Sikke dog en skod dag!

[Gæst Nanett]

Dagen startede ellers så fint. Jeg havde fri fra universitetet og havde besluttet mig for at Hektor og jeg rigtig skulle ud og hygge.

 

Vi tager over på det store militære øvelsesterræn vi bor tæt på og går en laaaang tur, Hektor hopper i vandhuller, vi løber rundt på markerne, Hektor snuser rundt i skoven... alt er fryd og gammen.

 

Vi møder nogle hunde og der er dømt leg til den helt store guldmedalje.

 

Så kommer naboens brune labrador, som Hektor har leget så fint med som lille. Desværre er de to hanhunde lige gamle og det virker lidt som om at de har haft en mindre fejde om hvem der skal bestemme de sidste mange måneder. Der plejer INTET at være når vi er ude at gå tur, men hvis vi møder hinanden hjemme i haverne, så knurres der lidt og der løftes læber.

 

De leger dog fint her. Labradoren springer op ad Hektor og lægger "armene" om Hektors hals hvorefter han knurrer, men Hektor logrer stadig og labben hopper også ned og de leger videre. Sådan er der nogle små "konfrontationer" der ikke bliver til mere end det...

 

Vi beslutter os for at gå hjem sammen og er superglade for at drengene igen leger fint sammen.

 

MEN!

 

Idet vi skal til at gå ned af en smal sti, så overhaler begge hunde os og vi stopper op. Det øjeblik vi stopper, stirrer hundene stift på hinanden og pludselig er der slagsmål ud af det blå. Ingen af os nåede at se hvad der startede det.

 

Jeg tager fat i Hektors hale og forsøger at hive ham væk mens jeg forsøger at få bedre fat i hans bagparti. Min nabo har fat i sin egen hund, men de er simpelthen begge så opsatte på at slås at det er voldsomt svært at få dem adskildt.

 

Det lykkes til sidst og med det samme er hundene fuldstændigt rolige igen. Som om intet var hændt imellem dem.

 

Til gengæld har Hektor fået et alvorligt bid i det ene forben og en række mindre skrammer. Labben er helt uskadt da Hektor kun fik fat i hans nakke.

 

Jeg får Hektor humpende hjem og blodet strømmer ud af hans ben Min nabo var supersød at køre mig til dyrehospitalet og endnu sødere at blive der med os, og køre os hjem igen. Ingen af os kunne fatte at det kunne gå så alvorligt for sig - hverken Hektor eller labben er aggressive drenge normalt. Nærmest tvært imod.

 

Hektor måtte i fuld bedøvelse, lave lagt dræn, sys, og have forbinding på. Han har fået smertestillende og penincilin og vi har også fået medicin med hjem. 5640kr - fattigere, men nu med en behandlet hund. Forsikringen burde heldigvis dække. Vi er begge forsikret med både ansvarsforsikring og hundesygeforsikring.

 

Nu ligger han og sover i min seng hvor jeg har båret ham op (han vakler stadig og kan ikke rigtig stå på benene). Han har hovedet på min pude og han er pakket ind i en dyne. Jeg ligger ved siden af og putter med ham mens jeg skriver.

 

Sikke dog en lortedag for at sige det mildt! Men jeg har næsten lige så ondt af min nabo. Hun var lige så betuttet over situationen som jeg.

 

Stakkels lille vuf!

[Aslan]

:ae: til jer alle :ae:

 

 

Det må have været et kæmpe chock godt at de kunne behandle din lille dreng.

Og så må det være super dejligt at det er en ansvarsfuld ejer, NÅR det nu endelig skulle ske :blink:

 

 

Nu håber jeg ikke de to kommer til at hade hinanden, og slet ikke taget i betragtning af at de er naboer!

[brigit]

:ae: åeee hvad skal man sige, stakkels jer allesammen det er så forfærdeligt, en grim oplevelse,føler med jer. her er en masse :ae: :ae: :ae: :ae: :ae: til jer alle. god bedring.

