Hop til indhold

Søg på hele sitet

Viser resultater for tags 'opdragelse'.

  • Søg efter tags

    Skriv tags adskilt af kommaer
  • Søg efter forfatter

Indholdstype.


Debatforum

  • Information
    • Diverse
    • Råd & Tips
  • Hunderacer
    • Alle Hunde Racer
  • Hundehuset
    • Debat
    • Hvalpe
    • Adfærd
    • Træning
    • Sygdomme
    • Pleje
    • Foder
    • Hunde historier
    • Bliv månedens hund
    • Vis os din perle
    • udstillinger, foredrag og kurser
    • Kennel/Hundepension
    • Præsentér dig selv
    • Hanhunde listen
    • Konkurrencer
    • Produkter/leverandører
    • Bogforum
    • Til minde om...
    • Hunde m/Stamtavle
    • Hunde u/Stamtavle
    • Omplaceringshund
    • Hundetræf
    • Annonce forum
  • Hyggehjørnet
    • TV / Film
    • Tips og Tricks om alt

Find resultater i...

Find resultater der...


Dato oprettet

  • Start

    Slut


Senest opdateret

  • Start

    Slut


Filtrer efter antal...

Medlem siden

  • Start

    Slut


Gruppe


Lokation


Interesser


Job


Hundenavn


Køn

Fandt 51 resultater

  1. Jeg har for nyligt fået en kæreste som jeg er meget glad for, men hun har en Basenji som jeg ikke ved hvordan jeg skal håndtere. Selv kommer jeg fra et hjem hvor vi altid har haft en form for Retriever mix, og det er den type hund jeg altid har omgivet mig med. Jeg ved intet om Basenji racen, og jeg har virkelig brug for råd til hvordan jeg skal handle i visse situationer for ikke at forvirre hunden og gøre alting værre. Min kærestes Basenji har en tendens til at bide når den vil have opmærksomhed - enten i møblerne, i de ting den kan nå (det er umuligt at have en bærbar computer i skødet af denne grund), eller i personer. Er der nogen der har gode råd til hvordan jeg bør reagere på dette? Min kæreste har instrueret mig i at tage fat i dens kæbe når den bider mig, men så snart jeg slipper begynder den igen. Den gør det tydeligvis for opmærksomhed, og jeg har prøvet at ignorere den, men det får den bare til at bide mere og tættere på mit ansigt. I disse situationer giver min kæreste den tit et tyggeben for at prøve at distrahere den, men det virker sjældent (og ud fra hvad jeg har erfaret er et tyggeben set som en belønning, så den lærer at når den bider får den godter). Jeg har læst at Basenjier ikke reagerer godt på skældud, så jeg har prøvet at skubbe den fra mig for derefter at rose den i det øjeblik den ikke længere har kæberne om min arm, men det virker ikke. Som sagt ved jeg ikke meget om racen, og jeg finder den meget svær at aflæse siden jeg er vandt til Retriever blandinger. Set med min baggrund virker hunden uopdragen, men jeg vil ikke håndtere det her med et forkert bias, og jeg har læst meget om at det er en svær race. Er der nogen der har nogen erfaringer eller gode råd? Jeg vil bare gerne kunne besøge min kæreste uden at blive bidt af hendes hund eller skulle bekymre mig om at den gennemtygger mine ting.
  2. NickiA

    små racer til agility

    Denne her tråd har været oppe før tænker jeg, men jeg går med hvalpeplaner, og kunne godt bruge lidt inspiration udefra. For i modsætning til Aya hvor jeg var 200% på at cavalieren bare var min drømmehund, så er det som om at jeg har meget svært ved at finde det jeg søger i en nr. 2 Self. skal jeg ud og kigge kenneler osv. før jeg kommer nærmere en beslutning og se hundene live men kunne være at jeg allerede kunne få noget inspiration her. Der er også chance for at det bliver cavalier igen, men der er to ting der stopper den lidt for mig, 1. er alle de race relaterede sygdomme cavalieren har med. og 2. er det drive som jeg synes mange cavaliers mangler. Jeg elsker at jeg har en cavalier der kører i et højt gear, har et godt tempo, og som elsker at lære. Men synes ikke jeg ser så mange derude som jeg gerne ville i forhold til det jeg gerne vil med min hund. Så jeg overvejer at gå en anden vej. Det skal ikke være en terrier, dansk/svensk gårhund, eller en race der kræver klipning. Den må dog gerne være langpelset. Størrelses mæssigt vil jeg have en hund der matcher Aya nogenlunde, fordi jeg gerne vil have at de lege mæssigt kan få udnyttet hinanden. Så ikke en hund der er mindre end 4 kg. eller større end ca. 12 kg. Nogle der har gode bud? Jeg har selv kigget på følgende racer, sheltie, f/t cocker spaniel og lige nu kigger jeg meget på kooikeren da jeg gik til agility med en i Langeskov som jeg var helt skudt i. Jeg kan selv tilbyde en aktiv hverdag, hvor hunden er med overalt, og bliver trænet og arbejdet med. Men det skal ikke være en hund der ikke ville kunne klare en under dynen dag en gang imellem, uden at gå på væggende. Men tænker at det hænger sammen med opdragelse. Nogle gode bud på racer jeg ikke har tænkt på, og nogle kommentarer til dem jeg har.
  3. Gæst

    Chi opdragelse / træning

    Hej er der erfaringer med trænings / opdragelses kurser for chi hvalpe? Kom meget gerne med erfaringer og anbefalinger af gode trænere Tak Tim
  4. Vi har pt. delvist en hund i pleje, da hendes menneskers helbred desværre er gået alvorligt ned af bakke de seneste måneder. De har nu endeligt besluttet sig for, at de ikke kan beholde hende, og hun bor derfor primært hos os, til vi har fundet det helt rigtige hjem til hende. Ejerne har spurgt os, om vi vil sørge for dette, da de simpelthen ikke har overskuddet. Vi har overvejet at beholde hende, da hun er ekstremt sød og trives så godt med vores hund. Desværre har min kæreste hundeallergi og reagerer på hende, det er derfor ikke holdbart i længden. Kort fortalt Tinka er en 3 et halvt år gammel tæve. Hun er intakt og har så vidt vides uproblematiske løbetider. Hun er chinese crested uden stamtavle, muligvis blandet med anden selskabshund. Ifølge ejer er hun fra et "møgsted", så jeg gætter på noget i stil med en hvalpefabrik. Hun har boet hos nuværende ejer i en lejlighed siden hun var 8 uger. De er et ældre ægtepar, og manden er blevet voldsomt dement det seneste år, mens kvinden er blevet så fysisk dårlig, at hun ikke kan forlade lejligheden. Da de bor tæt på os, har vi hjulpet med at lufte og passe hende og haft hende en del på aflastning på det seneste. Opvækst Tinka er vokset op på 6. sal på Nørrebro. Hun er god til at køre elevator, men har aldrig prøvet at gå på trapper. Det har hun heller ingen intentioner om at prøve, vi har spurgt Hun er primært luftet i det absolutte nærområde, og efterhånden som hendes ejer er blevet mere dement, har hun gået turen med ham. Dvs. at hun trækker ham rundt og tilbage til hjemmet. Hun er blevet meget bedre til at følge os, men har altså ikke erfaring med andet end flexi og stor selvbestemmelse. Hun er vant til rigtig meget nærhed og kærlighed, har ligget på skødet det meste af dagen og sovet under dynen. Hun kan ifølge ejer være alene hjemme (det har vi endnu ikke prøvet herhjemme), men har ikke været vant til det hver dag, og oftest kun i et par timer ad gangen. Hun skal derfor som udgangspunkt ikke til et hjem, hvor hun skal være alene en hel arbejdsdag. Hvad hun har fået i kærlighed, skal man regne med, at hun har manglet i oplevelser, og hun møder umiddelbart nye ting med en del usikkerhed. Hun er altså en ret "rå" hund. Umiddelbart har hun aldrig lært noget som sådan, og reagerer ikke på nogle kommandoer - knap nok sit navn. Fysik Vi ved ikke meget om, hvor meget hun er passet med dyrlæge, men det kan undersøges. Hun har levet af supermarkedsmad og rester, og har tilsyneladende jernmave. Hos os spiser hun Royal Canin med stor fornøjelse, hun virker meget madglad og madmotiveret. Hun er normalvægtig, men er givetvis i meget dårlig form. Hun har ifølge ejer aldrig været syg, og hun har umiddelbart pænt tandsæt for en hårløs (mindes at de ofte lider af tandmangel etc.). Vi har oplevet, at hun har dryppet, når hun har leget vildt med Halfdan/været stresset op. Det har vi dog ikke oplevet de sidste par gange, hun har været her. Det har ikke været i et omfang, som har været "træls" og altså kun i forbindelse med vild leg. Hendes pels er lang og nem at holde, men hun skal friseres et par gange om ugen for ikke at filtre, det er hun vant til. Hun fælder - men selvfølgelig meget begrænset, ikke noget der kræver ekstra støvsugninger el.lign. Men nok til, at min kæreste f.eks. ikke tåler hende. Hun skal have et godt dækken på om vinteren, og er også vant til at gå med trøje indendørs i de kolde måneder. Hun er en rimeligt ukonventionel skønhed Men hun er meget blød og lækker på sine hårløse områder, og virker ikke til at have hudproblemer eller andet. Hun hader dog at komme ud i regnvejr. Mentalt Tinka er som jeg opfatter hende en meget typisk chinese crested. Hun er reserveret over for både mennesker og hunde, når hun er ude på tur, og kan virke lidt nervøs og krybende. Hun har dog reelt et virkelig stabilt og uproblematisk temperament, og så snart hun lærer to- og firbenede at kende, er hun overstrømmende sød og kærlig. Indendørs er hun også reserveret over for mennesker, til de lige har sat sig i sofaen, og hun kan se dem an. Der går ikke længe, før hun sidder på skødet, og poter folk i ansigtet for at blive kælet. Lige når folk kommer ind, kan hun finde på at knurre/snerre lidt usikkert. Hun har en smule ressourceforsvar over for Halfdan, dvs. knurrer, hvis han kommer tæt på, mens hun har et ben. Vi har aldrig nogensinde hørt hende gø - jeg er ikke sikker på, om hun kan/ved hun kan. Grundlæggende opfatter jeg hende som en meget ukompliceret og nem hund, som ikke har de store behov udover nærhed. Hun er blid, men samtidig meget stabil og gennemgående "sund i hovedet". Hun møder dog nye ting med en vis usikkerhed, og meget er jo nyt for hende. Tinka er meget legesyg overfor Halfdan. Hun er sød og blid overfor ham, og søger gerne hans nærhed. Hun kan være lidt "in your face", og f.eks. finde på at sætte sig på ham eller bodyslamme ham i kådhed. Hun skal altså ikke bo med en hund med stor privatsfære eller en hund, hvor hun ville kunne komme i konflikt. Hun vil helt sikkert trives godt med en blid hanhund - som skal være kastrat, eller også skal hun steriliseres, da vi selvfølgelig ikke ønsker, at der avles på hende. Vi ved ikke, hvordan hun er med tæver. Vi har mødt en enkelt på lidt afstand, som hun snerrede lidt af, men det har muligvis bare været almindelig usikkerhed. Overfor mennesker er Tinka virkelig kærlig, opsøgende og lidt belastende Hun skal til et hjem, der gerne vil have en hund i armhulen hele natten og en hund på skødet hele dagen. Hun gør gerne opmærksom på, hvis hun ikke bliver tilstrækkeligt kælet for, og hun er mester i at lægge sig, så man ikke kan røre sig ud af flækken. Overfor børn er hun umiddelbart usikker, men ikke udfarende. Hende og vores dreng Holger på 2 år ignorerer primært hinanden, og det går helt uproblematisk. Når han har mad i hånden, er hun ikke for fin til at komme tæt nok på til at stjæle - i det hele taget stjæler hun gerne ud af hånden på en, og lider nok ikke af stor opdragelse generelt. Tinkas nye hjem Umiddelbart forestiller vi os et hjem lidt som det, hun kommer fra. Altså et roligt hjem med voksne/ældre mennesker. Gerne en anden voksen hund, og måske vil hun også kunne trives med meget hundevante børn. Som sagt er hun uproblematisk og umiddelbart omstillingsparat, det vigtigste er, at hun kommer til et udpræget kærligt hjem med overskud og tålmodighed til en hund, der ikke har oplevet så meget i sit liv. Hun ville være helt perfekt til et menneske, der ønsker en meget tæt relation til sin hund, da hun er så kærlig og menneskeglad. Ift. overtagelsesvilkårene er det noget, som vi må aftale. Umiddelbart koster hun ikke noget som sådan, men vi overvejer at købe ny sele (hendes nuværende sidder dårligt) samt tage hende til dyrlæge, og prisen for dette vil så indgå i omplaceringen. Der følger en række trøjer og dækkener med til hende, men hun kunne nok trænge til et lidt bedre dækkende/bedre kvalitet dækken. Det er virkelig vigtigt for os at finde det helt perfekte hjem, hvor hun kan være resten af sit liv, også selv om det tager noget tid. Bliver det i Københavnsområdet, vil vi gerne stå til rådighed som lejlighedsvise passere. Alle er velkommen til at skrive en privatbesked eller skrive til mig på idamadsen (a) gmail.com. Undskyld den lange smøre, men vi synes jo, at hun er en helt vildt skøn og ganske særlig hund, der skal beskrives grundigt :hjerte: Billeder følger, her er en video med et af hendes tricks :
  5. Ascha

    Om dårlig opdragelse.

