Stresset yorkie-pige..

[Gæst fairlady]

Vores yorkie-pige er 7 år gammel og vi har haft hende boende i 2 måneder. Hun kommer fra et stueopdræt, en flok på 7 hunde, hvor hun altid har været meget kontaktsøgende, men altid har været den der har fået "gå nu væk, hold så op"...etc. Hun har i 7 år af sit liv, aldrig kommet uden for matriklen, nej rettere sagt, aldrig været uden for hundegården. Hun har aldrig været vandt til at måtte komme i hele huset, men kun i køkkenet og i "hunderummet", og hun er vandt til at komme i bur/boks kl 16 og ud igen kl 8-9. Ingen af hundene i flokken er stuerene. Det har sket meget sjældne gange i hendes liv, 2 gange eller sådan noget, at hun har været ude at gå, og hun er aldrig taget med nogle steder hen.

Hjemme hos os må hun være i hele huset, hun sover i soveværelset om natten, vi har en STOR have med STOR græsplæne og hun kommer ud at gå, godt nok ikke dagligt, men hver anden dag. Og der er masser der kan nusse hende hjemme hos os, der er nærmest også rift om hvems seng hun skal sove i.

Meeen hun virker enormt stresset. Og selv om der er mange til at kæle og nusse med hende, er hun ikke bare kontaktsøgende, men ekstremt påtrængende, vi har en datter på 1 år og yorkie-pige er ellevild og lykkelig hvis vores 1 årige datter rykker lidt i hende, så ligger hun rigtig og godter sig fordi der er nogle der gider røre ved hende. Når hun bliver lukket ud i haven løber hun ustandseligt frem og tilbage og gøer helt vildt, så løber hun hen til døren, ud på græsset og gø, hen til døren, ud på græsset og gø og sådan fortsætter hun, og der er ingen ting at gø af. Når vi går tur med hende trækker hun afsted med halen mellem benene. Når min mand eller jeg selv vil i kontakt med hende reagerer hun på følgende måde:

Løfter vi hende, tisser hun. Aer vi hende, tisser hun. Snakker vi til hende, tisser hun. Nærmest bare vi kigger på hende, tisser hun. Og det er egentligt et problem, både for hende, men især også for os, for det er ligegyldigt om hun ligger i sofaen eller i en seng osv.

Umiddelbart vil jeg jo selv synes at hun virker stresset, men er det fordi hendes liv nu har ændret sig radikalt, at det bliver for overvældende for hende?? Og er der nogle der har forslag til hva vi kan gøre??

[kennel-lowchen]

Vores yorkie-pige er 7 år gammel og vi har haft hende boende i 2 måneder. Hun kommer fra et stueopdræt, en flok på 7 hunde, hvor hun altid har været meget kontaktsøgende, men altid har været den der har fået "gå nu væk, hold så op"...etc. Hun har i 7 år af sit liv, aldrig kommet uden for matriklen, nej rettere sagt, aldrig været uden for hundegården. Hun har aldrig været vandt til at måtte komme i hele huset, men kun i køkkenet og i "hunderummet", og hun er vandt til at komme i bur/boks kl 16 og ud igen kl 8-9. Ingen af hundene i flokken er stuerene. Det har sket meget sjældne gange i hendes liv, 2 gange eller sådan noget, at hun har været ude at gå, og hun er aldrig taget med nogle steder hen.

Hjemme hos os må hun være i hele huset, hun sover i soveværelset om natten, vi har en STOR have med STOR græsplæne og hun kommer ud at gå, godt nok ikke dagligt, men hver anden dag. Og der er masser der kan nusse hende hjemme hos os, der er nærmest også rift om hvems seng hun skal sove i.

Meeen hun virker enormt stresset. Og selv om der er mange til at kæle og nusse med hende, er hun ikke bare kontaktsøgende, men ekstremt påtrængende, vi har en datter på 1 år og yorkie-pige er ellevild og lykkelig hvis vores 1 årige datter rykker lidt i hende, så ligger hun rigtig og godter sig fordi der er nogle der gider røre ved hende. Når hun bliver lukket ud i haven løber hun ustandseligt frem og tilbage og gøer helt vildt, så løber hun hen til døren, ud på græsset og gø, hen til døren, ud på græsset og gø og sådan fortsætter hun, og der er ingen ting at gø af. Når vi går tur med hende trækker hun afsted med halen mellem benene. Når min mand eller jeg selv vil i kontakt med hende reagerer hun på følgende måde:

Løfter vi hende, tisser hun. Aer vi hende, tisser hun. Snakker vi til hende, tisser hun. Nærmest bare vi kigger på hende, tisser hun. Og det er egentligt et problem, både for hende, men især også for os, for det er ligegyldigt om hun ligger i sofaen eller i en seng osv.

