Stikker af

[Gæst skipperlabskovs]

Skipper har i den sidste måned været en total udbryderkonge. Den stikker af fra mig og vil ikke fanges igen. Den løber ikke langt væk, den holder sig i nærheden, men lige præcis så langt væk at jeg ikke kan fange den.

Det er markant anderledes end den ville have opført sig for bare 2 måneder siden.

 

Han er født 4. januar 2012, og er altså 1 år og 4 måneder nu.

Det har været meget "festligt" med fx at løbe væk under en natlig tissetur på en sommerhusweekend, hvor jeg måtte give fortabt og sætte mig i måneskinnet og vente på at den blev træt nok til at den kom tilbage af sig selv.. (Set i bakspejlet ser jeg tydeligt at den skulle have haft snor på, selvom den normalt bare går ud og tisser og kommer ind igen.)

 

Jeg kan se på den at det ligesom, klik, går op for den at den kan stikke af, og at jeg ikke kan fange den.

 

Når den kommer tilbage igen gør jeg selvfølgelig mit bedste for at den synes det er rart at komme tilbage, selvom jeg syder af raseri.

Nå, det jeg vil spørge om er:

- Er det her normalt i dens udvikling, noget som vil tage af igen med tiden, når jeg jævnligt træner lydighed, som jeg har gjort indtil nu? (Jeg træner postivt indkald hver dag, og belønner den mange gange dagligt for at komme hen til mig, belønning med godbidder og belønning ved at slippe den fri igen såsnart den har været henne hos mig.)

- Eller skal jeg tage det mere alvorligt, og gå direkte efter at træne væk med bestemte metoder...? (I så fald, har nogen her tips til hvordan?)

- Eller skal den bare aldrig mere have muligheden for at stikke af? (Det ville være trist, men hvis det er sådan kan man vel indrette sig derefter..)

Gad vide om det bare er en del af udviklingen, den er jo ikke så gammel endnu.

På forhånd tak!

[Gæst kleo]

Et af de bedste råd jeg kan give er forhindre fejl og sørg for at du er den bedste i verden at være sammen med, dvs lang Line i en periode og leg meget gerne med hunden som belønning for at holde kontakten med dig;) jo det bliver oftest bedre, men ikke uden at arbejde med det og får hunden "lov" til at smutte for tit så bliver det en vane;)

[spjæt]

Skipper har i den sidste måned været en total udbryderkonge. Den stikker af fra mig og vil ikke fanges igen. Den løber ikke langt væk, den holder sig i nærheden, men lige præcis så langt væk at jeg ikke kan fange den.

Det er markant anderledes end den ville have opført sig for bare 2 måneder siden.

 

Han er født 4. januar 2012, og er altså 1 år og 4 måneder nu.

Det har været meget "festligt" med fx at løbe væk under en natlig tissetur på en sommerhusweekend, hvor jeg måtte give fortabt og sætte mig i måneskinnet og vente på at den blev træt nok til at den kom tilbage af sig selv.. (Set i bakspejlet ser jeg tydeligt at den skulle have haft snor på, selvom den normalt bare går ud og tisser og kommer ind igen.)

 

Jeg kan se på den at det ligesom, klik, går op for den at den kan stikke af, og at jeg ikke kan fange den.

 

Når den kommer tilbage igen gør jeg selvfølgelig mit bedste for at den synes det er rart at komme tilbage, selvom jeg syder af raseri.

Nå, det jeg vil spørge om er:

- Er det her normalt i dens udvikling, noget som vil tage af igen med tiden, når jeg jævnligt træner lydighed, som jeg har gjort indtil nu? (Jeg træner postivt indkald hver dag, og belønner den mange gange dagligt for at komme hen til mig, belønning med godbidder og belønning ved at slippe den fri igen såsnart den har været henne hos mig.)

- Eller skal jeg tage det mere alvorligt, og gå direkte efter at træne væk med bestemte metoder...? (I så fald, har nogen her tips til hvordan?)

- Eller skal den bare aldrig mere have muligheden for at stikke af? (Det ville være trist, men hvis det er sådan kan man vel indrette sig derefter..)