[bernerazuro]

Øv, for en ærgelig dag

 

Stor krammer til jer alle sammen :ae:

 

Håber snart Hektors ben er på toppen igen! :ae:

[Umulia]

De hormoner altså

 

Men stakkels stakkels lille Hektor Rigtig god bedring til ham, og husk nu at han skal forkæles med alle sine livretter

[Aslan]

det slog mig lige, det kan godt ske du skulle overveje hvor du lagde din numse når du går i seng, bare hvis han begynder at drømme :blink::blink:

[Gæst Nanett]

De hormoner altså

 

Men stakkels stakkels lille Hektor Rigtig god bedring til ham, og husk nu at han skal forkæles med alle sine livretter

 

HUUUULK Det var også hvad jeg trøstede mig selv med da jeg var på dyrehospitalet. Så kunne jeg i det mindste dulme smerterne og den dumme oplevelse med en stor klam hakkebøf og et kødben fra slagteren - men han må slet ikke få noget at spise Bedøvelsen kan give kvalme mange timer efter, så min lille stakkel er fastende. SNØFT.

[Zaz-zaz]

Møg-dag, men sådan er de "søde" drenge-vovser jo også af og til.

 

God bedring til Hektor !

[Gæst Bichon Charlie]

:ae::ae::ae::ae::ae::ae::ae::ae::ae:

 

Åhhhhh sikken dag....... men det lyder som om at både ejeren af labben og du tacklede det hele helt fint, faktisk helt fantastisk.... trods alt.

 

Øv med den dyre regning, men godt du er forsikret mod uheldige overraskelser......:blink:

 

Rigtig god bedring til dig og "patienten".....:mrgreen:, han trænger vist til nus big-time når nu han ikke engang kan forkæles med planke-bøf.... surt!

 

Fortæl endelig hvordan det går.....:blink:

[guanomo]

:ae::ae:

[Trei]

Æv for noget møg. :ae: :ae:

[Gæst Nanett]

Tusind tak for de mange :ae: og søde tanker. Det hjælper lidt at kunne dele sit ynkeflip med andre

 

Aslan>> ... Det er nu engang gået meget godt med at putte her idag og jeg har ingen bidmærker i skinken denne gang. Det kan være at Hektor tænker mere over det nu hvor han har prøvet en dosis af sin egen medicin. Heldigvis skulle jeg da i det mindste ikke sys. Det kunne have været kønt at tage til lægen med den form for "krigsskade".

 

Hektor har det lidt bedre nu, men skønt det er mange timer siden at vi kom hjem så er han stadig apatisk og ligger bare og sover. Bedøvelsen og det smertestillende han får, har nok stadig en sløvende virkning.

 

Jeg må ikke gå med ham de næste par dage, udover ganske få småbitte ture. Biddet han fik var virkelig grimt og han har svært ved at støtte på benet, den stakkels dreng Jeg gruer lidt for at have ham hjemme uden at kunne aktivere ham særlig meget. Vi bor jo i lejlighed og jeg er sikker på at grunden til at han er så "let" at have med at gøre er at jeg hver dag er ude med ham i timevis.

 

Arrrg. Bare han nu ikke får cabinfeber af ikke at måtte komme ud at løbe rundt som han plejer.

 

I morgen får han sin luksusmad! Det har jeg besluttet! Og et kæmpestort klaaaamt ben fra slagteren som han kan gnaske i nogle timer. Så må han forhåbentlig blive lidt træt i kæberne om ikke andet, nu hvor vi ikke kan gå som vi plejer.

 

Han pjevser hver gang jeg går ind i et andet lokale, for han har svært ved at rejse sig og kan ikke rigtig følge med mig. Han er et virkelig pjevsedyr pt og lægger sig helt op ad mig med hovedet på mit skød så snart jeg sætter mig hos ham. Vi har ligget flere timer inde på sengen, så han kunne sove trygt. Jeg skulle alligevel læse og det er mig ligegyldigt om jeg ligger i soveværelset eller om jeg sidder ved skrivebordet...øøh...bortset fra at jeg faldt i søvn og ikke fik læst mere end et kapitel

 

Min nabo har sendt mig et par bekymrede sms'er og hun er simpelthen den sødeste i hele verden Vores forsikringer skal nok finde ud af at få mine udgifter dækket og det er supersødt af hende at hun spørger til Hektor.

 

Vi er dog blevet enige om at hundene ikke skal lege sammen mere. De har flere gange haft småskænderier og der er ingen grund til at sætte dem i en situation hvor det kan gå galt igen. Jeg tror dog ikke at de vil hade hinanden. Vi fulges jo hjem fra marken og hundene gik ved siden af hinanden hele vejen. Ligeså snart vi havde hevet dem fra hinanden da de sloges, så var de helt "rolige" igen uden tegn på aggression.

