-
Antal indlæg
208 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Alt der er opslået af asm
-
Nr. 5 gik det desværre skidt med, og den overlevede ikke, så det slog os naturligvis noget ud. Den blev først født 2 timer efter nr. 4 og kom ud uden 'posen', så den havde vand i lungerne og blev hurtigt slap og kold og kom aldrig til at sutte ved Eisa, selv om vi prøvede at varme, massere og suge den osv. Men der kom så yderligere 3 hvalpe, som klarer sig fint. Så 4 sorte hanner og 3 tæver. Jeg ventede på, om der kom yderligere hvalpe, men nu er der renset og gjort lækkert til Eisa og hvalpene i kassen, og der er ved at falde ro over dem og os. Tak for jeres hilsner.
- 57 svar
-
- 1
-
-
Så startede fødslen kl. 13.20 og der er nu 4 hvalpe. 2 af hver. Der er flere i vente
-
Tak skal I have Hun har lige været ude at tisse for jeg ved ikke hvilken gang... og der er helt klart nogle gode veer ind imellem. Men vandet er ikke gået endnu, så vidt jeg har kunnet se. Men hun er urolig og hæsser meget og sidder tit med blanke øjne. Nu får underlaget lige en tur mere, så reden bliver rigtig. Nok også en måde at håndtere sine veer på.
-
Nu har Eisa gennem det sidste døgn blokket op, hæsset meget, vendt og bidt i tæpper, lagner og aviser i fødekassen, og vi har haft en meget urolig nat. Det er, som om Eisas veer er ved at blive kraftigere, og hun vil hurtigt tilbage i kassen, når jeg har haft hende ude og besørge. Så det må blive i dag, hun starter med at føde. Der er godt spænd på i hendes mave, og hun er bare blevet mega stor. Jeg sidder nu ved siden af hende (igen-igen), for hun virker roligere, når jeg er her, og hun søger min hånd, som om jeg skal nusse hendes mave :hjerte: En rigtig god dag til jer alle.
-
Plusser kan jo af nogle opfattes som minusser :hmm:Men jeg ser stort set kun plusser. Selvstændighed f.eks. :slem: Kan være irriterende, men er et af de charmerende træk, som jeg sætter stor pris på. Den er sin flok utroligt hengiven... både mennesker og andre hunde:hjerte: En forholdsvis blød hund, som trækker sig, hvis den møder andet end kærlighed. Arbejdsvillig uden at blive leflende... lærer hurtigt (også unoderne desværre - derfor få regler, som til gengæld skal overholdes). Smuk og sund... de sorte spidser har ingen specifikke sygdomme, vi skal passe på. :banan: Vores er alarmhunde... irriterende, at de lige gør et øjeblik, når der kommer gæster... men totalt fedt, når der lusker en tyv rundt i indkørslen kl. 3.30 om natten :klap: Tjah... sådan er der så meget. Generelt er det nogle kanon hunde, som gerne vil være i nærheden af os, men som godt kan vælge os fra, hvis vi ikke er interessante nok for dem. Det kan give udfordringer, men det giver også et enormt dejligt samspil mellem hund og ejer. En gang spidshund - altid spidshund. De er lykken!
-
For mig betyder konsekvens, at du gør det samme hver gang, og at du 'vedtager' noget, du vil have skal lykkes. Så gør du det igen og igen, så hunden forstår det/indtil det lykkes. Du må ikke give efter! Selv om det er meget nemmere at opgive ind imellem... hav få regler, men indøv de ting, som skal fungere, til de sidder. Konsekvens er på ingen måde en straf... det er en stor hjælp for hunden, at den ved HVER GANG, hvad den må eller ikke må. En intelligent hund som spidshunden lærer hurtigt, hvis den kan 'snyde'. Og lykkes det en gang imellem, så starter man forfra, for den opgiver ikke så let, når den har lært, at det kan lade sig gøre. Du må i gang med at lede efter super lækre godbidder, så du kan træne kontaktøvelser. Evt. ost i tern, hamburgerryg, kyllingepølse, torskerogn på tube, som den får et 'dut' af
-
Tillykke med de små. De ser rigtigt dejlige ud, og hun ligger jo flot med dem. Vi lader hvalpekassen stå i normal stuetemperatur, og moderen og alle deres søskende afgiver så meget varme, at de sagtens kan klare sig, hvis de bare ikke får træk. Jeg synes, de er gode til at flytte rundt på sig, så de møffer sig ind i midten af flokken, hvis de har ligget yderst lidt og vil have det varmere. Vi har aldrig haft syge hvalpe i de foreløbigt 6 kuld, vi har haft. Eisa skal komme med hvalpe her i løbet af en uge, og der vil vi gøre det samme. Hun skal nok selv finde op til dem, når de har brug for hende. Dine hvalpe tager fint på, så jeg ville ikke bekymre mig, for det er naturligt, at nogle mødre lige tager en slapper lidt fra hvalpene, så hun selv kan få lidt ro og ikke ligge for varmt. Her plejer vi at lade hvalpekøberne få adgang, når hvalpene har fået øjne og stavrer rundt, dvs. når de er ca. 2 uger gamle. Vi er ikke bekymrede for bakterier og sygdomme, for moderen har mange antistoffer i sig, som går videre til hvalpene via modermælken. Her passer vi bare på, at moderen ikke bliver stresset. Held og lykke med de små.
