Hop til indhold

Hund ryster sig meget


Retrieveren
 Share

Recommended Posts

Jeg har altid vidst at Barney havde det med at ryste sig efter en ubehagelig oplevelse, men er begyndt at ligge mærke til at det faktisk sker flere gange om dagen at han "ryster pelsen på plads." Altid efter at han har været opsat på noget eller ivrig efter noget, eller sådan ophidset agtig.

 

Kan lige give nogle eksempler:

Hvis vi er ude og gå tur og vi har passeret en anden hund ryster han sig bagefter. Har forbundet det med at han bliver usikker, hvilket jeg også stadig lidt tror, men samtidig vil han vildt gerne hilse, så er faktisk blevet lidt i tvivl om han ikke også bliver meget glad/ivrig for at ville hilse på den anden hund. Men lidt usikkerhed tror jeg nu der er indover, det synes jeg at jeg kan se på hans kropssprog.

 

Hvis vi går tur, og går forbi vejen ned til fodboldbanen (hvor vi tit spiller bold eller træner), så begynder han at gå og kigge op, kigge ned af vejen og kigge op igen. Han fortæller med alt tydelighed at han gerne vil derned. Hvad enten vi går derned eller går videre (og han ikke kommer derned) ryster han sig når han er klar over hvilken retning turen tager. Lige som om at når spændingen er udløst så skal pelsen lige på plads.

 

Hvis han går i snor og bliver meget optaget af en duft. Eks. et spor efter en tæve eller et dyrespor eller andet. Hvis jeg så stopper op så snoren bliver stram så kommer han straks hen til mig og ryster sig, ligesom om at han lige skal have lagt ophidselsen efter at have været meget optaget af sporet. Det sker kun hvis han har været meget fordybet i sporet. Ligesom om at han lige havde glemt verden omkring ham, og da snoren minder ham om den, så skal han lige have pelsen på plads igen.

 

Den anden dag var jeg lige gået ind forbi mine forældre (bor ikke så langt herfra). Det er ligesom Barney´s andet hjem, han bliver af og til passet deromme, og er altid med deromme hvis vi er der, samt han boede der en kort periode som lille (sammen med os). Jeg står i gangen sammen med Barney, og snakker med min mor. Barney står bare op og venter i gangen, henne ved døren. Han står helt stille og er helt stille. Altså står han bare og "slapper af", hvilket han så ikke gør, da han helst ikke efterlades der (selvom det altid kun er et par timer af gangen han bliver passet hvis vi skal noget han ikke kan komme med til). Men han står stille og står egentlig bare og venter. Da jeg så går derfra (vi var der nok i 5 minutter), så ryster han sig da vi kommer ud på vejen og begynder at gå derfra.

 

Eller hvis vi går forbi vejen mine forældre bor på, så ryster han sig også hvis han finder ud af at vi ikke skal derind idag. (Han vil helst videre for det betyder lang gåtur hvor man får lov at løbe frit ved søen).

 

Det skal lige siges at han altså bliver behandlet ordentligt ved mine forældre :D og han bliver altid glad for at se dem. Han vil bare HELLERE på gåtur :blink:

 

Så det er lige som om at han har brug for at ryste pelsen på plads når han har fundet noget spændende/interessant eller har givet klart udtryk for et ønske, eller hvis han bare sådan er kommet lidt ud af hans ellers rolige sindsstemning.

Jeg har førhen kun oplevet hunde som rystede sig hvis de var utrygge og skulle ryste en træls oplevelse af, så at sige. Men Barney gør det bare hver eneste dag, og må ærligt indrømme at jeg absolut ikke synes at han ligner en hund som lider, virker trist osv. Han virker tværtimod som en hund der egentlig hviler godt i sig selv, stadig er ung og har meget at lære, men som tager nye ting med åbent sind. Han er god til børn, andre dyr osv. og virker til at være en meget afbalanceret hund. Det eneste han virker lidt usikker omkring er andre hunde i gåturssituationen (ikke til træning hvor der er mange hunde, det rører ham ikke, bortset fra at han synes de er spændende). Han er heller ikke en hund som nemt stresser. Han gider godt lege bold men efter nogle gange kan man hente den selv. Han tænder slet ikke højt på bold eller andet. Jeg vil beskrive ham som ung og manglende erfaring, men som en hund der hviler i sig selv, er afbalanceret, rolig og nem. En hund som har en rigtig god tænd/sluk knap og som bare er rigtig dejlig retriever agtig.

