Er der nogen, der har erfaring ........

[conkne]

Min hund er fredag blevet opereret i sit knæ for et delvis overrevet korsbånd. Den er opereret med TTA-teknikken.

 

Jeg har set videoer med hunde, der er opereret for 4 - 6 mdr. siden; men er der nogen af jer, der har erfaringer med hunde, der er opereret for 4 - 5 år siden?

Det er jo mindst lige så interessant, hvordan de har det på lang sigt.

[Hailey]

Min hund er fredag blevet opereret i sit knæ for et delvis overrevet korsbånd. Den er opereret med TTA-teknikken.

 

Jeg har set videoer med hunde, der er opereret for 4 - 6 mdr. siden; men er der nogen af jer, der har erfaringer med hunde, der er opereret for 4 - 5 år siden?

Det er jo mindst lige så interessant, hvordan de har det på lang sigt.

Godt nok ikke en knæoperation, men...

Den ene af mine hunde blev opereret i skulderen da han var knap 1 år. Han bliver 10 år til september og har ikke haft nogen gener overhovedet.

[Doberfan]

Min Sadie fik en TTA operation da hun var 10. Kom sig fuldstændigt og da vi måtte sige farvel to år senere, havde det absolut intet med knæet at gøre. Det er vigtigt at følge instruktionerne om ro og efterfølgende genoptræning.

 

Rikke, som ikke rigtigt kommer herinde mere, har en Berner der har få begge knæ opereret for flere år siden, og han har det super og er aktiv i træning.

[Dorte]

Min hund er fredag blevet opereret i sit knæ for et delvis overrevet korsbånd. Den er opereret med TTA-teknikken.

 

Jeg har set videoer med hunde, der er opereret for 4 - 6 mdr. siden; men er der nogen af jer, der har erfaringer med hunde, der er opereret for 4 - 5 år siden?

Det er jo mindst lige så interessant, hvordan de har det på lang sigt.

 

Øv da

Hvilken en af drengene er det?

 

Maggie fik jo også sit korsbånd "flosset", men blev ikke opereret den gang, da dyrlægen mente, at på så ung en hund ville det vokse sammen af sig selv

[conkne]

Tusind tak, Doberfan!

Det er rigtig dejligt at høre.

 

Ja, vi er meget opmærksomme på, at han skal holdes i fuldkommen ro i 8 uger.

Det er godt nok svært med en hund, der normalt løber 7 - 8 km hver dag. Vi går nogle små godbidspor i haven i meget kort line; men han er en meget erfaren sporhund, som ikke regner 1000 m spor for noget - det var vist også svar til dig, Dorte: der kan vel kun være tale om Kunak

[PinPoynter]

det er @bernerazuro hvis hund er opereret, ikke?

[Doberfan]

Jep.

[bernerazuro]

Jeg kommer, når man kalder! :blink:

 

Kun med diverse loginproblemer, da jeg havde glemt mit password, det er jo typisk... :stupid:

 

Anyways, jeps, det er mig med Møffe, som blev opereret allerede som 2 årig, da han sprang det første 2 dage før sin fødselsdag, og det andet sprang og blev opereret da han var 2 3/4 år.

 

For at forstå hvordan han har det i dag, må jeg hellere forklare hele forløbet, for det var ikke helt som de er typisk.

 

Møffe sprang korsbåndene dengang operationen stadig var relativt ny.

 

Møffes første operation gik umiddelbart fint, det var i maj 2011 - han blev opereret af Claus Sloth. Genoptræning gik ikke så snildt som gennemsnittet, men heller ikke uden for normalen. Han var helt fjong i november/december, som han blev opereret i maj - dvs. han var fuldstændig symptomfri. Der gik dog ikke mange dage, førend han fik beskadiget sit andet korsbånd efter en skovtur. Vi forsøgte naivt at give ham ro osv. i håbet om, at det helede op - men nej, 3 uger efter sprang det, mens han havde et fodersøg i haven...

 

Han blev opereret et par uger efter, da Claus havde venteliste. Og det var så her tingene gik galt og det viste sig, at operationerne ikke havde hjulpet ordentligt på Møffe...

 

Bendækkenet var anderledes designet end det første og det glemte jeg at fortælle min mor, der skulle give ham det på en fredag, hvor han skulle have fjernet stingene/hæfteklammerne 3-4 dage efter (mandag eller tirsdag).

 

Eftersom vi alle var på arbejde den dag, fik Møffe god tid til at rense og klø såret "the doggy way". Resultat? Infektion... Vi kontaktede dyrehospitalet fredag aften eller lørdag morgen, da vi kunne se, at der var ved at gå infektion i det. De mente godt, vi kunne lade det vente til mandag/tirsdag, hvor vi alligevel skulle op til Claus og vi gjorde den fejl at stole på dem... Claus ordinerede ekstra antibiotika, da vi kom derop og fjernede ikke stingene, da såret ikke længere var klart. Få dage efter kom vi op til ham igen - der var nul bedring ift. infektionen. Resistente bakterier og vi fik et nyt antibiotikum, der gudsketakoglov dræbte infektionen!

 

Sårets heling var kraftigt forsinket og Møffe var blevet sindssygt øm i benet grundet infektionen, hvorfor han slet ikke havde støttet på benet. Da stingene omsider blev fjernet og vi fik grønt lys til genoptræning, var fysioterapeuterne chokerede over højre bagbens tilstand. Der var INGEN muskler, kun sene. Jeg har sjældent set så store og runde øjne...

 

Denne tid blev et helvede. Jeg troede, at jeg var nød til at aflive Møffe, fordi han havde så ondt og der bare ikke syntes at være nogen fremskridt Vi var oppe hos Claus, hvor jeg var overbevist om, at jeg skulle bestille tiden til en aflivning, men heldigvis holdt han fast i, at vi bare skulle fortsætte med genoptræningen og at det nok skulle lykkes...

Det var også her vi opdagede det, som nok både var og er det største problem: Operationerne har ikke rigtig hjulpet Møffe synderligt. Han er stadig ustabil i knæleddene. Fordi han aldrig nåede at miste synderligt med muskler efter den første operationen, opdagede ingen af os problemet der. Men manglen på muskler efter 2. operation gjorde det klokkeklart. Man kunne se hans knæled svuppe fra hinanden - SE det! Og hvis jeg ikke huske galt, kunne vi også høre det nu og da.

Det, der var sket, var at Møffe er en gigantrace. Dette, sammenlagt med, at hans knæled var lidt atypisk gjorde, at ingen af implantaterne var store nok. Dette var ikke et problem Claus havde oplevet før og han spurgte sig endda for på en stor konference for ledeksperter - ingen anden havde oplevet det der. Han har dog oplevet det igen senere.

 

Dette betød og betyder, at det vigtigste for Møffe, er at have en god muskelmasse bagtil. Og det er det, der holder hans knæ sammen i dag, ikke operationen som sådan, men musklerne. Det tog lang tid for os at få styr på det. Han blev opereret i januar 2012, i april var jeg oppe hos Claus og forventede at bestille tid til aflivning, få uger efter begyndte han at vise meget små tegn på begyndende støtte, men meget meget meget overfladisk og ikke noget, der gav mig håb.

I løbet af sommeren, vist juni ellers juli, skiftede jeg kosttilskuddet til ham ud. Gik fra Flexvital til Luposan Gelenkkraft Konzentrat. Dette syntes at skabe mirakler for os. En uge senere gik det synligt bedre og herefter gik det "stærkt". I løbet af efteråret begyndte vi at have noget man kunne kalde et liv igen, efter at have levet efter an stram plan, hvor vi ikke måtte gå mere en 10-15 minutter ad gangen. Grundet både Møffe og jeg var ved at blive sindssyge (er I klar over, hvor hurtigt en hund kan gå og hvor uinteressant en fugl kan være for den på udturen - men hvor interessant den kan være på hjemturen og hvor langsomt en hund kan gå?), gjorde vi det, at vi sagde 10 minutter ud, 10 minutters pause + og så ellers 10 minutter hjem.

