Hewlett

Okay .. Hvordan har hun det med tæver i løbetid ? Nu tænker jeg på egetkønsagressioner :hmm:

Det lyder godt :5up: Men bare vær opmærksom på om det bliver forværret af at I kommer hjem til ham midt på dagen. For hunde med seperationsangst vil I jo så bare lade hunden gå igennem hele følelsesregisteret endnu engang ved at forlade ham to gange på en dag. Øv at I bor i Aarhus .. Jeg ville bestemt ikke have noget imod at passe en lille flæskehvalp et par timer hver dag

så var det dér jeg ville tage fat, altså omkring de 4-5 timer. Hvis I har mulighed for at træne alene-hjemme i weekenderne, så gør det - og så prøv at komme hjem INDEN han begynder at hyle og gø. Altså måske allerede ved 3 timer. Det er fint nok at I sørger for at han hygger sig inde i værelset, men man kan godt komme til at skyde sig selv lidt i foden ved at tilbyde hvalpen samvær og opmærksomhed lige inden man går. Det handler om at gøre forskellen fra I er hjemme til han er alene så lille som muligt. I de 20 min. I er hjemme inden I går, ville det faktisk være bedst hvis I lod være med at tilbyde ham opmærksomhed. Selvfølgelig behøver I ikke ignorere ham, men hvis I f.eks ligger og leger med ham på gulvet lige inden I går, er det pludselig en meget stor forskel når han så lidt efter pludseligt er ladt alene. Siger I noget lige inden I går ? Og hvordan reagerer I når I kommer hjem igen ?

Er det efter et bestemt antal timer han begynder at gø ? Altså som om han ligesom når til en grænse ? Hvordan forlader I hjemmet ? Har han det hele til rådighed, og lader I tv eller radio køre så der ikke bliver helt stille når I går fra ham ?

Jamen det er min opfattelse at alle små racer generelt bare får meget færre hvalpe end de lidt større. At man så blander dem, tror jeg ikke gør at de får hverken flere eller færre hvalpe pr. kuld. Det er vel et spørgsmål om hvor mange hvalpe der kan være i moderens mave så det stadig, rent fysisk, er hensigtsmæssigt for tæven. Jeg tror ganske enkelt naturen spiller ind her Ninjas mor havde 10 (!) hvalpe der alle overlevede. Kun en enkelt hvalp var mindre end de andre, og hende var opdrætter meget obs på fik de gode dievorter. Havde hun ikke været det var den sikkert død - Survival of the fittest.

Jeg synes ikke at 2 uger lyder som særlig lang tid for en hvalp der er hentet hjem fra sine trygge omgivelser, og som er i et nyt hjem hvor der stadig er mange nye dufte og lyde. Der er nogle hunde der kan lære det på 14dage, men for os tog det f.eks. 1 måned før Ninja kunne forlades i hvad der svarer til en hel arbejdsdag. Hvor mange timer kom I op på, inden I startede arbejde igen ? Hvordan gjorde I ? Jeg ser ingen anden løsning end at I må tage noget fri så I kan få trænet det forfra, for han er tydeligvis ikke tryg ved at I går fra ham, og tydeligvis heller ikke sikker på om I kommer igen. Løsningen med at naboen kommer ind nytter jo ikke noget hvis han først kan komme midt på dagen hvor hvalpen måske allerede har splittet hjemmet ad eller stået og hylet og gøet. I kan ikke vide om han vil være mere rolig eller føle sig endnu mere forladt efter naboen har været der. I hverdagen må I sørge for at få gået en spændende morgen/snusetur hvor han får brugt sine sanser. I behøver som sådan ikke gå superlangt med sådan en lille størrelse. I skal bare sørge for at han får brugt sin næse og hjerne. I kan evt. sprede hans morgenmad ud over et lille græsareal og så lade ham snuse sig frem til maden. Det gør dem dejligt trætte i hovedet. Sørg for at slappe af min. 20minutter inden i forlader ham. Sid og nyd en kop kaffe og læs avisen mens han falder til ro. Det nytter ikke noget at gå lige efter morgenturen hvor han ikke er faldet til ro. Giv ham noget lækkert som I tør lade ham være alene med. Evt. en kong som der kan fyldes leverpostej i, sådan at han skal bruge sin hjerne og energi på at få det ud. Men alt dette er spildt hvis han har seperationsangst. Så kan I ellers stå på tungen, han vil stadig være ked af det når I går, og det kan end ikke det lækreste kødben ændre på. I bliver nødt til at starte forfra med træningen, og så gå meget langsomt frem - altså sekunder af gangen. Ideen er jo at I skal nå at komme ind af døren igen INDEN han bliver urolig og begynder at pive og gø. Får I rigtig fat fra bunden af, kan man hurtigere øge tiden når man kommer op på hele og halve timer. I hverdagen kan I træne med ham ved at lukke døre imellem jer. Hvalpen vil tit gerne følge med en i hele huset. Luk døren og åbn den igen 2sek efter. Hvalpen vil formentligt undre sig de første par gange, men efterhånden lære at en lukket dør imellem jer ikke er verdens undergang, og at der ikke sker noget ved at han lige mister jer af syne i et par sekunder. Held og lykke med det :blink:

Hmmm :hmm: Kæresten kom lige hjem fra morgenturen og fortalte at hun havde skum i urinen ?

Jeg forstår udemærket at små racerene hunde er dyrere end større racerene hunde, da de ganske enkelt laver mindre kuld. Mener at have læst et sted af verdens mest sjældne hunderace får 1-2 hvalpe pr kuld

Sisse, jeg har set at der kommer en Amerikansk Bulldog med. Er det en tæve eller en hanhund ? Kender du den ?

Vi var rigtig heldige at dyrlægen havde åbent igår grundet en kunde, så nu har vi fået Specific hjem som hun fik første gang igår - 50gram med ris og kylling. Og hun har ikke kastet op i nat :banan: Dyrlægen sagde dog at Royal Canin var det bedste fordi det var lidt hårdere ved krystallerne, men forklarede også at det derfor godt kunne være hårdt for maven (hvilket jeanetteH også havde sagt). Så planen er at hun får dette Specific i en uges tid, og så begynder vi om vi kan blande Royal Canin ind over ganske langsomt - måske over en måned. Edit: Og tak :hjerte:

Nej der er ikke dalmatiner i hende :blink: Og hun kan simpelthen æde alt muligt mærkeligt uden af vi kan mærke det på hendes afføring. Så jeg vil bestemt påstå at Ninja ikke har sart mave på nogen måde. Det var åbenbart bare et rigtig skidt foder at give hende når vi ikke havde et andet foder, men kun ris, at køre det over på.

Jeg har bevidst holdt mig lige væk fra disse tråde, da jeg ikke har lyst til at folk skal få en fornemmelse af at jeg trækker denne situation som et "truimf"-kort. Men jeg bidrager gerne med min historie og min grund til at have den holdning jeg har: I januar 2010 måtte vi aflive vores 13 uger gamle tævehvalp, da hun blev skambidt af en fuldvoksen Amerikansk Bulldog tæve. Det kom uden varsel, og de havde lidt nået at dutte snuderne da den bed omkring Nikes hoved - trak 3 gange, ruskede og gav slip. Hendes ene øje var ødelagt, kæben brækket og hun havde dybe tandmærker på undersiden af hovedet. Vi valgte at få hende aflivet som følge af kvæstelserne. Idag kan jeg sige at jeg heldigvis ikke var der da det skete - det var min kæreste derimod. Han er stadig dybt mærket af oplevelsen, lydene og Nikes skrig idet det stod på. Jeg tør faktisk godt skrive at han afskyr og har et skjult had til disse hunde - nogle personer vil mene at han ikke ved bedre og er uvidende eller endda fordømmende. Andre vil kalde ham for klog, realistisk og anvarsbevidst. Jeg har selv været meget mærket af denne situation, og det har været utroligt svært for mig at forsøge at skubbe hans grænser når det kommer til hvilke hunde Ninja skal omgåes, for jeg har selv haft svært ved at løsne tøjlerne. Hun har hilst på 3 muskelhunde siden vi fik hende. Den ene gang var uundgåelig og¨så absolut med hjertet i halsen da vi vidste at den havde gjort udfald mod en af Ninjas hvalpelegekammerater. De to andre gange problemfrit, men stadig skarpt observeret af min kæreste. Jeg får ondt i maven når jeg ser en muskelhund. Så jeg tør slet ikke tænke på hvordan min kæreste har det. Vi går over på den anden side af fortovet hvis vi ser en muskelhunde-type. Det behøver bare være en labrador der er lidt bred i hovedet. Vi har ikke lyst til at tage chancer.

