Hvad er der galt? (langt indlæg)

[Gæst Ann]

Vi har i vores familie fået verdens sødeste hund.

 

Grundene til at vi fik hende var at jeg gennem mange snørklede veje fik hende tilbudt, da familien (som også havde børn) hun boede hos gik fra hinanden og sidste udvej var aflivning.

Vi ville gerne have hund da især kæresten savnede at have hund, og fordi vi havde fået et barn og synes at barn og hund kan have stor glæde af hinanden.

 

Hun var meget usikker og bange i starten, da "nogen" i hendes tidligere families omgangskreds har været meget onde ved hende.

Desuden havde hun gået i et stort halvtomt hus i 14 dage inden vi fik hende.

 

Men hun er blevet meget tryggere nu, hun skaber sig ikke i timevis når der kommer en fremmed på besøg.

 

Både min kæreste og jeg har været vandt til hunde hjemmefra og det er da rart at have sådan en loden ven igen.

 

Desværre fornemmer jeg at min lille hundeven er rigtig trist. Hun spiser ikke ret meget. Hun er ikke mager, da hun (desværre havde taget et par kilo for meget på).

Min kæreste arbejder aftenhold, så fra kl 14 til 22.30 er jeg "enlig mor" med en søn på 11 mdr - så tiden jeg har til hende er nok begrænset - men jeg vil gerne have at vores hund har det godt.

 

Jeg har lagt mærke til at hun gerne vil spise på samme tid som kattene (deres madskåle står ved siden af hinanden - og de har det rigtig hyggeligt sammen :?). Så jeg tænker på om det måske er noget socialt hun føler hun mangler?

 

Hun er meget godmodig, og er glad for kattene og den lille knægt.

[Gæst anne-marie]

Vi har i vores familie fået verdens sødeste hund.

 

Grundene til at vi fik hende var at jeg gennem mange snørklede veje fik hende tilbudt, da familien (som også havde børn) hun boede hos gik fra hinanden og sidste udvej var aflivning.

Vi ville gerne have hund da især kæresten savnede at have hund, og fordi vi havde fået et barn og synes at barn og hund kan have stor glæde af hinanden.

 

Hun var meget usikker og bange i starten, da "nogen" i hendes tidligere families omgangskreds har været meget onde ved hende.

Desuden havde hun gået i et stort halvtomt hus i 14 dage inden vi fik hende.

 

Men hun er blevet meget tryggere nu, hun skaber sig ikke i timevis når der kommer en fremmed på besøg.

 

Både min kæreste og jeg har været vandt til hunde hjemmefra og det er da rart at have sådan en loden ven igen.

 

Desværre fornemmer jeg at min lille hundeven er rigtig trist. Hun spiser ikke ret meget. Hun er ikke mager, da hun (desværre havde taget et par kilo for meget på).

Min kæreste arbejder aftenhold, så fra kl 14 til 22.30 er jeg "enlig mor" med en søn på 11 mdr - så tiden jeg har til hende er nok begrænset - men jeg vil gerne have at vores hund har det godt.

 

Jeg har lagt mærke til at hun gerne vil spise på samme tid som kattene (deres madskåle står ved siden af hinanden - og de har det rigtig hyggeligt sammen :?). Så jeg tænker på om det måske er noget socialt hun føler hun mangler?

 

Hun er meget godmodig, og er glad for kattene og den lille knægt.

 

Dejligt at i har taget hende til jer

 

Hvordan forløber hendes dag?

Hvad beskæftiger hun sig med, og hvor meget motion får hun?

 

Hvilken race/type er det og hvor gammel?

 

14 dage alene, det er uhyggeligt

[Gæst Ann]

Ja, det var frygtligt at hun måtte være alene så længe.

 

Hun er en Labrador Retriver på 3½ år.

 

Min kæreste er hjemme om dagen, og når han tager afsted kommer jeg hjem, så hun er ikke alene andet en højst 1 time dagligt, når der bliver handlet ind.

 

Vi har en stor have og når vi har hende ude for at tisse, så leger vi med hende, om aftenen jagter hun gerne lyskeglen fra en lomme lygte om dagen en bold.

 

Min søster som bor ved siden af mig, tager hende gerne med ud og gå. Bella trækker en del, så det er ikke lykken at gå med hende og en klapvogn samtidig.