    Annes tråd om unoder har fået mig til at undre mig over en sjov dobbelthed jeg synes der findes herinde. Hvis en bruger ytrer at vedkommende har hund på en måde som f.eks. Jan Fennell anbefaler, skorter det ikke på modstand og advarsler, men spørger man folk om hvilke uvaner deres egne hunde har, svarer mange at deres hunde færdes i møbler/ seng, tigger, får lov til at bestemme forskellige ting osv.. Jeg vil gerne vide om folk ikke er tro mod deres egne holdninger og egentlig synes det de selv prædiker ikke holder vand, eller om de bare svarer på hvad "man" opfatter som dårlig opdragelse. Umiddelbart vil jeg tro det sidste, men hvordan kan det være at folk vælger at ligge under for disse "gammeldags" opfattelser som jeg formoder man ikke tror på?. Jeg tænker bare at hvis erfarne og vidende hundefolk til stadighed giver udtryk for at der egentlig er noget galt i at en hund får lov til at opholde sig i seng og møbler, får lov til at tigge, at tage initiativ og ikke bare reagere som om alt der ikke er givet tilladelse til er forbudt,.. hvordan skal indstillingen så nogensinde kunne forandres?.
  6. Hej allesammen, ny mand og mere eller mindre førstegangs hundeejer. Jeg er den stolte ejer af en rigtig dejlig blandingshvalp (Boxer og Labrador) på 5 måneder, som er faldet rigtig godt til her i familien. Vi går til hvalpetræning en gang om ugen ude hos DcH i Næstved og har allerede lært en hel masse. Som barn havde vi også hund i familien, jeg fik hunden i fødselsdagsgave som 12-13 årig. Dengang begik vi en masse fejl, blandt andet at lade mig stå for den primære opdragelse, hvilket endte ud med at betyde mere eller mindre ingen opdragelse desværre. Buster, navnet på min første hund var en dejlig Airedale Terrier, men han var desværre lidt ustyrlig, vi havde så at sige ikke megen kontrol over ham. Det var altså med udgangspunkt i disse dårlige erfaringer at jeg nu som voksen mand, sammen med familien besluttede at få hund igen. For at undgå at ende med en hund uden for kontrol går vi derfor til træning med Buster hver uge, samt tager ham med i hundeskove og andre steder for at blive socaliseret bedst muligt. Vi har valgt Buster ud fra hans race og hvad vi kunne læse om den. Jeg ville gerne have en hund med en forholdsvis stor størrelse der kunne holde til at komme med på mine forholdsvis lange ture ud i naturen. Det gør vi dog ikke det store i endnu, da han jo stadig kun er en hvalp. Det har hele tiden været planen at gå til en eller anden form for træning med ham, men efter jeg har lært mere om mere at kende til hundetræning, kan jeg nu se at træning, ikke bare er træning. Der findes et hav af forskellige træningstyper og jeg er i tvivl om hvilken jeg skal vælge, om man kan gå til flere forskellige typer træning samtidig og om evt. forskelle mellem de forskellige hundetrænings foreninger. Altså, Hvilke former for træning er derude og hvilken skal jeg gå efter, når målet med Buster #2 (ja ham den nye hedder også Buster) "bare" skal være en dejlig familiehund. Det ser altsammen meget spændende ud, men jeg kan bare ikke rigtig regne ud præcist hvad jeg skulle vælge. Indtil videre har jeg hørt om to forskellige typer træning, Lydighed og Agility, men der er sikkert flere. Hvad går alle disse former for træning ud på hver i sær og hvad kræver de af føreren og ikke mindst hunden hvis alle skal være glade for valget.
  7. Jeg syntes der mangler et portræt at FT Spaniels som race, så derfor har jeg lavet dette. kommentarer, rettelser og spørgsmål, ris og ros er velkommen. Præsentation af FT Spaniels Du ser rigtige Jagt Spaniels på jagter. Det er disse relativt små energi bundter, der suser rundt for at finde fasanerne, snepperne og harerne og jage dem op så de kan skydes. Det er tempoet og energien der skiller dem ud fra andre gode hunde. Og så, når de føres rigtigt, at de altid går kort og i god kontakt med føreren. Det gør de ikke altid, men de går altid på jagt og de finder altid småvildt som rejses. Spaniels går på jagt som gælder det livet. Intet er vigtigere, intet er sjovere og intet er mere intens end at gå på jagt. Det er sprudlende livsglæde og man bliver, som jæger, glad ved at gå på jagt med sin FT Spaniel. Spaniels Historie Man har kendt Spaniels til jagt i mange hundrede år – ja mere end 1000 år faktisk. Før man havde skydevåben lod man Spaniels drive fugle ind i store net eller man lod en Spaniel støde fugle, hvorefter man sendte sin jagt falk efter den. Men for ca. 500 år siden delte man Spaniels i 2 hovedtyper. Vand Spaniels (til apportering og arbejde i vand) og Land Spaniels. Land Spaniels blev yderligere opdelt efter brug. Nogle blev ”Setting spaniels”, som blev videre udviklet til vore dages Settere og andre blev til Springing og Cocking Spaniels. Vore dages FT Spaniels er efterkommere af disse typer af Land Spaniels. Helt op til omkring år 1900 delte man Springere og Cockere simpelthen ud fra størrelsen. Over 25 engelske pund var Springere og under var Cockere.Herefter blev racerne opdelt. Man begyndte at føre særskilte stambøger i den engelske kennelklub og hermed var de 2 racer, vi kender som Engelsk Springer Spaniel og Cocker Spaniel, startet som selvstændige anderkendte racer. Det var jægere der havde disse hunde og de blev brugt til jagt. Den engelske adel og hele den engelske tradition er jo at man også har et sundt forhold til at hundene skal kunne gå på jagt, men jo også, at de skal være en fryd for øjet og visse avlere udstillede da også deres hunde. Og som det også er tradition i England, ønsker man at lave det sublime og dette betød, at udstillere avlede i en retning, mens jægere avlede i en anden retning. I England talte man om Show Spaniels (eller breed) ogWorking Spaniels og efter midten af de tyvende århundrede krydsede man ikke ofte de to linjer. Sådan er det stadig i England. Working Spaniels, der blev avlet til jagt og Markprøver (Field Trials), blev grundlaget for valget af hvilke hunde der førte slægten videre og forbedrede racen som jagthund. Udseendet blev styret af hvilke hunde der kunne gå på jagt og lignede Spaniels. Det har ført to 2 overmåde smukke Jagt Spaniel racer: Engelst Springer Spaniel og Cocker Spaniel. Jagt Spaniels i Danmark Der blev importeret Spaniels til Danmark fra tid til anden fra England men også fra Sverige. Det har dog nok været lidt blandet om det var af udstillingslinjer eller Working Spaniels linjer. Det blev ikke meget udbredt at gå jagt med Spaniels. De stående fuglehunde var dominerende over alt. Der var ikke tradition i Danmark for at gå på ”rough shooting”, hvor en stødende Spaniel går kort foran føreren og støder fugle, som jægeren selv kunne skyde. På de store godsjagter – drivjagter, brugte man landsbyens knægte og landarbejdere som klappere, så Spaniels var ikke rigtig nødvendige. I 1990’erne indførte DKK (Dansk Kennel klub) en regel om, at en hund skulle have mindst en 2. præmie for at den kunne bruges i avl af stambogsførte hvalpe. De bedste Working Spaniels kunne ikke klare dette. Entusiaster, som stadig ønske de at bruge Spaniels til jagt, så sig om efter egnede hunde og dem var der bunkevis af i England, Irland og Skotland. Man importerede hunde, som var præmieret på Field Trials og kaldte dem i daglig tale FT Spaniels selvom de selvfølgelig stadig var og er Engelsk Springer Spaniel og Cocker Spaniel i stamtavlen. Da man i Danmark ikke kunne avle på dem og få stambogsført hvalpe i DKK, lavede man sin egen stambog DJR og sådan har det kørt i hen ved 20 år nu. Det har været en kæmpe succes. Der er mange tusind FT Spaniels, som hver dag giver deres ejere sublime oplevelser på tusindvis af jagter. Racerne bliver mere og mere udbredte og man avler stadig med Markprøver som det absolut vigtigste værktøj til udvælgelse af avlsdyr. Det har vist sig at være vejen frem. Det avler hunde som vil og kan gå på jagt. Senest, fra 2014 har Klubben for FT Spaniels indgået aftale med DKK om at man nu godt kan stambogsføre FT Spaniels under DKK. Hermed er ringen sluttet og FT Spaniels er nu fuldt anderkendt og det betyder også at vi kan stille med vore FT Spaniels på udenlandske prøver samt at vi kan eksportere hunde hvis det er aktuelt. To racer til jagt Der findes 2 racer: Engelsk Springer Spaniel og Cocker Spaniel. Begge racer findes ren avlede til jagt og det er disse, som i daglig tale kaldes FT Spaniels. FT Springer Spaniel er en mellemstor hund.Det er adrætte hunde, som er rektangulære og med meget bevægelig ryg. De findes hovedsagelig i 2 farver sort/hvid og brun/hvid. Man kan også en sjælden gang have tanfarvede markeringer ved øjenbryn, hale og ved poterne. FT Cocker er lidt mindre og mere kompakt, men ellers ligner de hinanden bortset fra at Cocker findes i et utal af farver. Både ensfarvede, tofarvede og trefarvede. Spaniels er skabt til at jage under bøssen som en stødende hund. Dvs. at de afsøger et område til siden og foran jægeren og støder (flusher) fugle og hårvildt spontant, men aldrig længere væk end at jægeren selv kan skyde de fugle eller det hårvildt det stødes. I praksis skal de søge indenfor ca 15 m. Når man bruger en Spaniel sådan kaldes det rough shooting og det er den traditionelle måde at anvende Spaniels på. Det er også sådan Markprøverne foregår. Som rigtig jagt, med flush, skydning af fugl og apportering. Kravene til en jagthund som kan dette er mange. Spaniels skal være meget lette at træne. De skal have evne til at arbejde hurtigt, intens og med store energi udladninger i stadig kontakt med føreren og på kommando, udvise ro ved opfløj, ved skud og hvis de i øvrigt ønskes af jægeren. Disse krav har gjort, at Spaniel også er yndede jagthunde for konsortie jægeren, som har en ideel hund til at finde vildt, når han ”går igennem” og en lige så ideel hund til apportering, når det kræves.At Spaniels er avlet til det korte søg i kontakt med føreren, kan udnyttes til at jægeren har en hund han altid ved hvor er, hvis han har trænet dette. Træner han det ikke, har han en hund, som går langt større, men stadig oftest holder sig i såten og finder fugle. Og ofte vender tilbage for lige at sikre sig at ”far er med”. På jagter, hvor der ikke er alt for mange fugle, kan dette være ok. En sådan Spaniel går dog nemt varmt på terræner hvor der er mange fugle, hvis den ikke kan holdes kort og i hånd. Det er i høj grad Spaniels fortræffelige egenskaber på konsortie jagter, den gode kontakt til føreren, at den er let at træne samt den bekvemme størrelse, der har ført til den store succes. Dog må vi aldrig glemme, at det er udvalgsavlen på Markprøvede hunde, der har skabt racen og for at bibeholde og udvikle de rette egenskaber er det også vejen frem. FT Spaniel som familiehund Enhver jagthund skal også kunne fungere som familiehund. 