Avlsudvælgelse af hunde

[PBC]

Man siger naturen er hård, når det kommer til hvordan individer udvælges til avl. En bette hvalp skal forbi mange hurdler, før den kan avle. kun en ud af 100 kommer måske så vidt, når vi taler ulve? - nogen der ved det?

 

På den måde holdes naturens fauna sund og levedygtig - ja udvikler sig endda til det bedre over lang tid.

 

Men hvad med vore hunde. Hvordan udvælger vi "de til avl bedst egnede individder"?

 

Jeg mener noget af det første mht. selektion er avlsdyrenes evne til at overleve og blive stærke (individuelt og som gruppe hvis det er flokdyr) og evnen til at formere sig uden problemer. Altså evnen til parring, drægtighed, fødsel, pleje, fodring og håndtering af hvalpe. Herefter den enkeltes hvalps evner og forudsætninger.

 

Desværre synes jeg vi mennesker ofte ser stort på naturens selektion - vi laver vores helt egen baseret på pels, øjenfarve, størrelse osv.

 

Hvad burde vi gøre? Mere mentaltest? Andre tests? højere alder på individer der avles på (så man kan se sygdomme der kommer senere. hvor gamle er individder der avler i naturen?).

 

Hvad giver bedst og hurtigst et resultat i form af sundere hunde?

[Shii]

Jeg synes det kommer an på mange ting.

 

Men først og fremmest mener jeg at hvis en hund ikke kan parre sig og føde naturligt, bør den ikke få hvalpe. Den ene af vores hunde er faktisk fra et kejsersnit, og jeg vil være ekstra meget opmærksom på hende. Kan hun ikke føde selv, vil ingen af hendes hvalpe få lov at blive avlet på (Og hun vil selvfølgelig selv aldrig blive brugt igen). Dog er der jo forskel på om hunden ikke kan føde selv, fordi der opstår noget akut, som i dette tilfælde, eller fordi de fysisk ikke kan føde fordi racen er avlet sådan (For stort kranie f.eks.)

 

Jeg er måske lidt mere ligeglad med om hunden lever 100% op til standarden faktisk, hvis de er sunde og raske. Så kan jeg ikke se noget etisk uansvarligt i at avle på en hund der har forkert satte øre, eller for små øjne, eller måske er den 3 cm højere end standarden siger den skal være.... Selvfølgelig på et avlsmæssigt synspunkt skal man tage højde for dette også.

 

Etisk set synes jeg dog at vi først og fremmest skal udvælge vores dyr efter sundhed. Og ville hunden ikke selv kunne parre og føde, så synes jeg på ingen måde det høre sig til at benytte den i avl.

 

(Jeg er dog ikke totalt modstander af inseminering af tæver f.eks. hvis man vælger at benytte en han fra et andet land eller den slags)

 

I naturen ser vi jo at de faktisk avler langt yngre end vi gør, og vi tager mere hensyn på det punkt. Dog kan jeg godt lide de opdrættere der f.eks. vælger kun at benytte ældre hanner, fordi de så har bevist en længere periode sygdomsfri. Jeg kan dog ikke se noget etisk forkert i at benytte en yngre han, hvis denne kommer fra linier der allerede har vist dette..... Så ja... Det er sgu svært at bedømme.

[Ascha]

Jeg synes man burde åbne stambøgerne lidt, for når man i ca. 100 år har parret hunde fra de samme forfædre, så må de nødvendigvis efterhånden dele ret meget genetisk materiale, uanset hvor på kloden de bor. Jeg kan ikke forestille mig at opdræt i fremtiden skaber bedre/ sundere hunde, når man bliver ved med at blande de samme gener igen og igen. Så jeg tror man bliver nødt til at gøre et eller andet drastisk, f.eks. ved at lukke helt ubeslægtede gener ind i racerne.

 

Det ville være dejligt hvis opdrætternes prioriteringer kunne ændres, så de hvalpe der blev solgt som familiehunde ikke blev anset for at være et spildprodukt i jagten på at få opdrættet den perfekte udstillings/- brugshund. Her har bl.a. DKK hovedansvaret og det ville klæde dem at opfinde nye kåringsmodeller, f.eks. ved at tage statistik med i bedømmelserne. F.eks. kunne levealder, dødelighed blandt afkom, sygdomsregistreringer (det ville dog kræve at dyrlægerne havde pligt til at indberette og det vil de nok ikke), men der kunne findes vigtige ting der kan måles og vejes, så de hunde der gav de bedste familiehunde kunne præmieres. De fleste der køber hund er jo fløjtende ligeglade med om hunden lever op til eksteriørstandarden eller kan blive Danmarksmester i et eller andet,.. bare den er ordentlig i sit hoved, er sund og ikke skal til dyrlæge hele tiden. I øjeblikket opdrættes der omvendt, nemlig at man fokuserer på at skabe et unikum (med dertil hørende egenskaber) hvor resten der ikke kan blive det, ender i Hr. og Fr Jensens hjem, med egenskaber der ikke er avlet til at passe til formålet.

