Bange for børn (langt)

[Gæst Vivi]

Emnet har været lidt oppe andre steder, synes lige det skulle have sin egen tråd.

 

Kender i problemet?

Hvad gør i ved det?

 

Toffi er ikke glad for børn, og jeg synes det er et problem når vi færdes "ude i samfundet" :wink: Så det vil jeg gerne lave om på.

 

Hun har været utryg ved børn lige fra vi fik hende hjem. Hun kommer fra en opdrætter med 3 børn fra 2 år og opefter. Måske stammer hendes forbehold derfra, måske ikke. Vi har ingen med børn i omgangskredsen, så det kan også være derfor.

 

 

Da hun var hvalp var det "bare" tydeligt at se på hendes kropssprog at hun var utryg, når børn vi mødte på gaden var tæt på. Ganske få (de meget rolige) var hun nogenlunde tryg ved.

Efter hun er blevet voksen og mere selvsikker, kan hun finde på at fare ud mod børn i snoren (faktisk kan det sommetider se ud som om det er i leg?!?) eller knurre.

 

Hun kan ikke li hvis børnene kommer farende, råber højt, ruller på rulleskøjter eller virker usikre i bevægelserne. Det synes jeg er fair nok, hun er jo lille og det er klogt at hun passer på sig selv.

Og i de tilfælde når jeg at sørge for at de ikke kommer tæt på hende. Og roser hende idet vi passerer for ikke at reagere.

 

Der hvor det er mest problematisk er hvis vi går tur, og et barn skal passere på fortovet. Jeg kan aldrig på forhånd vide om det er et barn hun vil reagere på. Og det gør at jeg har antennerne ude og er hurtig til at sige "Hun kan ikke li børn", hvis barnet ser interesseret ud.

Det er så min fornemmelse at toffi ofte hører dette forbehold, og bl.a. DERFOR reagerer.

 

F.eks. reagerede hun kun positivt den anden dag, da det var min mand der havde hende i linen, jeg var nogle meter derfra, og Toffi mødte en hanhund, hun syntes var lækker. Ejeren var en dame med sin ca. 8-årige datter. Mens hundene hilste gik datteren i knæ, og hilste på Toffi, og Toffi var meget glad for at hilse på hende, det var lige før hun fik et lille kys.

 

Men 20 minutter før havde hun knurret af et par børn som havde stillet sig op og kigget på hende.

 

Så jeg synes det er svært.

 

Vi skal formentlig snart have besøg af nogen med en datter på 10, som ikke er vant til hunde. Hun er lidt stiv og usikker overfor dem. Forældrene er heller ikke 100% dus med hunde. De har været her en enkelt gang før mens Toffi var hvalp. Derfor kender jeg deres reaktion på hunde. Og jeg ved ærlig talt ikke hvordan jeg skal gribe det an. Toffi er jo vagtsom overfor folk der træder ind ad døren i modsætning til folk vi møder på gaden.

 

Selvfølgelig noget med godbidder i hånden på de besøgende, instrukser om at vende hovedet til siden og smaske, ikke læne sig forover og vise tænder.

Måske skal vi mødes ude på gaden? (Denne familie vil sikkert synes det er dybt åndssvagt, men det er der altså ikke noget at gøre ved!)

 

Det er også meningen at vi skal øve børn med eén, vi har mødt, som har 2 chi´er og tre børn. Vi har snakket om at moderen og den ene chi (som Toffi er særdeles glad for) samt det mellemste barn skal gå tur ude på vejen og Toffi og jeg skal så mødes med dem og vi skal gå sammen. Efter et stykke tid vil vi så trække ind til i vores have, og slippe hundene løs.

Forinden vil jeg give hundesprogsinstrukser til sønnen. Toffi kender moren, og er meget glad for hende. Men har aldrig mødt sønnen. Mon ikke det er en ok plan?

 

Andre idéer?

 

-Jeg er ret sikker på at en børnehave/legeplads er for meget. 1 stks barn ad gangen er vist rigeligt for toffi at skulle holde øje med:) Og det skal være et barn som er vant til hunde.

[Gæst truntemor]

Har kun prøvet at Manda var bange for børn.. eller det vil sige et barn. en dreng på 5 år.. Der hvor vi boede før havde vores nabo´s unge det med at gå og slå Manda med et af de der fiskenet på stang..