 

Vi har få, men meget faste regler. Hun skal ligge i sin kurv når vi spiser - og hun må ikke gå ud af døren før os.

 

Hendes kurv er lige ved siden af vores lænestol i det rum hvor vi opholder os mest - og hun lægger gerne i nærheden af os, når vi ikke spiser.

 

Hun lystre mig 100% selvom jeg ikke er det store hundemenneske, hun er ikke så god til at høre efter min kæreste.

 

Når vi tager nogen steder - har vi hende gerne med. Hun er højst alene to -tre aftner om måneden.

 

--- Jeg håber jeg fik besvaret spørgsmålene ---

[Gæst anne-marie]

Ja, det var frygtligt at hun måtte være alene så længe.

 

Hun er en Labrador Retriver på 3½ år.

 

Min kæreste er hjemme om dagen, og når han tager afsted kommer jeg hjem, så hun er ikke alene andet en højst 1 time dagligt, når der bliver handlet ind.

 

Vi har en stor have og når vi har hende ude for at tisse, så leger vi med hende, om aftenen jagter hun gerne lyskeglen fra en lomme lygte om dagen en bold.

 

Min søster som bor ved siden af mig, tager hende gerne med ud og gå. Bella trækker en del, så det er ikke lykken at gå med hende og en klapvogn samtidig.

 

Vi har få, men meget faste regler. Hun skal ligge i sin kurv når vi spiser - og hun må ikke gå ud af døren før os.

 

Hendes kurv er lige ved siden af vores lænestol i det rum hvor vi opholder os mest - og hun lægger gerne i nærheden af os, når vi ikke spiser.

 

Hun lystre mig 100% selvom jeg ikke er det store hundemenneske, hun er ikke så god til at høre efter min kæreste.

 

Når vi tager nogen steder - har vi hende gerne med. Hun er højst alene to -tre aftner om måneden.

 

--- Jeg håber jeg fik besvaret spørgsmålene ---

 

Hun lyder til at være en dejlig tøs

 

Måske skulle i lave noget mere aktivering der egner sig til hendes type

 

Boldleg og lyskegleleg er ikke optimalt, det stresser ofte også

 

Hvad med at sprede hendes foder i græsset så hun skal bruge næsen til at finde det?

 

Det er en god ide inden gåture, så har hun lavet noget mentalt og er ikke så ivrig

 

Hvilke halsbånd/sele bruger i ?

Hvor meget kommer hun ud og gå?

Fyldte konger

 

http://loppetjansen.dk/legetoej/hundeartikler/kong/original_kong_king_roed_5427_da.html

 

Noget hun kan bære for dig?

 

Det vil også kunne være en del af turen

 

Har du læst noget om træning?

 

Bøger som Lone Grevas Faliliehunden og Christina Bruuns Hundeliv og hverdagstræning er gode

[Gæst Ann]

Når jeg går med hende har hun sele på - ved ikke hvad den hedder - men det var den dyrehandleren anbefalede til hende.

 

De andre har hende som regel i halsbånd (ikke kvæler).

 

Vi har sådan en aktivitetsbold hvor der kommer godbider ud når hun leger med den - men den gider hun ikke...

Hun har også noget andet legetøj - men det har lige lidt interresse.

 

I det her område hvor vi bor er der mange der lader deres hunde løbe løs - og derfor duer det ikke at jeg også skal passe på barn hvis der kommer en og angriber min hund.

 

Hun er ikke ude og gå hver dag - men næsten.

Men vil tro hun er ude mindst en time dagligt...

 

Jeg kan ikke forestille mig hvad hun skulle kunne bære?

[Gæst anne-marie]

Når jeg går med hende har hun sele på - ved ikke hvad den hedder - men det var den dyrehandleren anbefalede til hende.

 

De andre har hende som regel i halsbånd (ikke kvæler).

 

Vi har sådan en aktivitetsbold hvor der kommer godbider ud når hun leger med den - men den gider hun ikke...

Hun har også noget andet legetøj - men det har lige lidt interresse.

 

I det her område hvor vi bor er der mange der lader deres hunde løbe løs - og derfor duer det ikke at jeg også skal passe på barn hvis der kommer en og angriber min hund.

 

Hun er ikke ude og gå hver dag - men næsten.

Men vil tro hun er ude mindst en time dagligt...

 

Jeg kan ikke forestille mig hvad hun skulle kunne bære?

