Tager ikke ansvar for deres hund

[Gæst AnetteDamgaard]

Min mor og min papfar anskaffede sig en Bomuldshund som nu er et halv år gammelt, men jeg mener ikke de tager ansvar for hunden eller opdrager den.

 

Jeg har hidtil lært hunden at dække og sidde på komando, det er ikke min hund men jeg bor pt hjemme ved min mor og papfar mens jeg er under uddannelse. Jeg føler mig tvunget til hunden bliver nogenlunde opdraget, og lære basale ting som at sidde og dække på komando.

 

Men hver gang jeg konfrontere dem med at det er mig der har lært hunden at dække og sidde, svare de at det passer ikke og at det er dem der har lært den det, og praler af at det er deres hund og jeg skal ikke blande mig, de går til hundetræning men det har ingen virkning på hunden, og jeg har spurgt om jeg måtte komme med, men de svare nej.

 

Jeg synes det er synd for hunden, fx hvis de skælder den ud og den ikke aner hvad den har gjort fejl, jeg forsøger at lære ham hvad han ikke må, og hvad der er iorden, samt er det sådan set kun mig der lufter om cirka 50 minutter om dagen, men igen jeg kan ikke altid være der.

 

Det irrtere mig at de ikke tager ansvar for hunden og dens opdragelse, og at de påtager dem rosen for det jeg har lært hunden, jeg har virkelig kæmpe med at lære ham bare disse to basale ting som at sidde og dække, da jeg ikke selv har haft hund har jeg lært det igennem hundebøger og internettet.

Nogen ideer til hvad jeg kan gøre for at de tager mere ansvar for deres hund? det er lidt synd for hunden, for han er virkelig sød og livlig, og jeg vil gerne give ham det bedste, ved min mor og papfar mener det i en god tro men synes ikke det er iorden.

 

Med Venlig Hilsen

Den forvirrede!

[Gæst AnetteDamgaard]

Hej Blueberry

 

Jeg har påtaget mig ansvaret for at gå med ham fordi at min mor og papfar ikke får det gjort ellers, ellers kommer de og spørger om jeg ikke går en tur med ham, jeg har nogen gange lyst til at sige nej men det er også synd for hunden ikke at blive luftet.

Vi har den samme opfattelse af hvad hunden skal kunne, de har flere gange sagt hvad de gerne vil have hunden skulle kunne, basale ting som at hunden skal sidde, dække og komme når vi kalder på den, men at de ikke selv gider lære den det synes jeg er træls, men de skælder hunden ud hvis den ikke gør som de beder ham, fx fordi hunden ikke har forstået hvad de gerne vil have ham til at gøre, derfor har jeg gjort det fordi de simpelthen ikke får det gjort.

 

Jeg har forsøgt at snakke med dem om det, men igen siger de bare at det er deres hund, men de vil gerne have at jeg passer den i flere dage og går ture med den og andre ting, jeg har sagt at de kan ikke undgå at jeg får en indflydelse i hundens opdragelse når jeg er sammen med den mere end de er sommetider, og jeg vil ikke have den hopper op på stuebordet og spiser menneskemad som den har gjort, jeg synes personligt ikke der er noget mere træls end en uopdragen hund.

Jeg har fortalt dem hvad jeg forventer den skal kunne, de basale ting at komme når vi kalder, sidde og dække.

 

Det er fint det kun er dem der går til hundetræning med ham, men at de så ikke fortæller mig hvad de har lavet til hundetræningen mener jeg er en fejl, for hvordan kan jeg vide hvordan hunden skal opdrages når de ikke indvilger mig i tingene.

Jeg overvejer at lade være med at blande mig, nu hvor det er deres hund, men betyder fx at han ikke bliver luftet regelmæssigt hvilket jeg synes der er synd, i den her sag tænker jeg mest på hunden.

[Gæst S'eren]

At dine forældre går til træning ser jeg da klart som de er interesseret i at tage ansvar?

Hvor gammel er du?

 

Synes du skal konfrontere dine forældre med dine tanker. måske med en anden tilgang?

 

Hvis de hårdnakket mener at det er deres hund, skal du måske bare være glad for at det ikke er dit ansvar og fortælle dem at du ikke er interesseret i at lufte hunden?

Det hele lyder lidt som fejlkommunikation mellem dig og dine forældre?

 

evt. kan du fortsætte med at lufte hvis du så også bliver tildelt mere ansvar i form af selv at komme til træning (anden træning end den hunden går til i forvejen) så i har noget for jer selv, uden det er indgreb i dine forældres projekt

 

Eller så er der også den mulighed at du venter til du flytter hjemmefra og selv kan give en hund det den vil have

 

 

Har selv boet hjemme med en forsømt hund som ikke var min. han kom alligevel på tre timers tur med mig og vi gik til træning hver uge, som jeg selv betalte + transport.

Kun fordi jeg ville det så gerne.

At alt rosen så gik til de andre for at have lært den så mange ting var jeg fløjtende ligeglad med. Jeg havde oplevet en masse og haft en masse gode timer, som ingen kunne tage fra mig. det var belønning nok i sig selv

[Umulia]

Mange mennesker er ret følsomme overfor kritik af den måde de har hund og børn på. Det er noget, man er stærkt følelsesmæssigt involveret i, og så gør det ekstra ondt at få kritik, uanset om det er berettiget eller ej. Derfor kan det være meget svært at trænge igennem med selv de mest velmente råd.

 

Det bedste man kan håbe på er den specielle menneskelige mekanisme, der hedder "vrede - fornægtelse - ejerskab", hvor den idé, man kommer med, pludselig er deres egen, selv om de protesterede vildt første gang de hørte det

 

Derfor kan det heller ikke betale sig for dig at konkurrere med dine forældre om hvem der har lært hunden hvad. Hvis det virkelig er hundens bedste, du har i tankerne, så opgiv at få æren, og glæd dig i stedet i dit stille sind over at du er med til at gøre to mennesker klogere :5up:

 

Og PS: Skru ned for forventningerne! Jeres hund er kun 6 mdr. Den skal ikke kunne alting endnu.