Gæst Ninjamor Besvaret Februar 8, 2009 Rapporter Share Besvaret Februar 8, 2009 Jeg kan ikke se hvordan vi fodrer hans evne til at køre op? Fordi for hver gang en hund kører/stresser op bliver den "dygtigere" til det , der skal efterhånden mindre til. Så ved at "lade" ham gøre det "fodrer" i hans evne til at gøre det Hehe Det er såmænd ikke et problem mere. Lexus blev gal en dag Frank ville give godbidder til dem begge og siden har Dumle accepteret at få godbidder sammen med andre hunde og endog at sidde pænt ved siden af andre hunde og få sin godbid først og så acceptere at den anden får sin efterfølgende. Selvfølgelig har vi også grebet ind før og trukket ham tilbage så den anden hund også kunne få en godbid, men det er som om han bedre har forstået efter Lexus sagde fra at det bare ikke er iorden at tage godbidder fra andre. Fint, men du skrev sådan for nogle timer siden: og han skælder ud hvis de vil have nogle af HANS godbidder Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Amocca Besvaret Februar 8, 2009 Rapporter Share Besvaret Februar 8, 2009 Du mener altså vi skulle tage en enetime ved hende eller? Hun er også paff uddannet ligesom ninjamor, og jeg kan da ihvertfald se at hun har taget kurser i "håndtering af stress"... Jeg synes I skal ringe eller skrive til hende og forklare situationen og høre om hun tror det er noget hun kan hjælpe med fx via enetimer med Dumle.... Hun er en meget ærlig person, så jeg er ret sikker på at hun vil sige sandheden til hvorvidt hun mener hun kan hjælpe eller ej... og så er der altså bare et eller andet ved hende, der får hunde (og mennesker ) til at føle sig trygge ved hende... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Ninjamor Besvaret Februar 8, 2009 Rapporter Share Besvaret Februar 8, 2009 Hun er også paff uddannet ligesom ninjamor, og jeg kan da ihvertfald se at hun har taget kurser i "håndtering af stress"... Jeg synes I skal ringe eller skrive til hende og forklare situationen og høre om hun tror det er noget hun kan hjælpe med fx via enetimer med Dumle.... Hun er en meget ærlig person, så jeg er ret sikker på at hun vil sige sandheden til hvorvidt hun mener hun kan hjælpe eller ej... og så er der altså bare et eller andet ved hende, der får hunde (og mennesker ) til at føle sig trygge ved hende... En lille korrektion: Jeg er ikke PAFF uddannet, men PAFF uddanner PAFF er kun 10 år gammel Det er efter min mening en konsultation der skal til ikke enetimer, som også vil løbe op økonomisk, men det skader da ikke at spærge Pia, hvad hun mener. Bare husk det er ikke til at sige/love noget uden at have set en hund og dens ejer. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Amocca Besvaret Februar 8, 2009 Rapporter Share Besvaret Februar 8, 2009 En lille korrektion: Jeg er ikke PAFF uddannet, men PAFF uddanner PAFF er kun 10 år gammel Det er efter min mening en konsultation der skal til ikke enetimer, som også vil løbe op økonomisk, men det skader da ikke at spærge Pia, hvad hun mener. Bare husk det er ikke til at sige/love noget uden at have set en hund og dens ejer. undskyld Jeg forslog "enetimer", fordi jeg simpelthen ikke ved om Pia giver konsultationer... jeg er jo bare en af dem der er så glad for min træner, at jeg smider hendes navn omkring mig i enhver given situation efterhånden Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Ninjamor Besvaret Februar 8, 2009 Rapporter Share Besvaret Februar 8, 2009 undskyld Jeg forslog "enetimer", fordi jeg simpelthen ikke ved om Pia giver konsultationer... jeg er jo bare en af dem der er så glad for min træner, at jeg smider hendes navn omkring mig i enhver given situation efterhånden Der ER intet at undskylde, jeg ville bare gerne have det på plads. Jeg er "før" der overhovedet fandtes uddannelser indenfor adfærd og har måtte stykke min "uddannelse" sammen bid for bid klistret sammen af den erfaring jeg fik henad vejen Pia ER dygtig - og meget sympatisk også Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