Jeg mener også at man skal tage en rimelig pris for hvalpe, ligeså meget for at de ikke havner i impulskøbernes hænder. Men der ER altså rigtig mange der mener at de kan tage 2-3000kr. mere for deres hvalpe, bare fordi de ikke kommer til at veje mere end 5kg som voksne - fordi der er prestige i små hunde! Og det er LANGT fra de fleste af disse kuld der er blevet tjekket for hverken det ene eller det andet. Og ja, så er det overpris at tage 5000kr for en hund bare fordi faren er en sød langhåret beige Chihuahua og moren er en børneglad pomeranier/Yorkshire blanding som ifølge ejeren er sund og rask. Så hatten af for dem der rent faktisk har fået chekket forældredyrene, og forældrenes forældre osv. De drukner bare lidt i mængden af useriøse "opdrættere" der forlanger alt for meget for hvad det i virkeligheden bare er .. En blandingshund.

Så blev det endelig onsdag aften, og vi tog afsted til Sjællands Odde for at tilbringe de solrige dage i sommerhuset :hjerte: Bilturen skulle selvfølgelig overståes først, men hun er bare blevet så dygtig til at slappe af og sove når vi kører bil - hun begyndte dog at røre lidt på sig da vi overskred den tid vi normalt plejer at køre bil, men da hun fandt ud af at vi altså ikke stoppede lige foreløbig vendte hun sig om og tog en lille lur på den anden side også. Vi nåede frem og hun hoppede ud af bilen og stak snuden direkte i vejret - uuuuuuh duften af hav, fyrretræer, nyslået græs og SOL! Hun inspicerede forsigtigt haven og holdt skarpt øje med os, mens vi pakkede alle vores ting ud af bilen. Hun fortsatte sin inspektion inde i selve sommerhuset og virkede yderst tilfreds - her kunne hun da egentlig meget godt lide at være og kiggede bare på os med forventning lysende ud af øjnene og logrende hale. "Skal vi ikke ud i haven igen??" Men URET!!! Det var altså farligt, nå! Også selvom vi tog det ned og lod hende snuse til det .. Det skulle der altså gøes af! Men ligeså snart hendes opmærksomhed blev afledt af noget andet spændende var det ligesom glemt ret hurtigt igen. Den første nat fik vi dog ikke sovet særlig meget, for Ninja havde udnævnt sig selv som natsværmebekæmperen. Og der var psykomange inde i huset - dont know why? Så vi vågnede konstant af hundepoter der farede over gulvet efterfulgt af en "Gap gap"- lyd når hendes kæber smækkede sammen. Hun var helt elendig til af fange dem og det endte med at Casper måtte stå op med fluesmækkeren og tage livet af de værste af dem. Kan vi så få noget nattero! ... Det kunne vi så godt. Ninja og haven blev hurtigt bedste venner, og hun nøøøøøød at ligge og lade solen varme hende rigtigt igennem. Hun var slet ikke til at flytte ind i skyggen. Nå, men så gik turen til stranden, og vores mål var at få vores vandforskrækkede hund til at tage sig en frivillig svømmetur. Det lykkedes! (dog først efter at Casper selv havde været i vandet og "godkendt" det ) Hun blev heeelt vild da vi så kastede hendes legetøj ud i vandet. Hun STRØG efter det og delte møsser ud til højre og venstre når vi roste hende for at tage det med ind på stranden igen. Hun var bare pavestolt, og midt i sin iver besluttede hun sig for at grave et kæmpe hul i sandet, og hun mente at hendes legetøj skulle ligge der IMENS hun gravede, så hver gang det blev skudt med katapultfart bagud, måtte hun hente det og smide det ned i sandhullet igen. Vi var flade af grin, og med sand i hele hovedet stoppede hun op og kiggede forbavset på os, som om at der da SLET ikke var noget at grine af Hun var bare så skøn og nem at have med på turen. Hun holdt sig så tæt til os at vi snildt kunne have hende løs på langt de fleste ture. Hun forstod lynhurtigt at vi ikke skulle ind i andres haver, og også at det var ok at naboerne larmede lidt med græsslåmaskinerne. Det var altså ikke noget man gøede af. Brumme-vrouffe lidt måske, men ikke gø. Ligeledes lærte hun også hurtigt at blive indenfor vores grund og ikke rende ud på grusvejen. Vi mødte også de to sødeste gamle hunde som hun bare hilste ligeså forstigtigt på - og halerne stod på dem allesammen så vi næsten troede de kunne lette hvert et øjeblik. Desværre skulle jeg på arbejde idag, og vi måtte tage hjem fredag aften. Hun sov igen hele vejen hjem i bilen. Selvom det var en skøn tur for hende kunne man bare se at hun næsten nød at komme "hjem" til lejligheden og alt det velkendte. Og hun har stort set ikke lavet andet end at ligge og hvile sig hele dagen idag. Men vi glæder os dog allerede til den næste tur til Sjællands Odde :banan: Ps. Jeg ved at det er totalt uacceptabelt at vi ikke har nogen billeder fra turen. Pps. Ninja ønsker sig et kamera i 1-års gave :slem:

Det er min erfaring med sådanne hundetræf med masser af hunde, at de hurtigt finder sammen i størrelse og "vildskab". De vil helt sikkert synes Gaby er spændende, men jeg tror hurtigt de vil forstå hendes signaler hvis hun søger afstand. Så hellere bruge tiden på de andre der er på samme størrelse og som er med på lidt sjåååv leg :slem: Men du kender hende selvfølgelig bedst - følg din mavefornemmelse :blink:

Åh nej for en omgang :ae: Krydser fingre for at hun snart er rask og frisk igen !

Jeg tror Ninja er ved at smide noget af sin underuld nu hvor varmen for alvor er ved at tage til ... Hun fælder underulden på baglårene og stykket ved haleroden .. Og så fælder hun lange stride hår ned langs ryggen.

....som hende den lidt blondinedumme i min gymnasieklasse stædigt påstod: "Man sveder altså mere når man har gråt tøj på!" ...

Jeg føler med dig ! Jeg har lige klippet for langt på Ninja for 10min. siden. :damn: Højt piv og blod nok til at kunne lave en splatter-gyserfilm .. Og alligevel lader hun mig tappe videre med negleklipperen på de andre negle bagefter (uden at klippe!). Men nu har mor her købt sådan en :slem: (er meget spændt på hvad hun siger til den):

Ej hvor godt Så fik han også en god oplevelse ud af at komme til dyrlægen hehe. Og DEJLIGT at hans lever er helt som den skal være!!!!! :klap: Ja pas rigtig godt på med det foder - som jeg har skrevet i "min" tråd kan Ninja altså ikke tåle det særlig godt Og det på trods af at vi også prøvede at komme meget få gram i hendes ris og kylling. Men uanset hvad må vi købe en pose eukanuba som hun også kan køre på. Hun får jo slet ikke de vitaminer og mineraler hun skal have af ris og kylling :damn: Det kan være vi prøver at blande Urinary i Eukanuba og så ser om det skulle gøre en forskel. Ellers er hun som sagt frisk og frejdig, har været ude og bade og slikke sol i to skønne dage nu Så hun er godt træt.

