Hvad gør i for at sikre jeres hvalpe et godt hjem

[Gæst bibi]

Jeg syntes selv det sværeste ved at have hvalpe er skulle finde det rigtige hjem

 

Vi har bla. altid tænkt

 

Passer kemien sammen , bor folk i eget hus , eller lejet med opsigelse på bestemt dato , og hvad er så deres planer , pelspleje , har den fam. problemer med allergi pga. dyr , er der tid til en lille hvalp osv osv

 

Hvordan vudere i jeres hvalpekøbere , og har i også taget fejl , selv om i var helt sikre

[Amocca]

Jeg tror faktisk det ville være den afgørende faktor at jeg aldrig skulle avle for jeg ville ende med at beholde dem alle selv, fordi ingen potentielle købere ville være "gode nok" til mine små skattebasser

 

Undskyld - det havde intet med spørgsmålet at gøre, vi havde bare talt om det herhjemme, at hvis vi nogensinde fik hvalpe ville vi ende med at stå med 5 hunde selv lige pludselig

[Gæst bibi]

Ha ha , sådan tænkte vi også , men det blev anderledes

 

Vi lavede kun hvalpe fordi vi skulle have en tævehvalp fra Henny , og ikke om hun ville aflevere den tæve , næh 1. kuld blev bar drenge , og så i næste kom tøsen endelig som den eneste , og alle de drenge kunne vi ikke have , så der var intet valg

[Maria84]

Jeg tror faktisk det ville være den afgørende faktor at jeg aldrig skulle avle for jeg ville ende med at beholde dem alle selv, fordi ingen potentielle købere ville være "gode nok" til mine små skattebasser

 

Undskyld - det havde intet med spørgsmålet at gøre, vi havde bare talt om det herhjemme, at hvis vi nogensinde fik hvalpe ville vi ende med at stå med 5 hunde selv lige pludselig

 

Jeg har også sagt til min kæreste, at vi aldrig skal have hvalpe af netop samme grund .

 

Til bibi: Jeg ved desværre ikke, hvad du kan gøre for at sikre dine hunde gode hjem andet end at gøre som du gør nu og så følge dine fornemmelser om folk.

[Gæst Vivi]

Jeg har ikke planer om at få hvalpe, men er i kontakt med opdrættere p.t. omkring forårs/sommerhvalp.

 

Et sted fik jeg tilsendt et langt spørgeskema, det synes jeg var SÅ godt, selvfølgelig kan folk svare uærligt, men så gælder det om at stille nogle spidsfindige spørgsmål, som man kun kan svare på hvis man har den viden som opdrætter gerne vil have at køberne har. Hvis du vil se skemaet er det her: http://www.aros-innovation.dk/hvalpe/evalueringsskema.html

 

Et andet sted kører opdrætter med et socialiseringsskema, hvor hun selv afkrydser det meste (det indbefatter bl.a. besøg på plejehjem og i børnehave) og så skal køber udfylde resten!

 

Anne-Marie herindefra har brugt at give en rigtig god hundebog når folk lægger depositum. Det synes jeg er rigtigt snedigt :5up:

[Gæst bibi]

Jeg har også sagt til min kæreste, at vi aldrig skal have hvalpe af netop samme grund .

 

Til bibi: Jeg ved desværre ikke, hvad du kan gøre for at sikre dine hunde gode hjem andet end at gøre som du gør nu og så følge dine fornemmelser om folk.

 

 

Såsan tænkte vi også engang , men det var desværre ikke nok

 

 

Jeg har ikke planer om at få hvalpe, men er i kontakt med opdrættere p.t. omkring forårs/sommerhvalp.

 

Et sted fik jeg tilsendt et langt spørgeskema, det synes jeg var SÅ godt, selvfølgelig kan folk svare uærligt, men så gælder det om at stille nogle spidsfindige spørgsmål, som man kun kan svare på hvis man har den viden som opdrætter gerne vil have at køberne har. Hvis du vil se skemaet er det her: http://www.aros-innovation.dk/hvalpe/evalueringsskema.html

 

Et andet sted kører opdrætter med et socialiseringsskema, hvor hun selv afkrydser det meste (det indbefatter bl.a. besøg på plejehjem og i børnehave) og så skal køber udfylde resten!

 

Anne-Marie herindefra har brugt at give en rigtig god hundebog når folk lægger depositum. Det synes jeg er rigtigt snedigt :5up:

 

Det spørgeskema lyder ikke så dumt , det kunne godt bruges til noget

 

Vi har også givet , ikke en bog som sådan , men en masse infå om alt muligt om hvalp/hund

[Maria84]

Såsan tænkte vi også engang , men det var desværre ikke nok

 

 

 

 

Det spørgeskema lyder ikke så dumt , det kunne godt bruges til noget

 

Vi har også givet , ikke en bog som sådan , men en masse infå om alt muligt om hvalp/hund

 

Øv:ae:

[Gæst anne-marie]

Jeg har ikke planer om at få hvalpe, men er i kontakt med opdrættere p.t. omkring forårs/sommerhvalp.

