asm

Jeg elsker alle mine hunde rigtigt højt, men når vi snakker om den der helt udefinerlige følelse af bånd mellem hund og menneske, så er det uden tvivl Lykke, som jeg er knyttet mest til. Jeg tog imod hende og fik liv i hende ved fødslen... eller rettere, jeg slæbte hende ud af sin mor, og jeg troede, jeg mistede hende. Så det adrenalinkick, det gav, da Lykke fnøs og endelig efter lang tid (sådan føltes det i hvert fald) kom med et lille spædt bjæf... eller mjøf..., det er ubeskriveligt. Lidt lige som at få sin nyfødte baby på maven lige efter fødslen... det var så stort et øjeblik at stå med det lille væsen og vide, at kampen for liv havde givet bonus. Vi har desuden trænet intenst sammen ved redningshundene, og det forstærker helt klart sammenholdet og samarbejdet imellem os. Hun er også meget opmærksom på mine sindsstemninger og mit helbred, og hun ved næsten før mig, om jeg er ved at få et slemt anfald af migræne. Så viger hun faktisk ikke fra mig. Hendes mor, Mirah, har lidt det samme. Hvis jeg lægger mig, så bliver hun ved mig, og hun kan sidde og kigge mig i øjnene, som om hun læser min sjæl... og ja, ja... så er det jo heller ikke værre Men sådan føles det altså

Og så er en spidshund jo smuk og vaks at se på, og den har så mange udtryk i sit smukke hoved, for ørestillingen snakker med :blink:

En Sort Spids er utroligt kærlig både mod familien og gæster - når den lige har set, at de er velkomne Den kræver ikke megen pelspleje uden for fældeperioden hen på sommeren. Den kræver moderat motion, men til gengæld megen mental træning, især hvor den kan bruge sin næse til øvelser. Den vil rigtigt gerne bruges til nogle opgaver, og den er fantastisk til agility, når den bliver gammel nok (1-1½ år). Der kombineres dens hurtighed og evne til at tænke selvstændigt. Den er mellemstor, tæver ideelt ca. 18 kg og hanner ca. 20 kg, henholdsvis ca. 45-46 cm og 48-49 cm over skuldrene. De vil rigtigt gerne med og opleve noget, men er også gode til at lægge sig, når familien er i ro, hvis de vel at mærke har fået aktivering i løbet af dagen. Du keder dig ikke med en Sort Spids i huset. Den er altid veloplagt, når du rejser dig

:lol: Det gør de forhåbentligt også en gang imellem

Jeg giver helst 'våd' belønning i træningssituationer, så tørre godbider er blevet lidt yt... ikke så nemt at halse ad næste figurant med en stak tørfoder i munden Men indendøre, hvis det er, fordi de opfører sig pænt, når der f.eks. kommer gæster, så elsker de de tørre leverguffer eller frolic

Jo, det er ret skægt lige nu, Capone Hvalpene udvikler sig vildt hurtigt. Jeg ved ikke, om jeg må give dig et link her, for hvis du vil kigge basserne, så er de på www.lykkensspidser.mono.net . Der er også links til et par små videoklip med Lykkes hvalpe. De er nogle rigtige tumlinger nu Fint, at I tænker Fyn med ind. Vi skulle jo også gerne dække hele landet i Hundens Tarv. Jeg har også prøvet at tænke nogle muligheder ind, men jeg har så travlt med arbejdet i Klubben for Sort Spids, at det er svært at nå andet her før vores træf 6. september i Birkende, Fyn. Så jeg har en anelse om, hvor meget I knokler med for at få sådan et stort arrangement op at stå. Vi havde i øvrigt Laust med Qato til vores generalforsamling, og det var bare godt. Sikke et sympatisk menneske og en pragtfuld, stor hund.

Der skal ikke ret meget foroverbøjet kropsholdning eller dyb stemme til, før end en hund vil begynde at sende dæmpende signaler... det, som vi kan opfatte, at de ser flove ud... Så jeg hælder også mest til den teori, at det er os, der påvirker hundene med vores adfærd.