Måtte erkende at der sad mor´s hånd her løst da jeg opdagede det, og fik da oz i ren og skær hidsighed truede ham med at næste gang jeg så det så fik han en i sin bare nummer..

 

Siden har Manda fået lov til at undgå den dreng (selvom det er en nevø til gemalen) og alle andre børn hygger hun sig med bare de gider lege

[Gæst Ninjamor]

Du ved jo nok hvad jeg vil svare

 

Nå, men du kan gøre noget mere.

 

Først og fremmest er du selv inde på at møde familien udenfor, og det skal du gøre. Der er plads til at komme væk for Toffen.

Og skab gerne en situation hvor I kan være ude noget tid, før I går ind.

 

Du skal tænke i AFREAKTION! Og hvordan det?

 

Jo, når Toffen kommer i "uhhh børn" mode, ryger hun et stykke op ad stress skalaen. Der bliver hun et stykke tid. Derefter begynder hun af kunne håndtere situationen, hvis hun ikke overbelastes, og til sidst slapper hun af = afreaktion er komplet.

 

Når du ser det på denne måde, kan du se, at kortvarige møder er med til at vedlige Toffens aversion overfor børn?

Hun når ikke at komme ind i afslapningsfeltet i selskab med børnene og vil derfor kunne huske sin "oprørte" sindstilstand, som automatisk bliver aktiveret ved næste møde.

 

Derfor er tid væsentligt her. Tid til at køre op, tid til at falde til ro og dernæst tid til at slappe af igen i selskab med børnerne.

 

Det er i princippet først i den afslappede tilstand Toffi bør komme ud af situationen. For da er hun færdig med situationen og vil ikke starte med forhøjet agtpågivenhed ved næste møde.

Altså efter nogen træning

 

 

Så:

Mødes ude i det fri

 

Gå ture sammen uden barnet kontakter Toffen

 

Grundig instruks i at Toffi er BANGE for børn, sig ikke hun ikke kan lide børn, det bryder forældre eller børn sig ikke om at høre, hvorimod at hun er bange kan give noget sympati og empati fra deres side =positiv stemning

 

Og så ellers give hende ro hjemme i eget rum eller hvor hun kan være når hun trænger til fred.

 

Vær MEGET opmærksom på, at hendes grænse sikkert nås meget hurtigere end du tror, fordi hun vil være meget opmærksom og observerende. Så fjern hende FØR hun begynder at vise træthedstegn.

 

I hverdagen kan du opholde dig tæt på vuggetsue, børnehave og skoler så Toffen på tryg afstand kan observere, høre og lugte børn i udfoldelse.

 

Du kan også høre i børnehaven på hvilke tidspunkter de f.eks. går tur og så gå BAG dem, så Toffen ser, hører og lugter dem på tryg afstand. Hun får tid til at observere.

 

Nu er du så blevet opmærksom på DIN indvirkning på hendes reaktion, så det skal du også arbejde med

 

Det var lidt at starte med

[Gæst Vivi]

Afreaktion, hold da op, det er en ny ting for mig. Sådan ville jeg aldrig selv have tænkt. Men det lyder rigtigt.

 

Tror du det er en dårlig idé at tage chi-øve-barnet med ind i haven første gang de ses? Altså såfremt Toffi reagerer positivt.

Jeg kan evt. få drengen til at sidde ned på en havestol og ingenting gøre.

 

Det er mere fordi de to hunde vil så gerne lege sammen i haven.

[Gæst ENVY]

Rigtig godt emne

 

Kahlúa ligner meget Toffi på det punkt kan jeg læse mig til.

Hun er også meget meget nervøs og gøende når der er børn.

Små børn, babyer, børn på 1-2 år elsker hun. Logrer med halen og gør ikke.

 

Kahlúa står af når de er støjende, i hurtige bevægelser. Når de spiller boldt osv gør hun også. Jeg kan ikke have hende løs hvis der er børn i nærheden Hun løber gerne langt for at skræmme dem væk!

 

Her hvor vi bor er der mange der er bange for hunde, så hvis Lua f.eks gør (ikke nødvendigvis af dem) så springer de afsted og skriiiiger helt vildt. Det gør situationen meget svær!!