 

Et sted fik jeg tilsendt et langt spørgeskema, det synes jeg var SÅ godt, selvfølgelig kan folk svare uærligt, men så gælder det om at stille nogle spidsfindige spørgsmål, som man kun kan svare på hvis man har den viden som opdrætter gerne vil have at køberne har. Hvis du vil se skemaet er det her: http://www.aros-innovation.dk/hvalpe/evalueringsskema.html

 

Et andet sted kører opdrætter med et socialiseringsskema, hvor hun selv afkrydser det meste (det indbefatter bl.a. besøg på plejehjem og i børnehave) og så skal køber udfylde resten!

 

Anne-Marie herindefra har brugt at give en rigtig god hundebog når folk lægger depositum. Det synes jeg er rigtigt snedigt :5up:

 

Ja, de fik alle Irene Jarnved Fra hvalp til hund, idag ville det nok være Christina Bruuns Hundeliv og hverdagstræning

 

Jeg er gået meget op i hvordan de virkede de der var interessede, var de rolige, søde børn der får at vide hvordan de skal opføre sig (og er rådene rigtige), holdninger, hvis de ikke var indstillet på de metoder jeg selv bruger havde de ikke fået lov at købe og mange andre ting, vi fik som regel kaffe og kage og snakkede om hvad de ville med hunden, og jeg spurte ind til en del ting

 

Jeg er uddannet socialrådgiver så det er helt almindeligt for mig at tale med folk på denne måde, de syntes vist alle at det var hyggeligt tror jeg

[Gæst Piscine]

Det er genialt det der skema chihuahua-opdrætteren har. Det er hermed gemt til hvis vi en dag skal have hvalpe på lille Maggie!

[Gæst ThomasTBO]

Jeg har efterhånden hørt en del skrækhistorier om internater, der går mest op i antallet af kvadratmeter og om evt. købere bor i eget hus... og så ellers er temmelig sløsede og ligeglade når det gælder det meste andet. Heldigvis kan jeg sige, at det ikke er sådan hos os... vi har sendt masser af hunde ud i ljligheder, og selv den største herregård er ikke garant for at man kan få en hund med hjem. Det vigtigste er en personlig samtale, på internatet, med den evt. kommende familie. Hvad er deres erfaringer, forventninger, dagligdag, tid. Er det en familie, der ønsker sig hunden, er det et krav at SAMTLIGE familiemedlemmer, der skal bo sammen med hunden tropper op - vi vil se, hvordan børnene opfører sig overfor hunden (og vice versa), for at sikre os, at kemien er i orden. Det er også yderst almindeligt, at folk bliver sendt hjem for at 'sove på det'. At få en hund, er en stor omvæltning og det er vigtigt, at folk forstår dette inden hunden ankommer.

 

Desværre er ingen metoder ufejlbarlige - det tror jeg alle har oplevet, uanset hvor godt de så har garderet sig.

[Gæst Aussies for ever]

Intersant tråd og altid en af de værste dilemmer en opdrætter har: kan vi stole på hvad folk siger.

 

Jeg har desværre fejlvurderet folk et par gange. I det ene tilfælde har hunden det rigtig godt, men desværre var hjemme ikke helt så seriøst som jeg mente. I det andet var det straks meget være - og en rigtig skræk historie

 

En familie kontaktede mig på en 3 mdr. gammel hvalp jeg havde til salg. Han lød rigtig fornyftig i tlf. så vi aftalte et møde. Det gik også rigtig godt, synes det lød som et rigtig godt hjem, så vi aftalte at de tog hjem, således at vi begge kunne tænke over tingene.

Da de så kom for at hente ham, havde betalt og gik ud af døren med ham, sagde hun en ting som fik mit hjerte til at sunke "hvor skal han bo?" - "han kan vil bo i bryggeres".

Da de ikke ringede og sagde hvordan det gik, ringede jeg efter 3 dage "ja det gik ikke særlig godt, den havde snappet efter den mindste dreng". De fortalte mig historien (drengen havde løbet hen og kastet sig i armende på manden, som sad med hvalpen i skødet) ... og ja gu pokker, jeg havde sgu også snappet efter drengen hvis jeg var hund!

Jeg blev selvfølgelig meget ked af det og ringede til min søster som bor i samme by som dem, for at høre om hun kunne hente ham hvis de ville levere ham tilbage - og jeg vrælede efter at have snakket med hende. Hun kendte udemærket den familie, havde haft hest hos dem i en kort periode, men flyttede den hurtigt da de mishandlede deres dyr - og hendes hest

Efter at have vrælet af, gjorde jeg noget som måske er lidt uærligt: jeg ringede til familien og kørte hele artilleriet frem "det gik jo ikke de havde en hvalp som snappede efter deres børn! Tænk nu hvis han bed rigtig næste gang. De måtte altså tænke på deres børn og ikke beholde en sådan potentiel farlig hund Hvis de var interesseret så ville jeg købe hunden tilbage på stedet :?:".

Jeg ved 100% at denne hund var ikke en potentiel farlig hund, men mine "løgne" gjorde at jeg fik lov at købe ham tilbage og han har idag en rigtig godt og kærligt hjem

 

Et sted fik jeg tilsendt et langt spørgeskema, det synes jeg var SÅ godt, selvfølgelig kan folk svare uærligt, men så gælder det om at stille nogle spidsfindige spørgsmål, som man kun kan svare på hvis man har den viden som opdrætter gerne vil have at køberne har. Hvis du vil se skemaet er det her: http://www.aros-innovation.dk/hvalpe/evalueringsskema.html

 

Et andet sted kører opdrætter med et socialiseringsskema, hvor hun selv afkrydser det meste (det indbefatter bl.a. besøg på plejehjem og i børnehave) og så skal køber udfylde resten!