90% af hundene holdes som jagt og familiehunde og en race vil aldrig kunne forblive udbredt og populær, hvis den ikke også er en dejlig familiehund. FT Spaniels er kendt for at have det vi kalder et ”tænd og sluk” temperament. Dvs. at der er fuld knald på når man er ude og træne, lufte hund eller på jagt, men at de er rolige, når det kræves og når de er inde i boligen. Dette skal naturligvis støttes med træning, gode vaner og faste retningslinjer. Ellers er FT Spaniels charmerende og livlige hunde som gerne deltager i familiens gøremål, modtager gæster med glæde og altid forstår at charmere sig ind til lidt nussen og kælen. Venlige, søde og kønne…. Og det er samtidig racens akilleshæl. Mange der møder sådan en hund i hjemmet hos jægere tænker: Den er da dejlig, sådan en må vi have. Og ja, hvis man går på jagt, vil træne og arbejde med hunden er det er godt valg, men gør man ikke det er FT Spaniel ikke det rette valg. Uden aktivering, træning, jagt og konsekvent opdragelse, kan den godt blive hyperaktiv og for anstrengende i huset. En FT Spaniel er let at træne til jagt. Søg og apportering er noget der ligger meget let for den. Det skal naturligvis trænes, men det går ofte som en leg. Så det de skal lære er lydighed og grundtræning. Alle de klassiske discipliner: Sidde, komme når man kalder, gå pænt i snor og uden osv. Det med at gå pænt i snor, kan godt være noget af det vanskeligste at lære en Spaniel. Det er som om det er imod en FT Spaniels natur at gå og ikke lave andet end at gå. Den må undersøge alt og der er altid mere spændende længere fremme. En FT Spaniel gør normalt ikke meget. Faktisk dumpes hunde der har lyd under markprøver og det betyder også ofte, at de tages ud af avlen. Men igen, dette skal naturligvis understøttes af opdragelse. FT Spaniel er ikke en god vagthund. Det bliver højest til lidt gøen, når nogen nærmer sig huset eller ringer på, men generelt er alle velkomne.
  8. Vi ved alle at loven siger at det tidligste tidspunkt man må tage en hvalp fra moderen på er 8 uger. Det er det samme for en GD som for en mini pudel. Alt andet ville også væreumuligt at administrere. Det tidligst lovlige tidspunkt er jo lisom også blevet det mest almindelige, men er det også det helt ideelle? Jeg mener at et par uger senere ofte ville være bedre. De gange jeg har haft hvalpe mener jeg at kunne konstatere at hvalpe der blev hentet i 10 ugers alderen fik lidt mere opdragelse med fra moderen. Det virkede på mig som om de var mere klar til at møde verden. Hvad mener du?
  9. Som nogen ved, er jeg ved at skrive bog nr. 2. Denne bog kommer til at handle om hvalpe. Om det jeg synes man bør vide noget om som hvalpeejer. Men en ting er hvad jeg synes er godt at vide, noget andet er muligvis hvad hvalpeejeren synes? Bogen kommer til at dreje sig en del om, hvordan en hvalp oplever verden, f.eks. fysiske billeder på hvordan verden ser ud fra en lille hvalps perspektiv, hvordan det ser ud når en stor hund nærmer sig osv. Min bog skrives naturligvis ud fra mine egne forudsætninger dels som mangeårig hundeejer dels som adfærdsbehandler og instruktør. Men lægger jeg for meget vægt på hvad jeg gerne vil give videre ud fra mine erfaringer og har jeg for lidt med at det som hvalpeejeren lægger vægt på? Det er spørgsmålet.. Derfor vil jeg være taknemmelig for dine in put ift. hvad du har manglet af vide noget om, da du fik din første hvalp. Jeg skriver en del om opdragelse, mere end om formel træning, altså fornuftig grænsesætning, soignering, aktivering, holdning til opdragelse og om de ting vi som hvalpeejere kommer ud for, at hvalpen gnaver i alt, ikke vil gå videre på turen og sådanne almene ting. Der kommer naturligvis en del adfærdsstof med også, men altså, hvad ville du gerne have vidst?
  10. Jeg er en dyreglad og ansvarlig pige på 23 år der savner at passe hund ved siden af mit studie. Jeg kan klare alle former for pasning - jeg er ikke så kræsen. Jeg har læst på dyrepasserskole og har arbejdet i en dyrehandel i 5 år og ved en masse om hundeadfærd, ernæring, opdragelse osv. Jeg har også selv haft hund i 10 år. Og jeg savner det! Jeg tilbyder at komme ud og give din hund en god luftetur i vante omgivelser. Hvis I har en travl dag vil jeg også gerne fylde mad og vandskål op og give lidt kærlig omsorg i hjemmet. Hvis der er spræl i hunden tager jeg en bold med så vi kan lege og brænde noget krudt af. Jeg tilbyder også at passe din hund i mit hjem. Jeg bor sammen med min kæreste i en stor lejlighed på Frederiksberg, og har søerne som nabo. Der kan der gåes nogle dejlige aften og morgenture. Af længere ture, har vi også Frederiksberg Have i nærheden. Det afhænger selvfølgelig af din hunds aktivitetsniveau. Det er skønt at passe hund hjemme hos mig selv, for både hunden og jeg lærer hinanden rigtig godt at kende og det er dejligt at knytte venskaber på den måde. Jeg vil naturligvis gerne møde den og dig før selve pasningen, for at lære jer lidt bedre at kende. Jeg vil rigtig gerne passe din hund. Lille eller stor - gammel eller ung - aktiv eller doven. Jeg er sikker på at vi begge får nogle skønne og sjove dage ud af det! Jeg glæder mig til at høre fra jer!
  11. Hej i hytten, Blandingshvalp : Chihuahua - Japansk Spids Jeg skriver for at få nogle gode råd til følgende ting som jeg gerne vil opnå. Lidt om hunden, den trives til daglig sammen med 2 andre blandings hunde (hyrdehund/gul labrador) <- lille hund (hyrdehund/labrador) 6-7 år <- mellem størrelse tæt på normal stor hund. 1-2 år Den lille nye hvalp er cirka 8 måneder gammel, den kan sitte og gi pote. Normalt så leger den utrolig godt med den anden hund på 1-2 år, men de er jo også begge i teenage hvalpe stadiet. Oplever ofte at når man kalder på den, så kommer den hen til en men den kommer usikker hen og de sidste 1-2 meter inden den når hen så er den krybet ind som om den skal have skæld ud, dette skal den slet ikke, hvad kan man gøre for at få hunden til at føle sig mere tryg i flokken? Nu bor vi lidt ude på landet , så vi har masser af fri plads ude, dog er den ikke helt renlig endnu inde, den pisser og kan også lave bumme lum inde, men det sker mest når vi sover, så det er svært at tage den i gernings øjeblikket og sætte den uden for som da den var hvalp, har i nogle gode råd til dette, så kan kan komme det sidste stykke i sin renlighed? Og så hvis vi får gæster som har deres hund med på visit, så er den meget her kommer jeg og nu skal jeg "gø" og sådan være lidt bestemmende på en måde hvor jeg er bange for at det til sidst går galt, med vores egne hunde er der intet problem, vi har også 2 gård katte intet problem, men det er kun fremmede hunde som den tænder lidt af på, med vores andre hunde gik vi tit i hundeskoven, men jeg har været lidt tilbage holden med den her hund for at gå i hundeskoven for at møde andre hunde der da jeg ikke helt synes hun har været klar til dette. Men overvejer at tage derud, selvfølgelig i snor og se hvordan hun reagerer, vil det være nogen ide, selvfølgelig vil jeg holde hende i meget kort snor fra starten, og se om hun laver fremskridt når hun møder andre hunde ? // Hilsen den triste hunde ejer.
  12. Hej alle, Min veninde og hendes kæreste gik fra hinanden for godt et år siden. De havde 2 hunde, som de så delte mellem dem. Kæresten fik deres 2,5 årige Bullterrier. Han er nu uden sted at bo, og min veninde passer derfor Jackson, som han hedder indtil han finder et sted at bo igen. Men hun er syg og har angst og opgaven med begge hunde er lidt for meget for hende lige nu. Så hun leder efter en, som kan passe på Jackson til deres situation igen bliver stabil. Jeg tænkte jeg ville spørge herinde. Det kunne jo være der var nogen der havde overvejet at få en bullterrier, som ikke kender så godt til racen - som så kan få en 'hund på prøve' for at se om det kunne være noget. Han er en meget sød og kærlig hund, som i udgangspunktet kan med alle andre hunde, men han kommer virker ofte provokerende på andre hunde, (hvilket nok er meget normalt for racen, grundet deres fysiske bygning og bevægelser). Han kan med børn, men kan godt virke lidt overvældende på små børn. Han kan nemt gå i snor uden at trække, kan godt være alene hjemme og er generelt en ret nem hund. Personligt synes jeg han mangler lidt opdragelse og at han nogle gange fokuserer lidt for intenst på ting, men jeg kender ikke racen nok til at vide om det er et racetræk. Han er i øvrigt kemisk kastreret. Mvh Helene, på vegne af Ditte.
  13. Gæst

