Neutralisering af - ældre - tæve

[Gæst mk101]

Efter at have konsulteret min gode ven Google, og stadig ikke have opnået følelsen af tilføjet viden, sætter jeg nu min lid til alle jer andre.

 

Historien kort: min godt ni år år gamle tæve, har altid haft tendens til at være præget af sin løbetid. Godt gang i gaden, og lange blikke efter alle andre hunde. Når tiden er til det, går den falske drægtighed i gang, og vi har et stykke tid med piberi og hundelegetøj i sengen (i løbet af natten er det åbenbart vores tur til at passe på det). I al den tid har jeg taget det som en naturlig del af hendes væremåde, og det har været til at holde ud. Lidt meget af det, men ikke problematisk.

 

Nu er der så kommet lille ny tæve til, som netop har været i sin første løbetid. Det har sat gang i den gamle, der syntes der skulle humpes på den lille. Og selvom man kunne have håbet på det, har de endnu ikke synkroniseret løbetider. Det betyder nu, at selvom den lille har forladt sin løbetid, er den store i gang med fortsat at kurtisere hende. Så ganske godt op på piberi og stress hos gamle-tøsen.

 

Derfor har jeg nu overvejet, om jeg skulle lade hende neutralisere, da jeg alligevel går med tanken om at sende hende en tur til dyrlægen og en omgang fuld narkose for at få renset ørene i bund og få has på en talgknude, der er vokset betydeligt gennem årene.

 

Med en neutralisering håber jeg på, at den gamle kan få fred og ro, og slippe for den stress der er i forbindelse med løbetiden. Hun er opmærksom på, at hverken vi eller den lille hund er synderligt interesserede i hendes adfærd, men hun er underlagt sine hormoner selvom hun forsøger at kæmpe i mod. Det har ikke givet problemer endnu - kun irritation og frustration hos alle parter, men forudser at som den lille (som nu er knap otte måneder gammel) bliver større, vil hun i højere grad formå at sige fra overfor tilnærmelserne, hvilket jeg "frygter" kunne betyde spændinger de to i mellem.

 

Så spørgsmålet går lidt på: får jeg det ud af en neutralisering som jeg håber på? Selvom det ikke nedsætter risikoen for knuder i eks. mælkekirtlerne at gøre det i denne alder, kunne der så alligevel være en gevinst via elemineringen af muligheden for underlivsbetændelse og lignende?

 

Nogle holdninger eller erfaringer fra nogen herinde?

[Biene]

De tæver, jeg har nu, er blevet steriliserede, fordi jeg har to fertile hanhunde.

Men jeg har tidl. fået steriliseret ældre tæver på gr. af problemer med livmoderen. De blev som unghunde igen.

[Ascha]

Min tæve kunne sagtens finde på at humpe på løbetidstæver selv efter at hun blev steriliseret, så det er ikke sikkert at lige dèt går væk.

 

Jeg synes ikke min tæve ændrede sig efter steriliseringen (måske blev hun lidt livligere) og hun var 4 år da jeg fik det gjort, men jeg havde jo heller ikke andre tæver. Hvis din hund alligevel skal på operationsbordet ville jeg få det gjort, men nu er jeg heller ikke modstander af neutralisering.

[PinPoynter]

Jeg ville også g¢re det, men er nok ikke den rigtige til en objektiv vurdering, da jeg aldrig vil have en fertil tæve.

[Gæst mk101]

Min tæve kunne sagtens finde på at humpe på løbetidstæver selv efter at hun blev steriliseret, så det er ikke sikkert at lige dèt går væk.

 

Det var jo lige det her jeg håbede det kunne hjælpe på. Lidt humperi i ny og næ kan mine øjne sagtens tåle, men hun er så stresset for tiden og går rundt om sig selv og piber. Ud til døren og tilbage til os, ud til døren og tilbage og så videre og så videre og har svært ved at falde til ro.

 

Første løbetid efter hun havde haft hvalpe var lidt af samme kaliber, hvor jeg kom hjem og fandt hende hylende/kalende i vindueskarmen - i bedste ulvestil med tilbagelagt hoved.

