Hop til indhold

renlighedstræning af hvalp


Gæst Max muldjord
 Share

Recommended Posts

Gæst Max muldjord

Hej vi er så heldige at vi snart skal ha en lille hund (blanding af dansk/svensk gårdhund og Jack russel terrier)

den hund vi får er ikke renlighedstrænet da den bor i en stald, hverken min kone eller jeg har haft hund før, så vi ville være meget taknemmelige for nogen gode råd om hvordan vi "nemmest" hjælper denne lille skabning med at blive renlig, vi har prøvet at søge på nettet omkring renlighedstræning, men er næsten blevet mere forvirrede, da der er en masse forskellige teorier eks lægge aviser indendørs, et sted var det beskrevet at man helst skulle holde sig fra hunde der var "opvokset" i en stald som vores kommende hund er, hvad er jeres holdning og erfaringer til dette?

 

på forhånd tak

Link til indlæg
Del på andre sites

Min holdning er helt klart, at man skal holde sig fra hunde, der er født og opvokset i en stald. De vil mangle en masse grundlæggende prægning, som f.eks. lyden af støvsuger, smækken med skabslåger, fjernsyn osv. Altså helt almindelige hverdagslyde. Og sandsynligvis også ift. mennesker.

 

Mht. renlighed handler det om at tage hunden ud, når den har sovet, spist, leget eller drukket. Ros den, når den gør det udendørs, ignorer hvalpen og tør op, når den gør det indendørs, mens du ser frem til den dag, den er helt renlig :-)

Aviser er efter min mening ikke en god ide, de fungerer i mine øjne som en slags "mellemstation" der egentlig ikke hjælper hunden til at forstå, hvad det er man vil have den til. Jeg tror bare hunden bliver forvirret over først at lære at tisse på aviserne, for så at lære at tisse i haven.

Jeg ser det lidt som dobbeltarbejde :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Altså jeg villle personligt aldrig nogensinde købe en hvalp der var vokset op i en stald. I får en stor opgave i at vænne hunden til daglidagslyde osv.

 

Mht renlighedstræning så sværger jeg til den metode, hvor man går ud med hunden ca hver 2. time (efter mad, drikke, leg og ind i mellem) og roser den når den tisser/laver derude. Og skulle den have et uheld indendørs ignoreres dette...

Link til indlæg
Del på andre sites

At vokse op i en stald giver ikke kun hunden problemer i forhold til på sigt at kunne kapere hverdagslyde. Også deres generelle sociale forhold til mennesker er påvirket, og det er ikke en hund jeg på nogen måde vil turde eller ønske at binde an med. Der er for meget arbejde i det, og størstedelen af det arbejde men selv lægger i den vil være frugtesløs.

 

I forhold til renlighedstræning generelt er jeg ganske enig med ovenstående indlæg.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Max muldjord

mange tak for jeres svar, vil lige tilføje at hundene har masser af menneskelig kontakt hver dag, og kommer ligeledes med ind i huset der hvor de bor, men som udgangspunkt bor de i stalden, må man spørge ind til grunden til at i ikke ville købe "staldhunde" forstår godt argumenterne med de indendørs lyde, men jeg tænker lidt at når hvalpen kun er 8-uger er det så ikke begrænset hvor meget de har indlært af lyde?

Link til indlæg
Del på andre sites

For mig handler det ikke om de forskellige hverdagslyde. Det handler om, at hunden ikke bliver socialiseret korrekt. Hvis man ikke engang orker at have hvalpene inde i sit hus hele døgnet, hvordan kan man så magte alle de mange andre opgaver der ligger i, at få hvalpene korrekt socialiseret. Vise dem hele den store verden, og flere af de ting den rummer.

 

Resultatet er ofte en hund, der ikke hviler særlig godt i sig selv, og som ikke er i stand til at agere "normalt". Ser man på den menneskelige verden, er de første fire måneder vitale for den videre udvikling. Får et spædbarn ikke ømhed, nærvær og masser af intimitet, vil det begynde at lukke sig inde i sig selv. Det kan betyde manglende empati, ADHD lignende symptomer og andre sindsmæssige forstyrrelser i den retning.