Ja, det er pudsigt, som hundene kan udse sig nogle "yndlingsofre" Her er det min svigerfar, der bliver overkysset og -hoppet, når de kommer på besøg. Men min søster er altså bare ikke spændende... Jeg synes, at det her kommer an på den respons, som menneskene giver. Hvor svigerfar giver lov til det hele, så ignorerer min søster hundene (mere eller mindre). De finder hurtigt ud af, hvor det kan svare sig at være (bliver kælet med, få opmærksomhed).

Ja, som Carina fortæller, så følger der meget mere med end at træne hund, når man tegner kontrakt med beredskabsstyrelsen for at blive redningshundeteam. Vi gennemgår også selv en funktionsuddannelse, så vi bliver rustede til at samarbejde med og forstå de andre redningsfolk, som brandmændene f.eks. Men det er også meget mere end det, for der bliver også - heldigvis - en stærk holdånd og godt samarbejde på holdet, og dine holdkammerater bliver et vigtigt led i din hunds træning, når de er figuranter. Og vi bliver selv oplært til at være figuranter for andres meget forskellige hunde. Jeg har lært mere igennem de ca. 2 år, Lykke og jeg har trænet på denne måde, end de 15 år forinden, hvor jeg har trænet diverse lydighed. Metoderne har heldigvis også ændret sig markant

Hihi... takker for applausen

Selv tak Ja, lige nu virker 1 år som laaaaaang tid... men tiden flyver hurtigt, så I skal nok komme i gang... lige pludselig :blink: Og sommetider kan man godt lige få et strejf af tanken, at hvalpe ser så nuttede ud som ren og skær beskyttelse... Vi kan da ikke blive sure ret længe på de små klumper... Vi må glæde os over, at de da også sover af og til

Ja, i år måtte jeg også bøje mig for overmagten, selv om jeg principielt er imod at dryppe hundene, men de har slæbt så mange tæger med hjem de sidste måneder, at jeg overgav mig, så de fik et dryp hver for en lille måned siden. Tør heller ikke, hvis de får dem med hjem til hvalpene.

Jeg har en fornemmelse af, at spidshunde i høj grad er flokdyr... lige som du siger, Brigit

Det kan være svært at begrænse en hvalps entusiastiske adfærd :blink: Jeg har opfattelsen af, at det man som ejer kan gøre, er IKKE at forcere hvalpen til at lave store spring og fysiske udfoldelser. Det, som den gør af sig selv i fri leg, burde ikke kunne ødelægge den. Får den dog en mani med at ville op og ned af trapper 100 gange om dagen, så bør man dog nok sætte et lille gitter/hegn for, så det ikke kan lade sig gøre. Men ellers så udvikler hvalpen sig under leg, og det skal den i en vis udstrækning have lov til. Men den skal være omkring 1-1½ år, før man bevidst kommanderer den til at springe, løbe ved siden af en cykel etc. For før er dens hofter og krop i det hele taget ikke udviklet godt nok til at kunne klare ekstreme belastninger, og man risikerer at skade hunden, så den bl.a. udvikler hoftedysplasi, som jo til dels er en miljøpåvirket sygdom. Tillykke med den lille turbotrold

Ja, det bliver godt spændende, om der bliver et godt resultat ud af testen. Det vil da helt sikkert være bedre end bayvantic og alt andet kemisk... Og det vil da være flot til tøserne

åh og ihhh altsååååå... jeg ville også have været med... men manden har fødselsdag på lørdag, og vi har 14 hvalpe at passe på... de er nok ikke så nemme at flytte sammen med de 4 voksne hunde... Der ville ellers være fyldt godt op i bilen så med 18 vapser :blink: Jeg ville da godt have hilst på jer, og ikke mindst genset den dejlige Sorte Spids Sif. Håber, at jeg kan få det til at passe med kommende arrangementer i Hundens Tarv. Og at vi kan få lidt af dem herover til vores kønne ø