 

Anne-Marie herindefra har brugt at give en rigtig god hundebog når folk lægger depositum. Det synes jeg er rigtigt snedigt :5up:

Rigtig godt skema - lidt vel vejledende i forhold til svarende - men en god byggesten, langt mere uddybende end det jeg bruger, så jeg vil kigge lidt mere på det til næste gang jeg skal have hvalpe - om mange år.

[Gæst anne-marie]

Intersant tråd og altid en af de værste dilemmer en opdrætter har: kan vi stole på hvad folk siger.

 

Jeg har desværre fejlvurderet folk et par gange. I det ene tilfælde har hunden det rigtig godt, men desværre var hjemme ikke helt så seriøst som jeg mente. I det andet var det straks meget være - og en rigtig skræk historie

 

En familie kontaktede mig på en 3 mdr. gammel hvalp jeg havde til salg. Han lød rigtig fornyftig i tlf. så vi aftalte et møde. Det gik også rigtig godt, synes det lød som et rigtig godt hjem, så vi aftalte at de tog hjem, således at vi begge kunne tænke over tingene.

Da de så kom for at hente ham, havde betalt og gik ud af døren med ham, sagde hun en ting som fik mit hjerte til at sunke "hvor skal han bo?" - "han kan vil bo i bryggeres".

Da de ikke ringede og sagde hvordan det gik, ringede jeg efter 3 dage "ja det gik ikke særlig godt, den havde snappet efter den mindste dreng". De fortalte mig historien (drengen havde løbet hen og kastet sig i armende på manden, som sad med hvalpen i skødet) ... og ja gu pokker, jeg havde sgu også snappet efter drengen hvis jeg var hund!

Jeg blev selvfølgelig meget ked af det og ringede til min søster som bor i samme by som dem, for at høre om hun kunne hente ham hvis de ville levere ham tilbage - og jeg vrælede efter at have snakket med hende. Hun kendte udemærket den familie, havde haft hest hos dem i en kort periode, men flyttede den hurtigt da de mishandlede deres dyr - og hendes hest

Efter at have vrælet af, gjorde jeg noget som måske er lidt uærligt: jeg ringede til familien og kørte hele artilleriet frem "det gik jo ikke de havde en hvalp som snappede efter deres børn! Tænk nu hvis han bed rigtig næste gang. De måtte altså tænke på deres børn og ikke beholde en sådan potentiel farlig hund Hvis de var interesseret så ville jeg købe hunden tilbage på stedet :?:".

Jeg ved 100% at denne hund var ikke en potentiel farlig hund, men mine "løgne" gjorde at jeg fik lov at købe ham tilbage og han har idag en rigtig godt og kærligt hjem

 

 

Rigtig godt skema - lidt vel vejledende i forhold til svarende - men en god byggesten, langt mere uddybende end det jeg bruger, så jeg vil kigge lidt mere på det til næste gang jeg skal have hvalpe - om mange år.

 

Ja, det er lige det man frygter at ens babyer skal ende i

 

Jeg kan godt forstå at du gjorde det der skulle til for at få ham hjem igen :5up:

 

Dejligt han har det godt nu :ae:

[Gæst bibi]

Jeg har efterhånden hørt en del skrækhistorier om internater, der går mest op i antallet af kvadratmeter og om evt. købere bor i eget hus... og så ellers er temmelig sløsede og ligeglade når det gælder det meste andet. Heldigvis kan jeg sige, at det ikke er sådan hos os... vi har sendt masser af hunde ud i ljligheder, og selv den største herregård er ikke garant for at man kan få en hund med hjem. Det vigtigste er en personlig samtale, på internatet, med den evt. kommende familie. Hvad er deres erfaringer, forventninger, dagligdag, tid. Er det en familie, der ønsker sig hunden, er det et krav at SAMTLIGE familiemedlemmer, der skal bo sammen med hunden tropper op - vi vil se, hvordan børnene opfører sig overfor hunden (og vice versa), for at sikre os, at kemien er i orden. Det er også yderst almindeligt, at folk bliver sendt hjem for at 'sove på det'. At få en hund, er en stor omvæltning og det er vigtigt, at folk forstår dette inden hunden ankommer.

 

Desværre er ingen metoder ufejlbarlige - det tror jeg alle har oplevet, uanset hvor godt de så har garderet sig.

 

Ja i må møde mange sitiationer på et internat , der er mange racer og blandinger at forholde sig til , det sværeste må være at forklare at den hun de lige har forelsket sig i , ikke passer til dem , når de mener det er den eneste de kan bruge

 

Intersant tråd og altid en af de værste dilemmer en opdrætter har: kan vi stole på hvad folk siger.

 

Jeg har desværre fejlvurderet folk et par gange. I det ene tilfælde har hunden det rigtig godt, men desværre var hjemme ikke helt så seriøst som jeg mente. I det andet var det straks meget være - og en rigtig skræk historie

 

En familie kontaktede mig på en 3 mdr. gammel hvalp jeg havde til salg. Han lød rigtig fornyftig i tlf. så vi aftalte et møde. Det gik også rigtig godt, synes det lød som et rigtig godt hjem, så vi aftalte at de tog hjem, således at vi begge kunne tænke over tingene.