Gad vide om det bare er en del af udviklingen, den er jo ikke så gammel endnu.

På forhånd tak!

 

Jeg ville også sørge for den ikke får lejlighed til at opleve at du i virkeligheden har tabt når hunden går sin vej. I de perioder(3 ialt) hvor hunden er i forventet opposition til dig, gælder det om at fylde godt på og ikke give den erfaringer som gør den mere ulydig.

 

Derfor sæt den lange line på, og gå en periode altid med line -indtil du mærker at han er ude af lømlen- tag i skoven lav nogle fede ture, gå spor, arbejde med kontakt som Kleo siger og når han er ude af lømlen, så kan du overgangen lade linen løbe efter ham på jorden- reagerer han ikke har du 8-10 meter til at stoppe ham på, så han mærker at indkald er indkald.

 

alt efter hvor mange løbeture han har haft, så ville jeg overveje at gå i indkaldstræning med ham.

[Gæst skipperlabskovs]

Hej Kleo og Spjæt - mange tak for de gode råd! Jeg vil fortsætte indkaldstræning, og gør faktisk i forvejen dét med at have en lang line på ham, som jeg indimellem slipper, når jeg mærker at der er god kontakt og at han vil komme tilbage til mig.

 

Og så vil jeg være mere opmærksom - give ham færre chancer for at stikke af, for I har fuldstændig ret, jeg kan tydeligt mærke at det ikke er godt for mit lederskab at han mærker så tydeligt at jeg er magtesløs. Ikke nogen grund til at han skal se mig som en svag leder mere end allerhøjst nødvendigt

 

Spjæt, du skriver: "I de perioder(3 ialt) hvor hunden er i forventet opposition til dig, gælder det om at fylde godt på og ikke give den erfaringer som gør den mere ulydig." - - Jeg synes ikke at mine kilder er helt enige om dét med hvilke perioder der er lømmel og teenage-alder - - vil du remse de 3 perioder op? Jeg havde egentlig forstået det sådan at lømmelalderen var fra den er halvandet til 2 år gammel.

 

Tak igen.

 

Mvh. Lea

[spjæt]

Ja det vil jeg da- den første periode hvor hvalpen kan komme i opposition ligger omkring 5-6 måneder -den er du ovre- den anden det er den du har nu og det er den fysiske modning- hvor de fleste hunde kan være nogle værre flab(ber) Den sidste er den psykiske modning som er perioden lige inden de hund bliver rigtig voksen, og det her du enten virkelig kan få problemer (hvis man ikke har fået lagt nok ind i sin hund og folk begynder at omplacerer for alvor) eller det kan gå relativt smertefrit hvis jeres forhold er godt og respektfuldt. Efter sidste lømmeltid er du hele vejen igennem og du ved hvilket materiale din hund er gjort af. Og så starter- i mine øjne- den fedeste tid,hvor man kan nyde indsatsen

 

Mht leder, jeg bygger mit hundehold op på partnerskab- loyalitet- respekt- det er jo isidste ende mig der vælger en række ting- men gider min hund ikke- så gør han det heller ikke. Alligevel fungerer tingene- og her er kernen at hunden kan lide at være sammen med sin ejer, der skal med andre ord være federe at være hos dig end hos naboen- så bliver dit indkald også bedre :0)

[Gæst skipperlabskovs]

Tak igen - kan du sige cirka hvor gammel hunden er i de 2 sidste periode, og hvor længe de varer? Jeg ved godt at det ikke gælder alle hunde, men det kunne være rart med nogle retningslinier. Jeg havde fx forstået det sådan at den 2. lømmeltid ifbm. fysisk modning lå omkring 7 måneders alderen, men det gør den så ikke åbenbart..

 

Jeg er med på idéen om partnerskab og loyalitet, det er også den måde jeg træner min hund på. Når det er sagt synes jeg at det er tydeligt at den har mere lyst til at følge mig hvis jeg er venlig og stærk og kan vise vej - som en god leder.