 

Hvad er erfaringerne med overvægt og pels - hvor meget influerer neutraliseringen på de to ting? Og så er jeg i øvrigt forundret over, at al jeg kan finde på det på nettet omhandler indgrebet foretaget i tidlig alder, som følge af sygdom eller som løsning på adfærdsproblemer.

 

Kunne naturligvis også sagtens spørge dyrlægen, men ville høre andres erfaringer forinden - så dyrlægen tages med på råd i morgen.

[PinPoynter]

Ingen af mine har ændret pels, alle tre skal holde igen med mad, men det er jo heldgvis noget jeg styrer for dem :5up:

[Gæst Aussies for ever]

Første løbetid efter hun havde haft hvalpe var lidt af samme kaliber, hvor jeg kom hjem og fandt hende hylende/kalende i vindueskarmen - i bedste ulvestil med tilbagelagt hoved.

 

Hvad er erfaringerne med overvægt og pels - hvor meget influerer neutraliseringen på de to ting? Og så er jeg i øvrigt forundret over, at al jeg kan finde på det på nettet omhandler indgrebet foretaget i tidlig alder, som følge af sygdom eller som løsning på adfærdsproblemer.

 

Jeg synes bestemt det ville være værd at prøve for Jer, når du beskriver at hun virkelig lider under/efter sine løbetider - og disse ting har det jo med at blive værere med alderen.

 

Mht. vægt og pels: Stofskiftet sænkes gerne, så de har tendens til at blive lidt trinde, pelsen høre man også gerne ændre sig - ialt fald inden for de racer, hvor jeg normalt færdes (collie-lign. hunde) - ofte som mere underuld, som kan kruse mere.

 

Min tæve blev neutraliseret for 14 dage siden i forbindelse med en fødsels som gik galt (kejsersnit), så personlige erfaringer har jeg ikke endnu.

[PinPoynter]

Jeg l¢j om pelsen! Akitas har ændret sig -til at have 2 fældeperioder om året hvor hun da hun var fertil fældede lige meget hele året rundt. Hun blev steriliseret som tre et halvt års, da hun fik livmoderbetændelse.

Ingen af dem har ændret adfærd (blevet nerv¢se eller aggresive), eller på anden måde ændret personligheder, men vi slipper for hormon op- og nedture med alt hvad der f¢lger. Vores tæver altid "de samme" :blink:

[Gæst Tanten]

Det eneste jeg ved man skal være obs på i denne forbindelse er tidspunktet - det skal være på det rigtige tidspunkt i cyklussen.

 

Dernæst er der den med sygdomme/kirtler - det har ingen indflydelse på krtlerne mere, så skulle det have været gjort senest efter den første løbetid mener jeg de kloge siger (måske den anden).

 

Men risikoen for livmoderbetændelse generelt forsvinder jo helt.

 

Min egen tæve skal sterilliseres efter næste løbetid - på daværende tidspunkt er hun 7½ år ca. men nu "gider" jeg ikke mere Hun bliver en smule utilregnelig når hun bliver falsk drægtig og det er jammerligt at se på hendes humørsvingninger

[Gæst wsg]

Mollie blev steriliseret i november 2008, hvor hun skulle have været i løbetid i december.

 

Mollie har altid været MEGET glad for de andre, når hun selv var i løbetid eller når de andre var det - hun har i flere år gjort livet surt for Rosie, når den periode var i gang. Mollie og Rosie var i løbetid i forlængelse af hinanden.

Jessie gik i løbetid omkring 9. november og der blev Mollie godt nok træt af mig, da jeg under ingen omstændigheder vil tillade en voksen hund humpe rundt på min voksende hvalpehund. Mollie nåede at være intakt ca halvdelen af Jessie's løbetid.

 

Det var nu ikke hovedårsagen til, at hun blev steriliseret - hovedårsagen var de interne stridigheder, der var begyndt at opstå mellem dem.

 

Mollie har nemt til stress og løbetiderne påvirkede hende negativt på grund af skældud over humperiet på de andre og til dels på grund af hormoner, men nu er Mollie jo heller ikke en synderlig mentalt sund hund. Hun led af falsk drægtighed med at samle pivedyr, men kun hvis hun havde en dårlig periode med meget uro.