 

Han kan også af og til godt bare ryste sig på en gåtur uden at jeg kan se nogen som helst grund. Altså at vi bare kommer gående og pludselig ryster han sig lige.

 

Er der andre der har oplevet så meget rysten? Tænker at han måske har fundet ud af at det dæmper ham selv, efter at han har været ophidset. Lidt ligesom de hunde der gaber for at dæmpe dem selv.

Jeg ser det ikke som en problemadfærd, da jeg slet ikke kan se at han virker skidt i situationerne (kun med fremmede hunde, og det arbejder vi på). Så tænker ikke at det er noget jeg kan/vil ændre. Undre mig bare over det, for har ikke set det ved andre hunde før.

Har I oplevet det?

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er præcis sådan jeg også har oplevet det med andre hunde. At de ryster de dårlige oplevelser af sig.

Barney bøvlet slet ikke med ørene, ikk engang om sommeren hvor de er meget i vand og derfor fugtige. Og har slet heller ikk indtryk af at det klør. Og kan nærmest sige på forhånd hvornår han ryster sig.

Ja ja, ved godt jeg ligger mærke til ALT hvad den hund gør :D

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg plejer egentlig at rose cookie når hun gør det.. hun kan gå med halen helt trukket op og være bange, så nusser vi lidt og når hun ryster sig siger jeg "ryste ryste ryste" og så "dygtiig". Og så er hun okay igen. Det samme med hidsighed. "Kan du lige RYSTE det af dig!" Og så er hun fin igen. :)

Jeg synes bare det er positivt at de har den metode, selvom det tog mig nogle år at regne sammenhængen ud.

Er det fordi du synes han gør det alt for meget og du er nervøs for at der er noget mentalt galt?

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for svar :-)

 

Altså det genere mig jo ikke. Jeg undre mig bare fordi jeg ikke har oplevet det før, andet end hunde der har været i en presset situation. Men synes bare ikke at det virker til at han kun gør det efter ubehagelige situationer.

 

Jeg tænker umiddelbart at han bare er blevet forstærket for at ryste sig når han har været ophidset, og at det så bare har flyttet sig til andre former for ophidselse. Jeg tænker i hvert fald ikke at han er utilpas hver gang han gør det.

 

Ville bare gerne hører om andre har oplevet det før :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jack gør det samme. Han er meget usikker og viser det desværre i udfald og hvis man ikke når at bremse ham så er der ingen kontakt, men uanset om det går fint eller skidt så ryster han altid sig også er han hel fin igen. Jeg roser nogle gange men kommer tit i tvivl om det er korrekt af mig. Jeg

kan også finde på at sige:" ryst dig lige" og han er altid okay bagefter. Han fokuserer for "meget" på "target" (i træning, andre hunde, suspekte mennesker) og det er aldrig ovre før han har rystet sig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ser det også som at "ryste en usikker situation af sig" - lettelse/afklarethed - eller en ny start, så at sige.

 

Barney er måske lettet i en situation som du beskriver, hvor han ikke ved om han skal ned og lege eller ej, eller om han skal passes/blive hos forældrene eller om han skal gå tur. Når han så får svaret, er det dejligt lige at ryste den "bekymring" af sig. Jeg skriver bekymring i gåseøjne for det er nok mere bare at han ikke ved, hvad præcist der skal ske. Nu er han afklaret, og så ryster han sig lige for at komme videre - en ny start.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for jeres svar.

 

Jeg vil selvfølgelig helst at han har det godt hele tiden. Men det føler jeg egentlig også at han har. Han ryster sig bare meget. Idag eks. var jeg på gågaden med ham. Skulle op af nogle trapper for at komme op til gågaden. Barney var glad og ivrig fordi han næsten lige var kommet ud af bilen. På vej op af trappen spæner han afsted, men jeg begrænser ham ved at holde tilbage i snoren så vi kommer langsommere op end han gerne vil. Da vi når op ryster han sig igen.

 

Jeg ser det mest som at han dæmper sig selv, ligesom hunde der gaber for at dæmpe sig selv. Nå ja, vi får jo nok aldrig et svar :D

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes ikke det er noget, du skal bekymre dig om :-)

Eris bruger MANGE dæmpende signaler, og i starten kunne jeg ikke helt finde ud af, om det var fordi hun var så stresset, at hun gjorde det.. Eller om hun netop ikke var stresset, fordi hun gjorde det.. Jeg synes det er positivt, at hunde er så gode til at dæmpe sig selv og andre hunde.

