Lonny Skrevet Juni 17, 2009 Rapporter Share Skrevet Juni 17, 2009 Jeg har jo lille Luna på 15 uger, og syntes da bestemt at hun er den dejlig hvalp Men nogen gange syntes jeg altså også at hun er en pestilens, og er er så tæt på at køre ned til opdrætter og sige, jeg vil ikke have hende alligevel, værsgo nu er hun jeres :blink: Så jeg kunne godt tænke mig at oprette denne support tråd for nybagte "forældre" som ganske vist elsker deres små bæster, men ind i mellem også er godt trætte af dem Et sted hvor vi kan læsse af og godt tør indrømme, at vi ikke altid er lige perfekte og at vi nogen gange måske lige handlede lidt overilet da det lille vidunder for 17. gang har gravet yndlingsbusken op ude i haven.... Et sted hvor man ikke bliver fordømt for ind i mellem at indrømme at man nogen gange godt kunne tænke sig at forære denne lille ballademager væk til den første den bedste der går forbi uden for ens vindue :blink: Der skal jo ikke være tvivl om at vi elsker de små, men nogen gange kan man godt have brug for ligestilledes opbakning (I andre må selvfølgelig også gerne deltage) Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Lonny Besvaret Juni 17, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Jeg kan selv lægge ud med at fortælle, at jeg absolut ikke syntes at det var særlig fedt at stå op kl. 2 i nat fordi prinsessen skulle tisse. Og herefter stå på bare tær med en lille dame som absolut ikke ville tisse, og her stod vi så i 15 minutter og ingenting skete. Herefter opgav jeg og gik tilbage i min seng, kun for at opdage at grunden til at hun alligevel ikke skulle tisse, var at hun havde nået at gøre det på soveværelsesgulvet inden vi gik ned.... Og nu var hun selvfølgelig vågen, og mente at det var helt ok at vække katten og begynde at jagte den rundt i soveværelset, klokken 2 om natten Så lidt efter var hele famillien vågen og småsure Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst meta Besvaret Juni 17, 2009 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Rigtig god ide med en sådan tråd - hvis vi bare kan holde alle de fordømmende væk. Så er der mulighed for at støtte hinanden i det store (men dejlige) arbejde med hvalpene Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Frigg120209 Besvaret Juni 17, 2009 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Super god ide :5up: Ligesom når man lige kommer ud af døren, og det første man ser er spidsen af en hale og en ordentlig bunke jord ved siden. Og så dukker der et møjbestik hundehoved op(ja i bogstavligste forstand) med meget uskyldigt ansigts udtryk: "Hvad??? Hvad er det for et ansigtsudtryk? Hvad er der i vejen???" Min mor havde min hvalp inkl. 3 andre løver en dag - lad os bare sige hun fik rodet op i alle hendes have krukker:rolleyes: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Frigg120209 Besvaret Juni 17, 2009 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Jeg kan selv lægge ud med at fortælle, at jeg absolut ikke syntes at det var særlig fedt at stå op kl. 2 i nat fordi prinsessen skulle tisse. Og herefter stå på bare tær med en lille dame som absolut ikke ville tisse, og her stod vi så i 15 minutter og ingenting skete. Herefter opgav jeg og gik tilbage i min seng, kun for at opdage at grunden til at hun alligevel ikke skulle tisse, var at hun havde nået at gøre det på soveværelsesgulvet inden vi gik ned.... Og nu var hun selvfølgelig vågen, og mente at det var helt ok at vække katten og begynde at jagte den rundt i soveværelset, klokken 2 om natten Så lidt efter var hele famillien vågen og småsure Ja den kender jeg godt! Hvad med når man skal vaskes??? En dag hvor jeg var på vej i bad - lige som jeg havde fået tøjet af og kommet ind i bruseren - så piver Frigg og vil ud og tisse (og det skal være nu!) Mig hurtig ud af bad, hurtig tørre mig (heldigvis ingen sæbe i håret endnu) hurtig tøj på og ud af døren. Efter lidt snusen, så sætter madamen sig bare og kigger op på en ligesom: "Når hvad skal vi så herude?". Mig ind igen - af med tøjet, ind i bruseren, og så sæbe i håret. Og ja, i har gættet rigtig - så skal Frigg afsted igen. Denne gang valgte jeg dog at skylle mig færdig, og nåede da heldigvis ud, og denne gang med gevinst! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Lonny Besvaret Juni 17, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Ja den kender jeg godt! Hvad med når man skal vaskes??? En dag hvor jeg var på vej i bad - lige som jeg havde fået tøjet af og kommet ind i bruseren - så piver Frigg og vil ud og tisse (og det skal være nu!) Mig hurtig ud af bad, hurtig tørre mig (heldigvis ingen sæbe i håret endnu) hurtig tøj på og ud af døren. Efter lidt snusen, så sætter madamen sig bare og kigger op på en ligesom: "Når hvad skal vi så herude?". Mig ind igen - af med tøjet, ind i bruseren, og så sæbe i håret. Og ja, i har gættet rigtig - så skal Frigg afsted igen. Denne gang valgte jeg dog at skylle mig færdig, og nåede da heldigvis ud, og denne gang med gevinst! Åååh, hvor kan jeg dog genkende det Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Lonny Besvaret Juni 17, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Super god ide :5up: Ligesom når man lige kommer ud af døren, og det første man ser er spidsen af en hale og en ordentlig bunke jord ved siden. Og så dukker der et møjbestik hundehoved op(ja i bogstavligste forstand) med meget uskyldigt ansigts udtryk: "Hvad??? Hvad er det for et ansigtsudtryk? Hvad er der i vejen???" Min mor havde min hvalp inkl. 3 andre løver en dag - lad os bare sige hun fik rodet op i alle hendes have krukker:rolleyes: Mine 2 har præsteret at grave den flotteste pæon i hele haven op Sådan kunne den have set ud, men nu ligger alle grene og er knækket...: Baldur gravede ikke min have op før Luna kom til, men nu laver hun et lille hul, hvorefter han altså er nødt til at undersøge hvorfor hun gravede lige der, der må da være noget der er spændende... og efter 10 minutter hvor jeg glemte at holde øje med dem, så har jeg nu et 30 x 30 x 30 cm stort hul i stedet for en pæon Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Frigg120209 Besvaret Juni 17, 2009 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Mine 2 har præsteret at grave den flotteste pæon i hele haven op Sådan kunne den have set ud, men nu ligger alle grene og er knækket...: Baldur gravede ikke min have op før Luna kom til, men nu laver hun et lille hul, hvorefter han altså er nødt til at undersøge hvorfor hun gravede lige der, der må da være noget der er spændende... og efter 10 minutter hvor jeg glemte at holde øje med dem, så har jeg nu et 30 x 30 x 30 cm stort hul i stedet for en pæon Man aner ikke om skal grine eller græde nogen gange:rolleyes: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Lonny Besvaret Juni 17, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Jeg syntes også det nogen gange kan være svært at bevare roen. Jeg ved jo godt hvordan en hvalp skal behandles, med ro, overblik og konsekvens. Men når jeg er lidt træt og hun for 9. gang vælge at sætte i fuld spurt efter vores stakkels katte, så må jeg desværre erkende at jeg ikke formår at omsætte teori til praksis, og i stedet Brøler: NU STOPPER DU ALTSÅ!!!! For det meste gør jeg som jeg ved man skal gøre, men nogen gange har jeg altså bare mindre overskud end andre gange, og sådan noget kan godt være svært at indrømme på et forum som dette, da alle jo godt ved, at jeg ved hvordan det skal gøres, men åbenbart bare ikke magter opgaven... :blink: Så dette er også en af mine grunde til at oprette denne tråd, så jeg forhåbentlig kan få at vide at jeg ikke er den eneste der ind imellem kun er menneske, og samtidig kan jeg så trøste andre "nybagte forældre" med at de altså heller ikke er de eneste der ind i mellem mister fatningen... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Frigg120209 Besvaret Juni 17, 2009 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Jeg syntes også det nogen gange kan være svært at bevare roen. Jeg ved jo godt hvordan en hvalp skal behandles, med ro, overblik og konsekvens. Men når jeg er lidt træt og hun for 9. gang vælge at sætte i fuld spurt efter vores stakkels katte, så må jeg desværre erkende at jeg ikke formår at omsætte teori til praksis, og i stedet Brøler: NU STOPPER DU ALTSÅ!!!! For det meste gør jeg som jeg ved man skal gøre, men nogen gange har jeg altså bare mindre overskud end andre gange, og sådan noget kan godt være svært at indrømme på et forum som dette, da alle jo godt ved, at jeg ved hvordan det skal gøres, men åbenbart bare ikke magter opgaven... :blink: Så dette er også en af mine grunde til at oprette denne tråd, så jeg forhåbentlig kan få at vide at jeg ikke er den eneste der ind imellem kun er menneske, og samtidig kan jeg så trøste andre "nybagte forældre" med at de altså heller ikke er de eneste der ind i mellem mister fatningen... Også det kan jeg bekræfte dig i (ikke lige det med katte) men ellers. Det er nogen gange svært at bevare roen, når hunden en gang er hoppet op i hovedet på dig, og bidt fast næsen, så det faktisk begyndte at bløde og hvor man så prøver at berolige den og sige højt AAVVVV for ****!!! osv. For så ikke mindre end en time senere hoppe op i hovedet på dig igen og flække læben! Ikke helt vildt voldsomme skader, men alligevel. Tror nok den fik et lidt mindre pænt skub væk! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
guanomo Besvaret Juni 17, 2009 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 tror det er svært at finde nogen der ikek engang imellem får hævet stemmen, det er vist ganske normalt :hmm: vi kan da også finde på det, både over for cujo og hjalte men det sker da sjældent, men får ikek dårlig samvittighed over det, det sker jo ikke flere gange om dagen og er ikek måden vi "opdrager" på. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Tessa&Molly Besvaret Juni 17, 2009 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Jeg kender det alt for godt.. Vores Molly på 16 uger kan være et bæst nogen gange, andre gange er hun skøn som dagen er lang.. Men hun er så meget anderledes end Tessa var - på den umulige måde... Det er virkelig en test for tålmodigheden nogen gange.. Så stor forstående krammer herfra.. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Lonny Besvaret Juni 17, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 tror det er svært at finde nogen der ikek engang imellem får hævet stemmen, det er vist ganske normalt :hmm: vi kan da også finde på det, både over for cujo og hjalte men det sker da sjældent, men får ikek dårlig samvittighed over det, det sker jo ikke flere gange om dagen og er ikke måden vi "opdrager" på. Jeg tror at det er det her man skal huske på, når man får dårlig samvittighed over at man "bare" var menneske, og ikke formåede at tøjle sit temperament. Men jeg får altså stadig helt vildt dårlig samvittighed bagefter, fordi at jeg føler at jeg som den "voksne" burde kunne håndtere situationen bedre end ved at stå og råbe, alt i mens jeg er lige ved at tude :blink: Men heldigvis sker det da ikke så tit, så vi overlever jo nok Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Lonny Besvaret Juni 17, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Jeg må jo så trøste mig med, at hun endnu ikke har skidt i vores seng.... Da Baldur var lille, der syntes han at det mest trygge sted at skide var i vores seng... og en aften opdagede vi altså ikke at han havde gjort det, før vi allerede lå i sengen Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Frigg120209 Besvaret Juni 17, 2009 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Jeg må jo så