[Drentsche]

Ascha, jeg er enig med dig et stykke hen af vejen, den fornemste opgave for os som opdrættere er, at lave hunde med et godt temperament (og præge dem rigtigt, imens at vi har ansvaret for dem), som kan klare at blive udsat, for de ting som en hverdag nu kræver i en familie.

Nu er det jo ikke sådan at man som opdrætter ved, at den hvalp man udvælger til sig selv som 8 ugers, kan både det ene og andet, og det er jo sjældent, at det kun er en enkelt i kuldet der kan blive "superhund". Det kommer jo også an på den hunde ejer der tager hvalpen med hjem, om h*n kan finde ud af, at stimulere den hvalp de har hentet, og i øvrigt er interesseret i udstilling/prøver. Så "spild produkt" er måske en kedelig betegnelse at bruge, om de hvalpe som opdrætteren ikke selv beholder, ofte kan man blive overrasket over at møde en af "hvalpene" igen, og spørge sig selv, hvorfor pokker det nu ikke lige var den hund, man beholdte.

Og lige mht DKK, er det jo kun en klub, og de skal/kan ikke have hoved ansvaret, det ville være en umulighed. Og det ville jo, forhindre hr. og fru Jensen i at lave et kuld, hvis de var medlem af DKK, og skulle få lyst til det, da de jo ikke kunne fremvise en masse kuld, af gode familie hunde, det ville være formynderi.

[Ascha]

Ascha, jeg er enig med dig et stykke hen af vejen, den fornemste opgave for os som opdrættere er, at lave hunde med et godt temperament (og præge dem rigtigt, imens at vi har ansvaret for dem), som kan klare at blive udsat, for de ting som en hverdag nu kræver i en familie.

Nu er det jo ikke sådan at man som opdrætter ved, at den hvalp man udvælger til sig selv som 8 ugers, kan både det ene og andet, og det er jo sjældent, at det kun er en enkelt i kuldet der kan blive "superhund". Det kommer jo også an på den hunde ejer der tager hvalpen med hjem, om h*n kan finde ud af, at stimulere den hvalp de har hentet, og i øvrigt er interesseret i udstilling/prøver. Så "spild produkt" er måske en kedelig betegnelse at bruge, om de hvalpe som opdrætteren ikke selv beholder, ofte kan man blive overrasket over at møde en af "hvalpene" igen, og spørge sig selv, hvorfor pokker det nu ikke lige var den hund, man beholdte.

Og lige mht DKK, er det jo kun en klub, og de skal/kan ikke have hoved ansvaret, det ville være en umulighed. Og det ville jo, forhindre hr. og fru Jensen i at lave et kuld, hvis de var medlem af DKK, og skulle få lyst til det, da de jo ikke kunne fremvise en masse kuld, af gode familie hunde, det ville være formynderi.

 

Jeg ved godt at jeg smurte lidt tykt på, men overdrivelse du ved...

 

Det jeg mener er galt er, at opdrættere enten avler for at opnå det perfekte udseende, de perfekte brugsegenskaber eller en sjælden gang imellem begge dele. Der er desværre ikke noget der lokker opdrætterne til at konkurrere om at lave hunde der har gode familiehunde-egenskaber, selvom deres produkt primært sælges til det formål. I andre sammenhænge ville det aldrig gå, for en tomatavler der avler for at få den mest perfekte runde tomat, ville hurtigt gå konkurs hvis tomaterne f.eks. ikke kunne holde sig i mere end 3 dage eller kun smagte af vand.

 

Mht. til DKK, så er det jo dem (jeg ved godt at de er styret af FCI) der afholder konkurrencerne, bestemmer reglerne for hvad der er ønskeligt, uddanner dommerne osv., så hvordan du kan mene at det ikke burde være dem der bærer ansvaret, forstår jeg ikke. Dog gik mit forslag ikke på at alle avlshunde skulle kunne fremvise statistik over hvalpekuld, for hvordan skulle en ung hund så overhovedet komme i avl, blot at man skabte en ny kategori indenfor konkurrencerne, der gik udelukkende på at skabe gode familiehunde. Folk der køber hvalp i dag bliver tvunget til at købe hvalpe (hvis vi lige bliver i tomatens verden) der er opdrættet til at være runde, uden krav til smag og som kun holder i 3 dage, fordi dem der smager godt og kan holde i en uge, aldrig har været på markedet og derfor ved folk ikke at det kunne laves, hvis altså fokus lå et andet sted.