Tweesa

I får lige her første del af artiklen - skrevet ind, og sikker med fejl! Hunden 118. årgang - nr. 5 - maj 2008 9 grunde til at positiv hundetræning ikke fungerer Af Morten Egtvedt Det at man træner ”positivt” er ikke i sig selv nogen garanti for at lykkes med sin hund. Målsætningen med denne artikel er at vise, at man ikke kan sætte al ”positiv hundetræning” i samme bås. Der er stor forskel på forskellige ”positive træningsmetoder”. Og endelig er det altid helt afgørende, hvordan træningen udføres i praksis. Et opgør med positiv hundetræning De fleste der kender mig ved at jeg er en lidenskabelig klikkertræner. Jeg tror meget på klikkertræningen, og personligt kan jeg vanskeligt forestille mig at træne hunde (eller andre dyr) på andre måder. Overskriften kan derfor muligvis overraske nogle læsere. Mange tror jo at hvis man praktiserer klikkertræning, støtter man automatisk alle ”bløde” eller ”positive” træningsmetoder mere eller mindre uforbeholdent. Dette har irriteret mig i flere år. Når nogen hører, at jeg beskæftiger mig med klikkertræning, oplever jeg ofte at blive sat i bås med andre, som praktiserer forskellige varianter af ”positiv”, ”hundevenlig” eller ”blød” hundetræning. Men faktum er at jeg selv faktisk er direkte modstander af vældig meget ”positiv hundetræning”, som foregår i Norge. Gammeldags hårdhændet hundetræning har man allerede taget et opgør med igennem de sidste år. Måske er det på tide også at tage et opgør med noget af den ”bløde hundetræning” Hvorfor har bløde hundetrænere problemer med deres hunde? En træningskammerat spurgte mig forleden dag hvorfor så mange som bruger ”bløde metoder” ofte har problemer med deres hunde. Dette er absolut en interessant observation at tage udgangspunkt i en artikel. Tja, jeg tror egentlig ikke at de der træner deres hunde med ”bløde metoder” statistisk set har flere problemer end folk, som træner mere ”hårdhændet”. Man må være ædruelig nok til at indse, at der i begge lejre både findes hundeejere, lykkes godt med deres hunde, og hundeejere som mislykkes. Det afgørende er derfor måske ikke valg af retning, men snarere den praktiske udførelse af træningen. Det, som er interessant er at finde ud af, er derfor, hvad det konkret er, der gør, at både ”bløde” og ”slemme” hundeejere af og til får problemer med deres hunde. De der træner med hårde metoder, har fået så meget skæld ud de sidste ti år, at jeg har tænkt mig at lade dem være i fred for en gangs skyld. I dag vil vi i stedet filosofere lidt over, hvorfor, de der træner med ”bløde” eller ”positive” metoder af og til mislykkes med træningen. Vi vil kort sagt tage et opgør med ”positive træningsmetoder” og se, om vi kan nuancere dette begreb lidt. 1. Dårlig miljøtræning og socialisering. Er der noget, vi nordmænd er dårlige til, så er det at sørge for ordentlig miljøtræning og socialisering af vores hvalpe. Verdens mest effektive træningsmetoder kan ikke reparere en hund, som har fået for få eller dårlige oplevelser med andre hunde eller fremmede mennesker i de første 3-4 måneder af livet. Grunden til at jeg nævner dette i sammenhæng med opgør med ”bløde træningsmetoder” er, at det i nogle ”bløde miljøer” fremhæves, at en hvalp næsten ikke må udsættes for noget som helst, som kan være stressende, mens den er ung. De må ikke tages med rundt i byen, de må ikke lege for meget med andre hund osv. Det er helt rigtig at, at for meget af alt ikke er godt. Helt ukontrolleret adgang til alle mulige hunde er ikke nødvendigvis sundt for en hvalp. Men at blive afskærmet fuldstændig fra den store stygge verden fører altid til problemer før eller siden. Og da kan man træne lige så hundevenligt, man vil resten af livet – hunden vil alligevel være bange for sin egen skygge eller blive hysterisk, når den ser andre hunde. 2. Hunden lærer ikke at tåle håndfast håndtering. Mange hunde, som bliver trænet på en lidt hård måde, bliver jævnligt håndteret lidt hårdhændet. Dette er jo selvfølgelig ikke en ideel måde at lære at blive håndteret på, men ofte er dette bedre end alternativet. Alternativet er hundeejere, som ”analysere hunden ihjel”, for at sige det populært. De er så forsigtige med alt, hvad de gør med hunden. Hvis hunden er lidt usikker på en person, får denne besked på at sætte sig ned på hug, vende siden til hunden og gøre alt, hvad denne kan, for at gøre sig så ufarlig som mulig. Hvis ting går galt, er det ikke hundens skyld, men ”fordi vi ikke kan læse hundens kropssprog og opføre os derefter”. Ærlig talt – det er noget af det værste vrøvl, jeg hører fra ”bløde hundetrænere”! Hvor mange mennesker er der i vort samfund, som kan opføre sig 100 % perfekt på denne måde? Sandsynligvis meget få. Det er vores pligt som hundeejer at lære hunden at ”ja, mennesker opfører sig af og til klodset, truende og dumt set ud fra dit synspunkt Fido, men du må lære at tackle det!”. Som hundeejer er det vores opgave at lære hunden, at mennesker ikke er farlige, selv om de ubevidst på hundesprog siger noget andet (ved at stirre, bøje sig over, klappe hunden på hovedet osv.) I nogle ”bløde miljøer” er traditionen snarere, at det er os, som skal tilpasse os hundene og ikke omvendt. Det siger sig selv, at dette ikke fungerer i praksis, og da får man problemer. Indlær hunden tolerance Det, man bør gøre, uanset om man træner hårdt eller blødt, er derfor at lære hunden at tolerere gradvis grovere behandling. Start med at håndtere hvalpen forsigtig over hele kroppen, dette bør trænes hverdag. Efterhånden håndterer du hvalpen gradvist hårdere (øg gradvist, så den ikke bliver bange). Efterhånden kan man til og med rykke og ruske hvalpen i pelsen (beløn gerne med godbid efterfølgende) og andre ting, som i udgangspunktet ville være rigtig ubehageligt uden træning. En rigtig trænet hvalp vil se dette som en morsom leg. Og få gerne fremmede til at gøre det samme. Da får man en sikker hund, som kan tolerere meget selv fra fremmede mennesker.