    Ny hvalp - råd søges!

    Hej alle sammen Jeg står og skal snart hente min nye hvalp, en lille Yorkshire Terrier på 10 uger, ved navn Alfred. Jeg glæder mig meget, men jeg har aldrig haft en hvalp før, og vil gerne gøre det hele så godt som muligt, og uden for mange fejl der kan påvirke ham senere i hans opdragelse, så jeg søger lidt råd og vejledning: Sove - hvor er det bedst at vænne hvalpen til at sove? Har fået foreslået en hvalpegård, hvori der er en kurv, lidt legetøj og nogle aviser, så jeg undgår at han tisser og pøller på gulvet. Hvad gjorde i/gør i med jeres hvalpe, og hvordan gik det? Jeg bor på 1. sal i en lejlighed, midt i byen. Er selvfølgelig indforstået med, at hvis jeg ser ham MENS han tisser på gulvet skal jeg skynde mig ned med ham, så han kan tisse færdigt udenfor. Men hvad gør jeg, hvis jeg f.eks først opdager at han har tisset til efter han er færdig? Hvordan viser jeg ham, at det ikke er ok? Eller skal jeg bare tørre op, og glemme det? Jeg er meget i tvivl, og søger derfor råd fra andre der har stået i samme situation. På forhånd tak!
  14. Gæst

    Renlighed

    Hej, Jeg har ny herinde, men faldt over dette forum, og tænkte nogle måske kunne hjælpe. Min søster og jeg fik i august sidste ord en hun cocker spaniel som delehund (vi bor i samme ejendom). Efter ca. 7 mdr., var hun renlig og det gik fint i 1,5-2mdr. Derefter gik det lidt skidt. Når hun er alene hjemme hos min søster bider hun i paneler eller tag fat i alt hvad hun kan komme i nærheden af, hvis min søster ikke lige har fjernet det. Samtidig kunne der være tilfælde hvor hun pludselig havde tisset i vores sofaer eller sin kurv. Vi har fra starten sørget for at hun har masser af legetøj begge steder (vi fik at vide af opdrætteren at det var en god ide så hun ikke bed i ledninger eller lign. Hun har så heller ikke bidt i ledninger). Vi var hos dyrlægen som sagde det nok var et dominans problem. Efter af have talt med dyrlægen, gik det op for os, at vi har været for søde ved hende. Vi har været konsekvente i forhold til opdragelse, men vi har ladet hende være i sofaerne, sove i sengene og min søster og vores forældre har de første mange måneder siddet med hunden på skødet. Dyrlægen mente derfor det kunne være grunden til hendes adfærd, da hun mener det er hendes måde at vise på at hun styrer. Dyrlægen sagde derfor vi skulle lave om på tingene, så hun ikke er i sofaerne eller sengene, og vi kunne leger og kæler med hende på gulvet. Vi har nu i 2,5 mdr. gjort som dyrlægen sagde, men har stadig problemer. I fredags (d. 2/8), gik jeg tur med hende om morgenen inden jeg skulle på job. Her gjorde hun alt hvad hun skulle. Da min søster så hentede hende 3 timer senere oppe hos mig, havde hun tisset lidt på gulvet, hvilket undre mig, da hun jo kun har været alene i 3 timer. Det skal dog siges, at det jo ikke er hver gang hun er alene hjemme, at hun tisser eller tager fat i ting som ikke er fjernet. Dyrlægen nævnte dog, at hun ikke mener, at det at hunden er delehund burde være et problem, da hun kender masser der har delehund uden problemer. Har også selv mødt folk i området som har delehund uden problemer. Derfor tænker jeg om nogle herinde her prøvet noget lign., og har nogle råd til hvad man kan gøre, for det er lidt irriterende, at vi hver gang vi går fra hende, skal dække vores sofaer til og fjerne hendes kurv, så hun ikke en dag har tisset i den. Tusind tak for jeres hjælp. Mvh. Mikkel
  15. Gæst