 

Racen er avlet til at bære, det er vigtigt at man giver hunde de udfordirnger de er avlet til eller noget der minder om det

 

Er det sådan en sele der gnaver under armhulerne med en snor?

 

En time ude, i haven?

 

Jeg synes at en hund som hende skal ud og gå mindst en time dagligt, og også opleve andet, fx daglige fodersøg

 

Mine de er ude at gå hver dag, derudover får de daglige fodersøg (efter kogt kød, såsom kogt kyllingebryst), fyldte konger, træning, er ude i haven i mindst en 4-5 timer, hvis de ikke fik de ting at beskæftige sig med ville de kede sig og blive deprimerede tror jeg

 

Måske du kunne låne de foreslåede bøger og deri finde noget som kunne være sjovt for jer begge?

[Gæst Ann]

Tak for rådende.

 

Nej det er (selvfølgelig) ikke en sele der gnaver hende, den den sidder om "skulderne, og går ned over brystet og så rundt om den øverste del om maven.

[Gæst anne-marie]

Tak for rådende.

 

Nej det er (selvfølgelig) ikke en sele der gnaver hende, den den sidder om "skulderne, og går ned over brystet og så rundt om den øverste del om maven.

 

Nå, det var da godt, det er ofte det de råder til i butikkerne, det var derfor jeg spurte

[Birgitta]

Hej, Ann.

jeg tror, der er to ting galt.

 

Den ene ting er den der lyskegleleg og boldeleg... DET er ikke så godt. :? Det kan stresse en ivrig hund ret meget. Jeg har selv en golden, der er lige sådan.

 

Den anden ting, som jeg også selv har oplevet med Silke, er noget med lederskab.

 

Jeg troede, at fordi Silke var en absolut "underhund" så behøvede jeg ikke at gøre så meget ud af at fortælle, at det var MIG, der bestemte. Og det var MIG, der var lederen.

--Men at jeg ikke påtog mig lederskabet, det var også med til at stresse hende. For HUN var jo i hvert fald IKKE interesseret i at være leder.

Hun blev meget gladere og mere tryg da jeg begyndte at lave lidt lederskabs-øvelser med hende. Sådan noget, hvor du viser hende, at DU spiser først, går først ud af døren osv. Det behøver såmænd ikke vare så længe før I kan glemme det igen. Hun skal bare lige forsikres om at I er villige til at påtage jer lederskabet.

 

---Jeg vil foreslå, at I laver lidt hundetræning med hende hver gang I går tur. Få hende til at bære bolden når hun går på plads. Få hende til at blive siddende på plads når I kaster bolden, -så hun først styrter efter den på en bestemt kommando, -f.eks. "apport".

 

AL MULIG hundetræning vil hun sandsynligvis elske. For når I træner, så får hun jo fuld opmærksomhed.

------Og træning skal selvfølgelig altid være UDEN skældud, skrappe nej'er eller ryk i snoren. Men med MASSER af sjove lyde og godter og andre belønninger når hun har gjort noget godt..

[Gæst Ann]

Tak for råd.

 

Bella er en god hund Og vi går ikke ind for at "straffe" men derimod som du selv skriver - at belønne den gode opførsel.

[Ascha]

 

Jeg troede, at fordi Silke var en absolut "underhund" så behøvede jeg ikke at gøre så meget ud af at fortælle, at det var MIG, der bestemte. Og det var MIG, der var lederen.

--Men at jeg ikke påtog mig lederskabet, det var også med til at stresse hende. For HUN var jo i hvert fald IKKE interesseret i at være leder.

Hun blev meget gladere og mere tryg da jeg begyndte at lave lidt lederskabs-øvelser med hende. Sådan noget, hvor du viser hende, at DU spiser først, går først ud af døren osv. Det behøver såmænd ikke vare så længe før I kan glemme det igen. Hun skal bare lige forsikres om at I er villige til at påtage jer lederskabet.

 

 

Resten af dit indlæg kan jeg kun tilslutte mig men lige med det hèr, er jeg uenig.

 

Lederskab drejer sig om at tage ansvar, beskytte, være initiativtager og sørge for gensidig tillid og respekt. Det opnår man ikke ved at trække sin vilje ned over hunden og derved skabe mental afstand til hunden.

 

Det du nævner, er spørgsmålet om hvem der er chef og noget "hundelyttere" er meget begejstrede for. Jeg synes det er en gang forældet ævl, der trænger til at blive skiftet ud.