 

Jeg kan huske, at vi Nytårsaften stadig ikke var færdige med genoptræning, da vi var med på HF-fællestur i Dyrehaven, hvor vi fik stoppet hele selskabet, da jeg ikke helt havde beregnet hvor langt og hvor længe vi havde gået Men der var vi heldigvis oppe på gåture, der lignede noget omsider.

 

Men det lykkedes heldigvis at få ham helt på toppen igen og i dag lever vi et ganske almindeligt hundeliv. Vi går mindst 1½ time dagligt, typisk mellem 1½-2 timer. Vi går jævnligt til hundetræning, hvor vi deltager i det hele og deltager i Rally- og LP-prøver.

 

Han er dog ikke helt uden symptomer. Hans højre bagben, som jo var det, der blev opereret i 2. omgang, er stift i dag. Ifølge dyrlægerne er han smertefri (hvilket han ud fra hans humør også virker til at være), men grundet forkert brug af benet i så lang tid grundet halten, er hans muskel blevet for kort og han kan ikke strække benet længere. Dette gør, at det ligner at han halter. Derudover er der stadig skuffebevægelse i leddene, trods musklerne holder det jævnt på plads. Derfor må han ikke springe mere end 30cm i springøvelser til træning og prøver.

 

Han er derudover aldrig blevet glad for at gå op ad vores trappe inde i huset, måske lige præcist den højde volder hans stive bagben besvær? Jeg ved det ikke, andre trapper driller ikke. Sort set kan det være fordi, at det er indendørs, han er mest afslappet og derfor mere bemærker at det gør ondt i et eller andet omfang. Han spænder dog fint op, hvis der er mad eller gæster i farvandet

 

Især hvis han ligger i afslappet stilling (I ved, på lårene og ikke i "løvedæk") har han svært ved at rejse sig op. Men det er umiddelbart også logisk, hvis højre bagben ikke kan strækkes ud.

 

På det sidste synes jeg, at han har været lidt mere doven end ellers på gåturene og nok især til træning. Dette kan dog både skyldes sommer"varmen", træningsmæssigt nok mest, at vi ikke har trænet ordentligt i et års tid og derudover at det er alt for lang tid siden han sidst har været til kiropraktor (selvom han dog har fået kranio sakral terapi et par gange). Kiropraktor slipper vi aldrig for, da han konstant skævbelaster sig selv grundet højre bagbens stivhed... Men umiddelbart skyldes det ikke bagbenet, for han går lige så godt/skidt som altid. Måske det endda er blevet en smule bedre, da han på det sidste har kunne stå afbalanceret/korrekt udstillingsstå, hvilket ikke har været muligt for ham tidligere.

 

Men hold da fast, det blev en mega lang smøre... Jeg har aldrig været god til at begå mig i kortfattethed

 

Mine råd til jer vil være nogenlunde hvad vi selv gjorde:

1. Følg dyrlægens plan til punkt og prikke. Gå ikke mere med hunden, end dyrlægen siger og lad den ikke lege osv. før grønt lys, skån den for trapper og om de er nødvendige, så støt dens bagpart med håndklæde, indtil dyrlægen siger ok.

2. Gå til fysioterapi et godt sted. Vi gik hos Landbohøjskolen/KU-Lift/Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme eller hvad de nu hedder efterhånden. Her var der både waterwalking, forskellige øvelser og et evelationsskridtbånd til når hunden er ved at være styrket. Og professionel vejledning

3. Tak genoptræningsøvelserne til dig, såsom kavalette, balancering på gymnastikbold, at gå på forskelligt-terræn-forhindringsbaner (fik hvor du lægger pap, træ, græs, metal osv. i forlængelse af hinanden, så hunden tvinges til at bruge de forskellige muskler), at gå ture på sandstrande, i skov og kuperet terræn.