 

Er der en adfærds-ekspert herinde som kan forklare mig hvad i alverden der gik galt for dem? Jeg vil gerne undgå den slags situationer en anden gang, hvis jeg kan.

 

Dyrlægen talte i øvrigt meget for at vi skulle kastrere hundene. Min nabo vil ikke gøre dette under nogen omstændigheder, men jeg overvejer da om jeg burde få lavet indgrebet på Hektor? Det skal jo være snart i så fald, for han er 17 måneder nu. Han plejer ikke at være aggressiv overfor andre hunde (eller andre dyr/mennesker), men måske ville det alligevel hjælpe på evt hanhunde-konfrontationer i fremtiden?

 

Jeg ved det ikke. Synes at det er en svær beslutning. Jeg vil jo heller ikke have at han ændrer personlighed, bliver lad og sulten hele tiden eller få andre bivirkninger.

 

Hvad synes I?

[Zaz-zaz]

Tusind tak for de mange :ae: og søde tanker. Det hjælper lidt at kunne dele sit ynkeflip med andre

 

Aslan>> ... Det er nu engang gået meget godt med at putte her idag og jeg har ingen bidmærker i skinken denne gang. Det kan være at Hektor tænker mere over det nu hvor han har prøvet en dosis af sin egen medicin. Heldigvis skulle jeg da i det mindste ikke sys. Det kunne have været kønt at tage til lægen med den form for "krigsskade".

 

Hektor har det lidt bedre nu, men skønt det er mange timer siden at vi kom hjem så er han stadig apatisk og ligger bare og sover. Bedøvelsen og det smertestillende han får, har nok stadig en sløvende virkning.

 

Jeg må ikke gå med ham de næste par dage, udover ganske få småbitte ture. Biddet han fik var virkelig grimt og han har svært ved at støtte på benet, den stakkels dreng Jeg gruer lidt for at have ham hjemme uden at kunne aktivere ham særlig meget. Vi bor jo i lejlighed og jeg er sikker på at grunden til at han er så "let" at have med at gøre er at jeg hver dag er ude med ham i timevis.

 

Arrrg. Bare han nu ikke får cabinfeber af ikke at måtte komme ud at løbe rundt som han plejer.

 

I morgen får han sin luksusmad! Det har jeg besluttet! Og et kæmpestort klaaaamt ben fra slagteren som han kan gnaske i nogle timer. Så må han forhåbentlig blive lidt træt i kæberne om ikke andet, nu hvor vi ikke kan gå som vi plejer.

 

Han pjevser hver gang jeg går ind i et andet lokale, for han har svært ved at rejse sig og kan ikke rigtig følge med mig. Han er et virkelig pjevsedyr pt og lægger sig helt op ad mig med hovedet på mit skød så snart jeg sætter mig hos ham. Vi har ligget flere timer inde på sengen, så han kunne sove trygt. Jeg skulle alligevel læse og det er mig ligegyldigt om jeg ligger i soveværelset eller om jeg sidder ved skrivebordet...øøh...bortset fra at jeg faldt i søvn og ikke fik læst mere end et kapitel

 

Min nabo har sendt mig et par bekymrede sms'er og hun er simpelthen den sødeste i hele verden Vores forsikringer skal nok finde ud af at få mine udgifter dækket og det er supersødt af hende at hun spørger til Hektor.

 

Vi er dog blevet enige om at hundene ikke skal lege sammen mere. De har flere gange haft småskænderier og der er ingen grund til at sætte dem i en situation hvor det kan gå galt igen. Jeg tror dog ikke at de vil hade hinanden. Vi fulges jo hjem fra marken og hundene gik ved siden af hinanden hele vejen. Ligeså snart vi havde hevet dem fra hinanden da de sloges, så var de helt "rolige" igen uden tegn på aggression.

 

Er der en adfærds-ekspert herinde som kan forklare mig hvad i alverden der gik galt for dem? Jeg vil gerne undgå den slags situationer en anden gang, hvis jeg kan.

