Dagbog fra en kennel-hund

[PBC]

Er det noget du tror, eller noget du ved - for nu at stille dit eget spørgsmål?

 

Jeg skriver jo "jeg tror" - i det første citat

 

og har ? efter i det andet citat

 

Så hvad tror du?

[PBC]

Nu har jeg jo arbejdet med omplaceringshunde i en del år, og jeg er ikke i tvivl om, at hunde er super til at tilpasse sig, men ikke hvis det går fra meget menneskelig kontakt til næsten ingen.

 

Det lyder hel rigtigt, men på gode kenneler er der jo også rimelig meget menneskelig kontakt. Lufteture, fodring, træning, jagt, rengøring i rum og gårde - 4-5 timer dagligt i snit måske

 

 

Du må da have set masser af videoer af hunde der bliver genforenet med deres ejere efter at have været væk, eller hunde der bliver adopteret fra internater og er lykkelige over al opmærksomheden? Jeg har set hunde der har levet sammen altid, som så ender op på et internat - sammen. Og de er dybt ulykkelige selvom de stadig har hinanden.

 

Jeg har nu ikke kigget den slags videoer. det er mest/udelukkende trænings og jagt videoer jeg har set. Jeg synes heller ikke at sammenligningen med en placering på internat siger ret meget, hvis overhovedet noget om hverken livet og livskvaliteten på en god kennel - eller en omplacering til en god kennel.

 

Dem du taler om, som er kommet tilbage til kennelen, det er vel hunde der er født der og forhåbentlig genkender stedet og har gode associationer derfra, så det kan ikke sammenlignes med et internat. Men det viser at de savner og sørger over at ejerne er væk. Endda selvom det ikke nødvendigvis har været en videre god ejer.

 

Ja dem jeg taler om er kommet tilbage til den kennel de forlod som 8 ugers hvalp pga skilsmisser. Hvorfor begynder vi at tale om internat. det forstår jeg vist egentlig ikke. Jeg ved ikke om hunde sørger over og savner en ejer hvis de kommer på en god kennel, men måske. Der er nok forskel på hunde og på hvad de kommer fra - og til.

 

Bare for at undgå misforståelser, har jeg aldrig talt om hvorvidt hunde har det godt eller skidt på internater. jeg har aldrig været på et.

[PBC]

Sitto, smukt indlæg, som vel stort set beskriver den ideelle måde (set fra hundenes side) at holde hunde på.

 

På en skala fra 13-skalaen er det jo nok til 11 - kun at være sammen hele tiden ville kunne give et 13 tal.

 

Dine hunde har både en hundeflok og også flere mennesker som er en del af flokken. Jeg tror personligt at flokke på 5-10 individer er optimalt.

 

Jeg synes ikke vi skal ind på at score alle muliges hundehold, men hele min pointe med min historie her - og også det jeg har skrevet om emnet er, at kennel-hunde godt kan have et liv som ville score 9 eller derover

[Ninjamor]

Begge dele kan helt sikkert være fint - Og skidt.

Der hvor jeg skulle have haft hvalp fra, er hundene kennel hunde og de har absolut et godt liv.

De erkender dog blankt, at hundene helst ville bo inde i huset sammen med dem, hvis de kunne.

 

Men der hvor jeg reagere er, det her indlæg:

 

 

 

For der får jeg lidt fornemmelsen af, at du ikke mener at menneskelig kontakt er vigtig for hundens livskvalitet.

Og der er vi helt uenige - For det tror jeg i allerhøjeste grad den er.

For ellers så gad hundene os jo ikke når de har artsfæller de kan hygge sig med, ud over når vi lige fodre dem.

 

Så jeg forstår din pointe i, at et kennelliv ikke nødvendigvis er et dårligt hundeliv - Det behøver det slet ikke være!!

 

Der hvor jeg gerne vil hen er, at et liv i så tæt kontakt med mennesker som muligt og hvor hunden stadig har frirum til at være hunde, er endnu bedre og er af den klare overbevisning, at det er det hundene selv ville vælge hvis de kunne.

 

Min gamle hund ville endda klart foretrække at være ene-hund Så der er altid undtagelser.

 

Men generelt er en velfungerende flok og så meget kontakt med ejer, som muligt (med plads til at hunden kan være for sig selv hvis den ønsker det) vel det optimale og det er imo for langt de fleste hunde et bedre liv, end et kennelliv.

Og igen - Vil pointere, at jeg ikke siger at et kennelliv er et dårligt liv!!

 

Min oplevelse er, at jo mere og bedre aktivitet og anden interaktion en person har med en hund, des mere knytter de sig til hinanden og så er andre hundes fint selskab, men aldrig rigtigt nok.

