Hvor mange gange må en hvalp apportere?

[FrkSmilla]

Synes jo det er en dejlig både at beskæftige hende på, fordi hun elsker det og har så pokkers meget energi. Vi plejer at gøre det i sessioner på max 10. 1-2 gange hver dag.

 

Må vi gøre det mere? Er jo lidt bekymret for de ''monotone bevægelser''.

[Gæst mk101]

Det er ikke bevægelserne jeg ville være nervøs for, men mere den "stress"energi hun får oparbejdet.

 

Hvad med at gemme legetøj i stedet og lade hende bruge tid på at finde det?

[FrkSmilla]

Det er ikke bevægelserne jeg ville være nervøs for, men mere den "stress"energi hun får oparbejdet.

 

Hvad med at gemme legetøj i stedet og lade hende bruge tid på at finde det?

 

 

Jamen jeg synes jo også hun skal have lov at røre sig. Jeg forstår ikke at sådan en hvalp kun må have stillesidende arbejde. Måske kan du forklare nærmere?

 

Jeg skyder den tit over i bedet/ krattet så hun skal lede efter den. Det synes hun også er vældig sjovt. Men kan godt prøve noget mere. Nogle eksempler til hvordan man kan gøre det?

[Gæst mk101]

Jeg syntes egentlig ikke, at man skal være så bange for monotone bevægelser, hvis det ikke handler om lange, lange gåture i en tidlig alder. Så selve det med at tosse rundt er ikke et problem. Nogle hunde kan dog have en tendens til at køre op i en spids og fyre den af på negativ energi, og for dem kan lege som at kaste med bolde eller pinde være en meget dum måde at aktivere på.

 

Du kender din hund bedst, og jeg har ingen idé om, hvorvidt hun kan håndtere det. Med min egen hvalp har jeg ikke leget "formålsløse" kaste lege, da jeg skal bruge hende på jagt, og derfor har behov for at der er ro og disciplin omkring det at hente og bringe. I stedet har jeg tit leget hundeslåskamp med hende. Altså ageret hund, nu den gamle ikke gider de brydelege. Det har samtidig været fint som træning for bidehæmning, og hun har lært at legen ikke fortsætter i det uendelige.

 

I princippet kan det gøre det samme for adrenalinniveauet som det at kaste pinde, men jeg føler det er en mere behersket leg, med mere fokus på samspil og hygge mig og hund i mellem.

 

Du er i gang med at lege gemmeleg med hende allerede, lyder det til. Jeg gør det med min, at jeg viser hende legetøjet og går hen og gemmer det et sted. Nu bor vi i lejlighed, så det bliver indendørs tingene bliver gemt. Under tøj, under seng, på et dørhåndtag, nede i en sko eller andet. Hvor sværhedsgraden løbende er blevet intensiveret.

[FrkSmilla]

Jeg syntes egentlig ikke, at man skal være så bange for monotone bevægelser, hvis det ikke handler om lange, lange gåture i en tidlig alder. Så selve det med at tosse rundt er ikke et problem. Nogle hunde kan dog have en tendens til at køre op i en spids og fyre den af på negativ energi, og for dem kan lege som at kaste med bolde eller pinde være en meget dum måde at aktivere på.

 

Du kender din hund bedst, og jeg har ingen idé om, hvorvidt hun kan håndtere det. Med min egen hvalp har jeg ikke leget "formålsløse" kaste lege, da jeg skal bruge hende på jagt, og derfor har behov for at der er ro og disciplin omkring det at hente og bringe. I stedet har jeg tit leget hundeslåskamp med hende. Altså ageret hund, nu den gamle ikke gider de brydelege. Det har samtidig været fint som træning for bidehæmning, og hun har lært at legen ikke fortsætter i det uendelige.

 

I princippet kan det gøre det samme for adrenalinniveauet som det at kaste pinde, men jeg føler det er en mere behersket leg, med mere fokus på samspil og hygge mig og hund i mellem.

 

Du er i gang med at lege gemmeleg med hende allerede, lyder det til. Jeg gør det med min, at jeg viser hende legetøjet og går hen og gemmer det et sted. Nu bor vi i lejlighed, så det bliver indendørs tingene bliver gemt. Under tøj, under seng, på et dørhåndtag, nede i en sko eller andet. Hvor sværhedsgraden løbende er blevet intensiveret.

 

Ser hun så, hvor du gemmer det henne?