 

En lederskabsøvelse i min verden er f.eks.: At du beviser overfor din hund, at du er bedre til at finde godbidder end den er. At du kan høre at der kommer gæster længe før den kan. At du respekterer hunden (hvis den viser tegn på usikkerhed f.eks. ved møde med andre hunde) og fører den væk fra situationen, eller ihvertfald trygt igennem.

 

Det er lidt ærgerligt at det med lederskabet er så misforstået og folk tror det har noget at gøre med, hvem der bestemmer. Det har det måske også i den sidste ende men et lederskab er ikke noget du går ind og tager..... det er noget du gør dig fortjent til.... og bliver tildelt, udfra de evner og egenskaber hunden vurderer du besider.

[Gæst anne-marie]

 

Jeg troede, at fordi Silke var en absolut "underhund" så behøvede jeg ikke at gøre så meget ud af at fortælle, at det var MIG, der bestemte. Og det var MIG, der var lederen.

--Men at jeg ikke påtog mig lederskabet, det var også med til at stresse hende. For HUN var jo i hvert fald IKKE interesseret i at være leder.

Hun blev meget gladere og mere tryg da jeg begyndte at lave lidt lederskabs-øvelser med hende. Sådan noget, hvor du viser hende, at DU spiser først, går først ud af døren osv. Det behøver såmænd ikke vare så længe før I kan glemme det igen. Hun skal bare lige forsikres om at I er villige til at påtage jer lederskabet.

 

 

Resten af dit indlæg kan jeg kun tilslutte mig men lige med det hèr, er jeg uenig.

 

Lederskab drejer sig om at tage ansvar, beskytte, være initiativtager og sørge for gensidig tillid og respekt. Det opnår man ikke ved at trække sin vilje ned over hunden og derved skabe mental afstand til hunden.

 

Det du nævner, er spørgsmålet om hvem der er chef og noget "hundelyttere" er meget begejstrede for. Jeg synes det er en gang forældet ævl, der trænger til at blive skiftet ud.

 

En lederskabsøvelse i min verden er f.eks.: At du beviser overfor din hund, at du er bedre til at finde godbidder end den er. At du kan høre at der kommer gæster længe før den kan. At du respekterer hunden (hvis den viser tegn på usikkerhed f.eks. ved møde med andre hunde) og fører den væk fra situationen, eller ihvertfald trygt igennem.

 

Det er lidt ærgerligt at det med lederskabet er så misforstået og folk tror det har noget at gøre med, hvem der bestemmer. Det har det måske også i den sidste ende men et lederskab er ikke noget du går ind og tager..... det er noget du gør dig fortjent til.... og bliver tildelt, udfra de evner og egenskaber hunden vurderer du besider.

 

Jeg er helt enig

 

En god bog for en uddybende forklaring er Anders Hallgrens Alfasyndromet

 

Lederskab handler om at have overblikket, ansvaret, at sørge for at alle i familien trives

[Gæst Ann]

I starten var det meget vigtigt at få slået fast hvem der bestemmer. Og så snart at det gik op for hende at det gjorde vi - så faldt hun også mere til ro.

 

Vi viser hende, at vi passer på hende, og er hun usikker - så reagere vi på det, så hun ikke bliver bange, men forstår at vi passer på hende.

[Birgitta]

Resten af dit indlæg kan jeg kun tilslutte mig men lige med det hèr, er jeg uenig.

 

Lederskab drejer sig om at tage ansvar, beskytte, være initiativtager og sørge for gensidig tillid og respekt. Det opnår man ikke ved at trække sin vilje ned over hunden og derved skabe mental afstand til hunden.

 

Det du nævner, er spørgsmålet om hvem der er chef og noget "hundelyttere" er meget begejstrede for. Jeg synes det er en gang forældet ævl, der trænger til at blive skiftet ud.

 

En lederskabsøvelse i min verden er f.eks.: At du beviser overfor din hund, at du er bedre til at finde godbidder end den er. At du kan høre at der kommer gæster længe før den kan. At du respekterer hunden (hvis den viser tegn på usikkerhed f.eks. ved møde med andre hunde) og fører den væk fra situationen, eller ihvertfald trygt igennem.