-
Det er vigtigt at fortsætte træning blandt andre, da du ellers opnår at stå med en hund, som slet ikke ved, hvordan den skal forholde sig, når I på sigt møder andre hunde på jeres vej. Både selve socialiseringen med andre hunde og den mere konkrete og sandsynligvis konsekvente træning til en planlagt træningstime er utroligt vigtig for din hund. Den har højst sandsynligt en periode nu, hvor den prøver lidt mere af (lidt som en før-pubertet :slem:). Så for at undgå en totalt stresset hund, som vinder i styrke både mentalt og fysisk i løbet af det næste år, så må du finde et træningssted nær dig, hvor du er velkommen og kan gå med din hund og få seriøs hjælp. Og nej, en spidshund er ikke en schæfer at arbejde med, men med den rigtige hjælp, så kan den blive mindst lige så dygtig. Jeg siger gerne, at vores spidser skal behandles kærligt, men konsekvent. De skal 'kunne se et formål' med træningen, og de kan godt gå hurtigt trætte, så når de kan en øvelse, så skal man ikke fortsætte for længe, for så keder den sig. Så du står muligvis med en rigtigt intelligent hund, som keder sig lidt, og som opnår at aktivere sig selv ved at orientere sig mod de andre hunde og gø ad dem. Du skal blive det mest spændende omdrejningspunkt i din hunds liv. Find ud af, hvad der 'tænder' den mest og benyt det i belønningsfasen. Jeg overtog en hanhund på 4 år, som har (haft) det på samme måde. Det er drønhårdt arbejde, men vi er nu ved at vende det til det bedre. Det første hold, jeg gik på, der fungerede det bare ikke. Der var for mange dominante hanhunde, som han skulle holde øje med. Nu går vi på et hold med en meget tålmodig træner og med flere tæver, og jeg har selv fået mere ro på, fordi der blev taget hånd om os, og vores problem blev anerkendt, og de andre på holdet også hjælper ved at acceptere, at vi er på holdet for at løse et problem. Nu kan jeg ved hjælp af lækre kyllingepølser eller et bidetov aflede hans opmærksomhed, så han følger mig rigtigt godt. Vi har ind imellem stadig udfald, f.eks. når han får øje på en ny hund, der kommer på banen og går over til en anden indhegning el. lign. Men så bakker jeg og 'trækker' ham med mig i linen og kalder på ham og giver ham guffere, når han reagerer på mig. Jeg startede herhjemme med at lave små kontaktøvelser, når han gik i haven, og så kunne jeg kalde ham hen, når han så efter mig, og så fik han belønning. Så jeg havde i starten altid en håndfuld guffere i lommen til ham, så jeg var spændende at kigge på. Det virker hurtigere, end man skulle tro. Din spidshund er kampen værd, hvis du lægger arbejde i det nu Du skal bare være mere spændende end alt andet... om du så skal rulle dig i græsset og sige mærkelige lyde eller knitre med gufposer eller stå og svinge med et bidetov. Kontakt til dig skal altid betyde noget positivt. Held og lykke. Mange hilsner Annette
-
Jaaaaaaaaaah... hehe
-
Eisa er allerede meget stor, selv om hun har ca. 2 uger igen, før hun skal føde, så det ser ud til, at vores nye hanhund, Oscar, har gjort det godt :hjerte: Vi kan nu mærke masser af liv i Eisa, og vi glæder os vildt, til der kommer sorte spidshvalpe til verden her. Jeg har lige oprettet et nyt album med de to.
-
Jeg skal så også køre 10-12 km til Kerteminde, men det vil sikkert være det værd
-
Trygfonden har netop nu en kampagne i gang. Læs mere på www.besogshunde.dk Der er rigtig god information og mulighed for at tilmelde sig 3 steder i Danmark. Jeg har meldt Lykke til optagelsessession i september. Hun tager villigt kontakt til alle og er en glad og kærlig hund. Hun vil elske at få noget nyt at gå op i, nu vi er stoppet hos redningshundene.