Da de så kom for at hente ham, havde betalt og gik ud af døren med ham, sagde hun en ting som fik mit hjerte til at sunke "hvor skal han bo?" - "han kan vil bo i bryggeres".

Da de ikke ringede og sagde hvordan det gik, ringede jeg efter 3 dage "ja det gik ikke særlig godt, den havde snappet efter den mindste dreng". De fortalte mig historien (drengen havde løbet hen og kastet sig i armende på manden, som sad med hvalpen i skødet) ... og ja gu pokker, jeg havde sgu også snappet efter drengen hvis jeg var hund!

Jeg blev selvfølgelig meget ked af det og ringede til min søster som bor i samme by som dem, for at høre om hun kunne hente ham hvis de ville levere ham tilbage - og jeg vrælede efter at have snakket med hende. Hun kendte udemærket den familie, havde haft hest hos dem i en kort periode, men flyttede den hurtigt da de mishandlede deres dyr - og hendes hest

Efter at have vrælet af, gjorde jeg noget som måske er lidt uærligt: jeg ringede til familien og kørte hele artilleriet frem "det gik jo ikke de havde en hvalp som snappede efter deres børn! Tænk nu hvis han bed rigtig næste gang. De måtte altså tænke på deres børn og ikke beholde en sådan potentiel farlig hund Hvis de var interesseret så ville jeg købe hunden tilbage på stedet :?:".

Jeg ved 100% at denne hund var ikke en potentiel farlig hund, men mine "løgne" gjorde at jeg fik lov at købe ham tilbage og han har idag en rigtig godt og kærligt hjem

 

 

Rigtig godt skema - lidt vel vejledende i forhold til svarende - men en god byggesten, langt mere uddybende end det jeg bruger, så jeg vil kigge lidt mere på det til næste gang jeg skal have hvalpe - om mange år.

 

Jeg ville også have brugt alt hvad jeg kunne finde på for at få hvalpen tilbage , hvor er det godt det endte lykkeligt , det gør så ondt når man opdager ens hvalpe ikke har det godt , det er trods alt ens børn , sådan har jeg det i hvert fald

 

Tak for du ville dele din historie

[Gæst ThomasTBO]

Ja i må møde mange sitiationer på et internat , der er mange racer og blandinger at forholde sig til , det sværeste må være at forklare at den hun de lige har forelsket sig i , ikke passer til dem , når de mener det er den eneste de kan bruge

 

I USA er man nogle steder begyndt at bruge et farvekodesystem. Det fungerer på den måde, at hundene vurderes af personalet og derpå tildeles en farvekode ud fra egnethed til forskellige situationer/leveforhold osv. Det samme gør man så med kunder - starter med at få en god snak med dem om deres forventninger, indstillinger, tid osv. Derpå får kunderne også tildelt en farvekode. Nu kan de så gå rundt og vurdere, hvilke hunde der bedst matcher deres ønsker, forestillinger og livsstil.

 

Det har både fordele og ulemper... fordele, fordi det giver folk en chance for at 'opdage' hunde de måske ellers ikke ville have kigget på. fordele fordi personalet slipper for at skulle gennem uendelige forklaringer om, hvorfor denne hund ikke er den rigtige. Fordele fordi samtalen sikrer at de mest useriøse falder fra. Ulemper, fordi det er lidt 'kassetænknings-agtigt' og fordi det kan være vanvittigt svært at analysere helt nøjagtigt og sikre man når frem til de rette farvekoder. Og så er det naturligvis også en ulempe, at folk risikerer at komme til at vente længe på overhovedet at komme til og fordi det umuliggør den slags besøg hvor folk bare lige kigger ind og ser, hvad der er af hunde.

 

Jeg overvejede på et tidspunkt at kigge nærmere på systemet og se, hvad det var for kriterier, de brugte og om der evt. ville være elementer der kunne bruges i DK, men det viste sig at være umuligt i praksis - opfinderne af systemet krævede nemlig at man fulgte det 100%, ned til mindste detalje - man kunne ikke engang bestille materialet uden at skulle skrive under på både dit og dat, så jeg opgav.

[Gæst bibi]

I USA er man nogle steder begyndt at bruge et farvekodesystem. Det fungerer på den måde, at hundene vurderes af personalet og derpå tildeles en farvekode ud fra egnethed til forskellige situationer/leveforhold osv. Det samme gør man så med kunder - starter med at få en god snak med dem om deres forventninger, indstillinger, tid osv. Derpå får kunderne også tildelt en farvekode. Nu kan de så gå rundt og vurdere, hvilke hunde der bedst matcher deres ønsker, forestillinger og livsstil.

 

Det har både fordele og ulemper... fordele, fordi det giver folk en chance for at 'opdage' hunde de måske ellers ikke ville have kigget på. fordele fordi personalet slipper for at skulle gennem uendelige forklaringer om, hvorfor denne hund ikke er den rigtige. Fordele fordi samtalen sikrer at de mest useriøse falder fra. Ulemper, fordi det er lidt 'kassetænknings-agtigt' og fordi det kan være vanvittigt svært at analysere helt nøjagtigt og sikre man når frem til de rette farvekoder. Og så er det naturligvis også en ulempe, at folk risikerer at komme til at vente længe på overhovedet at komme til og fordi det umuliggør den slags besøg hvor folk bare lige kigger ind og ser, hvad der er af hunde.