 

Det er lidt ærgerligt at det med lederskabet er så misforstået og folk tror det har noget at gøre med, hvem der bestemmer. Det har det måske også i den sidste ende men et lederskab er ikke noget du går ind og tager..... det er noget du gør dig fortjent til.... og bliver tildelt, udfra de evner og egenskaber hunden vurderer du besider.

 

Narh, Misty... Vi er uenige, -men ikke så uenige endda.

Jeg kan godt, ved at genlæse mit indlæg, se at det ser ud som om jeg mener man skal ruske og flå i hunden...... Og påtvinge den sin vilje.

Det er IKKE det, jeg mener. Men jeg havde lige haft en 50-kilos psykisk robust hanhund før, som skulle tages med en vis bestemthed og konsekvens.

Så står jeg pludselig med en superblød forvirret tævehvalp, som helt klart SLET ikke har brug for så meget som et højt "NEJ"...

Hun VAR netop en god hund lige fra starten af--FOR god. Og jo mere jeg lod hende selv bestemme, jo mere usikker og næsten ulykkelig virkede hun. DERFOR havde vi gavn af at følge de der lidt primitive regler om "spise først" "gå først ud af døren" osv.

 

I MIN og Silkes verden er JEG leder, fordi jeg er spændende og fordi jeg er god til at finde på ting, vi kan lave sammen. IKKE fordi jeg er bedre end hende til alting. For DET er jeg ikke. I vores lille flok er der ting, som JEG er bedst til. Og der er ting, som Silke er bedst til. Så vi deles om opgaverne. Det er MIG, der bestemmer hvem der laver hvad. Kunsten er jo så at bestemme, så Silke er dybt enig med mig.

 

Vi træner lydighed på DKK's eliteniveau. DET når man altså ikke til ved at "trække sin vilje" ned over sin hund... :wink:

[Gæst anne-marie]

Resten af dit indlæg kan jeg kun tilslutte mig men lige med det hèr, er jeg uenig.

 

Lederskab drejer sig om at tage ansvar, beskytte, være initiativtager og sørge for gensidig tillid og respekt. Det opnår man ikke ved at trække sin vilje ned over hunden og derved skabe mental afstand til hunden.

 

Det du nævner, er spørgsmålet om hvem der er chef og noget "hundelyttere" er meget begejstrede for. Jeg synes det er en gang forældet ævl, der trænger til at blive skiftet ud.

 

En lederskabsøvelse i min verden er f.eks.: At du beviser overfor din hund, at du er bedre til at finde godbidder end den er. At du kan høre at der kommer gæster længe før den kan. At du respekterer hunden (hvis den viser tegn på usikkerhed f.eks. ved møde med andre hunde) og fører den væk fra situationen, eller ihvertfald trygt igennem.

 

Det er lidt ærgerligt at det med lederskabet er så misforstået og folk tror det har noget at gøre med, hvem der bestemmer. Det har det måske også i den sidste ende men et lederskab er ikke noget du går ind og tager..... det er noget du gør dig fortjent til.... og bliver tildelt, udfra de evner og egenskaber hunden vurderer du besider.

 

Narh, Misty... Vi er uenige, -men ikke så uenige endda.

Jeg kan godt, ved at genlæse mit indlæg, se at det ser ud som om jeg mener man skal ruske og flå i hunden...... Og påtvinge den sin vilje.

Det er IKKE det, jeg mener. Men jeg havde lige haft en 50-kilos psykisk robust hanhund før, som skulle tages med en vis bestemthed og konsekvens.

Så står jeg pludselig med en superblød forvirret tævehvalp, som helt klart SLET ikke har brug for så meget som et højt "NEJ"...

Hun VAR netop en god hund lige fra starten af--FOR god. Og jo mere jeg lod hende selv bestemme, jo mere usikker og næsten ulykkelig virkede hun. DERFOR havde vi gavn af at følge de der lidt primitive regler om "spise først" "gå først ud af døren" osv.

 

I MIN og Silkes verden er JEG leder, fordi jeg er spændende og fordi jeg er god til at finde på ting, vi kan lave sammen. IKKE fordi jeg er bedre end hende til alting. For DET er jeg ikke. I vores lille flok er der ting, som JEG er bedst til. Og der er ting, som Silke er bedst til. Så vi deles om opgaverne. Det er MIG, der bestemmer hvem der laver hvad. Kunsten er jo så at bestemme, så Silke er dybt enig med mig.