 

Dyrlægen talte i øvrigt meget for at vi skulle kastrere hundene. Min nabo vil ikke gøre dette under nogen omstændigheder, men jeg overvejer da om jeg burde få lavet indgrebet på Hektor? Det skal jo være snart i så fald, for han er 17 måneder nu. Han plejer ikke at være aggressiv overfor andre hunde (eller andre dyr/mennesker), men måske ville det alligevel hjælpe på evt hanhunde-konfrontationer i fremtiden?

 

Jeg ved det ikke. Synes at det er en svær beslutning. Jeg vil jo heller ikke have at han ændrer personlighed, bliver lad og sulten hele tiden eller få andre bivirkninger.

 

Hvad synes I?

 

Der er ingenting i vejen med din eller den anden hund og at kasterere din hund som dyrlægen anbefaler er i bedste fald at springe over hvor gærdet er lavest og feje de ting ind under gulvtæppet, der nu følger med, at have en hanhund og i værste fald at ramme nogle forkerte tangenter i hundens psyke. Den kunne blive agressiv, den kunne blive usikker. Den kunne blive mange ubehagelige ting.

 

Når de to drenge ryger i totterne på hinanden, så er det fordi de er...drenge med alt hvad dertil hører. Ikke fordi de er agressivt eller skumle hunde, der er noget i vejen med. De er slet og ret drenge. Man kunne faktisk gå så vidt som til at påstå, at de er helt normale.

 

Og nej, jeg er absolut ikke adfærds-noget som helst. Jeg er bare også indehaver af en ung handhund, der godt vil tage et slagsmål, hvis der bliver spillet op til dans.

[Gæst Nanett]

Jeg har fået lidt af et shock idag. Det er klart - Hektor er jo min dejlige grimme unge og jeg vil jo selvfølgelig ikke have at han kommer til skade (eller at han skader andre). Det er egentlig også den eneste grund til at jeg er tilbøjelig til at lytte til anbefalingen, for jeg vil helst undgå at pille ved noget som måske kan ændre på den dejlige dreng jeg har.

 

Det ville være forfærdeligt hvis han blev en helt anden jo, men det blev jeg forsikret om at han ikke ville blive og at alle dyrlægernes, der arbejdede på hospitalet, hunde enten var kastereret eller steriliseret.

 

Nogle gange har jeg altså også lidt følelsen at de kære dyrlæger gerne vil malke så mange penge ud af os som muligt. Sorry... men det synes jeg virkelig til tider.

 

Derfor er jeg også så glad for min gamle dyrlæge som jeg kender supergodt. Men denne gang blev jeg jo nødt til at tage til en ny akut. Min gamle bor på Sjælland.

[Umulia]

Er der en adfærds-ekspert herinde som kan forklare mig hvad i alverden der gik galt for dem? Jeg vil gerne undgå den slags situationer en anden gang, hvis jeg kan.

 

Jeg er absolut ikke adfærdsekspert, men som Zaz-zaz ganske rigtigt siger, så er det bare drenge. Når de ikke kan lide hinanden er det simpelthen pga. hormoner og ikke andet. De er jævnaldrende, de er hanner og de deler "territorium" - det er nok til at starte en slåskamp.

 

Dyrlægen talte i øvrigt meget for at vi skulle kastrere hundene. Min nabo vil ikke gøre dette under nogen omstændigheder, men jeg overvejer da om jeg burde få lavet indgrebet på Hektor? Det skal jo være snart i så fald, for han er 17 måneder nu. Han plejer ikke at være aggressiv overfor andre hunde (eller andre dyr/mennesker), men måske ville det alligevel hjælpe på evt hanhunde-konfrontationer i fremtiden?

 

Jeg er enig med din dyrlæge, men jeg vil også sige at det er absolut sidste udkald for Hektors vedkommende, og nok for sent for Labben.

Kastrering er noget man kan bruge hvis man har en dejlig unghund med et godt temperament, og gerne vil have at den bliver ved med at være sådan. Tidlig kastrering ændrer ikke adfærden! Problemet er at mange hundeejere først får det gjort efter at problemerne er begyndt at vise sig, og så kan det ende med at blive virkningsløst, eller i værste fald værre.

 

Jeg ved det ikke. Synes at det er en svær beslutning. Jeg vil jo heller ikke have at han ændrer personlighed, bliver lad og sulten hele tiden eller få andre bivirkninger.