Jeg synes også det var en udemærket skrevet og velovervejet artikel, også selvom jeg er tilhænger at positive metoder - så synes jeg det var fint med noget modspil og tænkestof.. Det har slet ikke ændret min opfattelse af positive metoder - og jeg har ikke tænkt mig at ruske mine hvalpe rundt fordi de "skal lære det" Men det er sådan en dialog om hundeopdragelse skal foregå, sagligt og overvejet..

Nej hvor er de gode - super lys og godt motiv! Hvor ser det bare ud til at han har haft det helt fantastisk.. Kender godt det med at komme hjem og så opdage man har tusinde billeder af det samme

Freudika - nogle gange er det bare som om du er inde i min hjerne.. Bananer og chokolade hører sammen som .. som.. en hund og sin Kong..

Wauw! Hvor er det bare godt gået.. super super hund, og ejer!

Jeg havde også hørt om det en enkelt gang - men når man ser og hører det for første gang, man tror jo at hunden falder om.. Kan være hun har haft en god opdrætter som har fortalt om det.. Så man er forberedt hehe

Sådan kan Bitten godt få det, så panikker hun næsten og jeg må tage hende op - men jeg synes heller ikke det er så slemt med Toffi, hendes er sådan mere en grynten end det her..

Bittens er også meget mere voldsomt end det - det er sådan en konstant harken.. Måske det er forskelligt fra race til race`?

Godt indlæg, vivi! Bitten har det også, og her virker de nævnte metoder heller ikke - hun reagerer ikke rigtig ved nusningen eller at blive holdt om næsen.. Første gang det skete troede jeg at hun havde fået noget galt i halsen, og var sikker på at nu var det nu, min lille chihuahua ville kløjs i sin mad.. Heldigvis gik det hurtig over igen - og siden den dag har vi hørt det næsten dagligt.. Hos os sker det når hun bliver ivrig, når hun drikker vand for hurtigt, hvis hun bliver for ivrig under et søg og hvis hun føler hun må gø efter folk på vejen - så lukker det af.. Hvis det sker på gåturen, så fryser hun fuldstændig, jeg tror det er fordi hun bliver så sårbar når det sker.. Så jeg samle hende også altid op, så får hun lige en timeout hvor hun ikke skal passe på sig selv, og så går det over igen Dette er en af grundene til at jeg ikke vil avle på Bitten, hvis det er det mindste arveligt så synes jeg det vil være uforsvarligt.. Heldigvis, 7-9-13, så har Dolph ikke haft antydning til det - og han er snart så gammels så det burde have vist sig.. Bitten går med sele nu, også selvom hun kan sno sig ud af den - så er det sundere på denne måde.. Og det har hjulpet, det har det godt nok.. Jeg forsøger at lære Dolph det med sele, men indtil videre har jeg tre stk. han ikke vil sætte en pote i..