Eris ryster sig i de samme situationer som Barney, hun er så bare enormt ivrig.

Når hun har rystet sig, så slapper hun bare af og nyder turen :-)

Gid at vi mennesker også bare kunne ryste ‘stressen‘ af os ;-)

Jeg ville bestemt ikke kategorisere Eris for nervøs, selvom hun ryster sig. Tværtimod er hun enormt selvsikker ;-)

Min kæreste og jeg viser mange dæmpende signaler til Eris, og det får hende til at slappe meget af herhjemme..

Jeg elsker at kommunikere med Eris ved at smaske, kigge væk og gabe :-) Hun sender mig altid signaler igen.

Hvis vi skændes herhjemme prøver hun også at dæmpe os :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

 

Jeg ser det mest som at han dæmper sig selv, ligesom hunde der gaber for at dæmpe sig selv. Nå ja, vi får jo nok aldrig et svar :D

 

Rysten er ikke en dæmpen af hunden selv. Det er som doberfan skriver indledningen til en "ny start", hvorefter hunden igen er i normaltilstand efter at have været i konflikt.

En eventuel dæmpen af sig selv ville bestå af beroligende adfærd som f.eks. at slikke poter, som kan frigive endorfiner der giver velvære.

 

Muligvis siger du tomato, tomato, men det er ikke det samme..

En hund i spænding (konflikt) kan være i stadiet lige inden den rejser børster og den "irritation" der derved opstår i huden skal i balance igen og dette sker ved at hunden ryster pelsen. Dette gør den først, når den er færdig med oplevelsen.

 

Hvis en hund ryster sig meget når den har sele på ville jeg overveje om det kunne være selen som generer når der bliver holdt tilbage/trukket i linen, dette vil også kunne få en hund til at ryste sig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Eris mange tak fordi du har delt dine erfaringer med mig. Det er rart at høre om andres erfaringer og vurderinger. Og sikke nogle spændende iagttagelser du har gjort dig :-)

 

Ninjamor: jeg forstår bare ikke hvorfor han skulle rejse børster ved mine forældre, fordi vi ikke lige går den vej han synes osv. ?

Altså han er en hund som nemt rejser børster (specielt da han var lille gjorde ham det meget), som om det bare er en stor del af hans kropssprog. Nu da han er stor gør han det kun hvis han får øje på en hund hvor han er usikker på dens intentioner.

Det er ligegyldigt om han har sele på eller ej, for i starten troede jeg også selv det var selen. Men det har altså ingen betydning. Og har investeret i en rigtig god sele.

Jeg tænker at når hunden har haft det "skidt" så ryster den sig. Men det harmonere bare slet ikk med hvordan jeg ellers oplever barney. Jeg oplever ham slet ikke som en hund der er i konflikt med sig selv. Helt ærlig så tror jeg det er tillært adfærd. Han har rystet sig efter at have passeret andre hunde på gaden (hvor han var usikker og havde det "skidt",) og så fik han det dejligt efter at have rystet sig. Så når han bliver ivrig, ophidset osv i andre situationer, så har han overflyttet rysten til de situationer.

Sådan oplever jeg det. Men det kan være jeg tager fejl. Har bare aldrig oplevet så meget rysten ved en hund før, og synes det er helt ved siden af at en hund som barney gør det, da han bare virker super stabil i hovedet. Og har da før haft en hund som var endnu mere panik slagen for eks. at blive efterladt (internat hund). Han rystede sig aldrig når spændingen blev udløst og han fik lov at komme med på eks. Ferie. Og han var så bange for at blive efterladt at han nægtede at spise noget som helst og han var ellers madglad. Det ville give bedre mening hvis han havde rystet sig. Skal lige siges at han sagtens kunne være alene hjemme. Det var når vi begyndte at pakke bilen at han vidste at der skulle ske noget.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ninjamor: jeg forstår bare ikke hvorfor han skulle rejse børster ved mine forældre, fordi vi ikke lige går den vej han synes osv. ?

 

Det er også derfor jeg refererer til selen.

 

Altså han er en hund som nemt rejser børster (specielt da han var lille gjorde ham det meget), som om det bare er en stor del af hans kropssprog. Nu da han er stor gør han det kun hvis han får øje på en hund hvor han er usikker på dens intentioner.

Det er ligegyldigt om han har sele på eller ej, for i starten troede jeg også selv det var selen. Men det har altså ingen betydning. Og har investeret i en rigtig god sele.