trøste mig med, at hun endnu ikke har skidt i vores seng.... Da Baldur var lille, der syntes han at det mest trygge sted at skide var i vores seng... og en aften opdagede vi altså ikke at han havde gjort det, før vi allerede lå i sengen :lol::lol: Har Frigg da godt nok heldigvis ikke gjort, endnu i hvert fald:rolleyes: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Umulia Besvaret Juni 17, 2009 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Jeg syntes også det nogen gange kan være svært at bevare roen. Jeg ved jo godt hvordan en hvalp skal behandles, med ro, overblik og konsekvens. Men når jeg er lidt træt og hun for 9. gang vælge at sætte i fuld spurt efter vores stakkels katte, så må jeg desværre erkende at jeg ikke formår at omsætte teori til praksis, og i stedet Brøler: NU STOPPER DU ALTSÅ!!!! Det er naturligt for vi mennesker at ændre vores tonefald alt efter vigtigheden af det vi siger - det er det sådan set også for hunde, derfor forstår de os så godt Jeg tror også man skal passe på ikke at blive helt forblændet af alle de trendy hundepsykologer, der (efter sigende) kan styre deres hund med et øjenbryn. Hvis man virkelig mener NEJ!!! hvorfor så nøjes med at sige nej Når det er vigtige ting som at gå ud på vejen, og andet potentielt livsfarligt, så brøler jeg altså også højt. Kan ikke se noget galt i det - navnlig hvis man kan redde sin hunds liv ved det. Det bliver først slemt hvis man kommer ind i en dårlig vane, og kun kan kommunikere med sin hund ved at råbe. Sådan en kendte jeg engang - vi kaldte hans hund for "den døve hund" Leroy er typen der straks kaster sig på ryggen hvis man hæver stemmen, så lærer man ikke at misbruge det Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Lonny Besvaret Juni 17, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Det er naturligt for vi mennesker at ændre vores tonefald alt efter vigtigheden af det vi siger - det er det sådan set også for hunde, derfor forstår de os så godt Jeg tror også man skal passe på ikke at blive helt forblændet af alle de trendy hundepsykologer, der (efter sigende) kan styre deres hund med et øjenbryn. Hvis man virkelig mener NEJ!!! hvorfor så nøjes med at sige nej Når det er vigtige ting som at gå ud på vejen, og andet potentielt livsfarligt, så brøler jeg altså også højt. Kan ikke se noget galt i det - navnlig hvis man kan redde sin hunds liv ved det. Det bliver først slemt hvis man kommer ind i en dårlig vane, og kun kan kommunikere med sin hund ved at råbe. Sådan en kendte jeg engang - vi kaldte hans hund for "den døve hund" Leroy er typen der straks kaster sig på ryggen hvis man hæver stemmen, så lærer man ikke at misbruge det Det gør Baldur også, og det er nok derfor jeg får så dårlig samvittighed. Og selvom det er Luna jeg gør det af, så kan jeg tydelig mærke at han bliver påvirket af det. Det stresser ham at der pludselig er kommet så meget bevægelse og støj i huset (som når man løber ned i den anden ende af huset for at sige NEJ til Luna for 10. gang :blink:), så derfor prøver jeg vitterlig at undgå det. Og nu taler jeg jo altså ikke om at råbe for at redde hundens liv, men måske for at redde min mentale tilstand, nogle gange koger jeg altså bare over efter jeg for 17. gang har sagt det i et pænt tonefald og stadig bliver ignoreret... Og jeg ved udemærket godt at hun ikke ignorerer mig, men at hun bare ikke har forstået budskabet, men nogen gange så slår min tålmodighed altså ikke til :blink: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Umulia Besvaret Juni 17, 2009 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Og jeg ved udemærket godt at hun ikke ignorerer mig, men at hun bare ikke har forstået budskabet, men nogen gange så slår min tålmodighed altså ikke til :blink: *GISP!* Du er et menneske! SKAM DIG! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Aussiepower! Besvaret Juni 17, 2009 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Det er faktisk hylende morsomt at sidde på 'denne side' af hvalpehelvedet og læse jeres historiere og frustrationer :lol: Meeen, tiden skal nok komme hvor jeg selv får godt brug for et aflæsningssted for hvalpefrustrationer :blink: Hvis alt går vel kommer der en lille ny hvaps til huset om en måneds tid og jeg VED at jeg kommer til at fortryde noget så inderligt inden der er gået 14 dage og love mig selv at jeg aaaldriig skal have hvalp igen! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Lonny Besvaret Juni 17, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 *GISP!* Du er et menneske!SKAM DIG! Tak, det var lige det jeg havde brug for at høre Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
a9 Besvaret Juni 17, 2009 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Det er faktisk hylende morsomt at sidde på 'denne side' af hvalpehelvedet og læse jeres historiere og frustrationer :lol: Helt enig :5up: :5up: Det er morsom læsning :mrgreen: Men kan bare ikke helt lade være med at tænke "Så I synes de er slemme nu de kære små, så bare vent til de bliver ældre og kommer i unghundealdren SÅ bliver det først rigtigt "sjovt" " Altså som i sjovt for mig at læse om, da jegi så er udenfor unghundetiden (7-9-13 ) og kan forhåbentlig se tilbage på denne periode, men en god portion genetableret humor :blink: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Frigg120209 Besvaret Juni 17, 2009 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Helt enig :5up: :5up: Det er morsom læsning :mrgreen: Men kan bare ikke helt lade være med at tænke "Så I synes de er slemme nu de kære små, så bare vent til de bliver ældre og kommer i unghundealdren SÅ bliver det først rigtigt "sjovt" " Altså som i sjovt for mig at læse om, da jegi så er udenfor unghundetiden (7-9-13 ) og kan forhåbentlig se tilbage på denne periode, men en god portion genetableret humor :blink: Åhhhåhhh.... Ej sker slet ikke for Frigg:mrgreen: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
a9 Besvaret Juni 17, 2009 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 Åhhhåhhh.... Ej sker slet ikke for Frigg:mrgreen: Selvfølgelig, gør det ikke det for Frigg :ae: :ae: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst n1nna Besvaret Juni 17, 2009 Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 I er ikke alene! Og det er jeg heller ikke mere! :klap2: hehe.. Tak fordi I vil dele Jeres "fejl" med os alle, så man ved man ikke er den eneste der fejler! :5up: Jeg synes det er en fantastisk ide med denne tråd! Man er jo nogle gange bange for at indrømme ens fejl, fordi det er så let for folk i "den anden ende" at være kloge. Ingen kritik af HF, jeg elsker at være herinde, men nogle gange har man brug for et sted at "læsse af" uden, at blive belært, slagtet eller dømt! Jeg kan nikke genkendende til meget af det I skriver, især det med den dårlige samvittighed, fordi man burde være "den voksne"! Et rigtig ubehageligt eksempel jeg kan fortælle, er det at få Mio med i bilen. Han hopper for det meste selv op bagi bilen, men nogle gange, så står han bare og glor provokerende når man beder ham hoppe op. Når man så desperart har prøvet først, at lokke ham med sjove lyde og "hvad er det", mens man roder rundt i bagagerummet og så bagefter prøver at hæve stemmen bestemt og have øjenkontakt mens man siger "op, NU!" og peger uden resultat, så bliver man altså lidt desperart! Det er ikke altid jeg har guffer med, for jeg synes ikke det kan være rigtigt, at han skal have guf hver gang han skal op i bilen, og hvad gør man så? Hvis jeg beslutter mig for at holde ham i "stram" snor indtil han hopper op (forsøg på at gøre det kedeligt at stå udenfor bilen), så ligger han sig bare ned! Kombiner alle disse forsøg med varmen og andre stress-faktorer samt det at skulle afsted til tiden, for at nå en aftale, og så går det galt! Jeg mistede tålmodigheden, og tog fat om benene på ham (altså bryst/numse løft) og han nærmest fløj op i bilen! Jeg kunne med det samme se min fejl, og begyndte at nusse og sige undskyld til ham! Og så kan man jo bagefter se hvad godt man har fået ud af det, intet, for sket er sket, og det var en fejl! Så jeg er glad for at læse, at jeg ikke er den eneste hundeejer, der kan miste tålmodigheden! Ikke noget at være stolt af, men trods alt en del af det at være et menneske! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Lonny Besvaret Juni 17, 2009 Forfatter Rapporter Share Besvaret Juni 17, 2009 I er ikke alene! Og det er jeg heller ikke mere! :klap2: hehe.. Tak fordi I vil dele Jeres "fejl" med os alle, så man ved man ikke er den eneste der fejler! :5up: Jeg synes det er en fantastisk ide med denne tråd! Man er jo nogle gange bange for at indrømme ens fejl, fordi det er så let for folk i "den anden ende" at være kloge. Ingen kritik af HF, jeg elsker at være herinde, men nogle gange har man brug for et sted at "læsse af" uden, at blive belært, slagtet eller dømt! Jeg kan nikke genkendende til meget af det I skriver, især det med den dårlige samvittighed, fordi man burde være "den voksne"! Et rigtig ubehageligt eksempel jeg kan fortælle, er det at få Mio med i bilen. Han hopper for det meste selv op bagi bilen, men nogle gange, så står han bare og glor provokerende når man beder ham hoppe op. Når man så desperart har prøvet først, at lokke ham med sjove lyde og "hvad er det", mens man roder rundt i bagagerummet og så bagefter prøver at hæve stemmen bestemt og have øjenkontakt mens man siger "op, NU!" og peger uden resultat, så bliver man altså lidt desperart! Det er ikke altid jeg har guffer med, for jeg synes ikke det kan være rigtigt, at han skal have guf hver gang han skal op i bilen, og hvad gør man så? Hvis jeg beslutter mig for at holde ham i "stram" snor indtil han hopper op (forsøg på at gøre det kedeligt at stå udenfor bilen), så ligger han sig bare ned! Kombiner alle disse forsøg med varmen og andre stress-faktorer samt det at skulle afsted til tiden, for at nå en aftale, og så går det galt! Jeg mistede tålmodigheden, og tog fat om benene på ham (altså bryst/numse løft) og han nærmest fløj op i bilen! Jeg kunne med det samme se min fejl, og begyndte at nusse og sige undskyld til ham! Og så kan man jo bagefter se hvad godt man har fået ud af det, intet, for sket er sket, og det var en fejl! Så jeg er glad for at læse, at jeg ikke er den eneste hundeejer, der kan miste tålmodigheden! Ikke noget at være stolt af, men trods alt en del af det at være et menneske! Nu må jeg jo hellere passe på hvad jeg skriver, så I ikke alle bare tror at jeg er den ondeste hundemor Men denne historie minder lidt om din Men da Baldur var yngre (ca. 1 år) så vågnede han midt om natten og ville ud, vores soveværelse ligger på første sal. Han satte sig så på det anden øverste trin og ville pludselig ikke gå mere. Det er midt om natten og min tålmodighed er ikke voldsom stor, men jeg forsøger at gå ned for enden af trappen og lokke ham ned, men næ nej, nu sidder han jo fint der.... Så forsøger jeg med lidt godbidder, men niks, jeg sidder stadig fint... Det er midt om natten, og jeg ved at hvis jeg ikke får ham ud, så går han senere hen og letter ben op ad lænestolen, så ned skal han! Så jeg begynder stille og roligt at skubbe lidt til ham (han vejer 25 kilo, så jeg kan ikke lige bære ham, når han ikke vil bæres), han rykker da også ned på det næste trin, men nægter så at rykke sig mere. Jeg skubber så lige lidt mere til ham, men det resultat at han falder 4 trin ned Det var godt nok ikke meningen og jeg var så ulykkelig, men han kom heldigvis ikke til skade. Men nogen gange føler jeg mig altså som verdens ondeste mor... Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.