 

Hvis vi flytter noget af den tidshorisont over på hundenes verden, vil jeg mene at 8 uger uden konstant socialisering og menneskelig kontakt er langt ude over spædbarnets 4 måneder med sporadisk forælderkontakt.

 

Jeg har en veninde der har undervist hvalpehold, hvor der har været sådanne staldhunde. De afviger voldsomt i adfærd i forhold til de der er stueopdrættede, og trænerne kunne til hver en tid spotte de hvalpe der var fra stalde.

 

Så igen; jeg ville aldrig selv binde an med sådan en hund. Ej heller støtte nogle mennesker der ikke ønsker at give deres hvalpe den bedst mulige start på livet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Maustique

Og jeg kan kun tilslutte mig...

 

En hvalp på 8 uger har allerede en MASSE bagage med fra opdrætteren. Gode opdrættere, der ved hvad de laver og har lagt tiden og omsorgen i at lære hvalpene at dagligdagsting ikke er farlige er deres vægt værd i guld. Man får en hvalp med hjem der er nysgerrig og tillidsfuld og det er alfa og omega!

 

Jeg ville finde et andet sted at købe hunden.. Faktisk ville jeg finde et sted hvor hvalpene ikke kun havde boet inde i stuen, men hvor de også havde været udsat for mennesker i alle aldre, gerne katte og andre husdyr, gerne havde været ude og køre i bil og rigtig gerne havde haft mulighed for at komme udenfor og besørge.

 

Med henhold til renlighed er der kun en vej frem. Ud hver vågne time med den lille, samt når den har sovet, leget eller spist. Vente et roligt sted og rose hunden til skyerne når det så endelig sker. Alle uheld indendørs ignoreres når de sker.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst mariannaa

Klog af skade ville jeg heller aldrig (igen) have en hvalp som er vokset op i en stald. For år tilbage dummede jeg mig også, jeg ønskede mig brændende en hund, men anede egentligt ikke så meget om det (havde haft hund hele min barndom/ungdom, så troede jo jeg viste nok)

 

Nå, men jeg faldt over en annonce på en svinebillig lille hvalp, og så var jeg jo solgt. Hunden var som sagt opvokset i en stald. Den sked helt bogstaveligt over alt, i sengen, under sengen, under sofaen osv. Til sidst måtte jeg indse at jeg havde gabt over for meget, og fandt da heldigvis også et godt hjem til den hos en familie på en gård, hvor hunden kunne rende glad og fornøjet rundt uden for.

 

Da jeg fik Mimi, min nuværende hund, og skulle lære hende pottetrænning så var det noget helt andet - hvis hun havde et uheld så gjorde hun det altid samme sted, men der ud over var hun også ret hurtig til at fange at prutning var noget der foregik uden for.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mht. renlighed handler det om at tage hunden ud, når den har sovet, spist, leget eller drukket. Ros den, når den gør det udendørs, ignorer hvalpen og tør op, når den gør det indendørs, mens du ser frem til den dag, den er helt renlig :-)

Aviser er efter min mening ikke en god ide, de fungerer i mine øjne som en slags "mellemstation" der egentlig ikke hjælper hunden til at forstå, hvad det er man vil have den til. Jeg tror bare hunden bliver forvirret over først at lære at tisse på aviserne, for så at lære at tisse i haven.

Jeg ser det lidt som dobbeltarbejde :-)

 

Da jeg engang boede sammen med en ven som fik hvalp, havde jeg held med at lære den at gå ud på badeværelset og gøre på en avis, hvis den skulle i løbet af natten. Om dagen gjorde vi som du skriver, man lære hurtigt hvor længe maden tager om at passere hvalpen, så det er nemt at time så man er udenfor når den skal..

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...