Hop til indhold

Udstilling 26/4-hvordan bliver en begynder klar?


Gæst Piscine
 Share

Recommended Posts

Gæst Piscine

Så er beslutningen tager, Maggie skal på udstilling i sidst i april, og vi aner INTET.

 

Jeg skal finde noget ringtræning. Vi bor i Søborg og jeg vil gerne køre efter det, nogen der kender et sted?

 

Og så det der med at være handler, kan man få nogen til det hvis man er sådan sceneskræk? Mod betaling eller et eller andet, er der et sted hvor man kan finde sådan nogle? Min opdrætter bor lidt langt væk, og hvis hun selv skal med kan hun jo ikke være barnepige for mig..

 

Det er i øvrig grevhundeklub-udstilling, hvis det har nogen betydning.

 

Og så lige mega nybegynder spørgsmålet, hvordan HULEN træner man hunden til at stå sådan med bagbenene tilbage som de gør til sådan noget. Maggie tilbyder ALDRIG sådan en position selv, og har prøvet at stille hende sådan, og hun ligner en der skal skide og er bange samtidigt:-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Du er heldigvis i god tid, og der er rig mulighed for, at I begge kan nå at blive mere end klar til udstillingen.

 

Ringtræning er, som du allerede ved kan jeg se, første del af en udstillingssucces, hvor både du og hund kan lære hvad det handler om. Umiddelbart vil jeg foreslå dig at få fat i specialklubben, og høre om de ikke har ringtræning i nærheden af hvor I bor. Det er hos specialklubben specialviden findes, og dem der bedst kan rette til i forhold til hvordan det ser ud.

 

På DKK's ringtræning, som absolut er ganske udmærket "i mangel af bedre", kan man nogle gange komme ud for, at trænerne ikke er helt bekendt med hvordan pågældende race skal vises, og man derfor bliver fejltrænet. Eksempler herpå har været en springer spaniel ejer der fik at vide at hendes hund skal fremvises på bord, hvilket absolut ikke er tilfældet. Men irriterende først at opdage på sin første udstilling, når hunden ikke er helt villig til at blive stillet op på gulvet. Eller en cocker ejer, der fik fortalt at hundens hale skal stå lodret i luften som på en beagle ved fremvisning. En fejlprocent på ca. 90 grader...

 

Men man kan lære det vigtigste: at hunden er rolig i situationer med mange hunde omkring sig, og at den kan formå at fokusere på fører og sig selv i den tid det kræver.

 

I forhold til opstilling er det bare om at gå i gang med hver dag at stille hunden op. Nu ved jeg ikke hvor gammel den er, men jo yngre - des kortere koncentration og villighed til at stå stille. Selv tror jeg at jeg ville starte med at lære hunden at blive handlet på bord. Hvis du ikke har et trimmebord, så find et skridsikkert underlag, der kan komme en tur på spisebordet - eller andet i den højde - hvor hunden kan stilles op. Lær hunden at den skal stå stille, og ikke sætte sig. I første omgang er det knap så vigtigt at det ser rigtigt ud, men at hunden forstår, at den ikke skal sidde. Masser af ros og tålmodighed. Når det fungerer, kan du langsomt begynde at flytte rundt på benene, så hunden stiller sig korrekt. Og så masser af ros og hvad der hører til.

 

Hunden skal også lære, at det er ok at blive berørt af andre, at få efterset tænder med mere. Ikke alle dommere er gode til hundesprog, så hunden skal også lære, at det ikke er farligt, at der pludselig kommer en stor mand og bukker sig ind over den. Det kræver naturligvis træningspartner (også noget af det, du får mulighed for at træne til ringtræning).

 

I forhold til det med at flytte på benene, er et godt trick hele tiden at lade hunden være med på hvad der foregår. Så i stedet for bare at tage fat i en pote af gangen, så lad din hånd glide/ae hunden fra ryggen og ned til det ben du skal til at flytte på. Så er den forberedt på hvad der skal ske.

 

Jeg har trænet næsten dagligt med min hvalp siden jeg fik hende, så det er bare om at komme i gang. Det kan ikke gøres nok, men det bliver heller aldrig for sent i forhold til hundens alder - kun i forhold til debuten i udstillingsringen.

 

Langt de fleste kommer til at holde meget af at udstille deres egen hund. Det er der stor fornøjelse ved. Men du kan sagtens finde nogen der kan hjælpe dig med at udstille. Enten opdrætter, en ung, dygtig juniorhandler inden for racen, en anden opdrætter kan henvise dig til - eller en helt anden.

 

Lang smøre, I know. Men håber du kan bruge det til at komme i gang på. Og spørg gerne hvis der er mere. DKK's ringtræning er i Hørsholm, og er ganske super. Eneste minus er, at der er mange hunde, og derfor også lang ventetid. Plejer at tage derop fra tid til anden, men nu er hvalpen på næsten 8 måneder lige gået i løbetid, så der kommer til at gå et par uger inden vi er at finde deroppe igen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Piscine

Sejt, tak til for både link og råd, nu må vi igang, tror faktisk at jeg er blevet lidt hooked på selv at fremføre hende i ringen, det lyder nu alligevel ret sjovt!

 

Maggie er vild med at stå på borde, så vi har i hvert fald et udgangspunkt, melder tilbage som træningen går fremad, skønt med et lille projekt nu hvor Maggie synes det er alt for koldt til at koncentrere sig om noget som helst udendørs.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, man kan godt blive bidt af det. Og personligt syntes jeg det er sjovt at blive bedre og bedre til at udstille hunden, plus sejrene er noget sødere, når man selv har gjort hele arbejdet (altså bortset fra at producere hunden...).

 

Glæder mig til at høre hvordan projektet skrider frem - og ultimativt hvordan det går i april.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 4 weeks later...
Gæst Piscine

Vi har jo nu været til ringtræning. Herre sjovt med 30 gravhunde i een hal. Og det gik fint, det er jo sådan set ikke så svært at gå og stå, og blive gramset lidt på af en fremmed synes Maggie. Men det med tænderne var straks væære, så vi har indførst en regel om at alle der have maggie på skødet skal glo på hendes bisser, så nu skrider det fremad.:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Vær du kun glad for at det er tænderne hun er genert med, min søster har en han-hund og de skal jo have tjekket, at vedhænget er som det skal være, så alle der kommer på besøg skal lige gramse ham på kuglerne :lol:

 

Men ellers er det rigtigt sjovt til udstillinger, gravhunde-ejerne plejer at være rigtigt venlige og hjælpsomme (visse racer er så konkurrence-plagede at man helre modarbejder end hjælper hinanden) også overfor andre racer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...