 

Lad har jeg aldrig oplevet en kastreret hanhund være, med mindre der var andre ting i dens miljø, der fik den til at blive det - typisk overfodring og for lidt motion/aktivering. Sulten jo, det kan de godt blive, og de skal have lidt mindre mad end ellers, så det er med at holde igen med godterne

Hektor er ved at blive voksen, så han vil ændre personlighed uanset hvad. Der bliver ikke så meget at mærke for dig, men han vil sandsynligvis ikke kunne acceptere andre hanhunde - det er fuldstændig normalt! Jeg tror mindst 70% af alle intakte hanhunde, af alle racer, har det sådan. Og det er altså bare noget man må leve med, hvis man vælger at lade sin hanhund beholde ekstraudstyret

 

Hvis du lader ham kastrere nu, vil han muligvis stadig ikke kunne med din nabos hund, nu hvor de har haft flere konflikter. Men er den ene kastreret og den anden ikke, er der alligevel størst chance for at forbedre deres forhold. Bliver begge kastrerede er de jo stadig jævnbyrdige.

 

Jeg kan godt forstå du synes det er svært. Ideelt burde han have været kastreret for et halvt år siden, men heldigvis er grander lidt sene i udviklingen, så det vil højst sandsynligt stadig kunne lykkes.

[Ascha]

Måske synes jeg det er farligt bare at kalde det hormoner, for så er der jo ikke rigtig noget man kan gøre for at ændre det. Jeg ville undgå at møde hanhunde i en periode, bare for at give Hektor udelukkende positive oplevelser med andre hunde. Jeg tror nemlig at de fleste sammenstød skyldes at hundene er usikre på hinanden og ikke så erfarne i det at "tale sig" ud af konflikter.

 

Jeg synes lige jeg vil gøre opmærksom på at en hund godt kan komme til skade selvom den ikke bløder. Personligt ville jeg være mere bekymret over et bid henover nakken end et bid i benet. Håber din nabo vil overveje en kiropraktor.

 

Ærgerligt at sådan noget sker men godt at I (ejere) er på god talefod. God bedring med Hektor.

[Gæst Nanett]

Arggg, jeg ved det ikke... At kappe kugler, eller ikke at kappe kugler - det er livets store spørgsmål.

 

Der er jo ret gode argumenter både for og imod. Hektor er ikke aggressiv overfor andre hunde, men han er begyndt at småsnerre når han er i snor til tider. Det er vel et lille tegn til mig om at der er begyndt at ske noget i hans udvikling i den retning... Men det er uafhængigt om det er en hun eller en han, og generelt er han jo også superglad for andre hanhunde... Det er bare lige labben som han har et elske/hade forhold til.

 

De andre gange der har været småkonfrontationer, så er det typisk startet med at labben har lavet sit kramme-trick og knurret. Han står bare helt stille med poterne om Hektors hals og brummer med børsterne rejst. For det meste sker der intet ved det, men når det bliver ved så tænder Hektor til sidst af og knurrer igen...og så kommer slagsmålet. Det har bare ikke været så voldsomt før som igår.

 

Jeg vil under alle omstændigheder lige vente til at hans ben er helet. Der er ingen grund til at forværre krigsskaderne yderligere. Men jeg er lidt bange for at mit valg vil falde på at kastrere ham Jeg vil meget nødigt have at han skal blive aggressiv overfor andre hanhunde.

 

Jeg vil se tiden lidt an og så vil jeg ringe til min gamle dyrlæge og spørge om råd. Det skader jo ikke med en second oppinion.

 

Tak for svarene :5up:

[Gæst Nanett]

Ascha>>

 

Labben har det fint. Hektor har slet ikke fået "ordentlig" fat (og gudskelov da for det) og der er hverken sår eller ømhed i området når hun tager fat i ham.

 

Så, jeg tror ikke at en kiropraktor er nødvendigt, men igen... hvad ved jeg? Jeg er medicinstuderende selv og ville ikke sende et menneske til kiropraktor medmindre der var tydelige symptomer/smerter/gener/motorisk besvær. Labben løber rundt og har det fiiint Jeg var henne at se til ham tidligere på dagen.

 

Vi ejere er som sagt på fin talefod og det er jeg også superglad for. Det er jo ikke vores skyld at vores drenge er nogle dumme bæ-allikker som ikke kan finde ud af at lege pænt sammen.

[Zaz-zaz]

Arggg, jeg ved det ikke... At kappe kugler, eller ikke at kappe kugler - det er livets store spørgsmål.