 

Jeg overvejede på et tidspunkt at kigge nærmere på systemet og se, hvad det var for kriterier, de brugte og om der evt. ville være elementer der kunne bruges i DK, men det viste sig at være umuligt i praksis - opfinderne af systemet krævede nemlig at man fulgte det 100%, ned til mindste detalje - man kunne ikke engang bestille materialet uden at skulle skrive under på både dit og dat, så jeg opgav.

 

 

Det er da ærgeligt det er så tidskrævende , for jeg syntes da det må være noget af det rigtige

[Gæst ThomasTBO]

Det er da ærgeligt det er så tidskrævende , for jeg syntes da det må være noget af det rigtige

 

Ja, tror nemlig det kunne være en god ting, at folk får tildelt en farvekode UD FRA DERES EGNE FORVENTNINGER, FORUDSÆTNINGER OG ØNSKER, lad os sige gul med anstrøg af orange. Kommer de så ud og siger 'nååååh' til en hunde med blå/grøn, så vil de også vide med det samme, at denne hund ligger milevidt fra deres egne ønsker og forudsætninger. Det er ligesom mere sort på hvidt end hvis man skal til at forklare dem det. Omvendt vil en perfekt farvematch nok kunne få hjerter til at smelte og fremkalde ord som "århhhh, h*n er da vist bare skæbnebestemt til at skulle bo hos os".

[Imba]

Chihuahua opdrætterens skema er en super ide! Dog mener jeg også, at der er alt for meget vejledning- man får næsten at vide hvad man skal svare for at det er godt, og så er det jo let at "snyde", og skrive det, man tror de gerne vil høre. Men jeg ville noget bruge det i en mere redigeret udgave.

 

Det med at give en bog med, er også en rigtig god ide. Jeg fik "Hvalpen" af Lone Greva fra min opdrætter, samt en mappe hun selv havde skrevet om racen. Det gav også mig et rigtig godt grundlag for at forberede mig. Men vil nu sige, at jeg havde købt bogen, hvis ikke jeg havde fået den derfra

 

Thomas- det var spændende læsning det med farvekoderne. En skam, at man ikke kan undersøge det i dybden, uden at skulle underskrive alt muligt mærkeligt Men helt klart en interessant ide.

[Gæst Aussies for ever]

Jeg synes det er en rigtig god idé, det med at give "hvalpen" til kommende hvalpekøbere - den tager jeg til mig. Tak for tippet :5up:

 

Det med farvekoder - det bryger jeg godt og vel - bare uden farvekoder. Her er der ingen som for lov at vælge hvalpe, de bliver tildelt - som nævnt i en anden tråd om emnet.

[Gæst kilde]

Sikre sig 100% kan man vel aldrig - men man kan bruge sin sunde fornuft og sin mavefornemmelse langt hen ad vejen.

 

Vi har kun prøvet 1 gang at have hvalpe - da Perle fik sit hovsa-kuld for 5 år siden (hun gravede sig under hegnet ind til naboens schæfer, da hun var i løbetid). Jeg tog 5 mio. billeder af hvalpene og lavede opslag i de lokale butikker og var på forskellige hundefora på nettet.

 

Vi fik en del henvendelser på dem - og nogle blev sorteret fra allerede i telefonen. Bl.a. var der en herre der ringede (lød som en gammel militærmand ) der spurgte, om det var "ægte" hunde (det stod i annoncen, at de var 3/4 schæfer og 1/4 rottweiler), og da jeg sagde, at de skam var ægte, for de havde både puls, snude, hale, 4 ben og sagde vov sagde han, at han ville overveje det, for han ville helst have en ægte hund. Jeg svarede, at jeg godt kunne tage beslutningen for ham, for jeg mente ikke, at mine hvalpe var noget for ham. Der var flere jeg valgte fra også, selv om det umiddelbart lød fint nok men min mavefornemmelse sagde mig, at det ikke var det rigtige. Min mand var på et tidspunkt nervøs for, at vi endte op med at stå med 7 hvalpe selv, fordi jeg sagde nej til så mange

 

Vi gjorde som Thomas nævner i sit første indlæg: Inviterede folk til at komme og se på dem - HELE familien, hvis de havde børn. Det det egentlig gik ud på var at se, hvordan familien omgikkes hundene...og ikke mindst om børnene kunne finde ud af, at hvalpene ikke var legetøj og at de behandlede dem med respekt. Vi fandt nogle rigtig gode familier til hvalpene - desværre blev 2 af familierne skilt et stykke tid efter, og hvalpene blev omplaceret - men vi gjorde det bedste vi kunne på det tidspunkt. Det var vigtigt for os, at vi kunne fornemme, at folk havde overvejet grundigt, at de anskaffede sig en stor hund, som var tidskrævende i forhold til aktivering, motion osv., og at de boede under forhold der var gode for en stor hund. Jeg ved godt, at man sikkert godt kan have en stor hund i en lille lejlighed - jeg synes bare ikke, det er optimalt.

 

Amy - vores Bichon Frisé - skulle have været parret her i december, men da min mand døde, blev det ikke til noget. Jeg ville gerne have hende parret engang til sommer, hvis det kan komme til at passe med hussalg osv., men til den tid vil jeg gå meget op i også at finde de rigtige familier. Det er dyre hunde, så det i sig selv sorterer en del fra, men med en hund som Amy's race er det vigtigt, at folk gør sig klart, at det er en meget tidskrævende hund i forhold til pelspleje og at de har gjort sig klart, at udgifterne til hundeklipper også løber op osv.