 

Mollie fik desværre en lille infektion i operationssåret, så hun var sløvere end normalt i resten af Jessie's løbetid, men humperiet var væk og vi har ikke set det siden - hun er begyndt at være en anelse interesseret i Rosie, der burde have været i løbetid nu, men intet i stil med hvordan hun var tidligere.

 

Mollie har ikke taget på efter hendes sterilisation og hendes pels har ikke ændret sig.

 

Hvordan hendes sind er blevet, tør jeg helt ærligt ikke vurdere - hun virker mere nervøs og usikker, men kun overfor Rosie og kun efter at Rosie gav hende jordens største røvfuld nytårsaften, så det tror jeg ikke kan henskrives sterilisationen.

Hun er dog blevet roligere=mindre stressabe og hun er til at få kontakt med, når hun kører op - noget, der ikke har været muligt før i tiden.

Om det så kan henskrives sterilisationen, aner jeg ikke, men det kom samtidigt med den.

Hun slapper også bedre af, hvor hun aldrig før i tiden kunne finde på at lægge sig midt på gulvet og sove, så gør hun det nu.

 

Jeg har ikke fortrudt min beslutning, selvom jeg altid har været modstander af neutralisering medmindre, der var en meget god medicinsk grund (underlivsbetændelse og i den dur)... Jeg går endda og overvejer på om Rosie ikke også skal "under kniven".

 

Meeeeen nu har du jo en pelshund og jeg har set nogle steriliserede eksemplarer hvor pelsen er blevet helt elendig, men det har altså ikke været tilfældet med Molsen og vægten har ikke rykket sig (hun er stadig et par kilo for tung, men det var hun også inden) - jeg har dog skiftet til et light-foder for omtrent 10 kg.'s mad siden, men det var mere for at se om hun kunne tabe sig.

 

MVH

Wivian.

[Ascha]

Det var jo lige det her jeg håbede det kunne hjælpe på. Lidt humperi i ny og næ kan mine øjne sagtens tåle, men hun er så stresset for tiden og går rundt om sig selv og piber. Ud til døren og tilbage til os, ud til døren og tilbage og så videre og så videre og har svært ved at falde til ro.

 

Første løbetid efter hun havde haft hvalpe var lidt af samme kaliber, hvor jeg kom hjem og fandt hende hylende/kalende i vindueskarmen - i bedste ulvestil med tilbagelagt hoved.

 

Hvad er erfaringerne med overvægt og pels - hvor meget influerer neutraliseringen på de to ting? Og så er jeg i øvrigt forundret over, at al jeg kan finde på det på nettet omhandler indgrebet foretaget i tidlig alder, som følge af sygdom eller som løsning på adfærdsproblemer.

 

Kunne naturligvis også sagtens spørge dyrlægen, men ville høre andres erfaringer forinden - så dyrlægen tages med på råd i morgen.

 

Jeg fik kastreret Thailo fordi han stressede i en bestemt tæves løbetid (tror jeg nok). Han bliver meget let stresset og dengang blev det bare for meget når der også var løbetid i området. Jeg ser sådan på det at man ved neutralisering, fjerner et lag af den mængde stress hunden bliver udsat for, og så rammer den ikke så nemt den grænse hvor " bægeret flyder over".

 

Mine hunde er begge blevet mere sultne og de har også fået pelsforandringer. Settere, spaniels og racer med den type pels får de mest synlige forandringer, fordi underulden bliver lang og gror igennem dækhårene. Desuden mener man at jo ældre hunden er når man neutraliserer, jo større pelsforandringer kommer der og at de mindste forandringer kommer ved neutralisering inden kønsmodning. At WSG ikke har oplevet nogen ændringer hos Mollie, skyldes nok at det kommer snigende over et års tid eller mere.

 

Dyrlægerne giver desværre ikke alle informationer. Jeg tror simpelthen ikke de ved ret meget om de virkninger neutralisering har. Jeg fik bl.a. at vide at perlotex vil vise dig hunden som den vil blive, når den bliver kastreret rigtigt. Det passer sgu ikke.