[spjæt]

Tak igen - kan du sige cirka hvor gammel hunden er i de 2 sidste periode, og hvor længe de varer? Jeg ved godt at det ikke gælder alle hunde, men det kunne være rart med nogle retningslinier. Jeg havde fx forstået det sådan at den 2. lømmeltid ifbm. fysisk modning lå omkring 7 måneders alderen, men det gør den så ikke åbenbart..

 

Jeg er med på idéen om partnerskab og loyalitet, det er også den måde jeg træner min hund på. Når det er sagt synes jeg at det er tydeligt at den har mere lyst til at følge mig hvis jeg er venlig og stærk og kan vise vej - som en god leder.

 

jeg synes det har været lidt forskelligt med mine hunde- den jeg har nu var noget af en bølle fra omkring 8 måneder og en 3-4 -5 måneder frem- men det hele sker glidende , så det er svært at sige hvornår noget starter og slutter. Jeg lod mest mærke til det fordi han kunne blive ret irritabel/tøsefornærmet- hvis han ikke fik sin vilje og pludselig en dag så var den der ikke mere.

jeg synes hans modning til voksen hund er været en lang glidende overgang som sluttede omkring en 3-4 måneder før han er 3 år- jeg tror den startede omkring 2 års alderen.

 

Men som du jo også oplever er der mange gode stunder,også mens de er i opposition- og jeg mener man istedet for at tænke lømmel- så skal man fokuserer på at skabe en masse gode oplevelser sammen, og ikke bruge så meget tid på det- som hunden er i opposition til- feks indkald. Ergo ligenu hvor han er fræk på indkaldet- snor på og ud i skoven og leg i snor- når han så er kontaktbar igen- træner i videre i indkaldet og på den måde kommer du igennem lømlen uden alle nejerne- skælde uderne osv- istedet har du vendt det til en time out periode hvor der har været en masse andet til at tage kræfterne

[Gæst skipperlabskovs]

Ved du hvad, det lyder som en rigtig fornuftig måde at tackle det på - - altså ikke ignorere de områder hvor det brænder på (indkald fx) men heller ikke give det vildt meget fokus, og dermed lave grobund for drama og spændte situationer.

Ja, og sikkert også sundt at se det hele som en glidende udvikling, det har været sådan indtil nu også, at det er nogle uger til en måned indimellem hvor den er "genstridig" på visse områder, og så en periode med fryd og gammen..

Tak for hjælpen, det sætter jeg pris på.

[Gæst Schæfertossen]

Jeg siger som de andre - på med den snor.

Hvis mine hunde har nægtet at komme ved indkald mere end 2 gange, så har det straks fået en konsekvens. Ikke om jeg vil lade dem løbe om hjørner med mig. De skal ikke have den uvane, og jeg vil ikke stå som en uansvarlig hundeejer og være til grin.

Efter nogen tid med line, og hvor der falder masser af ros og godbidder HVER gang de kommer, så slipper jeg linen, så den hænger løs efter dem. Kommer de stadig ved indkald, så er næste skridt at tage linen helt af. Husk stadig masser af ros og godbidder.

Held og lykke med træningen.

Håber snart din hund bliver lydig igen.

 

For resten glemte at skrive, at jeg, da de var små, ofte gemte mig for dem, når de kom for langt væk fra mig.

Det fik dem hurtigt til at komme tilbage og lede efter mig.

En hvalp kan ikke overleve alene i naturen, men er nødt til selv at holde øje med flokken, ellers er den fortabt.

Vi mennesker er tilbøjelige til at rende efter hvalpen, og hvad lærer hvalpen af det. :blink:

[anne-lise hansen]

jeg havde engang en hanhund der en overgang lavede samme nummer - næsten - han kom fint ind , men stoppede ca 2- 3 meter fra mig - lige nøjagtigt så langt væk at jeg ikke kunne nå ham , jeg gjorde det at jeg satte 2-3 m tøjsnor i ham ,så jeg lige kunne nå at træde på den , før han stak af , det gjorde vi så et stykke tid indtil indkaldet blev bedre.

[Gæst skipperlabskovs]

Hej Anne-Lise - - det er også sådan jeg har gjort tidligere, og vil til at gøre igen. Jeg håber det kun er en overgang..