-
Det er jeg jo glad for at høre :klap: Ja, ikke nok med at kontrast osv. skal være godt, så skal vi også helst ramme et motiv, som er godt/kært/anderledes Men det er dejligt, når det lykkes :banan:
-
Tak, Trei Har holdt en mindre pause med at tage fotos, for jeg synes, det gik den forkerte vej. Men jeg skal i gang igen... så jeg ved, hvad du mener, Jeanette. Det er svært at ramme det helt perfekte
-
Klip nogle tykke strimler af gamle, slidte jeans og bind knude på, evt. kan man binde knuden løst og så putte en godbid ind i stoffet. Så skal der arbejdes... En gammel skurebørste er pragtfuld, især til halvstore hvalpe, hvor tænderne klør.
-
Det er rigtigt dejlige billeder, Jeanette. Jeg tror, du er ved at være ret selvkritisk Hun er smuk, din Luna.
-
Det er jeg glad for at høre, tak. Især når jeg ved, hvad du kan, René, og dine nye billeder af Luna er også skønne, Jeanette
-
Tak, Mette. Ja, det ser skønt ud, når de tonser afsted i den hvide sne. Af og til tror jeg, at de er 'wanna-be-hvide spidser' :slem:
-
Hejsa. Så har jeg oprettet et nyt album med vores sorte spidser i den hvide sne. Ikke det nemmeste fotomotiv, da de sorte tit bliver 'lodne' i pelsen mod den store, hvide kontrast. Her er lige nogle af de bedre
-
Her er Eisa ved at tømme haveslangen :blink:
-
Jeg har lige været hos dyrlægen med 3 af mine store sammen med Lykkes hvalpe, og de store fik den almindelige 'paraplyvaccine', som indeholder vaccine mod kennelhoste som virus, men de fik så næsesprayen som vaccine mod kennelhoste som bakterie. Så der findes 2 typer af kennelhoste. Jeg vidste ikke, at man kunne få den udleveret selv. Men nu skulle de så alligevel vaccineres, og alle Lykkes hvalpe skulle chippes, tjekkes og vaccineres også.
-
Jeg synes, det er fuldstændig grotesk, at nogen kan sælge en udstationeret hund... og så lyve dig op i dit ansigt om det... Kors, jeg var blevet gal og ærgerlig, hvis det var mig, der kom ud for sådan en oplevelse. Men godt, at I fik løst det fornuftigt. Men ja, hvad siger politiet egentlig i sådan en sag? Jeg har en tæve udstationeret 1,5 km herfra hos nogen, jeg kender godt gennem rigtigt mange år. Jeg har ikke turdet udstationere en han - endnu...
-
Ja, ikke? Tak... Jeg ville selv vælge en hvalp næste gang. At få en voksen hund hjem, som man ikke kender baggrunden for, det kan sagtens gå godt, men det kræver bare noget ekstra arbejde og tålmodighed... men man kan jo være rigtigt heldig, hvis den hund man overtager er socialiseret godt, men bare skal have nyt hjem pga. ejers sygdom el. lign.
-
Det var faktisk lige det, jeg ville have sagt, Aussiepower Sådan har jeg det også. Men at gøre forskel er ikke nødvendigvis at gøre forskel
-
Nu siger du godt nok, at du er vild med hvide hunde, men vores sorte spidser bliver af og til kaldt for 'bonzai-schæfere' :blink: De er af mellemstor størrelse, men bestemt ligeså arbejdsglade og intellligente som schæferne. De har ikke så stor byttedrift, men de er til gengæld meget villige til at arbejde for en godbid. De har stritører og er altid vakse. De passer på din beskrivelse af jeres drømmehund. Læs evt. mere på lykkensspidser.mono.net eller læs gerne min artikel om sort spids, som jeg har fået ind under racebeskrivelser. Lykke og jeg har bestået grunduddannelse redning før jul 08, og redningshundetræningen går rigtigt godt. Hun er adræt og arbejdsivrig, og hun arbejder godt og selvstændigt, men dog er hun stadig meget obs på mig. Hun kommer ind mange steder, hvor de store hunde ikke kan komme, men til gengæld skal hun lige have et løft et par steder for at komme videre. Men hun vejer så normalt ikke mere end 18 kg, så det er ikke det store problem. Den sorte spids siger kortvarigt til, når der kommer gæster, men falder hurtigt til ro, når de er budt velkomne.