 

Vi træner lydighed på DKK's eliteniveau. DET når man altså ikke til ved at "trække sin vilje" ned over sin hund... :wink:

 

Man kan nu godt opnå samme resultat uden de gamle regler om lederskab, har du læst Alfasyndromet ?

[Ascha]

Narh, Misty... Vi er uenige, -men ikke så uenige endda.

Jeg kan godt, ved at genlæse mit indlæg, se at det ser ud som om jeg mener man skal ruske og flå i hunden...... Og påtvinge den sin vilje.

Det er IKKE det, jeg mener. Men jeg havde lige haft en 50-kilos psykisk robust hanhund før, som skulle tages med en vis bestemthed og konsekvens.

Så står jeg pludselig med en superblød forvirret tævehvalp, som helt klart SLET ikke har brug for så meget som et højt "NEJ"...

Hun VAR netop en god hund lige fra starten af--FOR god. Og jo mere jeg lod hende selv bestemme, jo mere usikker og næsten ulykkelig virkede hun. DERFOR havde vi gavn af at følge de der lidt primitive regler om "spise først" "gå først ud af døren" osv.

 

I MIN og Silkes verden er JEG leder, fordi jeg er spændende og fordi jeg er god til at finde på ting, vi kan lave sammen. IKKE fordi jeg er bedre end hende til alting. For DET er jeg ikke. I vores lille flok er der ting, som JEG er bedst til. Og der er ting, som Silke er bedst til. Så vi deles om opgaverne. Det er MIG, der bestemmer hvem der laver hvad. Kunsten er jo så at bestemme, så Silke er dybt enig med mig.

 

Vi træner lydighed på DKK's eliteniveau. DET når man altså ikke til ved at "trække sin vilje" ned over sin hund... :wink:

 

Jeg læste det ikke som, at du fysisk tvang din hund til noget, men jeg mener bare at man også kan begrænse en hund så meget på det mentale plan at hunden bliver underkuet.

 

En hund der bliver udsat for sådan en behandling kan sagtens nå langt i konkurrencer, bare den ikke bliver udsat for, selv at skulle tænke eller træffe valg.

 

Dette er ikke ment som en kritik af din måde at holde hund på, men for at advare om at der desværre er en bølge, i øjeblikket, af proffesionelle folk der bruger psykisk magt til at styre hundene med. Det er i mine øjne fuldstændig ligeså respektløst som at holde hunden nede vha. fysisk afstraffelse.

[Gæst anne-marie]

I starten var det meget vigtigt at få slået fast hvem der bestemmer. Og så snart at det gik op for hende at det gjorde vi - så faldt hun også mere til ro.

 

Vi viser hende, at vi passer på hende, og er hun usikker - så reagere vi på det, så hun ikke bliver bange, men forstår at vi passer på hende.

 

Hvordan fik i slået fast hvem der bestemmer?

 

Hvordan viser hun sin usikkerhed?

Og hvordan reagere i på den?

 

Jeg stiller spørgsmålene for at finde ud af hvordan i kan gribe hendes tristhed an.

 

Har du taget nogle af de foreslåede ting i brug?

[Birgitta]

[quote name="anne-marie

Man kan nu godt opnå samme resultat uden de gamle regler om lederskab, har du læst Alfasyndromet ?[/quote]

 

Næ... jeg læser ikke bøger mere.. Jeg hører snarere lidt hist og pist..

 

Hvad er det, Alfasyndromet går ud på? Og hvad er det for et "samme resultat" man kan opnå?

[Birgitta]

[quote name="Misty

Jeg læste det ikke som, at du fysisk tvang din hund til noget, men jeg mener bare at man også kan begrænse en hund så meget på det mentale plan at hunden bliver underkuet.

 

En hund der bliver udsat for sådan en behandling kan sagtens nå langt i konkurrencer, bare den ikke bliver udsat for, selv at skulle tænke eller træffe valg.

 

Dette er ikke ment som en kritik af din måde at holde hund på, men for at advare om at der desværre er en bølge, i øjeblikket, af proffesionelle folk der bruger psykisk magt til at styre hundene med. Det er i mine øjne fuldstændig ligeså respektløst som at holde hunden nede vha. fysisk afstraffelse.[/quote]

 

DER er jeg DYBT uenig, Misty. Jeg tror, du undervurderer, hvad der kræves for at træne en hund på eliteplan i dag.

Dyrker du selv lydighed?

