Vanvittig træningsform eller kunne det fungere positivt?

[Gæst Malene Nielsen]

Ja det kunne jeg godt tænke mig at høre Jer om

 

Jeg har et godt stykke tid gået over spekuleret over en ting og nu er jeg nødt til, at høre Jeres mening/vurdering om det - ordet er frit.

 

Vi (det bruger jeg i hvert fald selv en del af) bruger jo en del dæmpede signaler overfor hunden gabe, smaske, slikken om munden osv. og det er med stor succes - hunden ved hvad der menes og reagerer herpå.

 

Det jeg så har gået og tænkt på er, om man også ville kunne bruge omvendte signaler?!

 

Vi kan tage et eksempel - et styk meget glad og vågen hund hopper op af menneske - menneske knurrer - hunden reagerer derved, ved at hoppe ned - den ved instinktivt at grænsen til menneskets personlige kropsrum er overskredet.

 

Grunden til at min spekulation er kommet herpå, er ud fra vores Zacho og kattene herhjemme. En af kattene er meget fremmelig og kan næsten ikke holde kløerne fra Zachos hale - han reagerer ved at knurre, da han føler at hans grænser bliver overskredet.

Det samme ser man jo med hunde imellem - to hunde leger, en bliver ved med at hoppe op på den anden og den 'behoppede' siger fra ved at knurre.

Primært er knurren jo en indikation for, at en hund føler dens grænse er overskredet.

 

Hvad siger I - lad mig høre jeres mening. Ville det kunne virke ved meget selvbevidste hunde og/eller kunne det skade en knap så selvbevidst hund - kunne man risikere en fysisk reaktion fra en evt stresset hund, der vil tage det som en udfordring.

 

Og nej jeg har ikke tænkt mig at gå ud i verden og begynde at knurre og vi har ikke 'springop problemer' med Zacho, han har lært at holde mindst 3 ben på jorden af gangen jeg er bare nysgerrig og vil gerne høre Jeres mening.

[Gæst Ninjamor]

Knurren kan sagtens virke!

 

Man skal dog være opmærksom på dels timing dels at knurren som regel ikke er det første afstandsøgende signal en hund viser medmindre den overrumples.

Dermed KAN man komme til at reagere for voldsomt.

 

Man skal være opmærksom på, at det VI reagerer på er det vi ser. f.eks. at hunden hopper op ad en person.

Men hvad er baggrunden for denne hoppen?

 

Hvis det er, at hunden vil hilse og vise aktiv underkastelse ved at slikke mundvige på personen og så bliver knurret af, så er det også hundens intention den vil føle afvist. Altså at vise underdanighed og evt. gensynsglæde.

 

Er dette hensigtsmæssigt?

 

Hunde hopper også op af ejeren pga usikkerhed (de vil bekræfte tilhørsforholdet ved underdanig adfærd) og knurrer ejeren her, hvad er det så hunden oplever? Tryghed?

 

Hvis hundens baggrund for at hoppe op udelukkende er overskudsenergi og glæde, er det da ikke synd at bremse glæden ved at knurre?

 

Jeg tænker at man lige så godt kan lære hunden et forbudsord, og herefter få hunden til at lave en lille øvelse, så den får mulighed for at blive positivt forstærket i at gøre noget andet. f.eks. at sætte sig.

 

At lære sin hund selvkontrol, selvbeherskelse, mener jeg generelt er en overset pligt hos rigtig mange hundeejer.

Vi gør faktisk hundene en kæmpetjeneste ved at lære dem dette. På en positiv facon forstås, ved gradvist at øge provokationen uden at overbyde hunden.

Og belønne for ønsket, kontrolleret, adfærd.

 

Selv anvender jeg så få dæmpende signaler som overhovedet muligt! Dette fordi jeg hellere vil "hærde" hundene til at kunne møde Hr. Danmark som intet kender til hundeadfærd og sprog end at vænne hundene til at alle mennesker er forstående og kan kommunikere på "hundsk".

 

At knurre efter sin hund kan sagtens anvendes f.eks. efter gentagne gange at have forsøgt andet for at stoppe en uhensigtmæssig adfærd, som eksempelvis hvalpebideri, man skal bare dels have en god timing, dels MENE sin knurren, dels ikke overdrive.

 

Der kan bare opstå problemer hvis hunden ikke reagerer som ønsket på ejerens knurren - hvad er næste skridt så?

En hunds næste skridt er jo fysisk afstraffelse!

[Gæst anne-marie]

Ja, det er svært at gennemskue hvad dt så egentlig er man gør

 

Og hvad det egentlig er man knurrer af.