 

Der er jo ret gode argumenter både for og imod. Hektor er ikke aggressiv overfor andre hunde, men han er begyndt at småsnerre når han er i snor til tider. Det er vel et lille tegn til mig om at der er begyndt at ske noget i hans udvikling i den retning... Men det er uafhængigt om det er en hun eller en han, og generelt er han jo også superglad for andre hanhunde... Det er bare lige labben som han har et elske/hade forhold til.

 

De andre gange der har været småkonfrontationer, så er det typisk startet med at labben har lavet sit kramme-trick og knurret. Han står bare helt stille med poterne om Hektors hals og brummer med børsterne rejst. For det meste sker der intet ved det, men når det bliver ved så tænder Hektor til sidst af og knurrer igen...og så kommer slagsmålet. Det har bare ikke været så voldsomt før som igår.

 

Jeg vil under alle omstændigheder lige vente til at hans ben er helet. Der er ingen grund til at forværre krigsskaderne yderligere. Men jeg er lidt bange for at mit valg vil falde på at kastrere ham Jeg vil meget nødigt have at han skal blive aggressiv overfor andre hanhunde.

 

Jeg vil se tiden lidt an og så vil jeg ringe til min gamle dyrlæge og spørge om råd. Det skader jo ikke med en second oppinion.

 

Tak for svarene :5up:

 

Lad nu bare Hektor være en dreng. Undgå tæt kontakt med andre hanhunde i betydningen: Lad dem ikke lege, stil dig ikke og snak med en anden hanhundeejer, mens Hektor og den anden han er i snor osv i den dur. Eller blæs det hele en lang march og tag Hektor ud blandt andre hunde, både hanner og damer, som vi jo gør med vores til træning, udstilling osv, men vær beredt på, at Hektor er i en alder, hvor han gerne vil spille lidt med musklerne.

 

Går det endelig løs, så slæb din hund en meter eller halvanden væk fra den anden hanhund. Bølgerne lægger sig som regel ligeså hurtigt som de opstod.

 

Og en dag er Hektor blevet voksen og så vil han sikkert være hævet over den slags barnagtigheder og du kan slappe lidt af igen.

[Umulia]

Opdagede tilfældigvis lige denne tråd på HG: http://www.hundegalleri.dk/html/for_messageDetail.asp?MSG_ID=320028

Det er lutter positive erfaringer med kastration, men selvfølgelig kan man sikkert også finde en tråd med det modsatte

[Aslan]

Vi snakkede med en dame en dag, og hun havde gang på gang, både med hendes egen hund og mange andre som var kastereret, set at de blev humpet af andre han-hunde (hun mente det var fordi de ikke havde en hun/han lugt) og de grundet kasterationen havde ekstremt svært ved at sige fra ved humperiet.

 

 

Derud over vil jeg - uden at være prof - vente med kasterationen og lige se det an, om det var en engangs forseelse, og som en anden skriver, så lade Hektor møde tæver i et stykke tid .

[Aslan]

Hvordan har han det egentlig?

[Gæst Nanett]

Om Hektor evt ville blive humpet efter en kastration, er den mindste bekymring. Dem må man for pokker kunne vifte væk. Det er mere hans temperament/sind og faren for at han vil tage voldsomt på af det der bekymrer mig. GD'er har jo ikke de stærkeste hjerter i verden, så der skulle nødigt sidde alt for meget fedt omkring og belaste jo.

 

Men jeg vil se tiden lidt an. Indgrebet skal bare laves inden han bliver to år, hvis det endelig er.

 

Han har det meget bedre idag. Jeg har taget bandagen af, han har fået sin medicin, vi har været tre små (!!!) ture og vi har haft "damebesøg" af en hundepige. Han logrede fint og ville enormt gerne snakke med hende, så han har da i alle fald ikke fået hundetraumer :blink:

 

Drænet virker godt... Lidt for godt faktisk. Han bløder stadig en del fra sårene og han er ikke vild med gummislangerne der stikker ud, men udover det, så lader det ikke til at han har ondt. Han er mere sløv end normalt og vil bare sove. Ind imellem humper han hen og får et nus, eller piver indtil jeg letter måsen og kommer hen til ham

 

Der er kæmpeforskel fra igår, så jeg vil se frem til at han forhåbentligt får det eeeendnu bedre imorgen.