 

Okay, som jeg har læst det du indtil nu har beskrevet har selen været involveret

 

Jeg tænker at når hunden har haft det "skidt" så ryster den sig. Men det harmonere bare slet ikk med hvordan jeg ellers oplever barney. Jeg oplever ham slet ikke som en hund der er i konflikt med sig selv. Helt ærlig så tror jeg det er tillært adfærd. Han har rystet sig efter at have passeret andre hunde på gaden (hvor han var usikker og havde det "skidt",) og så fik han det dejligt efter at have rystet sig.

 

Muligvis, det stemmer bare ikke med "bogen" for da ryster en hund sig efter den er færdig med oplevelsen dvs. når den igen er ved at være i balance

 

Så når han bliver ivrig, ophidset osv i andre situationer, så har han overflyttet rysten til de situationer.

Sådan oplever jeg det. Men det kan være jeg tager fejl. Har bare aldrig oplevet så meget rysten ved en hund før, og synes det er helt ved siden af at en hund som barney gør det, da han bare virker super stabil i hovedet. Og har da før haft en hund som var endnu mere panik slagen for eks. at blive efterladt (internat hund). Han rystede sig aldrig når spændingen blev udløst og han fik lov at komme med på eks. Ferie. Og han var så bange for at blive efterladt at han nægtede at spise noget som helst og han var ellers madglad. Det ville give bedre mening hvis han havde rystet sig. Skal lige siges at han sagtens kunne være alene hjemme. Det var når vi begyndte at pakke bilen at han vidste at der skulle ske noget.

 

Måske er han bare super sensitiv for din stemning/udstråling og har oplevet at du har været i en bestemt stemning når du har sagt I skulle gå videre/gå en anden vej. Det er ikke til at svare på, jeg har bare erfaring for at der meget ofte findes en fysisk eller psykisk årsag, som kan findes ved sådanne situationer. Når han ellers fungerer fint er det nok også ligegyldigt om han ryster sig meget eller ikke gør det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak fordi du gav dig tid til at svare så grundigt. Altså han går af og til uden snor og sele og der har han også gjort det. Men skal da ikke kunne udelukke at selen har en indflydelse det er bare ikke min opfattelse. Og ja, i de fleste situationer har han selen på.

Hvis han nu virkelig ryster sig fordi han er i konflikt, vil det så sige at han egentlig går og har det skidt uden at jeg ved det??

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak fordi du gav dig tid til at svare så grundigt. Altså han går af og til uden snor og sele og der har han også gjort det. Men skal da ikke kunne udelukke at selen har en indflydelse det er bare ikke min opfattelse. Og ja, i de fleste situationer har han selen på.

Hvis han nu virkelig ryster sig fordi han er i konflikt, vil det så sige at han egentlig går og har det skidt uden at jeg ved det?? Synes bare det er svært at undgå situationerne.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak fordi du gav dig tid til at svare så grundigt. Altså han går af og til uden snor og sele og der har han også gjort det. Men skal da ikke kunne udelukke at selen har en indflydelse det er bare ikke min opfattelse. Og ja, i de fleste situationer har han selen på.

Hvis han nu virkelig ryster sig fordi han er i konflikt, vil det så sige at han egentlig går og har det skidt uden at jeg ved det?? Synes bare det er svært at undgå situationerne.

 

Velbekomme

 

Konflikt kan gradinddeles og behøver ikke betyde at en hund går rundt og har det skidt.

Konflikter kan skabes af to modsatrettede motivationer, som kunne være: Skal jeg hilse på den hund eller skal jeg hellere lade være? Værre behøver det ikke være, vi er nok bare så vant til at ordet "konflikt" i hundesammenhæng er et øv ord fordi vi ofte tror vi er en del af konflikten, hvad vi også sagtens kan være, men ikke behøver være.

 

Hvis konflikterne opstår med baggrund i hans forventninger/motivation bestemte steder på turene, kan du distrahere ham med en lille øvelse, lidt guffer på jorden, en pind at bære på eller andet lige inden I når det kendte "konfliktsted", så er hans fokus andre steder og med tiden vil du kunne ændre hans holdning til sted/forventning hvis det er det der er årsagen :-)

 

Får Pelle for eksempel noget at bære på kan han passere en hund han ellers synes er suspekt uden så meget som at ænse den :-) han ser den naturligvis, men den betyder mindre end at få lov at bære = synet af hunden bliver afladet

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...