    Tager ikke ansvar for deres hund

    Min mor og min papfar anskaffede sig en Bomuldshund som nu er et halv år gammelt, men jeg mener ikke de tager ansvar for hunden eller opdrager den. Jeg har hidtil lært hunden at dække og sidde på komando, det er ikke min hund men jeg bor pt hjemme ved min mor og papfar mens jeg er under uddannelse. Jeg føler mig tvunget til hunden bliver nogenlunde opdraget, og lære basale ting som at sidde og dække på komando. Men hver gang jeg konfrontere dem med at det er mig der har lært hunden at dække og sidde, svare de at det passer ikke og at det er dem der har lært den det, og praler af at det er deres hund og jeg skal ikke blande mig, de går til hundetræning men det har ingen virkning på hunden, og jeg har spurgt om jeg måtte komme med, men de svare nej. Jeg synes det er synd for hunden, fx hvis de skælder den ud og den ikke aner hvad den har gjort fejl, jeg forsøger at lære ham hvad han ikke må, og hvad der er iorden, samt er det sådan set kun mig der lufter om cirka 50 minutter om dagen, men igen jeg kan ikke altid være der. Det irrtere mig at de ikke tager ansvar for hunden og dens opdragelse, og at de påtager dem rosen for det jeg har lært hunden, jeg har virkelig kæmpe med at lære ham bare disse to basale ting som at sidde og dække, da jeg ikke selv har haft hund har jeg lært det igennem hundebøger og internettet. Nogen ideer til hvad jeg kan gøre for at de tager mere ansvar for deres hund? det er lidt synd for hunden, for han er virkelig sød og livlig, og jeg vil gerne give ham det bedste, ved min mor og papfar mener det i en god tro men synes ikke det er iorden. Med Venlig Hilsen Den forvirrede!
  16. Ind imellem kommer vi til at diskutere om træning og opdragelse er det samme, hvilket det er for mange. Jeg tænker det kunne være lærerigt at debattere disse begreber, som vi definerer forskelligt. Om vi kalder det træning eller opdragelse er for så vidt ligegyldigt, men jeg skiller begreberne ad fordi der er stor forskel hos hunden på hvorvidt den bliver opdraget eller trænet. Forklaring følger. For mig er træning, når man former hundens adfærd hen mod at den kan udføre mere eller mindre formelle øvelser på givent signal. Opdragelse er, for mig, når man som hundeejer guider/lærer sin hund i hvordan den skal opføre sig i forhold til at lægge låg på sine impulser, høre efter sit menneske, slappe af, lade være med at jagte katte, ja at kunne begå sig i de situationer den kommer ud for at skulle klare, situationer der som regel går ud på at hunden udviser impulskontrol og undlader at udføre de uønskede handlinger, selv om den er motiveret for at gøre det. Under opdragelse hører også at hunden lærer at værdsætte samarbejde, kommer på kald, kan gå i line uden at trække og alle de ting, man normalt forventer, at en hund skal kunne, når den når en vis alder. Når jeg tænker formelle øvelser, tænker jeg, at man har en opstillet læringssituation, hvor man har besluttet forskelle ting, blandt andet tidspunkt, sted, indlæringsform, belønningsform, niveau mv. Man er forberedt, har udstyret klar og skal nu forberede sin hund, dvs. motivere den til at ville det samme. Hunden har fra starttidspunktet ingen intention om at gøre det, vi vil have den til. Den er ikke motiveret på forhånd, motivationen skal tilføres udefra, fra os. Tænker jeg derimod på opdragelse, tænker jeg, at man ofte står i en situation, man ikke har opstillet og derfor typisk ikke er 100% klar til at handle på. Hunden skal ikke først påvirkes af os til at være motiveret, dens motivation kommer indefra ud fra nysgerrighed, jagtinstinkt eller andet. Hunden er dermed 100% motiveret for at udføre en for os uønsket handling, før vi ved det. Hunden er allerede i gang med at udføre den uønskede handling før vi når at reagere. Dette mener jeg er en afgørende forskel på træning og opdragelse simpelthen fordi vi arbejder med hhv. en umotiveret hund hvor vi kontrollerer motivationen og en allerede stærkt motiveret hund, hvor vi ikke har kontrol over motivationen. Derfor mener jeg, at disse to situationer skal gribes anderledes an, uanset hvad vi kalder det: Træning eller opdragelse. Hvad mener I?
  17. Kalokagathia

    Barn og egen hund

    Familien hjemme hos os består af Mor Emma, Mor Tenna, vores datter Dana på 4,5 år, vores to hunde og to katte. Det er skønt og vi nyder det Dana har et stykke tid snakket om, at hun gerne vil have sin helt egen hund. Hun er meget interesseret i at være med til at træne, gå ture, nusse etc., men hun er selvfølgelig alt for lille endnu. Jeg har sagt noget om, at det kan vi kigge på, når hun skal konfirmeres. Men hvornår er et barn egentlig stort nok til "egen" hund? Altså, vi ville selvfølgelig stå med ansvaret for gåture og opdragelse, men det skulle være sådan at Dana kunne være den primære træner og selv holde styr på vovse på gåture (i selskab med en voksen). Vi har absolut ingen aktuelle planer, men jeg vil meget gerne høre andres erfaringer og inputs Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at jeg ville ELSKE det, hvis hun også blev bidt af hund og ville med til træning, konkurrencer etc.
  18. Gæst

    Problemer med hvalp

    Vi fik for cirka 2½ måned siden en hvalp der på det tidspunkt vi fik ham var 3 måneder gammel, så nu er han 5½ måned gammel, men fordi vi fik ham så sent er han først begyndt til hundetræning i denne alder, hvilket jeg er klar over der er for sent. Vi er begyndt at få nogle problemer med ham da han har nået denne alder på 5½ måned. Når vi går tur med ham fare han frem og tilbage foran os, og tit er vi ved at snuble over ham for ikke at træde på hans små poter, han er en bomuldshund og er derfor ikke særlig stor. Han trækker helt vildt, og reagere ikke når vi giver ham ordre, at tække i snoren hjælper ikke, heller ikke at stoppe og vente til snoren er slap eller han kigger på os, han ignorere os og snuser til noget andet og er ligeglad. Han går i sele fordi at hvis snoren er i hans halsbånd hvæser han nærmest efter vejret, fordi han trækker i snoren. Derudover tør vi ikke slippe ham løs uden stor, hvis han ikke er i vores indhegnede have, hvis vi slipper ham løs uden for den indhegnede have, stikker han med det samme af og fare ind i de andre haver, fordi han er så nysgerrig, men han reagere ikke når vi kalder på ham. Derudover er han begyndt at gø meget uden grund, man kan sidde i sofaen og se tv eller sidde med en bog m.m. og pludselig begynder han at gø ustyrligt, vi beder ham stoppe og siger han skal være stille, men vi ved at han gør det fordi han vil lege med os, for når vi går hen til ham løber han væk og gøer videre og logre med halen. Han forstår ikke vi vil have ham til at tie stille, og jeg ved ikke hvordan vi får ham til at holde op. Han er også begyndt at gå efter toiletpapiret på toilettet, vi skælder ham ud når han gør det og han ved udmærket godt at den er gal når han gør det, kan man se på ham, men alligevel gør han det måske et par timer senere. Han springer også ustyrligt op af os og gæster hvis vi fx kommer hjem fra arbejde, vi plejer at skubbe ham ned på gjorden igen og sige "nej" og forsætter med dette, men han forstår det ikke rigtigt, vi har også forsøgt at vende ham ryggen, men dette hjælper heller ikke Han er en hund der godt ved når den er gal og han ved godt når han gør noget han ikke må, men han er alligevel sådan en ballademager at det er svært at vide hvordan man skal få ham til at forstå han skal stoppe, han er begyndt at komme i den alder man virkelig skal være efter ham, ser man bort fra disse ting er han en rigtig sød og dejlig hvalp, med krudt i røven, der altid er glad. Det skal lige siges at det ikke er mig der har ansvaret for hunden, da det er mine forældres, men jeg er den der tager mest ansvar for hans opdragelse, så det er ikke mig der ejer ham! De går til hundetræning med ham men jeg ser ingen fremskridt Håber i kan hjælpe...
  19. Gæst

    Gø-helvede & "dørmand" rollen!