 

Så egentlig vil jeg sige nej, det er ikke godt at bruge

 

Jeg går ikke og snakker hundesprog hele tiden, men jeg ser på dem hvad de siger

 

I nogle situationer hvor hunde har brug for det bruger jeg hundepspog, det kan være med usikre hunde eller hvor mine egne har brug for det , fx gab eller smasken, små øjne eller andet

 

Om aftenen når vi skal sove sukker vi, smasker og gaber sammen

[Birgitta]

Silke knurrer altså osse, når hun leger.

 

Og hvis hun hopper op af mig i kådhed og leg, --og JEG så knurrer af hende, så bliver hun da helt balstyrig og bjæffer og farer rundt. Hun tror helt sikkert, at hun har fået mig med på en skæg leg.

 

Jeg tror ikke, det er SÅ nemt endda at tale hundesprog korrekt. Vi kommer nogle gange til at tale med nogle komiske og uforståelige accenter..

Jeg kan da sagtens knurre og vise tænder og stirre, ligesom jeg kan smaske og slikke og misse med øjnene, --men jeg er da helt sikker på at jeg ikke får de finere nuancer med i sproget... Og at Silke inderst inde griner af mine ubehjælpsomme forsøg..

[Gæst Malene Nielsen]

Sjovt og oplysende at læse Jeres indlæg/tanker omkring det - tak

[Gæst anne-marie]

Silke knurrer altså osse, når hun leger.

 

Og hvis hun hopper op af mig i kådhed og leg, --og JEG så knurrer af hende, så bliver hun da helt balstyrig og bjæffer og farer rundt. Hun tror helt sikkert, at hun har fået mig med på en skæg leg.

 

Jeg tror ikke, det er SÅ nemt endda at tale hundesprog korrekt. Vi kommer nogle gange til at tale med nogle komiske og uforståelige accenter..

Jeg kan da sagtens knurre og vise tænder og stirre, ligesom jeg kan smaske og slikke og misse med øjnene, --men jeg er da helt sikker på at jeg ikke får de finere nuancer med i sproget... Og at Silke inderst inde griner af mine ubehjælpsomme forsøg..

 

Mine hunde legeknurrer også, det gør terrier meget

 

Vi har også lege med tøjdyr hvor jeg også forventes at knurre, men det er en venlig knurren

[Gæst Vivi]

På min tidligere hund brugte jeg visen tænder, foroverbøj, mørk stemme og store øjne i en bestemt situation.

Når vi havde gået de daglige 2 timer, og nærmede os huset igen, kunne jeg ikke få ham med hjem, jeg prøvede med alt det gode. Godbidder, gemme sig bag hushjørnet, løbe væk m.m. Og han vejede 70 kg. så jeg kunne ikke rokke ham ud af flækken.

Roger Abrantes gav så ovennævnte idé i en af sine bøger. Og det var en metode der hjalp prompte.

 

Det er 20 år siden.

 

I dag ville jeg gøre noget helt andet. Nemlig ændre på hundens forventninger til hvad der skulle ske. Sagen var nemlig den at al opmærksomhed og aktivitet ophørte når vi var kommet ind ad døren. Hver anden uge skulle hunden nemlig være alene hjemme, fordi jeg skulle på aftenvagt. Og i min friuge gik jeg på førstesalen til min patchworksymaskine eller andet egocentreret tidsfordriv. Mens hunden lagde sig til at sove nedenfor trappen.

 

Jeg tror at jeg havde fået hunden med indendørs, hvis han havde haft forventninger om at der ind imellem skete noget sjovt derinde efter gåturen. Og så havde jeg sluppet for at agere sur tante :wink:

 

Men sådan bliver man jo klogere med tiden

[Gæst anne-marie]

På min tidligere hund brugte jeg visen tænder, foroverbøj, mørk stemme og store øjne i en bestemt situation.

Når vi havde gået de daglige 2 timer, og nærmede os huset igen, kunne jeg ikke få ham med hjem, jeg prøvede med alt det gode. Godbidder, gemme sig bag hushjørnet, løbe væk m.m. Og han vejede 70 kg. så jeg kunne ikke rokke ham ud af flækken.

Roger Abrantes gav så ovennævnte idé i en af sine bøger. Og det var en metode der hjalp prompte.

 

Det er 20 år siden.

 

I dag ville jeg gøre noget helt andet. Nemlig ændre på hundens forventninger til hvad der skulle ske. Sagen var nemlig den at al opmærksomhed og aktivitet ophørte når vi var kommet ind ad døren. Hver anden uge skulle hunden nemlig være alene hjemme, fordi jeg skulle på aftenvagt. Og i min friuge gik jeg på førstesalen til min patchworksymaskine eller andet egocentreret tidsfordriv. Mens hunden lagde sig til at sove nedenfor trappen.

 

Jeg tror at jeg havde fået hunden med indendørs, hvis han havde haft forventninger om at der ind imellem skete noget sjovt derinde efter gåturen. Og så havde jeg sluppet for at agere sur tante :wink:

 

Men sådan bliver man jo klogere med tiden

 

Ja, hurra for at vi bliver klogere

 

Dengang tænkte man ikke i aktivering m.m.som vi gør nu.

