"vores" historie

[Gæst Anni A]

Jeg er simpelthen så glad for at være kommet ind på dette forum.

 

Og sys at alle har været så søde til at hjælpe mig med diverse spørgsmål:-)

 

Derfor føler jeg mig nu klar til, at kunne fortælle historien om vores første hund (min kæreste og min hund)

 

Et forløb vi begge har lært utrolig meget af, og vi ved nu, at vi aldrig skulle ha købt Freja.

 

Freja blev født d. 9 maj 2006

 

og er en rigtig "ups" hund.

 

Hun blev købt af et daværende vennepar af os.

 

Hendes mor var en blanding mellem en labrador/border collie, og jeg kan se nu, at hun var en rigtig "uheldig" hund.

 

Hun var meget sky, og kunne godt finde på at bide, hvis hun følte sig utryg.

 

Desuden var hun en "skilsmisse" hund, som vores venner havde købt på et internat (dette er der selvfølgelig intet galt i)

 

Hendes far var en blanding mellem en labrador/ruhåret hønsehund, og var en rigtig skøn og kærlig hund.

 

Begge hunde manglede desværre en masse opdragelse, og stak af, så snart chancen bød sig (dette er ikke noget vi overhovedet har tænnkt over, før vi havde købt freja)

 

Frejas mor blev parret ved et uheld, dog havde vores venner planer om at ville ha hvalpe på Frejas forældre, men slet ikke så tidligt.

 

Frejas mor var omkring 2 1/2 år, og hendes far var omkring 1 1/2

 

Dagen kom hvor Freja kom til verden, hele 11 hvalpe blev det til, og Freja var den sidste der blev født, og var desuden den mindste.

 

Da Freja var omkring 6 uger, skulle vi på ferie hos vores venner, der dengang var bosat på Bornholm.

 

Vi havde lige købt hus, og jeg havde altid ønsket mig en hund, så jeg glædede mig selvfølgelig til at se hvalpene.

 

Men da jeg mest er til små hunde, regnede jeg ikke med at hvalpene var noget for mig.

 

Men min veninde "lokkede" jo selvfølgelig rigtig meget, og Freja var simpelthen så skøn som hvalp.

 

Hun var den mest stille og rolige af alle hvalpene, hvilket jeg selvfølgelig så som værende rigtig godt (behøver jeg at sige, at jeg ikke vidste særlig meget om hunde)

 

Frejas mor gad ikke rigtig hvalpene længere, og havde generelt ikke rigtig haft særlig stor interesse for hvalpene.

 

Men vi besluttede os selvfølgelig for at købe Freja, og i slutningen af juli, da Freja var omkring 11 uger, kom vores venner til jylland, og vi fik vores Freja.

 

Vi besluttede os hurtigt for, at Freja skulle gå til hundetræning, og jeg undersøgte mulighederne, som viste sig, ikke var helt nemt, da de ikke havde plads nogle steder.

 

Desværre var Freja en meget utryg og bange hund.

 

Hun var som sådan en rimelig nem hvalp, mht. renlighed, bide i ting, alene hjemme træning osv. de ting fangede hun rigtig hurtigt.

Redigeret Juli 16, 2009 af Anni A

[Gæst Anni A]

(er nød til at fortsætte i en ny besvarelse, så her kommer resten af historien)

 

 

Men generel opdragelse, var en stor kamp, da Freja var SÅ bange og utryg ved stort set alt.

Så snart jeg hævede stemmen, krøb hun over i et hjørne, med halen mellem benene, og tissede.

 

Hun peb ekstremt meget, og konstant, ja, jeg var seriøst ved at gå ud af mit gode skind.

 

Det var svært og enormt frustrende.

 

Fordi Freja var så bange, kunne hun heller ikke lide andre mennesker, det var faktisk kun min far, min svigermor, og min veninde, hun kunne lide. Alle andre gøede hun fuldstændig uhæmmet af, og vi kunne slet ikke få hende til at slapp af.

 

Der var bare ingen fremskridt med hende, og jeg begyndte til sidst at tænke på, om det bedste for Freja, ville være at hun blev aflivet, dette ville min kæreste dog slet ikke lade komme på tale (hvilket jeg er enormt taknemmelig for i dag)

 

Men det var simpelthen bare så hårdt for mig at have hende, hvad skulle jeg snart gøre.