For så burde du vide, at man kan ikke dressere en hund til at bestå de prøver, som indgår i Dansk Kennelklubs lydighedsprogram. Hver øvelse kræver et hengivent og lystbetonet SAMarbejde.

[Gæst Ann]

I starten var det meget vigtigt at få slået fast hvem der bestemmer. Og så snart at det gik op for hende at det gjorde vi - så faldt hun også mere til ro.

 

Vi viser hende, at vi passer på hende, og er hun usikker - så reagere vi på det, så hun ikke bliver bange, men forstår at vi passer på hende.

 

Hvordan fik i slået fast hvem der bestemmer?

 

Hvordan viser hun sin usikkerhed?

Og hvordan reagere i på den?

 

Jeg stiller spørgsmålene for at finde ud af hvordan i kan gribe hendes tristhed an.

 

Har du taget nogle af de foreslåede ting i brug?

 

Altså jeg har gemt godbidder som vi har brugt tid på at finde sammen - og det hjalp på hendes humør... så hun har jo nok kedet sig.

 

Hun var meget urolig de første par dage - hvilket var grunden til hun fik lov at sove på et tæppe i vores soveværelse de første to dage.

Tæppet havde hun med fra sit gamle hjem så hun havde noget af sit eget.

Derefter kunne hun godt sove i stuen ved siden af uden problemer.

 

Men hun var sådan ret urolig, og vidste ikke helt hvor hun skulle gøre af sig selv - og prøvede grænser af... Alle mulige småting som f.eks. at se om det var ok at hoppe op i møblerne, op af os osv osv

Hvor vi jo hele tiden har vist eller fortalt at det må hun ikke.

 

Vi viste hende at vi var førehunde ved at være dem der gik først ud af døren og sådanne nogle småting.

 

Når hun bliver usiker overfor fremmede mennsker reagere hun mindre en før, nu sænker hun hovedet, gør en smule og stikker halen mellem benene.

Jeg beder gæsten blive stående og jeg sætter mig på hug og Bella kommer hen til mig og jeg klapper hende og snakker roligt med hende, når hun er mere modig, løber hun hen og snuser til gæsten, jeg roser hende for hendes mod, og når hun bliver usikker løber hun tilbage til mig og jeg beroliger hende. Og derefter plejer hun at være klar til at lade sig klappe af gæsten.

Næste gang hun ser personen er der ingenting.

 

Vi ved at vi ikke må skælde hende ud når hun er usikker - da vi fik at vide at skæld ud i den situation kun vil styrke hende i hendes angst.

 

Hun er en dejlig hund, men hun er på et eller plan blevet "ødelagt" af nogen i det tidligere hjem.

Hun kan godt være meget håndsky og fare sammen ved pludselige bevægelser.

[Ascha]

 

DER er jeg DYBT uenig, Misty. Jeg tror, du undervurderer, hvad der kræves for at træne en hund på eliteplan i dag.

Dyrker du selv lydighed?

For så burde du vide, at man kan ikke dressere en hund til at bestå de prøver, som indgår i Dansk Kennelklubs lydighedsprogram. Hver øvelse kræver et hengivent og lystbetonet SAMarbejde.

 

Jeg har gået til lydighed i DKK, klasse 3 og har trænet i DCH, så jeg har skam set hvad der foregår rundt omkring mht. konkurrencer.

 

Hvad mener du med at dressere? og at man ikke kan dressere en hund til at bestå lydighedsprøver?.

 

Jeg har gået til jagttræning og dèr får hundene ovenikøbet bank hvis de ikke gør hvad de bliver bedt om. Jeg har set mange "hunderobotter" fungere fantastisk til div. markprøver, men det ses jo i deres øjne hvordan de opfatter situationen.

 

Desværre kan man godt tvinge hunde til at gøre det korrekte,... det er bare et spørgsmål om at vide, hvordan man gør. Det ved du så heldigvis ikke og det er jeg da glad for.

[Gæst nordlys_dk]

Først vil jeg sige SUPER DEJLIGT at hun har fået en ny familie hvor hun er ønsket! Det er altid så dejligt at høre. Min hund er utrolig glad for sin KONG som anne-marie vist også har nævnt tidligere. Har kan man fylde alt mulig godt i som hunden kan hygge sig med at få ud. Andre små ting kan være at bære avisen/posten ind.