 

Jeg havde altid tidligere 3 - 5 hunde af gangen og der er ingen tvivl om, at de hyggede sig sammen, men der er heller ingen tvivl om at hvis en af os skulle hjemmefra, ville hundene helst med - også selv om de havde hinanden. Der er heller ingen tvivl om, at de hver især bare ventede på at vi kom tilbage og intet foretog sig sammen den tid vi var væk også selv om der var en person sammen med dem.

 

I startindlægget står der noget om at forfatterhunden bliver trænet og kommer på tur og at den synes rigtig godt om dette. Der er for mig slet ingen tvivl om, at sådan en hund fint kan være alene med de andre hunde (kennel) men da hellere ville være sammen med sin træner fordi træning og samvær danner bånd og så er vi ude i god, bedre, bedst set fra hundens synspunkt.

 

Naturligvis kan kennelhunde have det fint og måske endda bedre end visse "indehunde" som bliver aktiveret i hoved og r** og snart ikke har et ledigt minut på dagen, men jeg vil ikke tro, at kennelhunde generelt har det bedre end indehunde = indehundelivet er bedre sådan generelt.

 

Da jeg arbejdede frivilligt på kennel, var der nogle af hundene, som levede i transportkasser. De var måske ude af kasserne 15 minutter dagligt.

Disse hunde virkede altid glade, sikkert fordi de ikke kendte ikke andet.

Da jeg tog fat i det og gav dem formiddage i en mega stor løbegård med græs, var de totalt flade efter bare ½ time, virkeligt flade, så understimulerede var de, men havde en besøgende set hundene i kasserne havde vedkommende opfattet, at hundene var glade. Hunde er så tilpasningsdygtige, at de ofte klarer de mest groteske forhold og virker glade oveni. Derfor kan jeg ikke bruge argumentet at de kennelhunde, du PBC kender, virker glade som en form for "godkendelse" af kennellivet - også selv om jeg ved at hunde kan have et udmærket liv i kennel.

[potil]

Mennesket har jo opdrættet hunde i evigheder netop til at samarbejde med mennesket, og hunden er afhængig af mennesket for at overleve. Det er de færreste der ville kunne klare sig i naturen, med eller uden andre artsfæller.

 

Alle de hunde jeg har haft har været mere interesseret i menneskekontakt. Når de får valget mellem at gå ud og lege med hinanden eller at gå tur eller træne med mig, så vælger de mig hver gang. Og sådan er det hos alle jeg kender der træner eller på anden måde bruger tid med deres hunde.

 

Det er rigtigt, særligt genbrugshunde har brug for mennesker, er min og min nye dyrlæges erfaring..

Flips er meget knyttet til mig og skulle han leve ''udenfor hulen'' ville han visne og dø, nu har jeg også Nellie og de to har altså noget helt særligt sammen og det vil jeg ikke kunne erstatte på nogen måder, men de søger stadigvæk mig ekstremt meget.

Faktisk er Nellie den der opsøger mig mest og hun har da om nogen levet et selvstændigt liv, hun levede de første tre år af sit liv på gaden..

 

Og dagens højdepunkter er vores oplevelsesture og når vi går i seng om aftenen, de elsker at vi ligger i en stor bunke og sover

[PBC]

 

Derfor kan jeg ikke bruge argumentet at de kennelhunde, du PBC kender, virker glade som en form for "godkendelse" af kennellivet - også selv om jeg ved at hunde kan have et udmærket liv i kennel.

 

Det gør jeg jo så heller ikke. Jeg beskriver, ret detaljeret, hvad en kennelhunds liv kan bestå af og på den baggrund konkluderer jeg, at set med mine øjne, kan det være det være fuldt og helt så godt et hundeliv, som alenehunde i familier kan have. Det optimale er nok en kombination af at være en flok hunde og mennesker, som lever i samme bygning og er sammen det meste af tiden.

 

Man kan aldrig bare se på en hund - og se på den om den har et godt liv. Man må altid vide mere for at kunne vurdere det. Det er uanset om det er en familiehund, brugshund, kennelhund eller hvad det nu eller kunne være. Undtagelsen er kun tøjhunde.

[PBC]

Mht. hvor hundene sover er det så et af de punkter, hvor mit hundehold adskiller sig markant fra de fleste herinde - og flere skriver, at det at komme ind og sove er et af dagens højdepunkter.

 

Det er det sjov nok også her. Det kan foregå på 3 måder.