Umiddelbart vil jeg jo selv synes at hun virker stresset, men er det fordi hendes liv nu har ændret sig radikalt, at det bliver for overvældende for hende?? Og er der nogle der har forslag til hva vi kan gøre??

Du er næsten nødt til at komme med flere oplysninger.. Hvor mange børn har I? Var det ikke dig der også havde nogle hvalpe? Har I andre (voksne) hunde? Hvordan er hendes dag? hvad laver I med hende/de andre hunde? osv osv

[Gæst Vivi]

Åhr, herregud da, bliver helt ked af at høre hvilket dårligt liv hun har haft:cry:

 

Det der tisseri kan vel godt -som du selv er inde- på have noget at gøre med at tingene er overvældende for hende. Ligesom når en hvalp tisser af glæde fordi den bliver overvældet år huset får besøg af en yndlingsperson.

 

Men jeg tror du skal have råd fra nogen med mere ekspertise.

 

Har det der møgopdræt stadig hunde?

 

En urinprøve kunne selvfølgelig udelukke en fysisk årsag til tisseriet, så måske var det en idé. Selvom oddsne nok er større for at det ikke er noget fysisk, men bare for en ordens skyld.

 

Hov, har hun haft mange hvalpe? For hunhunde kan vel også få nedsynkning og dermed løs bækkenbund ligesom mennesker? Og så kan man jo hverken hoste eller grine eller glædes uden at tisse.

[Gæst mk101]

Helt kort tror jeg du har ret i, at hunden er stresset og overvældet over den kæmpestore verden, der pludselig er åbnet for hende. Så i stedet for at give hende det hele på en gang, ville jeg åbne for det lidt efter lidt. Langsomt vænne hende til de ting, som vi andre tager for givet.

 

I forhold til tisseriet er der sandsynligvis en god fysiologisk forklaring. Husker at have læst indlæg fra dyrlæge på andet forum, der forklarer de forskellige nervesystemer. Det er et svar vedrørende en hvalp, der tisser af glæde:

Det skyldes et overload i det, der hedder det sympatiske nervesystem, som er det der aktiveres, når hvalpen bliver glad. Når det sympatiske system bliver fuldt, påvirkes det parasympatiske nervesystem, som normalt normalt aktiveres, når hunden f.eks. tisser og derfor tisser hvalpen af glæde )

 

Løsningen kan være at lade være med at hilse på hvalpen og på den måde forsøge at forhindre den store påvirkning af det sympatiske nervesystem. Det er også en god idé at man som det første får hvalpen udenfor, så den kan være glad, hilse og tisse der i stedet for indenfor.

 

Så det stemmer fint overens med, at jeres tøs overstimuleres, så at sige, i nogle situationer, hvor hun ikke kan magte den overstrømmende glæde.

[Gæst fairlady]

Du er næsten nødt til at komme med flere oplysninger.. Hvor mange børn har I? Var det ikke dig der også havde nogle hvalpe? Har I andre (voksne) hunde? Hvordan er hendes dag? hvad laver I med hende/de andre hunde? osv osv

 

Hun kommer fra min mormor og jeg har kendt yorkiepigen hele hendes liv. Vi har 3 børn som yorkiepigen er meget glad for og som hun har kendt siden mine børn blev født. Vi har udover yorkiepigen, 2 hvalpe og en voksen, den voksne kender yorkiepigen også og de er perlevenner.

Hendes dag i grove træk: Kl. 7 fodres der morgenmad (hun er vandt til kun at få om aftenen). Derefter bliver alle lukket ud i haven og er ude ca. ½ time. Så kommer børnene i daginstutionerne og jeg tager i skole, min mand går hjemme og hygger med hundene, lufter dem i løbet af dagen osv, han er sygemeldt. Jeg har som regel tideligt fri og når jeg kommer hjem bruger jeg tid kun med hundene til børnene kommer hjem. Vi leger og hvis nogen skal børstes/soigneres bliver det klaret. Hun er vandt til kun at blive børstet en gang om ugen, men jeg gør det lidt oftere da det er vigtigt for mig at de føler sig godt til plads, uden filtere og ingen hår ned i øjnene. Så kommer de i parken, der deler jeg dm op så pigerne kommer i parken den ene dag og drengene den anden dag. Når vi er i parken og på sportspladsen leger de med andre hunde samt leger jeg med dem og aktivere dem på forskellige måder, de får altid lov at løbe uden snor på sportspladsen. Så det vil sige at yorkiepigen kommer i parken og på sportspladsen hver anden dag. Så fodrer jeg aftensmad kl. 17.30 og så går aftenen frem til kl. 19.30 med aftensmad, rydde af, vasketøj, bade og putte børn osv. kl. 19.30 bliver børnene puttet og så er der dømt sofahygge og alle hunde kommer op og hygger. I weekenderne går vi ture med både børn og alle hunde.

