Tweesa

Dolph var rigtig hurtig til det og begyndte på den som 4 måneder gammel, men vores gamle hund gjorde det først da han var 7 måneder - så det svinger meget! Min tæve er forresten begyndt på det nu som 2 årig

Det er sjovt, det har jeg også tænkt.. Jeg troede kun de var sorte/grå, så så jeg de rødlige.. Og nu IMBA's Milo som er primært hvid.. Spændende spørgsmål!

Hvor er det bare lækker fortælling, jeg har heller ikke fortrudt overhovedet - de oplevelser man får med hundesprog hver dag.. Det kan man ikke læse sig til

Noget, næsten, helt andet... Nu læste jeg lige denne tråd - og jeg tænkte bare, sikke en fantastisk og ansvarsfuld opdrætter! Der er intet bedre end når det lyser ud af det folk siger, at de bare brænder for deres hunde - og gør alt hvad de kan for at optimere den race de elsker.. Også selvom man må tage en dejlig tæve ud af avl.. Det var vist bare det jeg ville sige hehe - dejlig hund forresten! Har aldrig rigtig set en flatter før, men hold OP en dejlig hund!

Det var første gang de såes - og en af dem tog Dolph's lege opfordring "på ordet" og løb efter ham.. Jeg tror ikke han troede sådan en kunne løbe SÅ stærkt, og med lyd på endda! Så måtte han hjem til moar

Altså. hvis du spørger Dolph, så er det godt lige at vide hvor man har de der Cairn'er.. Lige pludselig kommer de efter en - med lyd på! Så skal chihuahuabenene nok spæne da..

Præcis min tanke

Det er da super lækkert - både Douglas, hans familie og ikke mindst dig, I får alle noget ud af det Uh - der er nu altså noget om de store labber..

O_O .... what?

Tsk tsk ENVY, jeg troede bestemt at Lua var en Emmerys hund :blink:

Og amen til det..

Velkommen! Sikke mange hvalpeejere der bliver her ligepludselig.. jeg vil ikke være udenfor, måske man skulle have en mere... bare, en lille en Nej pjat - tillykke! Har du lagt dig fast på en race?

Jeg så lige i det ny "vi med hund" at det er sådan hunden skal gå til nogle lydighedprøver - limet op ad ejeren med konstant fokus.. Jeg får ondt i nakken af at se videoen...

Jeg har haft hund på 30 kvm - dog en chihuahua, men alligevel.. Hvis man giver dem den tid, motion og aktivering de har brug for - så har de jo ikke brug for så meget plads til at løbe på væggene på derhjemme Måske en GD er en stor hund at have på 35kvm - men der er dog også racer imellem det og chihuahua Og hvis du så gerne vil have en som du også kan løbetræne lidt med, så ville en lidt mindre, men mere adræt hund, måske være løsningen

Nej hvor spændende! Hvornår ved du om der er guld i maven?

Uuuh - det er svært! Jeg falder altid i svimer over hvalpe.. Men en schæferhvalp.. og en Coton.. wauw.. Og så selvfølgelig.. chihuahuaer! Der er lige et par uger hvor de er så søde at man kan spise dem

Jeg kunne måske også godt se Dolphs aktivitetsniveau hvis han fik syltetøj hver dag

Dejlige billeder af hunde som bare nyder livet - skønt at se!

Ja, den engelske tekst hedder Chicken Meal, Brown Rice, Barley, Oatmeal, Chicken Fat (preserved with Mixed Tocopherols and Citric Acid) Altså det er.. konserveret.. og deres oversættermaskine har nok tænkt konserves.? Forresten er deres hjemmeside http://www.naturesvariety.com - de har flere forskellige produkter, faktisk.. endda råt!

Nej du har selvfølgelig nok ret, havde ikke lige tænkt på det med størrelse og rækkefølge...

Mange gange velkommen til en, vist nok, helt ny race her på hundeforum!

Det er en svær en - hvis hunden KUN døjer med reversed sneezing, så ville jeg godt turde at tage den, hvis man vel at mærke er sikker på det er det.. Bitten har det jo, og hun klarer sig jo så ganske udemærket alligevel - det er ikke et problem i hverdagen eller noget jeg ønsker at behandle.. Og ja, helt rigtig at pille den ud af avl - det er noget enhver ansvarlig oprætter burde gøre :5up:

Så vil jeg lige hoppe til det oprindelige emne, jeg kiggede på den der Nature's varity.. og deres ingrediens liste Kyllinge kød, Brune Ris, Byg, Havre mel, Kyllinge fedt (syltet frugt med mixed Tocopherols and Citron syre), Montmorillonite Clay, Ground Flaxseeds, Naturlig kyllinge smag, Lucerne Mel, Hånd malet Fiske Mel, Kalcium chlorid, Vitaminer (Choline Chlorid, Vitamin E Supplement, ascorbinsyre, Biotin, Niacin Supplement, Vitamin A Acetat, D-kalcium pantomimiker, Riboflavin Supplement, Pyridoxine Hydrochloride, Ethylenediamine Dihydriodide, Thiamine Mononitrate, Vitamin B12 Supplement, Beta Carotene, Vitamin D3 Supplement, folinsyre), Havsalt, Mineraler (Zink Protein, Jern Protein, Magnesium Protein, Kobber Protein, natrium Selenite), Kyllinge lever, Inulin, Hør Olie, Tørret Enterococcus Faecium Fermentation Produkt, Tørret Lactobacillus Acidophilus Fermentation Produkt, Æbler, Gulerødder, Ærter, Mindre Ost, Kyllinge æg, Frysetørret Kylling, Frysetørret Kalkun, Frysetørret kyllinge kalkun lever, Frysetørret Kalkun hjerte, Græskarkerner, Kylling ben, Butternut Squash, Broccoli, Salat, Spinat, Tørret tang, Lakseolie, Æble Cider eddike, Persille, Honning, Blåbær, Lucerne skud, daddelblomme, Oliven olie, And æg, Fasan Æg, Vagtel æg, Rosemarie ekstrakt, Salvie, løg. Altså.. jeg troede ikke hunde måtte få løg?

6. For lidt ambitiøse Mange ”bløde hundetrænere” ejer ikke ambitioner. De vil kun træne tricks og cirkuskunster og synes, at lydighedsøvelser er for meget at forlange af hundene. ”Det er vigtigere, at hunden er glad end at præcisionen er perfekt” siger mange. Sådanne udsagn irriterer mig vældig. Ikke fordi jeg har noget imod cirkuskunster, men fordi det afslører særdeles dårlige kundskaber hos hundeejeren. Hvad er egentlig forskellen på en cirkuskunst og en lydighedsøvelse? I princippet ingenting, hvis du spørger mig. Lydighedsøvelser kan indlæres på nøjagtig samme måde som en morsom cirkuskunst. Man må imidlertid være påpasselig med at fjerne alle hjælpebetingelser, før man kan stille til konkurrencer, og dette har, som allerede nævnt, mange positive hundetrænere store problemer med. Det er ikke mindre morsomt for hunden at udføre en øvelse med perfekt præcision end med dårlig præcision, så længe ejeren har trænet rigtig! Mange som træner lydighed, træner ganske hårdhændet, og jeg kan godt forstå at nogle ”bløde hudnetrænere” har dårlige associationer til lydihgedsøvelser af den grund. Men det burde jo hellere inspirere til at vise, at man gør det bedre med positive metoder (noget ret så mange allerede har bevist). Vi har af og til sådanne hundeejere på kursus. Fælles for dem, der ikke har ambitioner er, at de ikke sætter sig nogen form for målsætninger med deres træning. Som regel vil de bare træne for at lave noget med hunden. Om hunden lærer noget eller ej, ser ikke ud til at have den store betydning. Når man ikke sætter sig målsætninger, træner man som regel også mindre, end hvis man havde haft et mål at stræbe efter. 7. Dårlig grænsesætning + klarer ikke at forstærke alternativ adfærd Traditionelle hundetrænere påpeger ofte alle uønskede ting, som hunden gør. Det går nærmest pr. automatik for dem. Bløde hundetrænere har ofte en anden strategi. De vil hellere forstærke ønsket adfærd end at korrigere fejl. Dette er særdeles effektivt, når det gennemføres korrekt i praksis. Men mange klarer det ikke. Reslutatet er, at hundeejeren overser uønsket adfærd hos hunden. En hund, som får lov til at gøre vældig meget ”som den vil”, vil forstærke sig selv for vældig meget uønsket adfærd. Dette er måske ”blød træning”, men det er på ingen måde god træning! For det er ikke nok bare at overse hunden, når den gør fejl. Skal man træne positivt på en effektiv måde, må man både kunne stoppe uønsket selvforstærkende adfærd (som at hunden stjæler mad på bordet, stikker af osv.), og man må kunne forstræke ønsket alternativ adfærd. Men når hundeejeren ikke er flinke nok til det, bliver resultatet af den positive træning (eller måske snarere manglen på træning) en ustyrlig hund. 8. Undgår alle problemer i stedet for at løse dem Dette punkt gælder ikke kun ”bløde hundetrænere”, men det gælder også dem. Mange bløde hundetrænere er vældig flinke til at holde hunden i snor i alle situationer, hvor den kan finde på at gøre noget uønsket. Dette er praktisk nok, men hvorfor ikke tage fat i problemet og løre hunden, hvordan den skal opføre sig? Bløde hundetrænere er også vældig gode til at gå i store buer udenom hunde, de skal passere ( for at undgå stress osv.). I stedet for at lære hundene at træne i nærheden af andre hunde, holder de sig på tryg afstand af andre hele livet. Bløde hundetrænere kan af og til virke nærmest handlingslammede. De vil ikke korrigere deres hunde, men ved samtidig ikke hvordan de skal få ønsket adfærd frem ved hjælp af positiv forstærkning. Resultatet er, at ingenting bliver gjort. For sådanne hundeejere er det vældig selvbekræftigende at diskutere med andre ligesindede, vhor ”dumme” de hårdhændede hundetrænere er og hvor mange fejl, de andre gø. Og det er forstærkende at læse den ene hundebog efter den anden, frem for at gøre noget i praksis. 9. Ikke så bløde alligevel? Jeg kan heller ikke lade være med at nævne en sidste gruppe af positive hundetrænere, som også ofte mislykkes med deres hunde. Denne gruppe er vældig god til at markedsføre sig som ”positive hundetrænere”, men når man går om bag sloganet ser man, at de egentlig ikke er så bløde alligevel. Og der er vel få ting, som er så lidt effektivt som at blande positiv hundetræning med, at man med jævne mellemrum eksploderer og nakkerusker sin hund i frustration. Man blander med andre ord dårlig positiv træning med elendig hårdhændet træning. Man mister da alle fordele ved at træne positivt, eftersom hunden samtidig er ræd for at ejeren skal eksplodere, og korrektionerne bliver ude af proportioner og almindeligvis med helt elendig timing. Udskældninger og trusselsbreve i forbindelse med denne artikel kan sendes til [email protected]