 

Jeg prøver egentligt så vidt muligt at undgå dem. Jeg lader ALDRIG børn hilse på Kahlúa med mindre jeg har en 100% følelse af at det kommer til at blive godt. Jeg "tager nok meget over" fortæller hvordan de skal gøre osv.

 

Vi har haft Lua med til havefest hos min mor hvor der var 10 børn i alderen0-10 år. Og det gik bare super! Jeg samlede alle børnene og sagde at de skulle lade som om hun ikke var der. De skulle ikke tale til hende og de skulle bare lade som ingen ting hvis hun gøede. De var sååå dygtige alle børnene. Lua gøede et par gange af nogle der spillede bold, men det endte med at vi sad i græsset og alle børn gav hende kylling. Nogle fik lov at ae lidt osv. Selvfølgelig var der et par gange hvor Lua skyndte sig at få benene på nakken når de kom larmende anstigende, men hun vidste hun kunne løbe lidt væk og de ville ikke følge efter.

 

Det kommer meget an på om børnene ligesom forstår budskabet og er villige til at høre efter og gøre som man siger. Kaspers søstre og min lille niece er f.eks meget meget svære at få til at forstå at de skal lade hende være. Og så bliver det lidt svært jo.

[Gæst Vivi]

I hverdagen kan du opholde dig tæt på vuggestue, børnehave og skoler så Toffen på tryg afstand kan observere, høre og lugte børn i udfoldelse.

 

Du kan også høre i børnehaven på hvilke tidspunkter de f.eks. går tur og så gå BAG dem, så Toffen ser, hører og lugter dem på tryg afstand. Hun får tid til at observere.

 

 

For kort tid siden passerede vi en skole hvor der var frikvarter. Det var Toffi tydeligt trykket over og ville den anden vej. 10 minutter senere var vi et par veje fra en anden skole, og så var der gudhjælpemig også frikvarter der! Og det reagerede hun også på ved at dæmpe og ville den anden vej. Jeg tog hende op og bar hende videre et minut indtil lyden af børn var meget svag, dæmpet af huse. Så kom hun ned, og ville gerne gå fremad igen.

 

Skal jeg i sådan et tilfælde gå væk til en afstand hvor hun ikke dæmper, og ikke ser bange ud, men stadig kan høre en smule, og så blive stående med hende, så hun kan observere i en tid?

[Birgitta]

For kort tid siden passerede vi en skole hvor der var frikvarter. Det var Toffi tydeligt trykket over og ville den anden vej. 10 minutter senere var vi et par veje fra en anden skole, og så var der gudhjælpemig også frikvarter der! Og det reagerede hun også på ved at dæmpe og ville den anden vej. Jeg tog hende op og bar hende videre et minut indtil lyden af børn var meget svag, dæmpet af huse. Så kom hun ned, og ville gerne gå fremad igen.

 

Skal jeg i sådan et tilfælde gå væk til en afstand hvor hun ikke dæmper, og ikke ser bange ud, men stadig kan høre en smule, og så blive stående med hende, så hun kan observere i en tid?

 

Når du tager hende op, så bekræfter du hende i at børn er farlige..

 

---Jeg tror, du skal se på, hvad du egentlig har brug for.

Er det virkelig nødvendigt, at hun lærer at omgås børn? Eller er det bare en gang imellem, at du synes det kunne være rart, hvis børn og hund havde glæde af hinanden?

 

For enten skal du i gang med en intensiv træning af barn/hund-forhold. Det kræver næsten, at du "adopterer" et fornuftigt barn i passende alder. -Og når DET går godt, så udvider du med barnets omgangskreds.

 

ELLER du kan simpelthen acceptere, at din hund er som den er. Og børnene skal holde afstand.

 

Og så måske forberede dig på problemet NÆSTE gang du skal have hvalp.. Der er SÅ mange ting, en lille hvalp skal have lært i de første 16 uger.......

 

 

Silke er ikke vild med en hel flok af skolebørn. Næ. Jeg holder hende på plads og siger til børnene at de ikke må gå hen til hende. Om de tror at hun er farlig, det må de selv om. Hensynet til min hund kommer først.

 

 

Hvis der kommer 2-3 fremmede børn og vil hilse på hende, så siger jeg altid til dem, at de skal spørge hende. ---For mange børn er det totalt uvant, at man skal SNAKKE med sådan en hund. Hvis de ikke kan finde ud af det, så kommer de ikke til at røre hende. --Et hundeinteresseret barn vil spørge hvad hun hedder, -sætte sig ned på hug og sige "hej Silke". Og så vil Silke fare hen og give ungen den helt store velkomst.

 

Mine egne børnebørn på 4-7 og 9 år er hun totalt vild med, selv om hun kun ser dem et par gange om året. ---Men netop på grund af mine børnebørns sjældne besøg, så har jeg hele tiden haft en nær kontakt til en nu 10 årig dreng og nogle lidt yngre piger. -De, -og deres venner har sørget for, at Silke lige fra uge 8 har været vænnet til børn.

[Gæst Ninjamor]

Afreaktion, hold da op, det er en ny ting for mig. Sådan ville jeg aldrig selv have tænkt. Men det lyder rigtigt.

 

Afreaktion re desværre nyt for mange. Ikke desto mindre kan det gøre hele forskellen

 

Tror du det er en dårlig idé at tage chi-øve-barnet med ind i haven første gang de ses? Altså såfremt Toffi reagerer positivt.

 

 

Nej, så længe hun ikke føler sine sikkerhedsgrænser overskredet. Stik ungen enstor pose slik at beskæftige sig med

 

Jeg kan evt. få drengen til at sidde ned på en havestol og ingenting gøre.

 

Ja, eller guffe

 

Det er mere fordi de to hunde vil så gerne lege sammen i haven.

 

Jow da. Bare vær opmærksom på, at hvis Toffen ikke er opmærksom på barnets tilstedeværelse lærer hun intet. Men neutral er naturligvis også godt

[Gæst Ninjamor]

I hverdagen kan du opholde dig tæt på vuggestue, børnehave og skoler så Toffen på tryg afstand kan observere, høre og lugte børn i udfoldelse.

 

Du kan også høre i børnehaven på hvilke tidspunkter de f.eks. går tur og så gå BAG dem, så Toffen ser, hører og lugter dem på tryg afstand. Hun får tid til at observere.

 

 

For kort tid siden passerede vi en skole hvor der var frikvarter. Det var Toffi tydeligt trykket over og ville den anden vej. 10 minutter senere var vi et par veje fra en anden skole, og så var der gudhjælpemig også frikvarter der! Og det reagerede hun også på ved at dæmpe og ville den anden vej. Jeg tog hende op og bar hende videre et minut indtil lyden af børn var meget svag, dæmpet af huse. Så kom hun ned, og ville gerne gå fremad igen.

 

Skal jeg i sådan et tilfælde gå væk til en afstand hvor hun ikke dæmper, og ikke ser bange ud, men stadig kan høre en smule, og så blive stående med hende, så hun kan observere i en tid?

 

To ting: Ja hun skal ud på sin tryghedsafstand og føle hun selv har kontrol med situationen (sine egne valg), det har hun ikke, når du bærer hende!

 

Det andet er, at ja, hun skal ud på afstanden, men hun må ikke opleve afgangen som en flugt fra stedet, da denne "flugt" forstærker negativt (ingen afreaktion).

Så, gå så naturligt som muligt væk og tal gerne lidt friskfyrsagtigt til hende. Blandt andet for at vise, at DU er ikke trykket af situationen og som lidt afledning.

 

Opsøg så stederne igen, men på større afstand og arbejd jer tættere og tættere på i takt med at hun viser tryghed.

[Gæst Ninjamor]

 

Når du tager hende op, så bekræfter du hende i at børn er farlige..

 

---Jeg tror, du skal se på, hvad du egentlig har brug for.

Er det virkelig nødvendigt, at hun lærer at omgås børn? Eller er det bare en gang imellem, at du synes det kunne være rart, hvis børn og hund havde glæde af hinanden?

 

For enten skal du i gang med en intensiv træning af barn/hund-forhold. Det kræver næsten, at du "adopterer" et fornuftigt barn i passende alder. -Og når DET går godt, så udvider du med barnets omgangskreds.

 

ELLER du kan simpelthen acceptere, at din hund er som den er. Og børnene skal holde afstand.

