Cie

Ja, selvfølgelig mener jeg 5 ml cognac.:stupid: Ja, jeg kom det bare i vandskålen, men hvis du ikke er sikker på, om din hund drikker af det, så kan du godt give den nogle få dråber direkte i munden. Blomstermedicinen bliver optaget via slimhinderne, så du skal ikke tænke på, at den skal have så meget, at det kommer ned i maven. Til mennesker plejer man at gøre det på den måde, at man kan tage nogle dråber direkte i munden nogle få gange om dagen eller man kan komme nogle få dråber i et glas vand, som man så nipper af i løbet af dagen, og så sørger man for, at det kommer rundt inde i munden. Og det pudsige er, at om du gør det på den ene eller den anden måde, så virker det lige godt.

Jeg kan se, at 2 af de essenser du er kommet frem til også indgår i den blanding jeg lavede til min egen hund. Når man laver sin egen blanding kommer man 25 ml kildevand eller kogt vand i en flaske, 25 ml cognac, og så 2-4 dråber af hver essens (antallet fremgår af de enkelte flasker). Jeg har ladet mig fortælle, at man skal slutte med, at slå flaksen hårdt ned i bordet, det skulle vist være for, at molekylerne skal blandes ordentligt:???:, jeg har ikke altid selv gjort det, det står ikke i den bog jeg har brugt som udgangspunkt. Det lyder måske voldsomt, at give en hund alkohol, men de 5 ml cognac blandes først i de 25 ml vand, derefter blandes ganske få dråber af blandingen i en skål med vand, noget af alkoholen er sikkert fordampet undervejs, så det er altså ikke meget alkohol vovse får indenbords. Hver flaske med essens koster ca. 100 kr., og hvis du synes det er en voldsom udgift lige her og nu kan du udvælge de vigtigste af essenserne og starte med dem og så se hvor langt i når. Men jeg synes det er superflot, at du har har kigget på det, for som du nok kan se, så kan man ikke altid bruge den samme blanding til 2 forskellige hunde, som tilsyneladende har samme problem, for årsagerne kan være forskellige. Held og lykke med det.

Jeg kan godt forstå dig, men det er virkelig trist, at du ikke har overskuddet.

Lige nu får han SereneUm (både i dråbe- og pilleform) + Bachs rescue remedy - det er det, der har fungeret bedst, synes jeg. Bach's blomstermedicin er rigtig fint, men i denne situation er det ikke nødhjælpsremdiet du har brug for. Bach's er så meget mere end nødhjælpsremediet. Jeg ville sådan ønske, for din hund og dig, at du ville læse mit indlæg nr.4309 i denne tråd, deri henviser jeg til et tidligere indlæg i tråden hvori jeg skriver nærmere om bach's og hund-alene-hjemme. Jeg ahr selv haft så stor gavn af det, min hund kunne slet ikke klare at være alene, men efter et par år med den rette blanding af Bach's blomstermedicin har jeg en hund, der ligger og sover når han er alene.

Min hund var godt et år gammel da jeg overtog ham og gav ham et nyt navn, det har ikke givet nogen problemer. Men hvis du er bange for, at overtagelsen går i vasken hvis du holder på, at hunden skal have et nyt navn, så kunne du måske gøre det, at når du bruger hundens navn, så er det altid i en glad, positivt og mild tone og så bruger du andre ord når der skal irettesættes o.l. Jeg synes faktisk ikke, at jeg bruger min hunds navn i forbindelse med irettesættelse, det er mere noget med "nej" eller "puuha".

Så vidt jeg ved kan en hund ikke have dårlig samvittighed, og du får ikke noget fornuftigt ud af, at sig "Nej" til hunden når først du er kommet ind af døren. Jeg har ikke været herinde længe, men da jeg abbonnerer på tråden får jeg jo en mail hver gang der er nyt i tråden, så jeg kan jo se, at problemet stadig er der. Jeg vil meget gerne have lov, at henlede opmærksomheden på et indlæg jeg har skrevet tidligere vedr. blomstermedicin i forb. med alene-hjemme-problemer hos hunde. Det er indlæg nr. 3402, og det er på side 341. Selv om det lykkes at lære hunden, at tie stille, så er dette jo ikke ensbetydende med, at hunden har det fint med, at være alene hjemme, det er alene et udtryk for, at hunden så har lært, at den ikke må sige noget når den er alene. Jeg bruger ikke længere blomstermedicinen til min hund for problemet er der simpelthen ikke mere. Hvis jeg kommer hjem efter kun en halv time, så er det tydeligt, at jeg har forstyrret min hund i at få en lur, nogle gange er han ikke engang nået ud i entreen for at tage imod mig. Jeg kan varmt anbefale blomstermedicin mod alene-hjemme-problemet. Alternativt vil jeg anbefale, at man kigger på etologi.dk og henvender sig til dem for hjælp. Jeg undskylder på forhånd hvis jeg har trådt nogen over tæerne, men mine tanker er altså hos de hunde, som har det rigtig skidt når de er alene.