3. Forkærlighed for problemhunde Mange ”bløde hundetrænere” ser ud til at have en nærmest sygelig forkærlighed for hunde med problemadfærd. Dette kan være noget af grunden til, at man ofte ser mange ”bløde hundetrænere” med problemhunde. Mere traditionelle trænere ville sikkert have aflivet sådanne hunde uden betænkeligheder, men mange ”bløde hundeejere” synes, at det er en udfordring i sig selv at arbejde med hunde, som sikkert har haft det fælt tidligere i livet. På en måde er det prisværdigt. På den anden side er det forfærdeligt forkert. Det er synd for hunde, som har haft det fælt og af den grund har udviklet diverse problemadfærd. Men det er mere synd for den almene holdning til hundehold generelt, hvis sådanne utrygge hunde går rundt i samfundet og gør skae. At beholde en hund, som er farlig for andre hunde eller mennesker, er måske ikke noget man burde gøre for sin egen tilfredsstillelses skyld? 4. Hjælpeafhængige hunde Lydighedskurser er noget, de fleste har meninger om. Der er stor konkurrence mellem forskellige hundeskoler og hundeklubber, og en hundeejer kan stort set vælge og vrage mellem kursustilbud. Der findes mange kurser, som kører blød og positiv træning med en masse godbidder og ikke noget ubehag. Nogle af disse kurser kan være fine, men ikke alle. Faktisk mener jeg, at nogle ”hundevenlige kurser” i bedste fald er spild af penge. For at sætte det lidt på spidsen, så lærer mange hundeejere på sådanne kurser kun en eneste ting: De lærer hunden at følge efter en godbid, som ejeren holder i hånden. De går pænt i snor, når ejeren holder en godbid foran snuden på dem. De sætter sig når ejeren holder godbidden over hovedet på dem. De holder kontakt med ejeren, så længe denne har en godbid i hånden og gør sig så interessant som han/hun kan. Resultatet er, at disse hundeejere forlader kurset med hunde, som ikke kan nogen verdens ting – så længe ejeren ikke lokker og leder med godbidden. Sådanne kurser er efter min mening ganske værdiløse. Ejeren forlader kurset uden mulighed for at kunne kontrollere hunden uden hjælp af godbidden. Sådan ”træning” er særdeles dårlig reklame for ”positiv hundetræning” og gør, at mange drager slutningen at ”positiv hundetræning ikke fungerer”. Folk glemmer jo let, at der er 100 forskellige måder at ”træne positivt” på, og ikke alle indebærer at lokke og narre hunden med godbidder på må og få. 5. For dårlig belønning I nogle ”bløde miljøer” er det en udbredt holdning at boldkast, trækkamp, jagtleg eller anden leg med hunden er fy-fy. Det fører til øget stress hos hunden og er derfor mere eller mindre bandlyst. Resultatet er ofte rolige og lette hunde. Men resultatet er også hunde, som aldrig lærer at lege, og ejeren er dermed gået glip af en meget effektiv belønning. Med hunde, som er vældig glade for godbidder, går det godt alligevel. Men hunde, som bare er nogenlunde interesseret i godbidder, bliver ofte meget vanskelige at træne, hvis man ikke har lært dem at interessere sig for noget andet. Særligt, når ejeren prøver at træne i nærheden af andre hunde eller andre forstyrrelser, kan det falde helt fra hinanden, fordi godbidderne ikke er interessante nok, og ejeren ikke har noget andet at belønne med. Da må hundeejeren flytte sig 50 meter væk fra de andre til at begynde med – problemet er bare, at de som regel forbliver på 50 meters afstand og ikke kommer nærmere. Og en typisk svaghed for enkelte ”bløde hundetrænere” er da at undgå sådanne situationer og hellere træne for sig selv eller kun sammen med hund, man kender godt.