[Gæst fairlady]

Helt kort tror jeg du har ret i, at hunden er stresset og overvældet over den kæmpestore verden, der pludselig er åbnet for hende. Så i stedet for at give hende det hele på en gang, ville jeg åbne for det lidt efter lidt. Langsomt vænne hende til de ting, som vi andre tager for givet.

 

I forhold til tisseriet er der sandsynligvis en god fysiologisk forklaring. Husker at have læst indlæg fra dyrlæge på andet forum, der forklarer de forskellige nervesystemer. Det er et svar vedrørende en hvalp, der tisser af glæde:

Det skyldes et overload i det, der hedder det sympatiske nervesystem, som er det der aktiveres, når hvalpen bliver glad. Når det sympatiske system bliver fuldt, påvirkes det parasympatiske nervesystem, som normalt normalt aktiveres, når hunden f.eks. tisser og derfor tisser hvalpen af glæde )

 

Løsningen kan være at lade være med at hilse på hvalpen og på den måde forsøge at forhindre den store påvirkning af det sympatiske nervesystem. Det er også en god idé at man som det første får hvalpen udenfor, så den kan være glad, hilse og tisse der i stedet for indenfor.

 

Så det stemmer fint overens med, at jeres tøs overstimuleres, så at sige, i nogle situationer, hvor hun ikke kan magte den overstrømmende glæde.

 

Hun er sådan underdanig under tisseriet. Når man går hen imod hende og fx. vil bare lige ae hende eller løfte hende så kryber hun sammen eller ruller om på ryggen, mens hun tisser.

[Gæst fairlady]

Åhr, herregud da, bliver helt ked af at høre hvilket dårligt liv hun har haft:cry:

 

Det der tisseri kan vel godt -som du selv er inde- på have noget at gøre med at tingene er overvældende for hende. Ligesom når en hvalp tisser af glæde fordi den bliver overvældet år huset får besøg af en yndlingsperson.

 

Men jeg tror du skal have råd fra nogen med mere ekspertise.

 

Har det der møgopdræt stadig hunde?

 

En urinprøve kunne selvfølgelig udelukke en fysisk årsag til tisseriet, så måske var det en idé. Selvom oddsne nok er større for at det ikke er noget fysisk, men bare for en ordens skyld.

 

Hov, har hun haft mange hvalpe? For hunhunde kan vel også få nedsynkning og dermed løs bækkenbund ligesom mennesker? Og så kan man jo hverken hoste eller grine eller glædes uden at tisse.

 

Hun kommer fra min mormor, og det gør ikke noget du siger møgopdræt, personligt mener jeg mormor har været for gammel og for invalid meget længe, ja år faktisk. Min yorkiepige har aldrig haft hvalpe, da hun er født med lukket skede.

[Umulia]

Hun er sådan underdanig under tisseriet. Når man går hen imod hende og fx. vil bare lige ae hende eller løfte hende så kryber hun sammen eller ruller om på ryggen, mens hun tisser.

 

Det, samt de andre ting, du beskriver er altsammen kraftige dæmpende signaler. Det betyder at din hund er smaddernervøs og bange, og det stemmer meget godt overens med et tidligere liv som flokhund med meget lidt menneskekontakt.

 

Hvis hun bliver behandlet korrekt, vil jeg tro at hun vil blive mere selvsikker med tiden. I den forbindelse er to måneder ikke ret meget, i forhold til 7 år i din mormors kennel.

 

Jeg vil mene at hun har meget brug for ro og forudsigelighed i hverdagen, og det er spørgsmålet om det overhovedet er muligt i en travl børnefamilie med flere hunde?

Måske er yorkie-pigen den type, der vil trives bedst som enehund hos en efterlønner eller pensionist, hvor hun bliver bundforkælet, og hvor det vildeste der sker i ugens løb, er at naboen kommer ind til en kop kaffe...