 

Mht. den øgede sultfornemmelse, så har det været min erfaring, at hvis hunden ikke bliver mæt af den mængde mad den får derhjemme, så finder den bare selv noget når den er ude at gå tur. Så du skal nok tænke på at øge mængden på en eller anden måde, f.eks. ved at koge grøntsager og putte i maden.

[Gæst mk101]

Det var nu ikke hovedårsagen til, at hun blev steriliseret - hovedårsagen var de interne stridigheder, der var begyndt at opstå mellem dem.

 

Mollie har nemt til stress og løbetiderne påvirkede hende negativt på grund af skældud over humperiet på de andre og til dels på grund af hormoner, men nu er Mollie jo heller ikke en synderlig mentalt sund hund. Hun led af falsk drægtighed med at samle pivedyr, men kun hvis hun havde en dårlig periode med meget uro.

 

Hun er dog blevet roligere=mindre stressabe og hun er til at få kontakt med, når hun kører op - noget, der ikke har været muligt før i tiden.

Om det så kan henskrives sterilisationen, aner jeg ikke, men det kom samtidigt med den.

 

Jeg har ikke fortrudt min beslutning, selvom jeg altid har været modstander af neutralisering medmindre, der var en meget god medicinsk grund (underlivsbetændelse og i den dur)... Jeg går endda og overvejer på om Rosie ikke også skal "under kniven".

 

Meeeeen nu har du jo en pelshund og jeg har set nogle steriliserede eksemplarer hvor pelsen er blevet helt elendig, men det har altså ikke været tilfældet med Molsen og vægten har ikke rykket sig (hun er stadig et par kilo for tung, men det var hun også inden) - jeg har dog skiftet til et light-foder for omtrent 10 kg.'s mad siden, men det var mere for at se om hun kunne tabe sig

 

Tusinde tak for din historie. Hjælper mig en del af vejen - selvom jeg stadig er lidt svær at overbevise. Måske mest af alt fordi jeg så længe har gået med samme holdning som dig. Altså at der virkelig skulle være en tungtvejende årsag til at få det gjort.

 

Men jeg syntes vi er begyndt at ramle ind i nogle af de problemer, som du skitserer. Den lille er ved at være træt af tilnærmelser, og har fået en alder, hvor hun tør lange ud efter den gamle. Og hvem ville ikke være træt af at få sådan et par trampedyner i fjæset, når man nu så fint ligger og slapper af.

 

Den evige piben er super frustrerende, og man kommer til at skælde hunden ud, velvidende at den godt ved den ikke må, og egentlig ikke kan gøre for det. Men jeg vil heller ikke have et styk kæmpe tæve på ryggen af lille, fine hvalpetøs.

 

Gamle tullens pels er allerede blevet et helvede, nu hvor hun hastigt nærmer sig de ni. Så måske det ikke kan blive så meget værre. Og hvis det gør, er det måske også fint nok. Netop fordi hun har alderen, og udstillinger er ved at være overstået. I stedet kan hun være glad i låget over, at hun ikke skal have pause fra sine passioner: jagt og anden fri dressur. Og ikke bruge energi på at rende rundt og være i hormonernes vold.

 

Nushka er også plaget af sine løbetider i lange perioder. Først selve løben, og derefter den falske drægtighed. Begge dele lige "voldsomme" - men heldigvis når man lige en-to måneders pause mellem de to. Hvis vi hopper ud i det er udfordringen så nu at finde en dato der passer, og angsten for de ekstra kilo. Men der har Ascha heldigvis smidt gode ideer på bordet.

 

WSG, hvor meget pels tager de af dyret? Og hvor langt er operationsarret? Skæres det hele op, eller kan det ordnes via kikkert? Men frygter altså også en helvedes pels - det er ikke fordi hun har lidt af den...

 

Takker endnu en gang for alle jeres svar. Må indrømme, at jeg nok ikke er særlig autoritetstro når det gælder dyrlæger - på visse punkter i hvert fald. Her tæller alle andre garvede hundeejeres erfaringer noget mere i min bog.