    På den igen... Nu er Siku ca 1½ år gammel. Er blevet mere rolig og nemmere at holde kontakt med/aflede. Dog er han begyndt at gø (mere end han gjorde før) af andre hunde. Vi er en mindre flok som mødes hver dag, 6-7 hunde i forskellige aldre(flest unghunde, hanner). Når andre hunde(specielt de større hunde)leger brydeleg eller kæmper om pladsen i flokken, stiller min hund sig ved siden af og gøer i et væk. Han forsøger at stoppe deres leg/kæmpen. Det samme sker, hvis een hund bliver "jagtet i leg", så starter gøeriet. Kan ikke finde ud af om det er jalousi(min hund vil lege med?) eller om min hund vil stoppe de andres leg, evt pga han tror leg er alvor? Al gøeriet skaber kun endnu mere uro i flokken. Andre hunde blander sig, gøer af min hund og så forstærker det sig til snerren og vise tænder! Jeg har selv forsøgt at sige Nej, give min hund snor på og gå væk fra situationen. Og tage min hund væk, aflede ham med nusseri, så han bliver stille. Intet hjælper. Pt har en "påtaget" sig en "dørmand rolle". Han gør intet, han gøer kun. Stopper med larmen, når de andres bryde leg/kæmpen afslutter. Ellers fungere han rigtig fint i denne flok. De snuser rundt, leger lidt løbelege og graver huller. Gode råd modtages gerne Hvordan får jeg trænet dette væk? Er det usikkerhed? Er det "opdragelse" af andre hunde?
  20. Jeg er ganske vist i god tid, da vores lille familie først skal anskaffe os en hund til næste år. Men ikke desto mindre ville jeg gerne høre lidt input til vores overvejelser. Vi er to voksne og to børn på 9 og 5 år. Det har længe været et ønske for os at få en hund, og vi overvejede at anskaffe os et lille pelset familiemedlem sidste sommer. Men grundet blandt andet arbejdstider på det tidspunkt og også børnenes alder, så valgte vi at vente lidt. Det var også med i overvejelserne, om det skulle være i den kommende sommerferie, men da både min mand og jeg lige er startet i nyt job, skal vi have fundet en daglig rytme med det, så har vi som nævnt valgt at vente til næste sommer. Og nu kommer vi så til grunden til, at mit indlæg er placeret herinde hos jer, der ejer spaniels. Jeg har altid været overbevist om, at når vi skulle have hund, så skulle vi have en cocker spaniel (jeg er vokset op med blandt andet springer spaniel, FT spaniel og kleiner münsterlænder, og er i det hele taget ud af en jægerfamilie, så jeg kender godt til jagthundens natur og behov). Og jeg er også til fulde klar over, at en cocker spaniel - yndig som den jo er - på ingen måde er en skødehund. Vi har netop valgt at vente med at få hund, til vi er sikre på, at vi kan være ordentlige hundeejere, sådan som vi gerne vil være det - og sådan som vi mener, at hunden har behov for. Vi har stadig andre racer med i overvejelserne, bl.a. dværgschnauzer (som jeg har hørt meget godt om), og derudover bliver man som børnefamilie og førstegangs-hundejere af en eller anden grund pr. automatik altid anbefalet at få en cavalier king charles spaniel. Jeg kender da også to, og det er nogle herlige og usædvanligt venlige hunde, men ikke mindst den udprægede sygdomshistorie ved racen skræmmer mig lidt. Men racen er da med i vores overvejelser stadigvæk. Som sagt er jeg klar over, at en cocker spaniel skal aktiveres, bruge både krop og hoved osv., men både fra folk, jeg kender med cocker spaniels, og også hvad jeg kan læse mig til, så får jeg meget forskellige meldinger om både temperament og aktivitetsbehov. Jeg kan konstatere, at cocker spaniels er udsat for en del fordomme - eller det håber jeg da i hvert fald, at det blot er. Flere har sagt til mig: "Så får I godt nok jeres sag for, for de kan være aggressive og skal virkelig have en fast opdragelse". Tilsvarende har jeg også fået at vide, at det ikke er en god race til børn, netop fordi de skulle have tendens til aggressivitet. Her taler jeg ikke om "rage", som er en helt anden snak, men mere om, at det efter sigende er en udbredt opfattelse, at det er en tendens i racens temperament. Samtidig kan jeg jo både læse og høre mig til, at den skulle være meget god til børn, skønne familiehunde og et venligt gemyt. Jeg er godt klar over, at det selvfølgelig handler om, hvordan børnene opfører sig i forhold til hunden, men det var mere for at høre jeres oplevelser med cockere - om tendens til aggressivitet er noget, I oplever? Hos vores hunde i mit barndomshjem har jeg aldrig oplevet noget lignende - tværtimod husker jeg altid kun mildt, venligt, roligt og "nervefast" spaniel-temperament, så det har jeg altid forbundet spaniels med. Og det er da også den form for grundlæggende, afbalancerede temperament, som jeg eftersøger hos vores kommende hund. Men er det mig, der er galt på den, når jeg forbinder et sådant temperament med en cocker spaniel? I forhold til aktivitetsbehov, så har jeg både hørt om cockere, der trives fint med tre daglige gåture og lidt fodersøg i haven og almindelig træning suppleret med 1-2 meget lange ture uden snor i skov eller ved strand om ugen. Og samtidig har jeg hørt fra flere, der nærmest efterlader indtryk af, at de hver dag bliver nødt til bruge 4-5 timer på direkte aktivering af hunden og gå mindst 10 kilometer om dagen, for at den ikke kravler på væggene. Jeg er klar over, at hunde også inden for samme race er forskellige. Men alligevel har det efterladt lidt eftertanke, at så mange skriver og fortæller om cockere, der nærmest skal aktiveres uafladeligt for ikke at være helt umulige. Vi ser absolut en hund som et kommende "rigtigt" familiemedlem, som skal have opfyldt sine behov, men jeg vil nu også stadig gerne have tid til mine børn indimellem Umiddelbart tænker jeg, at vores hverdag med en hund ville se således ud: Morgen: Gåtur, aktivering, gå fri til at snuse i skoven osv. - 45 min. Alene hjemme 5-6 timer Eftermiddag: Gåtur, aktivering, træning i haven, evt. spor - 1 time Aften - tilsvarende som ovenfor - 45 min. Derudover forestiller jeg mig, at maden primært vil blive serveret i "aktiveringsform" - enten som fodersøg i haven, eller på anden vis. Vi vil selvfølgelig gå til træning - både i almindelig lydighed, men også muligvis jagttræning på et senere tidspunkt. (Jeg har ikke selv jagttegn, men har da overvejet at få det, da det måske nok ligger i generne hos mig - men uanset hvad kunne jagttræning godt være en oplagt mulighed). Jeg vil gerne træne hunden til at kunne "tænde og slukke" - som jagthunde jo ofte kan. Altså, at den er "på", når vi gør noget af ovenstående, men at den til gengæld så også kan være nogenlunde rolig indendøre, når vi laver andre ting. At den godt kan finde ud af bare at ligge i sin kurv lige så stille en gang imellem. Og at den ikke står på hovedet af os alle, hvis man en enkelt dag rent undtagelsesvis blev nødt til at nøjes med lidt mindre. Men jeg er altså blevet lidt forvirret af alle de forskellige meldinger om en cocker - muligvis er jeg bare blevet skræmt af historier fra cocker-ejere, der gerne vil sikre, at man ikke anskaffer sig en cocker alene på grund af dens bedårende udseende, hvilket da også er et absolut ærværdigt formål. Jeg følte nok egentlig bare, at jeg godt vidste, hvad jeg gik ind til, men nu er jeg alligevel kommet i tvivl. Håber I kan komme med lidt input til mit lange - og vist også lidt rodede indlæg.
  21. Gæst