 

Man skal være en hård banan, hvis man ikke falder for en sød lille hvalp Men det er vigtigt, at man som sælger af en hvalp sikrer sig så meget som muligt, at køberne er klar over, at hunden bliver stor, og at det er et dyr man anskaffer sig, der forhåbentlig lever i mange, mange år, og at man påtager sig ansvaret for at give hunden de optimale levevilkår i hele dens levetid.

[Gæst anne-marie]

Jeg synes det er en rigtig god idé, det med at give "hvalpen" til kommende hvalpekøbere - den tager jeg til mig. Tak for tippet :5up:

 

Det med farvekoder - det bryger jeg godt og vel - bare uden farvekoder. Her er der ingen som for lov at vælge hvalpe, de bliver tildelt - som nævnt i en anden tråd om emnet.

Det er nemlig en rigtig god ide

 

Køberne til Susis hvalpe fik alle Irene Jarnveds bog da de betalte depositum, så havde de mellem 6 og 2 uger til at læse i, og kunne ringe hvis de havde opfølgende spørgsmål, jeg bad dem også om at lave regler der var fælles og som der var enighed omkring.

 

Børnene var med og jeg snakkede meget med forældrerne om hvordan børn og hunde sammen kan tackles. Man kan gøre sit bedste, men man kan ikke gardere sig.

[Gæst bibi]

Undskyld jeg ikke lige har nået at svare , jeg er noget af et snøvlehoved den uge jeg er på job , der er ikke så meget gas i ballongen

 

Ja, tror nemlig det kunne være en god ting, at folk får tildelt en farvekode UD FRA DERES EGNE FORVENTNINGER, FORUDSÆTNINGER OG ØNSKER, lad os sige gul med anstrøg af orange. Kommer de så ud og siger 'nååååh' til en hunde med blå/grøn, så vil de også vide med det samme, at denne hund ligger milevidt fra deres egne ønsker og forudsætninger. Det er ligesom mere sort på hvidt end hvis man skal til at forklare dem det. Omvendt vil en perfekt farvematch nok kunne få hjerter til at smelte og fremkalde ord som "århhhh, h*n er da vist bare skæbnebestemt til at skulle bo hos os".

 

Det ville sikkert gøre det nemt for alle parter , de skulle så kun have lov at se den farve de passede sammen med , det er så nemt for børn at overtale forældrene , så hvis der lige var en lille hvalp der ikke passede , så vil de måske alligevel have den

 

Chihuahua opdrætterens skema er en super ide! Dog mener jeg også, at der er alt for meget vejledning- man får næsten at vide hvad man skal svare for at det er godt, og så er det jo let at "snyde", og skrive det, man tror de gerne vil høre. Men jeg ville noget bruge det i en mere redigeret udgave.

 

Jeg syntes også skemaet er et godt suplemang

 

Det med at give en bog med, er også en rigtig god ide. Jeg fik "Hvalpen" af Lone Greva fra min opdrætter, samt en mappe hun selv havde skrevet om racen. Det gav også mig et rigtig godt grundlag for at forberede mig. Men vil nu sige, at jeg havde købt bogen, hvis ikke jeg havde fået den derfra

 

Vi havde også givet hvalpekøberne papir om alt fra træning , pelspleje osv. men om det er blevet læst ved jeg ikke , de kunne da svare på de stikprøver vi gav dem

 

Thomas- det var spændende læsning det med farvekoderne. En skam, at man ikke kan undersøge det i dybden, uden at skulle underskrive alt muligt mærkeligt Men helt klart en interessant ide.

 

Måske Thomas en dag har fundet den perfekte løsning , så systemet er nemt og enkelt

 

Jeg synes det er en rigtig god idé, det med at give "hvalpen" til kommende hvalpekøbere - den tager jeg til mig. Tak for tippet :5up:

 

Det med farvekoder - det bryger jeg godt og vel - bare uden farvekoder. Her er der ingen som for lov at vælge hvalpe, de bliver tildelt - som nævnt i en anden tråd om emnet.

 

Vi har også udvalgt , hvalpen, når der har været hvalpekøbere

 

Sikre sig 100% kan man vel aldrig - men man kan bruge sin sunde fornuft og sin mavefornemmelse langt hen ad vejen.

 

Vi har kun prøvet 1 gang at have hvalpe - da Perle fik sit hovsa-kuld for 5 år siden (hun gravede sig under hegnet ind til naboens schæfer, da hun var i løbetid). Jeg tog 5 mio. billeder af hvalpene og lavede opslag i de lokale butikker og var på forskellige hundefora på nettet.