Vi har lige været i sommerhus i to dage, og Ninja kan absolut ikke tåle Royal Canin Urinary Vi har prøvet alt - blande det op med ris og kylling. Blødt det op i vand og derefter blandet med ris og kylling. Blandet meeeeeget få gram af det i ris og kylling. Vi har endda prøvet kun at give hende RC for at se om det kunne være ris hun ikke kunne tåle. Det vil bare ikke blive i hendes mave, så hver aften kastede hun op 2-3 gange indtil maven var tømt. Idag har vi kun givet hende ris og kylling og der har ingenting været. Ikke engang en køretur på 2 timer kunne fremprovokere opkast - så det er helt sikkert specialfoderet hun ikke kan tåle. Dybt suk. Vi må ringe til dyrlægen og høre ham hvad søren vi så gør :hmm: Den gode nyhed er at hun er i total hopla, ser umiddelbart ikke ud som om hun er mærket af det :banan:

Vi fik Ninja til at forbinde "Ninja" med positiv kontakt, godbidder og sjov og ballade. Vi har ligeledes forsøgt så vidt som muligt IKKE at kalde på hende hvis ikke indkaldet var sikkert. Idag bruger vi faktisk ikke "Ninja" særlig meget - Vi har planer om at væbne os med flæskestej og leverpostej og træne det op til at være vores VIP indkald .. Emergency-indkaldet :slem: Nu siger vi bare "kom", "skal du med" og bruger faktisk også vores kropssprog ret meget nu hvor jeg tænker over det. Er der en flok hunde lidt fra os, og hun søger derhen mens hun holder øje med os, begynder vi at gå skråt væk derfra og det forstår hun udemærket som at vi ikke skal den vej.

Nej det har hun ikke, men vi har også været mere obs på at få hende ned på tisseture lidt oftere. Imorges tissede hun ikke nær så ofte - måske hun kommer bedre af med det efter dyrlægen gav hende smertestillende? Hun har ikke skulle tisse de sidste 4 timer, så det håber vi er et godt tegn og at hun ikke bare har så ondt at hun nu slet ikke vil tisse. Hun er lidt ynkelig og render rundt og piver engang imellem, men hendes løbetidsblødning er også stoppet, så det kan også være fordi hun er "klar" til parring og derfor bliver lidt urolig DEJLIGT at der ikke har været mere blod i urinen! I begynder først på specielfoderet imorgen ikke ? Min kæreste var som sagt nede hos dyrlægen og hente foderet idag - han anbefalede at vi kørte hende på det i 6 måneder !

Ja .. Jeg forstår slet ikke hvorfor hun ikke fik sig en kanin i stedet for Nej det tror jeg ikke jeg skal regne med .. Hun har haft en del alvorlige problemer at tumle med den sidste måned som også har gjort at jeg ikke har ville tage den op med hende igen. Hun flytter formentligt snart sammen med sin kæreste, så tror faktisk ikke hun kan se hvorfor hun skulle "besvære" sig med at få overtalt veninden. Det er den der "ude af øje ude af sind" mentalitet. Om jeg fatter at hun ikke slår i bordet ... Og hun er endda også hundemenneske.

Præcis .. Hun holder meget af hunden men har bare absolut ingen fornemmelse for at den er helt gal pga. manglende initiativ fra hendes side. Hunden DØDkeder sig, men bliver ikke mishandlet på sådan en måde at jeg tror der kan komme en dyreværnssag ud af det. Det der irriterer mig er at hun ikke engang gider gøre sig den umage at besvare min besked! Jeg håber at det er et tegn på at hun egentlig skammer sig og godt ved at den ikke går ret meget længere ... Jeg havde bare håbet at hun ligesom åbnede øjnene INDEN det hele kollapser og hun så står med en hund der har et seriøst adfærdsproblem der skal tages hånd om.