4. Brug et godt foder (vi bruge Acana og Orijen, da Møffe har allergi - dyrlægens ledfoder er nok det bedste, hvis hunden kan tåle det!) og nogle gode kosttilskud til leddene (her havde vi bedst erfaring med Luposans).

5. Gå til både massage og kiropraktor.

 

Mmm, kan ikke lige komme i tanke om mere lige nu... Men her kan du lige få nogle videoer af Møffe, hvordan han ser ud i dag:

Træningstræf i efteråret 2014, 3½ år efter 1. operation, ca. 2½ år efter d. 2. operation (hans stive højre bagben er synligt her - desværre viste det sig, at han havde paradontose på dette tidspunkt og jeg var temmelig forvirret på dagen, så ikke vores bedste prøve, lol):

 

Rallyprøve december 2013, hvor han bare er en glad Møffe-dreng - 2 3/4 år efter først og næsten 2 år efter 2. operations.

 

Det er nok noget af det bedste video jeg kan vise lige nu... Måske jeg tager mig sammen og laver en løbevideo en af de næste dage, så du kan se hvordan han ser ud nu, 4 år efter 1. operation

[Doberfan]

Dygtig Rikke, det er så dejligt når folk adlyder!

 

Jeg huskede godt at der var en del komplikationer med Møffe, men kunne ikke lige alle detaljerne. Husker dog godt dine kvaler, og at aflivning var ind over. Lidt vildt at tænke på nu.

@conkne, håber Kunak kommer sig helt. Holde i ro kan være forbandet svært, men er det hele værd, og det samme med genoptræning.

[bernerazuro]

Dygtig Rikke, det er så dejligt når folk adlyder!

 

Jeg huskede godt at der var en del komplikationer med Møffe, men kunne ikke lige alle detaljerne. Husker dog godt dine kvaler, og at aflivning var ind over. Lidt vildt at tænke på nu.

@conkne, håber Kunak kommer sig helt. Holde i ro kan være forbandet svært, men er det hele værd, og det samme med genoptræning.

 

Man er vel godt opdraget

 

Og ja, rigtig god bedring med Kunak, håber I får et relativt snildt og nemt forløb, det gør de fleste heldigvis!

[conkne]

Puh-ha Rikke. Det var da en værre omgang..... og hatten af for dig at du holdt ud!

 

Og tusind TAK!!! for dine mange råd - og så krydser vi selvfølgelig fingre for at vores tilfælde ikke bliver en gentagelse af jeres.

 

Håber det bedste for Møffe.

[bernerazuro]

Puh-ha Rikke. Det var da en værre omgang..... og hatten af for dig at du holdt ud!

 

Og tusind TAK!!! for dine mange råd - og så krydser vi selvfølgelig fingre for at vores tilfælde ikke bliver en gentagelse af jeres.

 

Håber det bedste for Møffe.

 

Det var en rigtig lorteomgang, ja... Især fordi man ikke forventede problemer, når det gik fint ned første operation - og han faktisk kom sig rigtig rigtig flot i dagene lide efter operationen (der gik det nemlig over al forventning og bedre end ved 1. operation). Men den bøtte vente da godt lige.

 

Jeg regner med, at det går fint med jer, hvis bare I er påpasselige, lytter til eksperterne og sørger for en god genoptræning Hvis Møffe kan komme sig så flot efter sådan en omgang, så er det sgu nok i langt de fleste tilfælde "bare" et spørgsmål om at køre genoptræningsperioden ordentligt, hvis man gerne vil have en symptomfri hund efter en TTA, tænker jeg