 

Oftest går vi en tur ved 23-tiden, efter at hundene har ligget og snorker det meste af aftenen, kun afbrudt at luftetur i haven. Når vi kommer hjem, vil hundene meget gerne ind i kasserne, for så vanker der jo tørret kallum. Der slukkes og siges godnat. Det er umuligt at sige hvad hundene føler ved den adskillelse og glæden ved at komme i hunderummet kan jo sagtens være pga. godbiden.

 

Det er også sommetider vi går noget før, ved 20-21 tiden - og så føler hundene sig lidt snydt, når vi kommer hjem og opdager, at de ikke skal i hunderummet, fordi de skal med ind i huset igen. Men så bliver de urolige ved 23-24 tiden og vil ud. De kommer så i haven og herefter i hunderummet, får godbid og godnat.

 

Den 3. måde ved jeg mindre om, for det er kun når jeg ikke er hjemme så sover vagthundene i stuen. Der hvor de har snorket hele aftenen. Jeg har ikke hørt klager over det

 

Nej, jeg ved ærligt talt ikke hvor meget hellere hundene ville ligge med os i soveværelset, men lod vi alle døre stå, ville de sikkert ligge der. Alt andet er vel nærmest utænkeligt.

 

Om sommeren, når vejret er godt laver jeg ofte bagdøren stå åben, når jeg er på kontoret - lige ved siden af bagdøren. Fra bagdøren er der 3 m over til døren til hunderummet, som jeg så også lader døren stå åben til. 90% af tiden ligger de nu alligevel inde på kontoret i hjørnet under computerbordet, men de kan da (især unge hunde) gå ud og checke området indimellem, men de går aldrig ud i hunderummet og lægger sig. Det siger jo også noget om hvad hundene helst vil når der er frit slaw.

 

Det eneste tidspunkt hvor hundene giver udtryk for at de er utilfredse med at være i hunderum og løbegård er når jeg går i haven uden dem - står græs fx. eller laver noget hvor jeg ikke vil have Deres hjælp - sår i køkkenhaven ol. De synes helt sikker at det er træls at ikke kunne være tættere på og lege med.

[Doberfan]

Det lyder hel rigtigt, men på gode kenneler er der jo også rimelig meget menneskelig kontakt. Lufteture, fodring, træning, jagt, rengøring i rum og gårde - 4-5 timer dagligt i snit måske

 

Jeg har nu ikke kigget den slags videoer. det er mest/udelukkende trænings og jagt videoer jeg har set. Jeg synes heller ikke at sammenligningen med en placering på internat siger ret meget, hvis overhovedet noget om hverken livet og livskvaliteten på en god kennel - eller en omplacering til en god kennel.

 

Ja dem jeg taler om er kommet tilbage til den kennel de forlod som 8 ugers hvalp pga skilsmisser. Hvorfor begynder vi at tale om internat. det forstår jeg vist egentlig ikke. Jeg ved ikke om hunde sørger over og savner en ejer hvis de kommer på en god kennel, men måske. Der er nok forskel på hunde og på hvad de kommer fra - og til.

 

Bare for at undgå misforståelser, har jeg aldrig talt om hvorvidt hunde har det godt eller skidt på internater. jeg har aldrig været på et.

 

Mit eksempel med internater er mest for at påpege, at selvom hundene har hinanden, så er de ikke glade når de bliver forladt af ejeren.

 

Jeg indrømmer blankt at jeg ikke kender meget til opdrætter-kenneler, men jeg har virkelig svært ved at forestille mig at hver hund får 4-5 timers opmærksomhed hver dag.

[Doberfan]

Mht. hvor hundene sover er det så et af de punkter, hvor mit hundehold adskiller sig markant fra de fleste herinde - og flere skriver, at det at komme ind og sove er et af dagens højdepunkter.

 

Det er det sjov nok også her. Det kan foregå på 3 måder.

 

Oftest går vi en tur ved 23-tiden, efter at hundene har ligget og snorker det meste af aftenen, kun afbrudt at luftetur i haven. Når vi kommer hjem, vil hundene meget gerne ind i kasserne, for så vanker der jo tørret kallum. Der slukkes og siges godnat. Det er umuligt at sige hvad hundene føler ved den adskillelse og glæden ved at komme i hunderummet kan jo sagtens være pga. godbiden.

 

Det er også sommetider vi går noget før, ved 20-21 tiden - og så føler hundene sig lidt snydt, når vi kommer hjem og opdager, at de ikke skal i hunderummet, fordi de skal med ind i huset igen. Men så bliver de urolige ved 23-24 tiden og vil ud. De kommer så i haven og herefter i hunderummet, får godbid og godnat.