 

Vi fik en del henvendelser på dem - og nogle blev sorteret fra allerede i telefonen. Bl.a. var der en herre der ringede (lød som en gammel militærmand ) der spurgte, om det var "ægte" hunde (det stod i annoncen, at de var 3/4 schæfer og 1/4 rottweiler), og da jeg sagde, at de skam var ægte, for de havde både puls, snude, hale, 4 ben og sagde vov sagde han, at han ville overveje det, for han ville helst have en ægte hund. Jeg svarede, at jeg godt kunne tage beslutningen for ham, for jeg mente ikke, at mine hvalpe var noget for ham. Der var flere jeg valgte fra også, selv om det umiddelbart lød fint nok men min mavefornemmelse sagde mig, at det ikke var det rigtige. Min mand var på et tidspunkt nervøs for, at vi endte op med at stå med 7 hvalpe selv, fordi jeg sagde nej til så mange

 

Vi gjorde som Thomas nævner i sit første indlæg: Inviterede folk til at komme og se på dem - HELE familien, hvis de havde børn. Det det egentlig gik ud på var at se, hvordan familien omgikkes hundene...og ikke mindst om børnene kunne finde ud af, at hvalpene ikke var legetøj og at de behandlede dem med respekt. Vi fandt nogle rigtig gode familier til hvalpene - desværre blev 2 af familierne skilt et stykke tid efter, og hvalpene blev omplaceret - men vi gjorde det bedste vi kunne på det tidspunkt. Det var vigtigt for os, at vi kunne fornemme, at folk havde overvejet grundigt, at de anskaffede sig en stor hund, som var tidskrævende i forhold til aktivering, motion osv., og at de boede under forhold der var gode for en stor hund. Jeg ved godt, at man sikkert godt kan have en stor hund i en lille lejlighed - jeg synes bare ikke, det er optimalt.

 

Amy - vores Bichon Frisé - skulle have været parret her i december, men da min mand døde, blev det ikke til noget. Jeg ville gerne have hende parret engang til sommer, hvis det kan komme til at passe med hussalg osv., men til den tid vil jeg gå meget op i også at finde de rigtige familier. Det er dyre hunde, så det i sig selv sorterer en del fra, men med en hund som Amy's race er det vigtigt, at folk gør sig klart, at det er en meget tidskrævende hund i forhold til pelspleje og at de har gjort sig klart, at udgifterne til hundeklipper også løber op osv.

 

Man skal være en hård banan, hvis man ikke falder for en sød lille hvalp Men det er vigtigt, at man som sælger af en hvalp sikrer sig så meget som muligt, at køberne er klar over, at hunden bliver stor, og at det er et dyr man anskaffer sig, der forhåbentlig lever i mange, mange år, og at man påtager sig ansvaret for at give hunden de optimale levevilkår i hele dens levetid.

 

Jeg holder også på at alle hunde er ægte

 

Der kan jo også nemt ske noget , så en hvalp skal omplaseres , der er jeg glad for hvalpekøberne henvender sig så vi kan snakke om problemet

 

Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med parring , hussalg og det hele , jeg er sikker på det nok skal gå :ae:

 

 

 

Nu håber jeg at have svaret alle , ellers må i komme med en skideballe

[Gæst LouiseBS]

Jeg syntes selv det sværeste ved at have hvalpe er skulle finde det rigtige hjem

 

Vi har bla. altid tænkt

 

Passer kemien sammen , bor folk i eget hus , eller lejet med opsigelse på bestemt dato , og hvad er så deres planer , pelspleje , har den fam. problemer med allergi pga. dyr , er der tid til en lille hvalp osv osv

 

Hvordan vudere i jeres hvalpekøbere , og har i også taget fejl , selv om i var helt sikre

 

Jeg mener bare at det er vigtigt at du får folk ud inden du sælger til dem, eller i hvert fald have haft lange samtaler med dem over telefon, og så gerne have kontakt til dem et par uger inden de er salgsklare hvor du så sender billeder og skriver historier, på den måde kan du se om den nye ejer egentlig interessere sig for hunden.

 

Kan godt se at hvis det er en stor hund så kræver det plads, så få gerne køberen til at sende billeder af huset/lejligheden. Spørg også med hensyn til udendørs plads, om der er naturområder (have eller stort grønt område i nærheden) hvor hunden kan udfolde sig på.

 

Jeg bor selv i en et værelses rækkehus på kun 30 km2, har dog en lille hund og en teresse hun har fri adgang til. Jeg var rædselslagen for at jeg ville få et nej på grund af pladsmangel. Men jeg har mange grønne områder i nærheden og vi opholder os rigtig meget udenfor, så nogle gange er det ikke kun km2'erne det handler om.

 

Følg dit instinkt. Heldog lykke med det.

[Gæst LouiseBS]

Jeg mener bare at det er vigtigt at du får folk ud inden du sælger til dem, eller i hvert fald have haft lange samtaler med dem over telefon, og så gerne have kontakt til dem et par uger inden de er salgsklare hvor du så sender billeder og skriver historier, på den måde kan du se om den nye ejer egentlig interessere sig for hunden.

 

Kan godt se at hvis det er en stor hund så kræver det plads, så få gerne køberen til at sende billeder af huset/lejligheden. Spørg også med hensyn til udendørs plads, om der er naturområder (have eller stort grønt område i nærheden) hvor hunden kan udfolde sig på.

 

Jeg bor selv i en et værelses rækkehus på kun 30 km2, har dog en lille hund og en teresse hun har fri adgang til. Jeg var rædselslagen for at jeg ville få et nej på grund af pladsmangel. Men jeg har mange grønne områder i nærheden og vi opholder os rigtig meget udenfor, så nogle gange er det ikke kun km2'erne det handler om.

 

Følg dit instinkt. Heldog lykke med det.

