Nu er jeg sådan en der helt siger nej til folk der vil hilse på Bitten, men fortæller at Dolph gerne vil hilse..
Vi har ritti mange ældre mennesker her grundet plejehjemmet, mange af dem vil så gerne fortælle om deres egne hunde som jo HELT ligner mine.. De kan af gode grunde ikke komme ned på hug til mine hunde, så Dolph har stille og roligt lært at mennesker kan finde på mange mærkelige ting.. (undtagen dommere - de skal dø)
Det synes jeg næsten er det vigtigste, at en hund kan klare mange spøjse situationer og kan overkomme at nogle mennesker måske ikke HELT ved hvordan tingene skal foregå..
Hvis det ikke sker konsekvent hver gang at nogen dapper dem i hovedet eller bøjer sig indover, så vil jeg egentlig at min hund skal tage det i stiv arm og tænke "mærkelig fætter, nånå, men jeg skrider bare hvis jeg ikke gider"
Bitten er ikke en del af dette her, hun er engang blevet halet ind i en flexline af sindssyg nabo mens jeg havde hænderne fulde.. *grr* og dem som kender hende, ved hun skal se folk an læææænge..
Fordelen med Dolph er at han hilser, og hun får lov at snuse selv