 

Den 3. måde ved jeg mindre om, for det er kun når jeg ikke er hjemme så sover vagthundene i stuen. Der hvor de har snorket hele aftenen. Jeg har ikke hørt klager over det

 

Nej, jeg ved ærligt talt ikke hvor meget hellere hundene ville ligge med os i soveværelset, men lod vi alle døre stå, ville de sikkert ligge der. Alt andet er vel nærmest utænkeligt.

 

Om sommeren, når vejret er godt laver jeg ofte bagdøren stå åben, når jeg er på kontoret - lige ved siden af bagdøren. Fra bagdøren er der 3 m over til døren til hunderummet, som jeg så også lader døren stå åben til. 90% af tiden ligger de nu alligevel inde på kontoret i hjørnet under computerbordet, men de kan da (især unge hunde) gå ud og checke området indimellem, men de går aldrig ud i hunderummet og lægger sig. Det siger jo også noget om hvad hundene helst vil når der er frit slaw.

 

Det eneste tidspunkt hvor hundene giver udtryk for at de er utilfredse med at være i hunderum og løbegård er når jeg går i haven uden dem - står græs fx. eller laver noget hvor jeg ikke vil have Deres hjælp - sår i køkkenhaven ol. De synes helt sikker at det er træls at ikke kunne være tættere på og lege med.

 

Jeg prøver virkelig at forstå, men jeg ser så mange selvmodsigelser i dine indlæg.

[PBC]

Jeg prøver virkelig at forstå, men jeg ser så mange selvmodsigelser i dine indlæg.

 

Jeg tror ikke der er så meget selvmodsigelse, jeg ser det bare ikke så sort hvidt. Så siger jeg vel blot, at det er rigtigt at hundene ville foretrække, at være så tæt på os mennesker som muligt - altså ikke at de er kede af at være i hunderum og hundegård, men bare, at de hellere ville være tættere på, hvis de kunne vælge. Det kan de jo så ikke altid. Lidt på samme måde som et jeg må nøjes med at gå i haven og nyde den idag i stedet for at gå på bukkejagt. Begge dele er dejligt, men bukkejagt er nok dejligst.

 

Hundene er hos mig i hunderum og løbegård om natten 23-8 og når de spiser/har spist 9-10 og 15-16 ellers er de inde. Så de er sammen med mig inde eller på lufteture/træning 13 timer i døgnet.

 

Jeg tror egentlig ikke det ville ændre særlig meget i Deres livskvalitet, hvis de var inde mere - om natten fx. eller hvis jeg fx. forlængede ude perioderne ifb. spisning til 3 timer hver gang. Det er nok nuancer i Deres liv. Det der er vigtigt er, at der er højdepunkter: Godmorgen, luftetur, mad, træning, mad igen, cykeltur med svømmepause, frisering og hygge, luftetur, godnat. Og så de mere absolutte højdepunkter - hele dage med jagt og eller træningsture, sammen med andre.

 

Hvor meget af tiden der tilbringes inde og sammen med mig, ifht. hundene er ude sammen - med de oplevelser der nu er med det - folk og hunde der passerer forbi, fugle der kommer og flyver osv., tror jeg ikke er særlig væsentlig. Bare der er nok af det jeg kalder højdepunkter - nogen kalder vist disse for kvalitetstid

 

Hjalp det?

[PBC]

Mit eksempel med internater er mest for at påpege, at selvom hundene har hinanden, så er de ikke glade når de bliver forladt af ejeren.

 

Jeg indrømmer blankt at jeg ikke kender meget til opdrætter-kenneler, men jeg har virkelig svært ved at forestille mig at hver hund får 4-5 timers opmærksomhed hver dag.

 

Jeg tror heller ikke hver kennel-hund får 4-5 timers særskilt opmærksomhed hver dag, men at de er sammen med Deres mennesker 4-5 timer hver dag, men jo ikke alene med dem.

 

Det er faktisk noget andet jeg har tænkt lidt over i ny og næ - det der med alenetid med hundene, når man har flere. Mange nævner det som noget betydeligt. (lidt som med børn) Jeg ved ikke - jeg har jo hver hund for sig ved soignering, til træning og på jagt, men det er ikke noget jeg går så meget op i hos voksne hunde. Jeg går en del op i det hos hvalpe for at få dem til at interessere sig mere for mig end de andre hunde, for det er vigtigt for træningen og brugshundearbejdet. Hvad det betyder for hundene er jeg lidt usikker på, men måske er det vigtigt.