[Gæst wsg]

Tusinde tak for din historie. Hjælper mig en del af vejen - selvom jeg stadig er lidt svær at overbevise. Måske mest af alt fordi jeg så længe har gået med samme holdning som dig. Altså at der virkelig skulle være en tungtvejende årsag til at få det gjort.

 

Men jeg syntes vi er begyndt at ramle ind i nogle af de problemer, som du skitserer. Den lille er ved at være træt af tilnærmelser, og har fået en alder, hvor hun tør lange ud efter den gamle. Og hvem ville ikke være træt af at få sådan et par trampedyner i fjæset, når man nu så fint ligger og slapper af.

 

Den evige piben er super frustrerende, og man kommer til at skælde hunden ud, velvidende at den godt ved den ikke må, og egentlig ikke kan gøre for det. Men jeg vil heller ikke have et styk kæmpe tæve på ryggen af lille, fine hvalpetøs.

 

Gamle tullens pels er allerede blevet et helvede, nu hvor hun hastigt nærmer sig de ni. Så måske det ikke kan blive så meget værre. Og hvis det gør, er det måske også fint nok. Netop fordi hun har alderen, og udstillinger er ved at være overstået. I stedet kan hun være glad i låget over, at hun ikke skal have pause fra sine passioner: jagt og anden fri dressur. Og ikke bruge energi på at rende rundt og være i hormonernes vold.

 

Nushka er også plaget af sine løbetider i lange perioder. Først selve løben, og derefter den falske drægtighed. Begge dele lige "voldsomme" - men heldigvis når man lige en-to måneders pause mellem de to. Hvis vi hopper ud i det er udfordringen så nu at finde en dato der passer, og angsten for de ekstra kilo. Men der har Ascha heldigvis smidt gode ideer på bordet.

 

WSG, hvor meget pels tager de af dyret? Og hvor langt er operationsarret? Skæres det hele op, eller kan det ordnes via kikkert? Men frygter altså også en helvedes pels - det er ikke fordi hun har lidt af den...

 

Takker endnu en gang for alle jeres svar. Må indrømme, at jeg nok ikke er særlig autoritetstro når det gælder dyrlæger - på visse punkter i hvert fald. Her tæller alle andre garvede hundeejeres erfaringer noget mere i min bog.

 

Jeg var jo i den "heldige" situation, at jeg overværede indgrebet.

 

Mollie blev skåret 5 cm. op lige under navlen/sidste ribben og hun blev klippet bar hvad der svarede til en elektrisk klipper's hovedbredde og der røg lidt af fanerne på maven for at undgå hår i såret. Hun har ikke noget synlig stort ar nu - hun har en lyserød streg, men dr. dyr gav mig også den "dyre syning"=syet indvendigt.

 

Hun var på intet tidspunkt plaget af såret og hun kunne hoppe op og ned fra sengen allerede et par timer efter indgrebet til hendes mors store rædsel. Jeg tror jeg havde mere ondt end Mollie *GG* Hun var dog smertedækket i to dage og var på pencillin i 8 dage, da hun begyndte at blive lidt varm omkring såret på 2-3. dagen.

Hun var stort set hele på 3-4 dage, men enderne af såret var lidt længere tid om det.

Hun forsøgte ikke at slikke i det eller bide i det og de to andre holdte sig også væk.

 

Hvorvidt kikkert er bedre end den gammeldaws metode, aner jeg ikke - dyrlægen, der foretog indgrebet, har ikke den mulighed. Jeg tror Karlslunde tilbyder kikkert dog, men efter vores nylige erfaring med Karlslunde, så ville jeg vælge nogle andre.

 

Hun kan jo maskinklippes over hele kroppen, hvis hendes pels bliver elendig - det bliver Rosie og hvis Mollie's pels bliver elendig, så får hun også maskinen over hele kroppen, men de bliver jo heller ikke udstillet.

 

MVH

Wivian.

[Gæst mk101]

Overvære det... Du er benhård! Tror jeg ville stå og snøfte med både lyd og snot på, hvis jeg skulle se på det. Men jeg er også rigelig grådlabil for tiden, og skal ikke se Extreme Home something something, så er jeg kor for familien i fjernsynet.

