Anatolsk hyrdehund "en vogter"

[vogtende racer]

Oprindelsesland: Anatolien

Protektion: FCI

Anvendelse: Aktiv race, oprindelig brugt til bevogtning af fåreflokke. Den kan udføre hårdt arbejde

og udholde ekstrem varme og kulde.

Klassifikation: FCI Gruppe 2 (Schnauzere, Pinschere, Molosser og Sennenhunde),

Sektion 2.2 (Bjerghunde).

Med brugsprøve.

 

 

Historie: Den Anatolske Hyrdehund er fårehyrdens vagthund af oldgammel oprindelse,

formentlig en efterkommer af de store vagthunde, der fandtes i Mesopotamien. Racen

er udviklet gennem tiderne og derved tilpasset ganske bestemte omstændigheder.

Deraf er det mest afgørende klimaet med varme og meget tørre somre og meget kolde

vintre. Folkets levevis som fastboende, som helt eller delvis nomader, og det arbejde,

hundene var bestemt for. De bevogter fåreflokkene, som vandrer over store afstande

på højsletten i det centrale Anatolien. De opholder sig ude, uanset hvordan vejret er.

 

 

Helhedsindtryk: Stor, imponerende, høj og kraftfuldbt bygget vogterhund, med bredt, kraftigt hoved og en

tæt, dobbelt pels. Den skal have størrelse og robusthed. Den kan være meget hurtig.

 

 

Proportioner: Næsepartiet er en smule kortere end skallen.

 

 

Temperament: Stabil og modig uden at vare aggressiv, af natur uafhængig, meget intelligent og

lærvillig. Den er stolt og selvsikker.Over for sin herre er den loyal og hengiven, men

som voksen mistroisk overfor fremmede.

 

 

Hoved:

Skalle: Stor, men proportioneret efter kroppen, bred mellem ørerne og let hvælvet, med et let

stop. Voksne hanner har et bredere hoved end tæver.

Næseparti: Set fra oven næsten rektangulært. Prolilen er stump, meget lidt aftagende i dybde

udefter.

Næse: Sort, undtagen hos leverfarvede hunde, hvor næsen er brun.

Læber: Ganske let hængende, med sorte læberande. Overlæbens rand ligger ikke lavere end

underkæbens profil. Mundvigen er stram.

Bid: Kraftige tænder med perfekt saksebid, dvs at de øverste fortænder tæt overlapper de

nederste, og at biddet ligger vinkelret på kæberne. Fuldt tandsæt.

Øjne: Ret små i forhold til skallen, ansat langt fra hinanden og dybtliggende. Bindehinden må

ikke kunne ses. De er gyldne til brune af farve, svarende til pelsfarven. Øjenrandene er

sorte undtagen hos leverfarvede hunde.

Ører: Middelstore, af trekantet form med afrundede spidser. De bæres hængende med

forkanten tæt til kinderne, højere når hunden er opmærksom.

 

 

Hals: Let buet, kraftfuld og muskuløs, moderat lang og ret tyk. En smule løs halshud.

 

 

Krop: Kraftfuld og godt muskuløs, aldrig fed.

 

 

Overlinie: Ret kort i forhold til benlængden vandret, let hvælvet over lænden.

Underlinie: Bugen er godt optrukken.

Bryst: I dybden nående ned til albuen. Godt hvælvede ribben og passende lang brystkasse.

Hale: Lang, når til haseleddet. Den er ret højt ansat og bæres i hvile lavt med en let krølle.

Nar hunden er opildnet bæres halen højt og krøllet op over ryggen, især hos hannerne.

 

 

Forpart:

Skuldre: Godt muskuløse og skråtliggende.

Forben: Stillet med god bredde, lige og med kraftige knogler. Af god længde.

Albuer: Slutter tæt til kroppens sider, frit bevægelige.

Mellemhånd: Stærk, let skråtstillet set fra siden.

Forpoter: Stærke, med tykke trædepuder og godt hvælvede tæer. Korte kløer.

Bagpart: Kraftfuld men ikke med overdreven muskulatur. Set bagfra er bagbenene lodrette.

Overlår: Langt.

Knæled: Velvinklet.

 

 

Bevægelse: I skridtgang er linien krop, hoved og hals påfaldende vandret. Beævægelsen er jævn,

smidig og langtrækkende og gør et stateligt indtryk, meget kraftfuld. Pasgang

accepteres ved langsom bevægelse. Trippende eller høje benbevægelser er meget

uønskede.

 

 

Pels:

Hårlag: Kort eller halvlangt, tæt, med tyk underuld. Der er store variationer svarende til klimaet.

Pelsen er længere og tykkere på hals, skuldre og lår. Om vinteren har pelsen tendens

til at være længere.

Farve: Alle farver accepteres.

 

 

Størrelse: Skulderhøjde for hanner 74 - 81 cm, for tæver 71 - 79 cm.

Vægt for voksne hanner 50 - 65 kg, taver 40 - 55 kg.

 

 

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for

bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Alvorlige fejl: Lavtbygget, tung og langsom, for massiv, for letbygget, myndeagtig. Flad skalle.

Hackney-bevægelse eller trippende gang, stiv bevægelse. Pelsen for lang og

hængende.

 

 

Diskvalificerende fejl :

Næsepartiet for kort (1/3 af hovedets totale længde). Pelsen meget kort og glat,

manglende underuld Overbid, underbid. Uegnethed som vogterhund.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

 

 

Standarden udgivet af FCI 6 JUNI 1989

Oversettelsen godkendt af DKK s Standard Komite

DECEMBER 1996

[vogtende racer]

Det ville være pragtfuldt hvis der var andre herinde med samme race eller bare i samme gruppe af racen. Så er du selv ejer af en eller kender andre, så lad mig det endelig vide.:klap: