Lyst til apportering

[Gæst Dipy]

Hej Allesammen

 

Mit bette hundepjevs:blink: er nu ca. 5 måneder. Vi træner i Dch og det er bare totalt sjov og motiverende. En ting vi dog ikke har berørt er apportering, og lige netop denne øvelse er jeg noget obs på med en Berner. Jeg har tidligere haft en Berner som kun allernådigst apporterede ca. 1 gang om måneden:mrgreen: og det var ærlig talt ikke særlig sjovt, når vi også kan lide at gå til lydighedskonkurrencer.

 

Bosley er heller ikke den der henter ret mange ting af sig selv, men uanset hvad han lige har fået fat i så bliver han rost når han kommer med det. Han har en forkærlighed for at hente en bestemt sofapude og så tømme vaskemaskine og tørretumbler:mrgreen:. Jeg fandt derfor ud af at han er vild med et par blå sokker. En gang hver dag "driftede jeg ham lidt op" ved at lege med disse sokker på gulvet og kastede dem så væk. Når han så kommer og afleverer dem får han en god guffer og masser af ros....dette gentager sig så ca. 3 gange, så vi slutter mens legen er god. Det har så udviklet sig til at han henter alt muligt når bare det er indpakket i en blå sok:-) og så er han blevet glad for at hente en bold også. Men hvordan kommer jeg bedst videre, og hvor længe skal der gå før jeg kan begynde på den videre indlæring med at sidde foran og aflevere, vente med at hente til han får lov osv.

 

Det skal lige pointeres at vi overhovedet ikke har travlt, det er bare vigtigt for mig at han på sigt bliver rimelig god til at apportere og at han skal synes det er sjovt. Så gode råd søges? Hvordan kommer vi videre? Hvordan kan vi variere træningen på det niveau vi er på lige nu?

 

Mange hilsner Gitte og Bosley

[Gæst Ninjamor]

Der er mange holdninger til hvordan apportering skal indlæres, så du får muligvis en masse forvirring ud af dit spørgsmål

 

Selv gør jeg det, at jeg lærer mine hunde at det er inde ved mig der er rart at være med noget i munden - altså at de lærer at bære mere end at aflevere!

 

Jeg kaster overhovedet ikke emnet væk fra mig før jeg har en sikker aflevering for hvad nu hvis vovse uvist af hvilken grund vælger ikke at komme ind til mig med emnet?

 

Så er jeg på den!

 

I grove træk:

Jeg har et yndlingsbæreemne at arbejde med, for Pelle er det mit nøglebundt, dem får ha i munden hver gang jeg kommer hjem.

 

Nøglerne har jeg indlært signalet "apport" på.

Apport siger jeg ved afleveringen, i begyndelsen af træningen, fordi Pelle derved vil se afleveringen for sig når han efterfølgende hører signalet "apport".

 

Når han kan bære emnet i munden et stykke tid, går jeg videre til at række ud efter en godbid. Dette får ham til at spytte emnet ud = jeg bliver passiv og afventende = han samler op = jeg roser hjerteligt men ikke opskruet.

 

Rækker igen ud efter godbidden og bliver igen passiv, hvis han dropper emnet.

 

Sådan fortsætter jeg til han kan holde emnet i munden på trods af synlig godbid.

 

Sideløbende øver jeg på andre emner hvor jeg bruger signalet "apport" som opsamlingssignal.

 

Det er en lang historie. Metoden virker fordi den er bygget op omkring lysten til at bære og at aflevere til mig samt at hunden selv finder ud af hvad den skal gøre for at udløse ros og godbid.

[Birgitta]

Åååja... DET husker jeg godt: Bernere er ikke retrievere......

 

---Faktisk er det kun min allersidste berner (nr.4) der blev sikker i apport. Jeg har også gået til lydighedsprøver (DKK) med dem.

 

Min sidste berner gjorde jeg osse alle de "forkerte" ting med, --sådan noget med at lege med sokker, -ruskelege, smide ting og jagte ham for at få dem tilbage osv. osv. ALT, hvad der kunne få ham interesseret i at holde fast i ting.

 

Samtidig trænede jeg almindelig lydighed med ham på en sjov og positiv måde, så han kom til at elske træningen. --Og rosen. Han var rigtig meget glad for ros. Mere end for godter.

 

---Og temmelig tidligt trænede vi at bære. Vi gik til købmanden og købte avis og morgenbrød. Jeg bar avisen, og Ramses fik lov til at bære morgenbrødet.. Altså, han fik et rundstykke i en lille papirspose.. Posen blev gennemblødt af savl, og jeg havde da heller ingen ambitioner om at han skulle lære at bære MIT rundstykke hjem osse:mrgreen:.

I starten kunne han kun holde rundstykket i få minutter. Hvis han lagde det, så tog jeg det lige så stille og puttede det i posen.

Men hvis han bar det hele vejen hjem (10 minutter ca.) så kunne han styrte lige ind i kurven og pakke ud og hygge sig med det våde rundstykke:mums:.

--Ramses nåede at få 1. præmie i klasse 1 og gå videre til klasse 2 inden han begyndte at blive syg 2 år gammel. Han døde da han var 4½..