 

Min daværende hund for 20 år siden fik dagligt et råt kødben, tror at det fik hende med hjem

[Gæst Vivi]

Ja det kunne jeg godt tænke mig at høre Jer om

 

Jeg har et godt stykke tid gået over spekuleret over en ting og nu er jeg nødt til, at høre Jeres mening/vurdering om det - ordet er frit.

 

Vi (det bruger jeg i hvert fald selv en del af) bruger jo en del dæmpede signaler overfor hunden gabe, smaske, slikken om munden osv. og det er med stor succes - hunden ved hvad der menes og reagerer herpå.

 

Det jeg så har gået og tænkt på er, om man også ville kunne bruge omvendte signaler?!

 

Vi kan tage et eksempel - et styk meget glad og vågen hund hopper op af menneske - menneske knurrer - hunden reagerer derved, ved at hoppe ned - den ved instinktivt at grænsen til menneskets personlige kropsrum er overskredet.

 

Grunden til at min spekulation er kommet herpå, er ud fra vores Zacho og kattene herhjemme. En af kattene er meget fremmelig og kan næsten ikke holde kløerne fra Zachos hale - han reagerer ved at knurre, da han føler at hans grænser bliver overskredet.

Det samme ser man jo med hunde imellem - to hunde leger, en bliver ved med at hoppe op på den anden og den 'behoppede' siger fra ved at knurre.

Primært er knurren jo en indikation for, at en hund føler dens grænse er overskredet.

 

Hvad siger I - lad mig høre jeres mening. Ville det kunne virke ved meget selvbevidste hunde og/eller kunne det skade en knap så selvbevidst hund - kunne man risikere en fysisk reaktion fra en evt stresset hund, der vil tage det som en udfordring.

Og nej jeg har ikke tænkt mig at gå ud i verden og begynde at knurre og vi har ikke 'springop problemer' med Zacho, han har lært at holde mindst 3 ben på jorden af gangen jeg er bare nysgerrig og vil gerne høre Jeres mening.

 

På Toffi´s første træningsssted brugte en af trænerne af hvalpeholdet ofte knurren når hun ville dæmpe hundene i frikvarteret hvis nogen mobbede de andre.

 

Så da jeg en dag stod med en uindbudt løs hund i indkørslen, knurrede jeg ad den for at få den væk...Toffi var i sin første løbetid, og min mand havde hastigt taget hende på armen og var skyndt sig ind med hende, da vi fik øje på hunden.

Men den fremmede hund knurrede tilbage ad mig og gik langsomt et par skridt nærmere, og jeg fik hurtigt bakset min krop ind på den anden side af havelågen og ind i huset.

Derinde stod min teenagedatter og spurgte om jeg ikke var klar over hvad det var for en hund jeg havde knurret af? Næh, jeg kendte skam ikke racen. Hun sagde så at det var en muskelhund af en slags. Så ja, jeg tror faktisk godt at nogen hunde ville kunne opfatte knurren fra et menneske som en udfordring!

[Gæst Malene Nielsen]

Vivi - var det mig der havde stået, som dig foran en knurrende hund, så havde jeg nok også taget benene på nakken i en vis fart

[Gæst anne-marie]

Ja det kunne jeg godt tænke mig at høre Jer om

 

Jeg har et godt stykke tid gået over spekuleret over en ting og nu er jeg nødt til, at høre Jeres mening/vurdering om det - ordet er frit.

 

Vi (det bruger jeg i hvert fald selv en del af) bruger jo en del dæmpede signaler overfor hunden gabe, smaske, slikken om munden osv. og det er med stor succes - hunden ved hvad der menes og reagerer herpå.

 

Det jeg så har gået og tænkt på er, om man også ville kunne bruge omvendte signaler?!

 

Vi kan tage et eksempel - et styk meget glad og vågen hund hopper op af menneske - menneske knurrer - hunden reagerer derved, ved at hoppe ned - den ved instinktivt at grænsen til menneskets personlige kropsrum er overskredet.

 

Grunden til at min spekulation er kommet herpå, er ud fra vores Zacho og kattene herhjemme. En af kattene er meget fremmelig og kan næsten ikke holde kløerne fra Zachos hale - han reagerer ved at knurre, da han føler at hans grænser bliver overskredet.

Det samme ser man jo med hunde imellem - to hunde leger, en bliver ved med at hoppe op på den anden og den 'behoppede' siger fra ved at knurre.

Primært er knurren jo en indikation for, at en hund føler dens grænse er overskredet.