[Ninjamor]

Det er faktisk noget andet jeg har tænkt lidt over i ny og næ - det der med alenetid med hundene, når man har flere. Mange nævner det som noget betydeligt. (lidt som med børn) Jeg ved ikke - jeg har jo hver hund for sig ved soignering, til træning og på jagt, men det er ikke noget jeg går så meget op i hos voksne hunde. Jeg går en del op i det hos hvalpe for at få dem til at interessere sig mere for mig end de andre hunde, for det er vigtigt for træningen og brugshundearbejdet. Hvad det betyder for hundene er jeg lidt usikker på, men måske er det vigtigt.

 

Alenetiden med kvalitetsaktivering/nærhed er afgørende for hvor tæt en relation bliver ml. hund og menneske og der kan man, teoretisk, sige, at hunde som overvejende skal opholde sig i kennel, nok vil have en større livskvalitet uden en meget tæt relation til sit menneske, da de andre hunde i så fald bliver mere betydningsfulde og den enkelte hund derfor ikke vil mangle sit menneskes nærhed.

[Doberfan]

Jeg tror ikke der er så meget selvmodsigelse, jeg ser det bare ikke så sort hvidt. Så siger jeg vel blot, at det er rigtigt at hundene ville foretrække, at være så tæt på os mennesker som muligt - altså ikke at de er kede af at være i hunderum og hundegård, men bare, at de hellere ville være tættere på, hvis de kunne vælge. Det kan de jo så ikke altid. Lidt på samme måde som et jeg må nøjes med at gå i haven og nyde den idag i stedet for at gå på bukkejagt. Begge dele er dejligt, men bukkejagt er nok dejligst.

 

Hundene er hos mig i hunderum og løbegård om natten 23-8 og når de spiser/har spist 9-10 og 15-16 ellers er de inde. Så de er sammen med mig inde eller på lufteture/træning 13 timer i døgnet.

 

Jeg tror egentlig ikke det ville ændre særlig meget i Deres livskvalitet, hvis de var inde mere - om natten fx. eller hvis jeg fx. forlængede ude perioderne ifb. spisning til 3 timer hver gang. Det er nok nuancer i Deres liv. Det der er vigtigt er, at der er højdepunkter: Godmorgen, luftetur, mad, træning, mad igen, cykeltur med svømmepause, frisering og hygge, luftetur, godnat. Og så de mere absolutte højdepunkter - hele dage med jagt og eller træningsture, sammen med andre.

 

Hvor meget af tiden der tilbringes inde og sammen med mig, ifht. hundene er ude sammen - med de oplevelser der nu er med det - folk og hunde der passerer forbi, fugle der kommer og flyver osv., tror jeg ikke er særlig væsentlig. Bare der er nok af det jeg kalder højdepunkter - nogen kalder vist disse for kvalitetstid

 

Hjalp det?

 

Ikke rigtigt. Modsigelserne gik på, at du skrev at det at komme i hunderummet var et af dagens højdepunkter, men også at det nok er pga godbidden - at de aldrig går derind af sig selv og hellere ville sove sammen med jer, hvis de fik lov.

Men lad nu det ligge, tråden handler jo om kennelhunde.

[PBC]

Jeg skrev:

 

højdepunkter: Godmorgen, luftetur, mad, træning, mad igen, cykeltur med svømmepause, frisering og hygge, luftetur, godnat. Og så de mere absolutte højdepunkter - hele dage med jagt og eller træningsture, sammen med andre.

 

Og at godnat omfatter både at komme i hunderum og få en godbid ændrer vel ikke på at så sker der lidt igen og det er rart nok - luftetur,kontakt, kommunikation, godbid - er her en del ag godnat og hunderum, sådan som jeg ser det. jeg ved ikke om hundene er enige

[Lenschow]

Jeg har ikke læst hele tråden, men min nye hund er jo kennelhund - dog er han også inde nu og da - men da jeg tog ham hjem troede kennelen og jeg, at han skulle bruge længere tid på at sluses ind mellem katte osv - det gik så forrygende stærkt - et døgn! Så var han hjemme her. Det betød, at jeg ikke havde ferie. Jeg søgte lidt råd herinde, og efter lange overvejelser og pasning ude et par gange, besluttede vi at køre ham retur og hente ham i ferien (på fredag Ih vi glæder os!), da vi synes det blev lige lovlig meget kasten rundt ellers.

 

Jeg har jo hund inde, så det var med lidt blødende hjerte jeg kørte retur, for nu havde han jo prøvet sofalivet - men hold da op - jeg har da aldrig set så glad en hund! Han stormede ind, blev tisset velkommen i hovedet af en af tæverne og løb sin vej med de andre. Jeg har det superfint nu med, at han er der, og jeg kunne endda overveje en hundegård til ham herhjemme også, da han tydeligvis elsker det liv