Mange gange velkommen - fantastisk at se flere chihuahuaer på siden Vi har faktisk et chihuahua underforum, og du er meget velkommen!

Mange gange velkommen To dejlige bamser du har - du er også jubii'er, ikke?

Wauw - jeg kan godt forstå de vandt klassen, helt uden at have set de andre deltagere

Nej nogle gode billeder! Ingen diskrimination fra løvernes side

Her går jeg oftest med begge på en gang, men Dolph er altid klar på en tur - mens Bitten ikke syntes man skal overdrive Så når jeg tager snoren frem, så kommer Bitten enten med logrende hale, ellers kravler hun under sofaen.. Så hun bestemmer selv

Jeg har da det bedste forum :blink:

Weeell - altså Bitten holder måske ikke helt vægten, men fed-fed? Narrj..

Prøv lige at se min hotmail! Så hurtigt skriver I herinde!

Jeg ved det... Jeg tror jeg må bortadoptere dem.. Nogle som vil have to chihuahuaer som lever næsten som vildhunde? Og som har haft BÅDE sand og græs under poterne? Jeg advarer.. de har snart gået så meget at deres ben falder af, og så har de mødt andre hunde.. Ligefør jeg må betale folk for at tage dem:mrgreen:

Det er måske fordi jeg har vænnet ham til denne tortur? Endda helt fra opdrætterens side? Årh - jeg er næsten ikke værdig chi ejer!

Måske de er lidt som sko? De bliver slidt af fra en ende af? De er selvfølgelig ikke så lange som så mange andres Så kan jeg godt se at mine snart skal bæres i taske

Hold da helt fast.. Der må sidde nogle meget, meget triste små hunde rundt omkring.. Mine ville pakke deres Kong og skride hvis jeg levede efter de regler - det er da helt sikkert.. Så er det godt at lige præcis dine to er kommet til en rigtig hundeejer som nok ved hvad en vuffer har brug for, uanset størrelsen

Jeg kan også kun tilslutte mig de andre positive tilkendegivelser omkring Pia og positivtraening.dk Her har jeg været i lang tid nu, først med Bitten og nu med begge to - hun har bare aldrig givet op med Bitten, og hun har hele tiden nye ideer.. Hvilket har resulteret i, med hårdt arbejde, at Bitten er en langt mere modig og selvsikker hund idag Dolph elsker også hendes timer, og når man er opdelt i størrelser så gør det bare at selv de mest usikre hunde finder en de tør hilse på.. det skete for Bitten Ja - det er Hasselager, desværre.. Men som du kan høre er der mange som gerne kører langt for Pia

Virkelig? Troede ikke de ville have Birkedal hunde ind - det vil jeg overveje, ikke at jeg regner med hun skal parres med Dolph.. Jeg ved ikke engang om jeg vil avle på hende - hun er jo en meget nervøs hund.. Men tak Så bliver hun DKK hund - også selvom jeg mister anerne

Hun er Birkedal hund - så vidt jeg husker er DKK ikke for vilde med de hunde.. Men det vidste jeg jo ikke dengang..

Mange gange velkommen hertil! Altid dejligt med nye chihuahua ejere Vil du fortælle noget om din hvalp? Evt hvor den kommer fra? Når det gælder chihuahua'en, så ved vi jo der er mange brodne kar derude hvad angår opdrættere - så når man falder over nogle som gør det godt så vil vi gerne høre Jeg går ud fra hun er med DKK hund, det er min hanhund også Han er en lille modig hanhund, i de fineste farver.. han skal udstilles her i '08 Min tæve hun er DRU hund, og i den dejligste røde farve - hun er udstillet en enkelt gang.. Og billeder! Vi forlanger billeder af vapsen