 

Og så til næste overvejelse: hvor pokker man skal få det gjort. Havde egentlig oprindeligt tænkt at få det gjort ved min egen lille lokale på Blågårdsplads, der også har taget HD billeder og andre småting gennem hele hendes liv. Alternativt har jeg jo nogle gange været på Københavns Dyrehospital. Men kan ikke rigtig finde ud af, om jeg egentlig føler jeg tryg derude. Allerhelst kørte jeg til Centerdyreklinik i Viborg, hvor jeg har fået hende øjenlyst og et par andre ting gennem tiden. Men det er bare lang vej hjem med en hund, der lige er blevet rodet i underlivet, ørene og på siden af kroppen.

 

Og er det alligevel sådan nogle rutineoperationer, så alle kan ordne det - eller afspejler pris kvalitet... Uh, alle de spørgsmål og tanker.

[Gæst Tanten]

Overvære det... Du er benhård! Tror jeg ville stå og snøfte med både lyd og snot på, hvis jeg skulle se på det. Men jeg er også rigelig grådlabil for tiden, og skal ikke se Extreme Home something something, så er jeg kor for familien i fjernsynet.

 

Og så til næste overvejelse: hvor pokker man skal få det gjort. Havde egentlig oprindeligt tænkt at få det gjort ved min egen lille lokale på Blågårdsplads, der også har taget HD billeder og andre småting gennem hele hendes liv. Alternativt har jeg jo nogle gange været på Københavns Dyrehospital. Men kan ikke rigtig finde ud af, om jeg egentlig føler jeg tryg derude. Allerhelst kørte jeg til Centerdyreklinik i Viborg, hvor jeg har fået hende øjenlyst og et par andre ting gennem tiden. Men det er bare lang vej hjem med en hund, der lige er blevet rodet i underlivet, ørene og på siden af kroppen.

 

Og er det alligevel sådan nogle rutineoperationer, så alle kan ordne det - eller afspejler pris kvalitet... Uh, alle de spørgsmål og tanker.

 

Der er jo kun dig selv til at svarer på de spørgsmål :blink: Men jeg ville helt klart vælge den dyrlæge jeg er mest tryg ved, uanset den geografiske beliggenhed.

 

Selv har jeg valgt at den dyrlæge der skal snitte i min tæve også er den der har fulgt hende siden vi er begyndt at rette op på hendes hormonbalance og som også ved hvornår hun var falsk drægtig (sammen med min kalender) i forhold til løbetiden.

 

jeg har spurgt en del dyrlæger om hvornår det optimale tidspunkt er, og dem der har signaleret til mig at det er et fedt - de er sorteret fra

[Ascha]

Jeg ved at flere dyrlæger laver indgrebet med kikkert (bl.a. Dahlgaards Dyreklinik i Birkerød). Det vil jeg bestemt vælge, når det engang bliver aktuelt. Ascha havde mange smerter efter den traditionelle operation og i 2 døgn måtte jeg hjælpe en højt skrigende hund fra siddende til liggende og omvendt, til trods for at hun fik smertestillende.

 

Jeg har ikke klippet nogle af mine hunde på kroppen men bare taget med to fingre og revet hårene ud. Det er døde hår så hunden bliver ikke generet af det, hvis man tager det over et par gange. Jeg synes ikke den del har været så slemt. Det har mere været ædelysten der kan gøre hunden fuldstændig døv, hvis der ligger noget gammelt brød mm.

[PinPoynter]

Ingen af mine havde smerter bagefter, de var lidt pivsede resten af dagen, men mest pgs bed¢velsen.

Indy fik 2 kattekillinger at passe dagen efter hendes opration, så jeg tror det tog hendes opmærksomhed lidt væk fra at have ondt af sig selv, men sådan nogle hittemisser er jo ikke noget man lige planlægger

[Gæst mk101]

Der er jo kun dig selv til at svarer på de spørgsmål :blink:

 

Jaaaaa, jeg ved det godt

 

Men du taler til en person, der ikke engang kan finde ud af, hvad jeg vil have at drikke til maden. Godt jeg har en minihund der trækker lidt i snoren, så behøver jeg ikke tage stilling til, hvilken vej aftenturen skal gå.

