Jeg/vi har den dejligste dreng på 3 år. Han er 1/4 Labrador, 1/4 Golden retriver og 1/2 Berner sennen. Vi fik ham fra en anden familie for ca. 1/2 år siden. Han fik slet ikke opmærksomhed nok hvor han var, der var simpelthen for mange om buddet, så at sige.

Når det så er sagt, så har han det dejligste sind, er meget blid og venlig. Har aldrig hørt ham knurre eller set ham blotte så meget som en enkelt tand. Han finder sig i det meste og går bare sin vej, hvis han ikke gider.

 

 

Da vi fik ham, var han en stor undskyldning for sig selv og sagde aldrig en lyd. Opdragelse havde han ikke for meget af og nogle kommandoer havde han aldrig hørt før!

 

 

Nu hvor han efterhånden er faldet godt til er han blevet rigtig god til mange (nye) kommandoer og han vil meget gerne gøre det rigtige!

 

Han har dog et par ting, som jeg har svært ved at få ham vænnet af med!

1: Hans største hurdle er at han loppebider/napper! Det er ikke et bid og det gør heller ikke ondt, det er bare skide irriterende. Han gør det aldrig ved os, det er kun bestemte mennesker, og oftest dem som ikke er fysisk stærke eller ikke er ret gode til at sætte sig i respekt. Når han gør det, så får han skæld ud og får besked på at lægge sig, indtil jeg/vi bestemmer at det er nok! Jeg har læst mig frem til at det er normalt for små hvalpe at gøre det (jeg er dog aldrig stødt på det)! Er det noget i har prøvet og har noget erfaring med og hvad er det bedste middel?

 

2: Den hund er MEGET interesseret i damer og kommer der et dejligt dameskridt i huset, så skal der snuses og snuses og snuses. Han har sindssygt svært ved at lade være! Mon det kunne afhjælpes af en kasteration?

 

3: Affødt af punkt 2, så skal det siges at han lige har fået konstateret en forstørret prostata, pga. seksuel ophidselse, som ikke vil lægge sig igen. han dryppede fra penis, men det er der styr på lige nu, med medicin, men jeg overvejer en kemisk kasteration... Bare for at se hvordan han bliver og måske derefter en almindelig kasteration, hvis effekten af den kemiske er god og måske kan få hans lyster bare lidt på plads!

Et eller andet sted er det jo skide synd, at han skal forholde sig til en masse instinktivt, som han ikke rigtig kan gøre noget ved!!

 

Har nogen noget at byde ind med, så hører jeg gerne! Erfaringer og tips imellem dyreelskere :hjerte:

Punkt 2 : et nej samtidig ed at han bliver fjernet burde efterhånden kunne få ham på bedre tanker.

 

Punkt 3 : har dyrlægen ikke foreslået at han blev kastreret hvis hans blærehalskirtel er for stor ? mig bekendt er det det eneste rigtigt effektive mod forstørret blærehalskirtel.

 

Punkt 1 : jeg ville omgående sige nej hvis jeg kunne se der var optræk til bideri evt aflede ham med noget legetøj - så han fandt ud af at det var uønsket adfærd - med en hund af hans størrelse er det helt sikkert ikke rart at blive nappet !

1: Den type napperi er faktisk venligt ment. Det er form for gensidig plejeadfærd, som hunde bruger på hinanden. Derfor er skæld-ud lidt malplaceret i den situation, hvor hunden bare prøver at indynde sig hos personen. Et kort nej og afledning med noget, hunden må tygge i, vil være at foretrække. Hvis hunden altså ved hvad nej betyder - det skal jo indøves først.

2: Der er ingen grund til nogensinde at bruge denne hund til avl, så hvorfor ikke kastrering med det sammme? Det er et lille indgreb, som de kommer sig hurtigt over.