Tror aldrig jeg har grædt så meget over en hund før.

 

Men langt om længe fik vi en plads på et trænings hold, Freja var på daværende tidspunkt ca. 10 mdr, og skulle jo ha været i gang længe før.

 

 

I mellemtiden havde vores venner været nød til at få Frejas far aflivet, da han havde fået konstateret HD.

Det var så slemt, at der ikke var andre udveje, end aflivning.

 

Jeg var selvfølgelig meget ked af det, på min venindes vejne, men også for min egen, da jeg var meget bange for at Freja også skulle få det. (heldigvis er der ikke noget på hende, endnu i hvert fald)

 

Kort tid efter, gik vores venner fra hinanden.

Frejas mor var i mellemtiden begyndt at være aggeressiv, og derfor valgte de kort tid før de gik fra hinanden, at hun skulle aflives.

 

Min veninde havde dog beholdt en af hvalpene, en skøn broget hanhund, ved navn Plet.

 

Til træning var kampen med Freja, ligeså slem som hjemme, og min kæreste kunne slet ikke træne med hende, da hun overhovedet ikke hørte efter hvad han sagde.

 

Så det var mig som måtte træne med hende, det var hårdt, da Freja altid var så overivrig når hun så andre hunde, og peb og gøede som en gal.

 

Hun havde også altid meget tynd mave til træning, og får det stadigvæk når vi skal på tur.

 

Men vi kæmpede videre med hende, selvom jeg gav op, mange gange undervejs.

 

Frejas bror Plet, havde min veninde også rigtig mange problemer med, det var faktisk kun når de var på besøg hos os, at han opførte sig ordentligt.

 

Min veninde havde SÅ store problemer med ham til sidst, at det eneste rigtige var en aflivning (det skal lige siges, at hun havde prøvet diverse terapeuter og hunde psykologer, uden held)

 

Så da han til sidst var ved at overfalde et barn, sagde hun stop.

 

Vi "vandt" kampen med Freja, og i dag er hun en fantastisk hund.

 

Dog er hun mest glad for min kæreste, da det altid har været mig som har opdraget på hende, og givet hende "skæld ud"

 

 

Vi har lavet mange fejl i vores opdragelse med Freja, men vi vidste ikke bedre på daværende tidspunkt.

 

Freja bliver dog aldrig en børnehund, hun er enormt bange for børn, og det tror jeg ikke vi nogen sinde får pillet af hende, men det kan jeg godt leve med.

 

Det har krævet enormt stor tålmodighed at opdrage en hund som Freja, og jeg har grædt mange tårer over hende.

Men i dag er jeg glad for freja, og stolt over, at vi ikke gav op.

 

Hun er en skøn og kærlig hund, som jeg elsker overalt på jorden.

 

Hele historien, bygger egentlig på, at man skal tænke sig grundigt om, før man anskaffer sig en hund, og også huske at kigge på hvordan forældrene er.

 

Det var så Frajas og min historie:-)

[Aslan]

Jeg kan godt forstå du er stolt, og med rette :5up:

Sikke en kamp, og flot klaret, man må sige i er godt klædt på til den næste hund :blink:

 

Tak for beretningen

Redigeret Juli 16, 2009 af Aslan
S foran ikke :mrgreen:

[Dorte]

Tak for historien.

 

Nu har jeg jo mødt Freja, og før du nævnte det, havde jeg slet ikke tænkt "problemhund". :5up: til jer for det.

[Gæst Lena]

Det lyder som om Freja er havnet i den helt rigtig familie......... Det kunne jo have gået helt galt.......

 

Sikke et arbejde............

:5up:

[Nollike]

Puha, det er simpelthen så dybt frustrerende når det bare overhovedet ikke går som forventet med en hund Men tilgengæld også super skønt når det så lykkes Det lyder til at du/I har gjort et kæmpe stykke arbejde med hende, hun har været heldig at havne det rigtige sted :5up:

Tak for en solstrålehistorie med en vigtig pointe!!

 

Tillykke med sejren og velkommen herind

[Gæst Anni A]

Mange tak skal i have:-)