Hop til indhold

Spørgsmål ang. Cairn- og west highland white terrier


onOffon
 Share

Recommended Posts

Hej,

 

Jeg har i rigtig mange år overvejet at anskaffe hund. Jeg er nu kommer dertil i mit liv, hvor jeg snart er færdig med uddannelse, hvorfor det begynder at kunne forsvares økonomisk at gøre noget ved det. Der er dog stadig lidt tvivlsspørgsmål og usikkerheder der gør, at jeg endnu ikke er kommet længere - så nu er jeg havnet her!

 

Jeg har altid drømt om en West highland white terrier. Terrierens temperament og aktivitetsniveau tiltaler mig, samtidig med at jeg synes det er en virkelig smuk hund! Jeg er dog nu blevet opmærksom på, at den har en række allergier, som den er særligt tilbøjelig til at udvikle. Jeg ved dog ikke, om det er så stort et problem, at det er noget der bør afholde en fra at anskaffe netop denne race?

 

Jeg har ligeledes forelsket mig i cairn terrieren, igen primært pga. dens temperament, størrelse og udseende. Så vidt jeg kan læse mig frem til, så skulle de temperaments- og aktivitetsmæssigt være meget lig hinanden, imens cairn terrieren dog ikke skulle have ligeså stor risiko for udvikling af allergier og arvelige sygdomme? Ret mig hvis jeg tager fejl. Jeg er her for at blive klogere :-)

 

En ting der gør mig en smule tilbageholdende med anskaffelse af denne race er dog, at jeg pt bor i lejlighed, hvor der ikke er have. Jeg har dog adgang til grønne områder og er selv rigtig glad for at komme udenfor på længere turer i alle årstider. Hunden skal derfor nok komme på længere turer flere gange ugentligt. Jeg ved dog ikke, om denne race fortjener et hjem, hvor der er have, og den har mulighed for at komme ud i det fri lige præcis når det pasaser den? Jeg har kigget på de såkaldte "selskabshunde/sofahunde", som coton de tulear osv.. Men igen, temperaments- og aktivitetsmæssigt føler jeg bare de to terrierracer vil være et bedre match.

 

Et sidste spørgsmål angående årlige omkostninger i forbindelse med terrier racen, er der så nogle med terriererfaring der kan komme med en cirka estimering for hvad man kan forvente? Jeg er som sagt kommet dertil i mit liv, hvor det økonomisk kan forsvares at anskaffe hund, men jeg kan eksempelvis læse mig frem til, at de to ovennævnte racer kræver vedligeholdelse af pelsen, i form at klipning, flere gange årligt. Er dette noget der _skal_ foregå hos hundefrisør, eller er det selv muligt at trimme pelsen? Og hvis det ikke anbefales at gøre det selv, hvor meget skal man så regne med at skulle betale pr klipning? Igen, hvis du er terrier ejer - fortæl gerne om de udgifter, eller generelle overvejelser, der er forbundet med anskaffelse af netop denne race.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej onOffon.. og velkommen til..... her er lidt stille i dag -af en eller anden grund :vedikke:Det bliver nok bedre de næste dage....

 

jeg synes at både cairn og westien er glimrende hunde, når du holder af den type. De er ikke verdens hurtigste hunde, hvis man vil ud på en rask travetur. Men de er bestemt med på en god tur i skoven eller lignende.

 

Og terrierne er tit selvstændige hunde, som sagtens skulle kunne lære at være alene nogle timer om dagen når du passer job. Men der er selvfølgelig forskel på de enkelte hunde. Du skal sætte dig ind i sådan noget med "alene-hjemme-træning" inden du får hvalpen hjem... Hvis det er en hvalp, du vil have? En voksen hund skal dog også alene-hjemmetrænes... En hvalp koster omkring 10-15000. En voksen kan nogle gange fås billigere, er der nogen der siger.

Men det er jo forskelligt hvad folk foretrækker. Jeg vil altid foretrække en hvalp.

 

Begge racer kan klare sig fint uden have.. Faktisk kommer haveløse hunde tit mere ud og gå, end de hunde, der bare kan lukkes ud i haven.. Det kan være et problem, hvis du bor flere etager oppe, at du jo skal bære hvalpen op og ned af trapperne rigtig mange gange hver dag når den skal tisse osv.. især så længe I træner renlighed.. Men det ved du bedst selv om du kan klare.

 

Sygdomme er der i de fleste racer. Måske er der flere sygdomme hos westien end hos cairnen.. Eller også er der bare mere åbenhed og forskning indenfor westiesygdomme end cairnsygdomme..

 

uanset hvilken af de to, du vælger, så er det vigtigt at finde en dygtig og seriøs opdrætter, der kender til racens sygdomme og forsøger at undgå dem i avlen..

 

10-15 % af alle hunde har allergi. Og mange af de hunde har arvelig allergi.. Hvis en mindre seriøs opdrætter har en ganske vidunderlig smuk hund med et dejligt temperament, så kan hun godt komme til at overse de første tegn på allergi.

og så bruger hun den måske til avl, fordi hun ikke ser hundens fejl..

Du skal finde en opdrætter, der kan se både fejl og styrker ved hendes avlshunde..

 

Så man skal se sig godt for, når man vælger en race der har mere allergi end gennemsnittet.. og det gælder både cairn og westien.. Det gælder faktisk for andre sygdomme også: hvis den ene race er nævnt i en artikel om en arvelig sygdom, så er den anden nævnt lige efter..

 

Du må ud og besøge opdrættere af de to racer. Og snakke med dem om racens sygdomme. En god opdrætter vil elske at du som mulig køber interesserer dig for hundenes sundhed..

tag på besøg i god tid inden du er klar til at få en hvalp hjem. Eller allerhelst på et tidspunkt, hvor opdrætter ikke har nogen hvalpe. Man forelsker sig i sådan en bette pølse. Og så glemmer man al fornuft.. :lun:

 

priser på trimning kender jeg ikke. Men de cainer og westier jeg kender, de bliver trimmet hos frisør hver 3.-4. måned. De bliver holdt kort-trimmet fordi de færdes meget i vores naturområder. Du må bare ringe til forskellige frisører og høre hvad det koster.

 

Du kan godt lære at trimme din race selv. Men det er svært og tidskrævende... indenfor nogle racer bliver der holdt kurser i trimning for interesserede.. Det kræver dog en del udstyr at kunne gøre det ordentligt...

nej, det er ikke nok at klippe de racer. De skal trimmes.. og hudproblemer kan netop opstå, hvis de bliver trimmet forkert. Eller for sjældent..

 

Nåmen du må have en fortsat god jul. Der kommer sikkert flere svar til dig når folk er kommet sig over den tunge julemad. Nu er din tråd blevet flyttet lidt op på listen. Så er der nok andre, der får øje på den..

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...