 

 

UPS lidt sent at skrive. Bliver ved med at glemme at kigge på datoen . 'IH'

[Gæst Sammar]

Ville tilføje til skemaet: Hvem i familien skal havde ansvaret for hunden, og har I tænkt over hvem hunde skal bo hos, i tilfælde af skilsmisse!

 

Jeg tror der er mange som end ikke overvejer muligheden for at de kan gå fra hinanden, og glemmer at en hund lever mange flere år, end man kan planlægge den slags ud i fremtiden.. Så hvis jeg var opdrætter ville det være meget vigtigt for mig at der er lavet en plan for den slags ting.

Måske også kræve at hele familien bliver testet for allergi, også selv om de har haft hund før, da der vist er forskel på hvem der reagere på forskellige racer.. Og hvis det er en langhåret race man sælger, om de er indforstået med at støvsuge hver dag osv..

Hvis det er en stor race, ville jeg også lave et spørgsmål om hvorvidt de vil betrakte hunden som familiemedlem eller brugshund.

Man kan jo også undersøge om personerne har sat sig ind i racen ved at spørge hvorfor de vælger netop den race man har.

Og så synes jeg sagtens man kan kræve deltagelse i forskellige former for træning, hvis det er første gangs hunde ejere..

 

Jeg har aldrig haft en hund, men jeg ville på ingen måde blive fornærmet over spørgsmål fra en opdrætter. Tværtimod, jeg ville aldrig købe en hvalp et sted hvor man bare betalte og så fik den med. Det ville virke for useriøst..

Synes sådan et skema er en rigtig god idé, til at sortere de værste fra. Men det kan aldrig erstatte en rigtig samtale..

[Aussiepower!]

Ville tilføje til skemaet: Hvem i familien skal havde ansvaret for hunden, og har I tænkt over hvem hunde skal bo hos, i tilfælde af skilsmisse!

 

Jeg tror der er mange som end ikke overvejer muligheden for at de kan gå fra hinanden, og glemmer at en hund lever mange flere år, end man kan planlægge den slags ud i fremtiden.. Så hvis jeg var opdrætter ville det være meget vigtigt for mig at der er lavet en plan for den slags ting.

Måske også kræve at hele familien bliver testet for allergi, også selv om de har haft hund før, da der vist er forskel på hvem der reagere på forskellige racer.. Og hvis det er en langhåret race man sælger, om de er indforstået med at støvsuge hver dag osv..

Hvis det er en stor race, ville jeg også lave et spørgsmål om hvorvidt de vil betrakte hunden som familiemedlem eller brugshund.

Man kan jo også undersøge om personerne har sat sig ind i racen ved at spørge hvorfor de vælger netop den race man har.

Og så synes jeg sagtens man kan kræve deltagelse i forskellige former for træning, hvis det er første gangs hunde ejere..

 

Jeg har aldrig haft en hund, men jeg ville på ingen måde blive fornærmet over spørgsmål fra en opdrætter. Tværtimod, jeg ville aldrig købe en hvalp et sted hvor man bare betalte og så fik den med. Det ville virke for useriøst..

Synes sådan et skema er en rigtig god idé, til at sortere de værste fra. Men det kan aldrig erstatte en rigtig samtale..

 

Jeg kan godt følge dine pointer -når nu denne gamle tråd er taget op alligevel :blink:

 

Meeen, jeg syntes nu rent personligt, at det er at snage liige lovligt meget i folks privatliv, hvis jeg skal til og sidde og spørger potentielle hvalpekøbere, hvem der får hvalpen i tilfælde af skilsmisse. Nu har jeg selv, indtil videre kun haft et kuld hvalpe, men de er alle sammen registeret med kun én ejer i DKK og hos hunderegisteret -det har været kvinden i forholdet i alle tilfælde og det er også kvinden jeg har mest kontakt til, ligsom at hundene her hjemme alle står i mit navn og jeg betragter dem som mine hunde, selvom jeg har været i samboende forhold i 11 år. Og skulle nogle af mine hvalpekøbere blive skilt, forventer jeg at det er den reele køber, altså vedkommende der står registret som ejer, der får hunden. Men det er ikke noget jeg vil begynde at spørge folk om.

 

At forlange at hele familien skal blive testet for allergi, syntes jeg også er lige lovlig vidtstrækkende, ja det kan ske at folk har eller får allergi, meeen, SÅ stor syntes jeg trods alt heller ikke at risikoen er. Derudover så er der mange med allergi, der lever med hund alligevel, så det behøves jo ikke at betyde at de skal at med hvalpen og hvis de så endelig skal af med hvalpen, har jeg en klasul i mine salgskontrakter, der hedder at hvalpen/hunden, ubetinget skal tilbage til mig i fald ejeren ikke kan have den mere og i så fald vil jeg finde et nyt, godt hjem til den.

 

Hvad angår støvsugning og generel svinerri i forbindelse med at have hund, så spørg langt de fleste uerfarende selv, hvor meget det sviner og hvir tit man evt. støvsuger og så videre. Og derudover så er det vel op til folk selv om de har lyst til at gå i hundehår til anklerne :blink:

 

Min, dog indtil videre forholdsvis begrænsede erfaring, siger at de "gode" hvalpekøbere ganske af sig selv kommer frem med deres ønsker og tanker for deres nye hund, de har tænkt på på dit og dat og stiller faktisk næsten flere spørgsmål til mig, ind jeg stiller til dem