Jeg fik i øvrigt min hund nr. 2, fordi et par vi kendte gik fra hinanden og ikke kunne have hende. Det var en kuldsøster til Mirah, som vi havde fået på det tidspunkt. Så Eisa er en 'genbrugshund', men vi havde fulgt hende tæt på til træning sammen og hos dem og hos os, så det blev helt naturligt, at hun skulle her. Hun var 10-11 mdr. på det tidspunkt. De to søstre fik rigtigt megen glæde af hinanden. Og vi fik en ekstra putte-trold om aftenen, når de var kørt flade af dagens leg og andre aktiviteter

Så kan den da få en ordentlig belønning ... hehe... Her er torskerognen klart favorit. Da jeg købte makrellen, så virkede Lykke altså skuffet... hun syntes vist ikke det var god belønning, for hun næsten rynkede på næsen

Lykke og jeg træner ved redningshundene i Odense, og ja, der er i Roskilde.

Jeg havde i første omgang lyst til at smide kommentaren: Hvorfor vælger folk at få 2 børn??? Jeg er enig med Aussiepower... Og det er skønt med flere hunde sammen. Vi får altså også en masse fornøjelser ved at se på hundene sammen i flok, og vi lærer rigtigt meget om deres indbyrdes kommunikation. De har til gengæld rigtigt meget glæde af hinanden.

Dejligt at høre, at hun har det bedre. Det var en grim omgang.

Ja, det er i hvert fald smart...

Du kan evt blande lidt revne æbler i istedetfor at søde det. Og honning kan måske gøre maven værre, hvis der i forvejen er problemer, kom jeg til at tænke på. Men havregrød er nu ikke så tosset Kan jeg selv finde på at spise...

Jeg tror ikke, at honning skader, hvis det er en voksen hund. Der er noget med at små børn ikke kan tåle honning, da deres tarmflora ikke er fuldt udviklet, og der kan være en slags 'bakterier' i honning. Men børn over 1 år må gerne få honning, så større hunde må sikkert også. Og fint, at den kan lide Paraghurt. Det kan muligvis virke positivt. Til normalt brug koger jeg en dl havregryn i to dl vand i en hvid skål i mikroovnen i 2 minutter. Men til hundene bruger jeg mere vand. Du kan så evt. i stedet reducere mængden af havregryn til en start, så du kan se, om den kan lide det.

Der vil jo desværre ofte være en årsag til, at folk opgiver deres hunde. Hvis det er pga. ejers sygdom/personlige problemer, så kan du være heldig at få en velsocialiseret og kærlig hund, som du kan få utroligt megen glæde af. Men er det, fordi de opgiver pga. hundens adfærd, ja, så er det en anden sag, da de så nok ikke har haft overskudet til at forme og socialisere hunden korrekt. En rigtigt stresset hund f.eks. kan være stresset af flere grunde. Det kan tage lang tid at køre den ned i gear, især hvis man ikke kender årsagen. Derfor er det vigtigt, at du har mulighed for at vurdere hunden i dens vante omgivelser, så du kan se, hvor samarbejdsvillig og kontaktsøgende/-sky, den er. Mange gange kan for lidt motion og mental træning være årsag til 'dårlig' adfærd hos en hund, som folk så ikke kan overkomme. Der er mange, der burde se ind i sig selv og spørge sig selv, hvad de gør for deres hund... i stedet for at stemple hunden som uopdragen og ikke til at have med at gøre. Men det er en anden snak En hvalp er et næsten ubeskrevet blad, som forhåbentligt har haft en tryg opvækst ved opdrætteren, og som man har mulighed for at give de input, som er nødvendige i ens egen dagligdag. Prægningsperioden fra 8-12 uger og igen omkring de 10 måneder er en fantastisk mulighed for at få en hund, som passer til en som fod i hose, da man kan tage den med rundt og vise den, hvad der er trygt og almindeligt og prøve alle mulige underlag, lyde, steder og mennesker, evt. i en tryg favn og med en masse dejlige godbidder og positiv respons/verbal ros. I mine øjne er det ikke nødvendigvis lettere at få en voksen hund. Der følger noget bagage med, som man desværre ikke kender - og en historie har altid flere sider, så man kan ikke være sikker på at få alt at vide om hunden... og slet ikke årsagerne til hundens nuværende adfærd. Held og lykke med at finde den rette hund. Mange hilsner Annette