 

Igen SUPER at I har taget hende til jer. Hun lyder dejlig!

[Ascha]

 

Vi har sådan en aktivitetsbold hvor der kommer godbider ud når hun leger med den - men den gider hun ikke...

Hun har også noget andet legetøj - men det har lige lidt interresse.

 

Jeg ved det er et stykke tid siden dette indlæg blev skrevet, men jeg faldt lige over dèt her, da jeg læste tråden igennem.

 

At en hund ikke er interesseret i legetøj behøver ikke at betyde (gør det sjældent) at hunden ikke gider. Med din hunds bagrund er jeg ret sikker på at årsagen ligger i, at hunden enten ikke har lært at lege, eller at den mangler selvtilliden der skal til, for at tage imod en udfordrende opgave.

 

Hvis jeg var dig ville jeg stædigt invitere til lidt rolig leg, f.eks. med en sok (lad være med at tage sokken fra hende men tilbyd en lækker guf og lad hende selv ligge sokken fra sig) og give hende nogle meget nemme aktivitetsopgaver. Start f.eks. med at ligge en ekstra god godbid ovenpå aktivitetsbolden. Når hun tager den uden tøven, så lig godbidden på gulvet, så hun kan se den men ikke få fat i den, med mindre hun skubber lidt til bolden. Øg gradvis hvor meget hun skal skubbe bolden før der kommer en godbid til syne. Hav hele tiden masser af godbidder inde i bolden, for det kan jo være at hun kommer til at skubbe den så der ryger lidt ud. Hullet skal selvfølgelig være indstillet så stort som muligt.

 

Lad hende også søge sin mad ude på græsset, for så lærer hun at lede efter det og det er en sund aktivitet.

[Birgitta]

Hvad mener du med at dressere? og at man ikke kan dressere en hund til at bestå lydighedsprøver?.

 

Jeg har gået til jagttræning og dèr får hundene ovenikøbet bank hvis de ikke gør hvad de bliver bedt om. Jeg har set mange "hunderobotter" fungere fantastisk til div. markprøver, men det ses jo i deres øjne hvordan de opfatter situationen.

 

Desværre kan man godt tvinge hunde til at gøre det korrekte,... det er bare et spørgsmål om at vide, hvordan man gør. Det ved du så heldigvis ikke og det er jeg da glad for.

 

Misty, -jeg skriver LYDIGHEDSprøver. Ikke markprøver eller lignende. Det ved jeg ikke noget om.

 

Jeg kan kun tale om de prøver Silke og jeg har gået til. Og det er DKK lydighedsprøver. Klasse 1 kan de fleste hunde med nogenlunde normal intelligens bestå. Og med lidt ihærdighed kan rigtig mange også tvinges til at bestå klasse 2. OGSÅ med tvang og straf i træningen. Men IKKE til prøven! Der er al tvang forbudt! Hver eneste lille ryk i linen trækker ned i points. Straffer man sin hund bliver man diskvalificeret.

 

Man kan sikkert godt dressere sin hund til at bestå klasse 2.

Men klasse 3 og eliteklassen kan IKKE nås med tvang og vold. Det tror jeg ikke på! Og hvis man har trænet sin hund til klasse 2 med tvang, så kan man IKKE skifte over og være blød i de senere klasser. For hunden vil for længst være blevet træt af træningen.

I eliteklassen vil det trække voldsomt ned, hvis bare hunden virker trist eller kuet.

Du skulle prøve at se hvordan prøverne foregår i dag, Misty.

[Gæst Ann]

nordlys_dk: Tak

 

Misty: Jamen når hun har leget med den har den kun været spændene i 2 sek. så var den bare ikke sjov mere... Som om den bare er kedelig... Og jeg har prøvet at lokke med flere godbider, og at rulle lidt med den osv - men det var bare ikke spændene.

Men hun er superglad for at finde godbider - og kommer hen og viser mig at nu må jeg gerne gemme lidt for hende.

Hun vil også gerne trække lidt tov en gang imellem.

 

Lige for tiden har Malthe og hende også en eller anden leg sammen, jeg ved ikke om det er en slags fangeleg - Malthe hviner af hende og hun flytter sig, Malthe "fanger" hende, får lidt kys... og så begynder de forfra. Hun ved hvor hun har "helle" hende så hun kan altid trække sig tilbage når hun ikke gider mere. Hun er ENORMT omsorgsfuld!