 

Jeg synes egentlig apportering er meget formålstjentligt (hedder det vist). Jeg synes det var noget andet, hvis jeg løb rundt og hun snappede og hægtede sig fast i mine bukseben. Og legede tirrende ''hånd-lege'' i stedet for med legetøj. Altså brugte mig selv som bytte og/ eller ophidsede hende på anden måde til at bide.

 

Apportering har jeg blot klikket hende for, fordi hun selv er startet på det. (I stedet for jeg senere skulle gå den tunge lange vej, hvor jeg ville være nødt til at lære hende det i etapper). Og ved apportering har vi jo netop fået kanaliseret noget af energien ind under nyttig leg. Jeg er med i legen, den er kontrolleret og det kan jo kun være med til at styrke forholdet imellem os (i stedet for hun selv skal lege med sine urtepotter, som i øvrigt hurtigt bliver lidt kedeligt...).

 

Jeg ser ingen farer ved det overhovedet med hende. Hun kører mere op over sit legetøj (hvis det piber osv).

 

Men tilbage til de monotone bevægelser. Jeg læste om en voksen schæfer der somme tider lavede apport-gentag 20 gange, hvilket ''folk'' mente var for meget pga de monotone bevægelser. (Kan være det var pga risikoen for dysplasi, men det stod der ikke noget om).

 

Og så tænker jeg jo på en lille hvalp på 14 uger, der kun må gå 14 minutter. Hvor meget må den apportere?

[Gæst mk101]

I starten har hun set at jeg har gemt legetøjet. Men nu sætter jeg hende af, viser hende legetøjet og går ind og gemmer det i et af de andre rum. Så får hun et fri, og okser af sted for at finde det. Jeg gemmer det jo gerne de mærkeligste steder, så hun skal kunne skelne mellem duftindtryk og søge både højt og lavt.

 

Jeg ville ikke være så satans nervøs for at lade hende løbe rundt og apportere. Men jeg syntes personligt også der er for meget hysteri omkring hvad hunden må og ikke må. Naturligvis skal en lille hvalpe ikke gå lange, lange ture, men langtidsstrakt leg med andre hunde og det du laver her, får ikke nogle klokker til at ringe hos mig.

[FrkSmilla]

I starten har hun set at jeg har gemt legetøjet. Men nu sætter jeg hende af, viser hende legetøjet og går ind og gemmer det i et af de andre rum. Så får hun et fri, og okser af sted for at finde det. Jeg gemmer det jo gerne de mærkeligste steder, så hun skal kunne skelne mellem duftindtryk og søge både højt og lavt.

 

Jeg ville ikke være så satans nervøs for at lade hende løbe rundt og apportere. Men jeg syntes personligt også der er for meget hysteri omkring hvad hunden må og ikke må. Naturligvis skal en lille hvalpe ikke gå lange, lange ture, men langtidsstrakt leg med andre hunde og det du laver her, får ikke nogle klokker til at ringe hos mig.

 

Okay. Det med legetøjet vil vi prøve (mon det dufter af nok..?)

[Birgitta]

Jeg tænker på, hvordan jeres apporteringslege foregår?

--Du skriver, at du tit skyder den over i bedet, så hun skal lede efter den?

Jo, lede er godt.

Men hvis "skydningen" foregår ved at du går og f.eks. ordner have, og hun kommer hen og lægger en bold, som du så sparker til og hun fræser efter, så har det ikke så meget med "apportering" at gøre. For du mangler halvdelen.

 

Jeg kan forstå at den bette tøs ER udlært i at hente bolden/apporten til dig?

Så kan hun også lære at aflevere den i hånden på dig. Måske vil du lære hende at komme hen og sætte sig på plads ved din venstre side med apporten i munden indtil du siger "tak" og tager den fra hende? Det bruger man til DKK lydighedsprøver.

 

Og det sværeste: Hun skal blive siddende i ro når du kaster bolden/apporten og først rende ud og hente den når du siger "apport".

 

Når du har mange aspekter med i "legen" så er der mindre fare for at hun stresser. Og mindre fare for at legen bliver monoton.

 

Søgelege kan du lave med alt muligt. Du kan også lære hende at hjælpe til med at rydde op i haven eller indendørs. Eller når I går tur, så kan du have en bærepost med til skrald og lære hende at samle op til dig. Der ligger altid noget og flyder rundt omkring.