[PinPoynter]

Jeg er enig med andre i at det er en kæmpe omvæltning hun har været ude for, og hun lyder bange og utryg.

Hvis hun ikke har været vant til at færdes frit i et normalt hjem, ville jeg n¢jes med at lade hende lære dette, f¢r i begynder at gå tur med hende.

Hvis hele turen foregår med halen mellem benene får hun ikke andet ud af det, end et voksende stress-niveau, der bliver bestyrket hver gang hun forlader huset/haven.

For at kunne lære, må hunden være afslappet, og hvis hun stadig er bange i hjemmet, og mere bange når i tager hende ud, bliver hun kun bestyrket i sin angst for verden.

[Gæst fairlady]

Det, samt de andre ting, du beskriver er altsammen kraftige dæmpende signaler. Det betyder at din hund er smaddernervøs og bange, og det stemmer meget godt overens med et tidligere liv som flokhund med meget lidt menneskekontakt.

 

Hvis hun bliver behandlet korrekt, vil jeg tro at hun vil blive mere selvsikker med tiden. I den forbindelse er to måneder ikke ret meget, i forhold til 7 år i din mormors kennel.

 

Jeg vil mene at hun har meget brug for ro og forudsigelighed i hverdagen, og det er spørgsmålet om det overhovedet er muligt i en travl børnefamilie med flere hunde?

Måske er yorkie-pigen den type, der vil trives bedst som enehund hos en efterlønner eller pensionist, hvor hun bliver bundforkælet, og hvor det vildeste der sker i ugens løb, er at naboen kommer ind til en kop kaffe...

 

Inden vi fik hende, havde min mormor haft solgt hende til et ældre ægtepar, begge pensionister, men hun blev leveret tilbage igen pga hun var stresset ude i haven og pga det med tisseriet.

På en eller anden måde skal hun vænnes til et almindeligt liv i en familie, for hun skal blive hos os, min mormor vil ikke have hun kommer flere steder hen, og det sys jeg heller ikke hun skal, risikere bare at hun kan flytte frem og tilbage, mormor vil heller ikke have hende tilbage, men det sys jeg heller ikke hun skal, sys det er et dårligt hundeliv, selvom hun har levet sådan i 7 år, skal hun ikke bydes det igen..

Men altså det med det ældre ægtepar er prøvet.

[Gæst mk101]

Intet i vejen for at hun kan blive i jeres familie, men forsøg at gøre hendes verden lidt mindre og mere forudsigelig.

 

Jeg stemmer dybest set bare i med PinPoynter

[Gæst fairlady]

Oki:blink: Men har i nogle forslag til hvordan en forudsigelig dag uden overvældenheder kan se ud?? Og hva med at hun kommer med i seng, jeg har tænkt på om det kan hjælpe hvis hun var sit faste sted hvor hun skal sove om natten, nu hun er vandt til at sove i sit eget bur hver nat, jeg tænker dog ikke i bur, men hendes faste soveplads , vi har alle 4 hunde med i seng, men fx at hun fik en hundekurv som fast står ved vores datters seng så hun sover der fast som eneste hund, kunne det gøre en forskel??

[PinPoynter]

måske? Det kan være et bur ville være godt, i beh¢ver jo ikke lukke det. Nogle hunde kan godt lide at have en "hule" der er deres helt egen.. et bur med bl¢de tæpper, evt med et tæppe henover så det ikke virker så åbent, og så enten ved siden af jeres eller datterens seng, alt efter hvor hun helst vil ligge?

Tror egentlig det vigtigste er at i ikke tvinger eller lokker hende til noget hun ikke vil. Der skal ikke meget til for at grænsen bliver overskredet, hos en hund der ingen socialisering har fået, mht til hvad det indebærer at bo i et almindeligt hjem. Altså, ikke tvinge til at være i bur hvis hun ikke vil, eller på datters værelse hvis hun ikke vil.

Lad hende komme i haven som hun plejer, med de andre hunde flere gange om dagen. Går ud fra at hun er glad nok for de andre hunde?

[Gæst Vivi]

Du har 4 hunde, hvad er det for andre hunde du har?

Og hvor gamle er dine børn, jeg tænker specielt på hende der måske skal sove ved siden af din yorkie?

 

Det kunne godt lyde som om hun ville være glad for et bur/transportkasse til natten, dog med lemmen stående åben:)

Det elskede min chi når hun sov middagslur, det var blot en taske der blev brugt.