race. Det er meget vigtigt at alle i familien er enige om hvad man skal med den her nye hund, inden den er valgt....

 

Vi vidste også at han skulle have en lidt mere krævende race, som gider blive ved med at træne og kan klare at der bliver stillet krav til den.

 

Så lavede vi en liste hvor alle Christians og vores vigtigste ønsker om den nye hund blev skrevet ned:

 

størrelse mindre end en BC

ikke så meget pels

ikke gøende race (!)

samarbejdsvillig men ikke for "blød"

 

så gik vi i gang med at undersøge på nettet og i den virkelige hundeverden, hvad der fandtes. Der er mange gode hunde racer og her er man nødt til at være meget omhyggelig og ærlig med hvad man egentlig vil have ud af sin nye hund!

 

Vi fandt så miniaussien! Godt nok ikke nogen livslevende i DK men jeg fik kontakt med en god opdrætter i Tyskland og vi skrev mange mails frem og tilbage, hvor jeg kunne få lidt mere info om racen. De miniaussier jeg har mødt er søde, venlige men lidt reserverede mod fremmede og de har et vogte -gen som man skal være opmærksom på! ( da vi besøgte opdrætterens gård ude i den tyske skov, blev vores bil fulgt af 5 gøende miniaussier og vi gik ikke ud af bilen inden ejeren kom og sagde at det var iorden!)

Kolo er en super dejlig hund og vi har fået hvad vi gik efter på vores liste:klap: MEN han er ikke en nem hund!

Christian har klaret alt med ham selv men vi voksne har stået bagved ham hele tiden. All lydighed og agility har han selv trænet (og det går bare så godt!!) men at opdrage Kolo har været en lidt sværere opgave.... Der er vi nødt til at samarbejde, hele familien ( også lillebror som er 10 år og aldrig vil have en hund! jo måske en mops, fordi den skal ikke lave noget!.... ) .

 

Miniaussien skal have meget miljøtræning så hvis man bor på landet må man ind i byen og gå med den fra den er helt lille. Den skal ud at køre med tog og bus og møde mange fremmede mennesker flere ganger om ugen fra hvalpe alderen....

Hvis man er et barn og skal klare at træne og opdrage en sådan hund (næsten) alene, er det ikke så sjovt at have sin egen hund... det kan blive meget sjovere hvis man vælger en "nemmere" race.

 

Miniaussien er lidt af en snyder. De ligner simpelthen jordens mest nuttede hunde, og findes i næsten alle farver og med blød dejlig pels ( mange børn ,specielt piger, vi møder på vores gåture i området, bliver helt betaget af Kolo! Han er også en charmør som loger med halen konstant og de må godt klappe og kæle med ham) men indeni er den en arbejdsmaskine og det følger altså med i pakken !! Det er ikke nok at spæne rundt i en stor have hver dag, der skal arbejdes med hjernen, ligesom med andre hyrde racer. Derfor skal man tænke sig om både en og to ganger inden man vælger den type af hund....Der findes mange andre hunde racer der ville passe meget bedre til en ung pige som dig og som passer bedre i en familie hvor der allerede er en hund:rolleyes:

 

Jeg synes du skulle samle din familie og lave en "ønskeliste" fælles. Bagefter kan du jo skrive herinde hvad I så fandt ud af. Så kommer sikkert alle os "tanter" herinde med gode råd omkring hvilken race der ville passe jeres familie bedst:banan:

 

Held og lykke med din hundejagt:vuf:

 

Maria

Hej Maria

 

Først vil jeg lige sige tak for dit svar:5up:

 

Vi har lavet en liste, og spurgt hf'erne.

Og indtil vidre ligger racerne på:

Shetland sheepdog

Dansk/svensk gaardhund

(ved godt at det er to vidt forskellige hunde, men de passer bare til os på hver deres måde)

 

Caroline

[Gæst Maria Uhr]

Hej igen

Det lyder meget godt med Shetland sheepdog og dansk svensk gårdhund. Det er racer som godt vil arbejde men også kan fungere fint i en familie:-D

Andre dejlige racer i mindre størrelser er Løwchen og Japansk spidshund eller pudelhund. Dem jeg har mødt, vil gerne arbejde og har et godt sind til familie liv.

Det er bare at søge videre indtil I finder det der passer Jeres familie:mrgreen:

[caro2001]

Hej igen

Det lyder meget godt med Shetland sheepdog og dansk svensk gårdhund. Det er racer som godt vil arbejde men også kan fungere fint i en familie:-D

Andre dejlige racer i mindre størrelser er Løwchen og Japansk spidshund eller pudelhund. Dem jeg har mødt, vil gerne arbejde og har et godt sind til familie liv.

Det er bare at søge videre indtil I finder det der passer Jeres familie:mrgreen:

Davs du

 

De tre racer du nævner har vi sjovt nok også været omkring, men det er bare deres pels.

 

Caroline

[Gæst doglover]

link til dit forum???