 

Hvad siger I - lad mig høre jeres mening. Ville det kunne virke ved meget selvbevidste hunde og/eller kunne det skade en knap så selvbevidst hund - kunne man risikere en fysisk reaktion fra en evt stresset hund, der vil tage det som en udfordring.

Og nej jeg har ikke tænkt mig at gå ud i verden og begynde at knurre og vi har ikke 'springop problemer' med Zacho, han har lært at holde mindst 3 ben på jorden af gangen jeg er bare nysgerrig og vil gerne høre Jeres mening.

 

På Toffi´s første træningsssted brugte en af trænerne af hvalpeholdet ofte knurren når hun ville dæmpe hundene i frikvarteret hvis nogen mobbede de andre.

 

Så da jeg en dag stod med en uindbudt løs hund i indkørslen, knurrede jeg ad den for at få den væk...Toffi var i sin første løbetid, og min mand havde hastigt taget hende på armen og var skyndt sig ind med hende, da vi fik øje på hunden.

Men den fremmede hund knurrede tilbage ad mig og gik langsomt et par skridt nærmere, og jeg fik hurtigt bakset min krop ind på den anden side af havelågen og ind i huset.

Derinde stod min teenagedatter og spurgte om jeg ikke var klar over hvad det var for en hund jeg havde knurret af? Næh, jeg kendte skam ikke racen. Hun sagde så at det var en muskelhund af en slags. Så ja, jeg tror faktisk godt at nogen hunde ville kunne opfatte knurren fra et menneske som en udfordring!

 

Der er også noget mynde over dig

 

Sikke en træner

[Ascha]

Jeg kan faktisk godt finde på at anvende hundesprog til at standse min hund i at tigge mad. Hvis han er lidt for ivrig og kommer for tæt på min tallerken "fryser" jeg og holder op med at tygge. Det er som regel nok men ellers kigger jeg ham kortvarigt ind i øjnene og så ved han godt hvad klokken er slået.

 

Jeg knurrer også af ham når vi leger med uden at se ham i øjnene og så skubber jeg lidt blødt på hans rumpe, enten med min egen bagdel (det kan godt være lidt svært at nå, for han er lidt hurtigere på alle 4 end mig) eller med hånden. Det synes han er sjovt og begynder ofte at stå på hovedet mens han knurre/brummer (lyder lidt som en sæl).

[Gæst Ninjamor]

Jeg kan faktisk godt finde på at anvende hundesprog til at standse min hund i at tigge mad. Hvis han er lidt for ivrig og kommer for tæt på min tallerken "fryser" jeg og holder op med at tygge. Det er som regel nok men ellers kigger jeg ham kortvarigt ind i øjnene og så ved han godt hvad klokken er slået.

 

Jeg knurrer også af ham når vi leger med uden at se ham i øjnene og så skubber jeg lidt blødt på hans rumpe, enten med min egen bagdel (det kan godt være lidt svært at nå, for han er lidt hurtigere på alle 4 end mig) eller med hånden. Det synes han er sjovt og begynder ofte at stå på hovedet mens han knurre/brummer (lyder lidt som en sæl).

 

He he he..

 

Pelle går helt amok når jeg går i "playbow"/laver kropsfinter, det må også se sjovt ud, men han genkender det og går med på den

[Gæst Vivi]

Jeg kan faktisk godt finde på at anvende hundesprog til at standse min hund i at tigge mad. Hvis han er lidt for ivrig og kommer for tæt på min tallerken "fryser" jeg og holder op med at tygge. Det er som regel nok men ellers kigger jeg ham kortvarigt ind i øjnene og så ved han godt hvad klokken er slået.

 

Jeg knurrer også af ham når vi leger med uden at se ham i øjnene og så skubber jeg lidt blødt på hans rumpe, enten med min egen bagdel (det kan godt være lidt svært at nå, for han er lidt hurtigere på alle 4 end mig) eller med hånden. Det synes han er sjovt og begynder ofte at stå på hovedet mens han knurre/brummer (lyder lidt som en sæl).

 

Kan vi lige få en video?

[Ascha]

Jeg kan faktisk godt finde på at anvende hundesprog til at standse min hund i at tigge mad. Hvis han er lidt for ivrig og kommer for tæt på min tallerken "fryser" jeg og holder op med at tygge. Det er som regel nok men ellers kigger jeg ham kortvarigt ind i øjnene og så ved han godt hvad klokken er slået.

 

Jeg knurrer også af ham når vi leger med uden at se ham i øjnene og så skubber jeg lidt blødt på hans rumpe, enten med min egen bagdel (det kan godt være lidt svært at nå, for han er lidt hurtigere på alle 4 end mig) eller med hånden. Det synes han er sjovt og begynder ofte at stå på hovedet mens han knurre/brummer (lyder lidt som en sæl).

 

Kan vi lige få en video?

 

Det tror jeg næppe. Der er grænser for min humoristiske sans.