[Gæst Tanten]

Jaaaaa, jeg ved det godt

 

Men du taler til en person, der ikke engang kan finde ud af, hvad jeg vil have at drikke til maden. Godt jeg har en minihund der trækker lidt i snoren, så behøver jeg ikke tage stilling til, hvilken vej aftenturen skal gå.

 

Godt med en støttepædagog

 

Ring rundt til dem og spørg ind til hvordan, hvorfor, hvornår, hvorhenne osv. Og følg så din mavefornemmelse.

 

jeg brugte denne metode da min hund skulle have ordnet tænder - jeg tillod mig endda at spørge om de evt. kunne anbefale mig en god og egnet dyrlæge til denne opgave. Jeg ringede endda til min hunds kiropraktor og spurgte ind til hendes "erfaringer" altså hvad hun havde hørt rundt omkring.

[Gæst wsg]

Overvære det... Du er benhård! Tror jeg ville stå og snøfte med både lyd og snot på, hvis jeg skulle se på det. Men jeg er også rigelig grådlabil for tiden, og skal ikke se Extreme Home something something, så er jeg kor for familien i fjernsynet.

 

Og så til næste overvejelse: hvor pokker man skal få det gjort. Havde egentlig oprindeligt tænkt at få det gjort ved min egen lille lokale på Blågårdsplads, der også har taget HD billeder og andre småting gennem hele hendes liv. Alternativt har jeg jo nogle gange været på Københavns Dyrehospital. Men kan ikke rigtig finde ud af, om jeg egentlig føler jeg tryg derude. Allerhelst kørte jeg til Centerdyreklinik i Viborg, hvor jeg har fået hende øjenlyst og et par andre ting gennem tiden. Men det er bare lang vej hjem med en hund, der lige er blevet rodet i underlivet, ørene og på siden af kroppen.

 

Og er det alligevel sådan nogle rutineoperationer, så alle kan ordne det - eller afspejler pris kvalitet... Uh, alle de spørgsmål og tanker.

 

Mig benhård? Hehe, nej, det kan jeg ikke kaldes; nærmere panisk angst for miste endnu et dyr under narkose, som jeg ikke fik lov at sige farvel til.

 

Der bliver taget fat og rykket noget rundt i hunden, men blod er der altså ikke meget af - jeg er glad for, at jeg var til stede. Jeg havde en masse forestillinger om hvordan det så ud og de var ikke kønne, men jeg blev i den henseende positivt overrasket.

Jeg var selv overrasket over, at Mollie ikke havde ondt bagefter, da jeg jo havde set hvor meget dr.dyr tog fat.

 

Selvom det er en rutineoperation, så ville jeg ikke overlade min hund til hvem som helst og slet ikke en ukendt dyrlæge for mig og hunden - pris kommer for mig i anden række, men hvis du nu begynder at ringe rundt og spørge ind til prisen, så vil du få nogle meget enslydende svar.

 

Tidspunktet for Mollie var helt perfekt, men det ville det måske ikke have været for din hund, så selvom man siger mellem to løbetider, så skal man også se på ens egen hund og hvordan den opfører sig på tidspunktet i cyklus. Med Rosie skal det være mellem to løbetider og ikke så tæt på som med Mollie.

 

MVH

Wivian.

[Ascha]

 

Tidspunktet for Mollie var helt perfekt, men det ville det måske ikke have været for din hund, så selvom man siger mellem to løbetider, så skal man også se på ens egen hund og hvordan den opfører sig på tidspunktet i cyklus. Med Rosie skal det være mellem to løbetider og ikke så tæt på som med Mollie.

Man kan lige få dyrlægen til at tage en prøve af tævens sekret og med sikkerhed bestemme hvor hun er i hendes cyklus. Så er man helt sikker på at få det gjort på det rigtige tidspunkt.

[Gæst wsg]

Man kan lige få dyrlægen til at tage en prøve af tævens sekret og med sikkerhed bestemme hvor hun er i hendes cyklus. Så er man helt sikker på at få det gjort på det rigtige tidspunkt.

 

Endnu en af de "småting" dyrlægerne glemmer at fortælle om..... Tak for tippet

 

MVH

Wivian.