    NØDRÅB

    Vi er 2 labradoreblandings hanhunde . vores mennesker har været involveret i en ulykke og kan ikke længere tage vare på os. Vi er godt 3 år og har altid været sammen. (dyrlægen anbefaler vi forblir sammen) Vi er udehunde og meget aktive. Vi er vandt til at bo i en stald og hundegård. Vi kan gå i snor. Ellers trænger vi til en del opdragelse, men vi vil gerne lære. Er der nogen som har energi og plads til os blir vi rigtig glade. Hvis ikke blir vi nemlig aflivet. Hjælp os.( Janni Kusk)
  22. Gæst

    Det der med at være alene

    Hej folkens Jeg har en schæferhvalp på fire måneder. I forbindelse med hendes opdragelse, har jeg et spørgsmål Når jeg går fra hende, får hun altid godbider smidt ud på gulvet og et hult kødben med leverpostej eller andet godt indeni. Så har hun noget at få tiden til at gå med. Nogle gange går det bare super godt, hun har ikke lavet noget ballade, andre gange kommer jeg hjem til noget ødelagt. Når jeg går, piber hun ikke, hun er nemlig meget fokuseret på det dersens guf jeg har efterladt. Så langt så godt. Det der frustere mig er, at når hun ødelægger ting, så har jeg svært ved at definere om det er fordi hun er hvalp og bare laver narrestreger eller om det reelt er fordi hun er ked af være alene. På en eller anden finurlig måde, kan hun tage ting på vores spisebord, sofabord, ja sågar på vores reoler. Jeg har gode erfaringer med at gå en tur med hende, hvor jeg lægger lidt sporarbejde ind i, så er hun godt træt i hovedet. Der er bare den knast ved det, at ofte kan jeg ikke gøre det, så det passer med jeg går en halv efter pga. en lille datter jeg også skal sørge for, inden vi går...også går tiden jo. Har i nogle forslag til hvordan jeg kan løse problemet? Skal jeg starte forfra? Nogen der ved hvor jeg evt. kan fremskaffe videokamera til at optage hende? Håber at høre fra nogle af jer
  23. Gæst

    Loppebider og snuser i skridt

    Jeg/vi har den dejligste dreng på 3 år. Han er 1/4 Labrador, 1/4 Golden retriver og 1/2 Berner sennen. Vi fik ham fra en anden familie for ca. 1/2 år siden. Han fik slet ikke opmærksomhed nok hvor han var, der var simpelthen for mange om buddet, så at sige. Når det så er sagt, så har han det dejligste sind, er meget blid og venlig. Har aldrig hørt ham knurre eller set ham blotte så meget som en enkelt tand. Han finder sig i det meste og går bare sin vej, hvis han ikke gider. Da vi fik ham, var han en stor undskyldning for sig selv og sagde aldrig en lyd. Opdragelse havde han ikke for meget af og nogle kommandoer havde han aldrig hørt før! Nu hvor han efterhånden er faldet godt til er han blevet rigtig god til mange (nye) kommandoer og han vil meget gerne gøre det rigtige! Han har dog et par ting, som jeg har svært ved at få ham vænnet af med! 1: Hans største hurdle er at han loppebider/napper! Det er ikke et bid og det gør heller ikke ondt, det er bare skide irriterende. Han gør det aldrig ved os, det er kun bestemte mennesker, og oftest dem som ikke er fysisk stærke eller ikke er ret gode til at sætte sig i respekt. Når han gør det, så får han skæld ud og får besked på at lægge sig, indtil jeg/vi bestemmer at det er nok! Jeg har læst mig frem til at det er normalt for små hvalpe at gøre det (jeg er dog aldrig stødt på det)! Er det noget i har prøvet og har noget erfaring med og hvad er det bedste middel? 2: Den hund er MEGET interesseret i damer og kommer der et dejligt dameskridt i huset, så skal der snuses og snuses og snuses. Han har sindssygt svært ved at lade være! Mon det kunne afhjælpes af en kasteration? 3: Affødt af punkt 2, så skal det siges at han lige har fået konstateret en forstørret prostata, pga. seksuel ophidselse, som ikke vil lægge sig igen. han dryppede fra penis, men det er der styr på lige nu, med medicin, men jeg overvejer en kemisk kasteration... Bare for at se hvordan han bliver og måske derefter en almindelig kasteration, hvis effekten af den kemiske er god og måske kan få hans lyster bare lidt på plads! Et eller andet sted er det jo skide synd, at han skal forholde sig til en masse instinktivt, som han ikke rigtig kan gøre noget ved!! Har nogen noget at byde ind med, så hører jeg gerne! Erfaringer og tips imellem dyreelskere :hjerte:
  24. SKAMMEKROGEN Nu har Lux så lært, at være sød
  25. Så har jeg trods grum influenza symptomer været ude at hente det nye kapryl som skal blive min nye ven. Dyreinternatet sagde han var sund og rask og gennemtjekket. Vel hjemme ligger jeg mærke til at han kører rumpe hen af græsset flere gange, han ser også lidt hævet ud bagtil, kunne godt frygte hans analkirtler var fyldte, men kan ikke selv finde ud af at tømme dem. Jeg kunne ikke få lidt foder med hjem, af det han plejede at få. Det ville de ikke bruge penge på, sagde de. Det var for dyrt. Vel hjemme opdager jeg at han har filtknuder OVER ALT, hans ben er rene filtknuder, hans ører er klumper af filtknuder og hans pels på halsen er helt sammenfiltret. Har ingen trimmer og tror der skal beroligende til for at trimme ham. Jeg må se om jeg kan klippe det væreste af i morgen, har ingen penge til dyrlæge før i august. Troede virkelig interatet havde sørget bedre for ham. Han har også rigtig mange tandsten. Nå vi lukker ham ud i haven hos min mor, den er fint indhegnet, der går ca 5 minutter, så hopper han over hegnet, ganske inponrende, og så stikker han ellers af for fulde gardiner ud over markerne, langs vejene og panikken breder sig. Han har tydeligvis aldrig lært indkald eller nogen form for opdragelse, han reagere slet ikke på sit navn. Vi var fire mennesker til at forsøge at fange ham i over en halv time, da det endelig lykkes min lillebror nærmeste at kaste sig over vilddyret. Nu er han buret forsvarligt inde i huset :slem: Ca to minutter senere opdager han at der ligger et pose brød på køkkenbordet, den hopper han op og snupper. Lige nu ligger jeg i min seng og hoster og sprutter, mens hans traver rastløst rundt. Ak ja, han skal nok give mig noget at lave de næste lange tider, han har tydeligvis været vant til at passe sig selv. Men han er meget meget sød og glad og kærlig og har allerede puttet tæt og givet nysser. Der er intet ondt i ham.
×
×
  • Tilføj...