 

Her er jeg så ikke enig

 

Jeg ser ikke på hvad Vivi har brug for, men mere på, at Toffi ikke kan undgå børn hele sit liv og derfor vil være bedst tjent med at blive tryg i deres selskab.

Ikke at det på nogen måde behøver betyde, at de nogensinde skal have tæt kontakt.

[Gæst Vivi]

Jeg tror nu at jeg har nogenlunde styr på hvordan jeg vil gøre. Indtil videre i hvert fald:wink:

 

Kan (selvfølgelig) godt se det med at bære hende er en bjørnetjeneste. Jeg skulle nok have gået med tilbage til der hvor hun syntes afstanden var ok tryg.

 

Tusind tak for jeres input, jeg er blevet meget klogere i dag.

[luckyluna]

Det lyder som en god plan du har der:)

 

Men jeg tænkte på en ting, sådan mest til den dagligdags håndtering af mødet med børn.

 

Det var sådan jeg gjorde da sheila havde et problem med mennsker, børn som voksne og hvor hun reagerede på samme måde som toffie, med at springe frem i linen.

 

Når vi skulle passere en person eller så nogle af "de farlige" længere væk, feks unge mennsker der småslossede for sjov, så roste jeg hende når hun kiggede afslappet på afstand. Og var flittig med de gode guffere.

Passerede vi nogle tæt på gik jeg i en bue udenom med min hund længst væk fra personen.

 

Meningen var at hun skulle begynde at associere fremmede med belønning og den vej bliver mere positivt stemt og det virkede. Hun forstod hurtigt ideen med at der var godbidder i vente, hvis vi mødte mennesker. Jeg kan stadig blive imponeret over hvis hun, når et mindre barn løber i mod hende på fortovet, tager en dyb indånding og vender sig mod mig " var det ikke noget med en guf":)

[Gæst Vivi]

Vi har allerede haft en lille plus-oplevelse:

I går i gågaden står Toffi og snuser til dufte, og en Mor og hendes ca. 8-årige datter i hånden stopper op et par meter derfra og kigger. Moren spørger om datteren må hilse på hunden, og jeg siger:"Ja, hvis du lader hunden komme til dig". Jeg "spørger" så med glad stemme Toffi om hun vil hilse, og hun går sørme helt hen til pigen. Pigen bøjer sig ned og aer Toffi på hovedet. Toffi dukker sig lidt, og jeg får hurtigt sagt:"Hellere på brystet" og det når pigen så lige at gøre et sekund inden Toffi fjerner sig.

 

Jeg siger tak fordi pigen var så dygtig og rolig.

 

Det var en rigtig dejlig lille oplevelse!

 

Til Luckyluna: Det du beskriver lyder godt, men jeg kan nok ikke overføre det direkte til toffi, da hun som regel først er interesseret i spiselige ting henad aften, desværre.

[Birgitta]

Jeg tror nu at jeg har nogenlunde styr på hvordan jeg vil gøre. Indtil videre i hvert fald:wink:

 

Kan (selvfølgelig) godt se det med at bære hende er en bjørnetjeneste. Jeg skulle nok have gået med tilbage til der hvor hun syntes afstanden var ok tryg.

 

Tusind tak for jeres input, jeg er blevet meget klogere i dag.

 

Lige to ting, hvor opdragelsen af store hunde er nemmere end opdragelsen af små hunde.

 

En stor hund ville man aldrig fristes til at løfte op i en "faresituation"..

 

Og en stor hund ville ikke så let blive overtalt/tvunget til at bevæge sig ind i en "risikozone"..

 

 

---Og så ER en stor hund jo mere robust rent fysisk. En lille hund kan jo MED RETTE føle sig truet af urolige og voldsomme børn.

[Gæst ENVY]

Jeg tror nu at jeg har nogenlunde styr på hvordan jeg vil gøre. Indtil videre i hvert fald:wink:

 

Kan (selvfølgelig) godt se det med at bære hende er en bjørnetjeneste. Jeg skulle nok have gået med tilbage til der hvor hun syntes afstanden var ok tryg.

 

Tusind tak for jeres input, jeg er blevet meget klogere i dag.

 

Lige to ting, hvor opdragelsen af store hunde er nemmere end opdragelsen af små hunde.