cs-dumle Besvaret Februar 8, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret Februar 8, 2009 Fordi for hver gang en hund kører/stresser op bliver den "dygtigere" til det , der skal efterhånden mindre til. Så ved at "lade" ham gøre det "fodrer" i hans evne til at gøre det. Fint, men du skrev sådan for nogle timer siden: Okay, jamen vi vil så vidt muli oså stoppe ham inden han kører op, men det er altså ikke altid det lykkedes. Det gør han også hvis nogen vil have hans godbid, men det er igen det med hvis der ryger en godbid ned mellem to hundehoveder. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
cs-dumle Besvaret Februar 8, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret Februar 8, 2009 undskyld Jeg forslog "enetimer", fordi jeg simpelthen ikke ved om Pia giver konsultationer... jeg er jo bare en af dem der er så glad for min træner, at jeg smider hendes navn omkring mig i enhver given situation efterhånden Jeg har skam også hørt meget godt om hende efterhånden men kan du måske finde ud af om hun holder konsultationer også, for det var da en mulighed hvis jeg kan få sparret sammen til det... Overvejer om ikke bare vi skulle flytte til Århus, det er åbenbart der alt det sjove/gode hundske foregår Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Ninjamor Besvaret Februar 8, 2009 Rapporter Share Besvaret Februar 8, 2009 Okay, jamen vi vil så vidt muli oså stoppe ham inden han kører op, men det er altså ikke altid det lykkedes. Det gør han også hvis nogen vil have hans godbid, men det er igen det med hvis der ryger en godbid ned mellem to hundehoveder. Næh det er langt fra altid nemt Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst wsg Besvaret Februar 9, 2009 Rapporter Share Besvaret Februar 9, 2009 Jeg ved ikke hvor meget du har fulgt med i Mollie og min kamp for et godt liv sammen, så hvis du mangler noget info, så skriv til mig Jeg tror vores liv minder frygteligt meget om jeres og Mollie minder frygteligt meget om Dumle (på trods af at Mollie er standard-spaniel). Jeg kæmper med tilbagevendende depressioner med alt hvad det indebærer, vores hus er voldsont angrebet af skimmelsvamp og vi risikerer personlig konkurs, da forsikringen ikke vil dække, vi bor pt. hos min mormor på grund af huset, tøserne har det sidste års tid med jævne mellemrum været oppe og slås for alvor og dertil kommer at min bedre halvdel faktisk helst vil af med Mollie. Mollie kræver en fast rutine uden for mange forandringer, hun kræver noget mere aktivering end almindelige spaniels og hun kræver noget mere fysisk motion end den almindelige spaniel, hun kræver ro omkring sig fra alle og vigtigst af alt: hun kræver faste grænser, der SKAL overholdes hele tiden. På grund af alt hvad der sker i vores liv (det tærer på en, når man ikke ved om man er købt eller solgt økonomisk) har livet gået en anelse for stærkt til Mollie på det seneste (vi slækkede på grænserne også) og hun begyndte at blive bitchy og højreaktiv overfor de andre. Det er fysisk og psykisk hårdt at have en hund, der kører op i det røde felt og det er meget svært at få kvalificeret hjælp til det - alt for mange smider under/overaktiveringskortet som årsag også blandt adfærdsbehandlere. Mollie er siden midten af 2006 blevet tilset/vurderet af ikke mindre end 5 forskellige på forskellige stadier af hendes/vores liv sammen - der har været meget kvalitetsforskel på disse behandlere og jeg kan ikke lade være med at tænke over hvordan det hele havde set ud, hvis Ninjamor eller Irene Jarnved f.eks. havde været den første istedet for en af de sidste. Jeg vil stærkt anbefale, at du tager kontakt til en adfærdsbehandler med stor erfaring med højreaktive hunde; især hvis Dumle også er begyndt at udvise nervøse tendenser. Alternativt kan du kontakte en god