 

En stor hund ville man aldrig fristes til at løfte op i en "faresituation"..

 

Og en stor hund ville ikke så let blive overtalt/tvunget til at bevæge sig ind i en "risikozone"..

 

 

---Og så ER en stor hund jo mere robust rent fysisk. En lille hund kan jo MED RETTE føle sig truet af urolige og voldsomme børn.

 

Jeg sidder her og trækker lidt på smilebåndet.

 

I mandags da jeg og Lua var på vej hjem med metroen kommer vi op med elevatoren. På den anden side står en ung fyr med sin muskelhund. Da han ser Lua og jeg i elevatoren, griber han om sin hund og løfter den op! Da dørene åbner siger han, Ja jeg kunne se du ikke tager din hund op så det gjorde jeg. For hun kan nemlig ikke lide andre hunde :? Den sad nu ellers der ligeså sødt i favnen på ham.

 

Synes det var lidt sjovt at sådan en ung fyr valgte at løfte sin store hund fordi jeg kom med min lille skid på 5 kg!

[Birgitta]

ENVY:

Hihi, Rimeligt! Men det er vist sjældent, det sker..

 

Jeg ville nok foretrække at vente til næste tur hvis jeg vidste at Silke åd småhunde..

 

Men fint, at fyren påtog sig ansvaret for problemet.

[luckyluna]

Jeg tror nu at jeg har nogenlunde styr på hvordan jeg vil gøre. Indtil videre i hvert fald:wink:

 

Kan (selvfølgelig) godt se det med at bære hende er en bjørnetjeneste. Jeg skulle nok have gået med tilbage til der hvor hun syntes afstanden var ok tryg.

 

Tusind tak for jeres input, jeg er blevet meget klogere i dag.

 

Lige to ting, hvor opdragelsen af store hunde er nemmere end opdragelsen af små hunde.

 

En stor hund ville man aldrig fristes til at løfte op i en "faresituation"..

 

Og en stor hund ville ikke så let blive overtalt/tvunget til at bevæge sig ind i en "risikozone"..

 

 

---Og så ER en stor hund jo mere robust rent fysisk. En lille hund kan jo MED RETTE føle sig truet af urolige og voldsomme børn.

 

Jeg sidder her og trækker lidt på smilebåndet.

 

I mandags da jeg og Lua var på vej hjem med metroen kommer vi op med elevatoren. På den anden side står en ung fyr med sin muskelhund. Da han ser Lua og jeg i elevatoren, griber han om sin hund og løfter den op! Da dørene åbner siger han, Ja jeg kunne se du ikke tager din hund op så det gjorde jeg. For hun kan nemlig ikke lide andre hunde :? Den sad nu ellers der ligeså sødt i favnen på ham.

 

Synes det var lidt sjovt at sådan en ung fyr valgte at løfte sin store hund fordi jeg kom med min lille skid på 5 kg!

 

Haha, kan han have gjort det for at lave fis med dig?

 

Jeg har også løftet sheila op flere gange og har jeg tiden til det hvis der kommer en løs hund der ikke ser rar ud, så løfter jeg hende også der!

[luckyluna]

Vi har allerede haft en lille plus-oplevelse:

I går i gågaden står Toffi og snuser til dufte, og en Mor og hendes ca. 8-årige datter i hånden stopper op et par meter derfra og kigger. Moren spørger om datteren må hilse på hunden, og jeg siger:"Ja, hvis du lader hunden komme til dig". Jeg "spørger" så med glad stemme Toffi om hun vil hilse, og hun går sørme helt hen til pigen. Pigen bøjer sig ned og aer Toffi på hovedet. Toffi dukker sig lidt, og jeg får hurtigt sagt:"Hellere på brystet" og det når pigen så lige at gøre et sekund inden Toffi fjerner sig.

 

Jeg siger tak fordi pigen var så dygtig og rolig.

 

Det var en rigtig dejlig lille oplevelse!

 

Til Luckyluna: Det du beskriver lyder godt, men jeg kan nok ikke overføre det direkte til toffi, da hun som regel først er interesseret i spiselige ting henad aften, desværre.

 

Nej jeg tænkte på det da jeg skrev det. men måske du kan bruge legetøj eller andet selvom det er meget sværre at administrere.