dyrlæge, hvis du/i skal spare op til behandleren først - en god dyrlæge kan sætte ham i en smertebehandling eller give ham noget afslappende/beroligende, hvis naturpræperater (staves?) ikke virker. Det gavner hverken dig/jer eller Dumle, hvis du/i går og er nervøse for om han lige pludselig får snappet/bidt andre mennesker.... Men dette er en midlertidige løsning og kan sløre evt. problemer for en adfærdsbehandler. Ninjamor så os i sommeren 2008, da Jessie lige var flyttet ind og jeg ved ikke om jeg ikke havde fået det ad vide som hun fortalte mig før eller om hun bare havde en god evne til at trænge igennem til mig, men der begyndte jeg for alvor at kunne træne med Mollie og den sidste "sten" faldt på plads hos Irene Jarnved lidt senere på året, da jeg gik på et hund/hund-aggressionskursus.... Hun sagde, at jeg skulle se på Mollie som en FT'er fremfor en standard og behandle hende som en sådan (hun har jo både standard og FT'er i hendes hundeflok). Hjemme hos os, kort fortalt, bliver Mollie holdt i en noget kortere snor (billedligt fortalt - ikke fysisk på gåturene) end de to andre og hun har nogle noget mere strikse grænser end de to andre. Dermed ikke sagt at vores liv er lyserødt uden problemer, men med reglerne og konsekvens overfor "stressaben" så kan vi leve sammen uden de store gnidninger, men vi tager en dag ad gangen!.... Jeg har for nyligt haft en clairvoaynt (staves?) til at snakke med tøserne og hun sagde, at hver af mine hunde er landet hos mig for at lære mig noget - indtil videre har jeg lært en ting: ALDRIG mere en hund af Mollie's kaliber og ALDRIG mere behandle en hund som Mollie er blevet behandlet. Held og lykke med Dumle, jeres problemer og jeres fremtidige liv sammen - jeg håber i hurtigt kommer ovenpå igen. MVH Wivian. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Whippets Besvaret Februar 10, 2009 Rapporter Share Besvaret Februar 10, 2009 Mit råd er en adfærdsbehandler kombineret med en kiropraktor. Den konbination har jeg selv haft held med. Jeg havde en hund der hele tiden farede i flint. Det gik ud over fremmede hunde men også de andre vi havde der hjemme. Jeg kunne intet lære hende -der var i det hele taget ingen ordenlig kontakt på trods af at jeg prøvede alt og til sidst overvejede jeg om jeg overhoved kunne leve med hende..? Det viste sig at hun havde hamrende ondt !!! Man kunne bare ikke se det for hun havde lært at leve med det for hun havde haft det fra hun var lille. Der var intet der indikerede at hun havde ondt andet end at hun var en satan uden lige.. Det skal lige siges at dyrlægen intet fandt på hende. Hun mente at hun var tip top i orden. Det var et adfærdsproblem..? Jeg kender en kiropraktoe og vi stod og snakkede sammen en dag og jeg brokkede mig over hunden, at hun var umulig for mig at leve med. Hun mente at jeg skulle få hende chekket igennem for at se at alt var ok.. Det var det IKKE!! Hun havde 2 ryg hvivler der var skubbet ud af plads. Hendes skulder var faldet ud af plads og hendes bæken var faldet ned.. Der har ingen halthed eller andet form for synlige tegn på at hun havde det forfærdeligt. Efter hun var blevet rettet og fået massage til hendes ømme krop sov hun i 12 timer. Dagen efter havde vi en anden hund. For første gang gik hun når hun havde snor på. Før hev og sled hun i snoren for at få så meget tempo som muligt. Det var fordi mit gå tempo var smertefuldt for hende at gå i.. Hun farede ikke i flint mere, for det var ikke nødvendigt for hende. Før havde adrenalinet når hun var hysterisk gjort at hun ikke mærkede smerterne.. Nu hvis hun ændre det mindste adfærd så ringer jeg til kiropraktoren og så er der ro i flokken igen dagen efter. Det er det bedste jeg har gjort for hende og det er en luksus alle mine hunde får, for de fortjener ikke at gå runde med noget der gør ondt eller generer dem. Vh Camilla Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.