Bach's Blomstermedicin er meget mere end Rescue remedy (nødhjælps-medicin), jeg mener der er næsten 40 forskellige remedier, og her handler det om, at finde lige netop de remedier der passer til den enkelt hun og dens problemer, derfor er man nødt til at bruge noget tid på at sætte sig ind i tingene, medmindre man kan finde en Bach-terapeut, som også har kendskab til hunde-problemer. Til min egen hund lavede jeg en blanding af Cikory (cikorie), Rock Rose (sol-øje) og Red Chestnut (rød hestekastanie), og det var altså lige det der skulle til, som supplement til alene-hjemme-træningen. Jeg har et par gange prøvet at stoppe med dråberne, men har hurtigt kunnet mærke på min hund, at det ikke gik, men nu (efter knap 3 år med dråberne) har han ikke fået dem i nogle måneder, og det går helt fint. På et tidspunkt havde en af mine net-venner overtaget en mishandlet hund, og oplevede ind i mellem at hunden lå og rystede, som om den var skrækslagen. Vi mailede lidt omkring problemet, og studerede begge to lidt på Webwitch.info (siden hedder noget i den stil) og blev enige om hvad der kunne hjælpe denne hund. Jeg miksede en flaske sammen og sendte den afsted. Efter et stykke tid fik jeg den tilbagemelding, at det var som at se et ADHD-barn få Ritalin. Så hvis Laki har alene-hjemme-problemer så er det ikke nødhjælps-medicinen han/hun skal have. Nødhjælps-medicinen er mest beregnet til mennesker der på en eller anden måde har fået et chok, eller er blevet "hylet ud af den". Du kan læse om det her: http://www.webwitch.info/Dyr/bach_blomster_remedier_til_hunde.htm

Nu har du fået løst problemet. Men for en del år siden var jeg til spisning hos mine forældre, og havde min første schipperke med. På et tidspunkt tabte min mor et kyllinge-ben på gulvet, og væk var det. Ingen tvivl om, at vovse havde snuppet det. Jeg ringede til dyrlægen, som anbefalede mig at give ham 1 dl madolie ved hjælp af en engangs-sprøjte, og hvis der opstod problemer skulle jeg bare ringe igen, og dyrlægen lød nærmest som om, at han forventede at se mig og min hund i klinikken næste dag. Vovse kunne bestemt ikke lide "mosten", men ned kom det. Næste dag lignede hans afføring noget der var løgn, det stod nærmest ud i en stråle. Der var ikke flere problemer med kyllinge-benet, men resten af hans liv forsvandt han når han så en engangs-sprøjte.

Hmm, den der får mine nakkehår til at rejse sig. Ja du må have mig undskyldt, jeg kender hverken dig eller din kæreste, men der er vel også ting i jeres forhold som er hans ansvar, ville du hjælpe ham med disse ting hvis han var syg?? Din reaktion er et tydeligt tegn på, at du simpelthen forlanger for meget af dig selv.:ae:

Jeg må erkende, at jeg ikke har nærlæst hele tråden, kun skimmet den. Jeg har i en anden tråd nævnt lidt om Bach's blomstermedicin i forb. med hunds alene-hjemme-problem. For år tilbage rystede jeg på hovedet af alt hvad der var homøopatisk, for "det var da det rene hokus-pokus". Men på et tidspunkt købte jeg et produkt, og først da jeg kom hjem opdagede jeg, at det var homøopatisk. Nu var det købt og betalt, så kunne jeg jo lige så godt afprøve det, og det var ihvertfald ikke troen der fik det til at virke, for det virkede sørme. Senere har jeg gjort mig flere erfaringer med Bach's Blomstermedicin, og har efterhånden måttet overgive mig, det virker altså. Og hvis man har en hund med alene-hjemme-problemer, og intet ser ud til at virke, og man når dertil hvor man begynder at overveje beroligende medicin, så vil jeg helt klart anbefale, at man som hundeejer studerer lidt om Bach's Blomstermedicin. Man kan f.eks. starte her (den virker bedst i internet explorer): Ok, jeg har ikke skrevet nok herinde til at jeg må linke til andre sider, men hvis i googler på webwitch, så kommer der bl.a. en side der hedder webwith.info, eller lige deromkring. Og der klikker man på behandling af dyr (eller noget i den stil), og så behandling af hunde (eller noget der ligner), og ender forhåbentlig med at komme frem til en side der handler om Blomstermedicin til hunde. Man skal læse om de enkelte remedier, så man finder frem til dem der passer på den enkelte hund. Jeg kan ikke huske, om der på Webwitch er en opskrift på hvordan man laver sin egen blomstermedicin, jeg vil næsten tro det, men ellers kommer jeg gerne med en forklaring. Til min egen hund brugte jeg Cikorie (Cikory), Sol-øje (Rock Rose) og Rød hestekastanie (Red Chestnut), og efter ca. 3 år har jeg kunnet stoppe med at bruge det, og har endnu ikke oplevet nogen tilbagefald. Hvert remedie koster ca. 100 kr., så det har kostet mig ca. 300 kr.. Og der vel at mærke ingen negative bivirkninger ved blomstermedicin.

Det kan meget vel være mit nylige indlæg, der har fået dig til at starte denne tråd , så jeg synes da lige jeg vil give mit besyv med. Da jeg var barn havde vi et gadekryds, cockerspaniel+foxterrier (nok nærmere gårdhund), og jeg kan huske, at min mor tøvede lidt udenfor køkkenvinduet, for at høre om hunden var ked af det (vi boede i lejlighed, i stueetagen) inden hun gik i byen, og nogle få gange gik hun tilbage og bad hunden om at tie stille. Sådan lærte vores første hund at være alene hjemme, så problemet var vist ikke så massivt. Min første, helt egen, hund var en dværgpinscher, og der var aldrig nogen alene-hjemme-problemer med hende. Min næste hund var en schipperke, som jeg overtog da han var 12 uger gammel. Lige i starten kunne jeg godt fornemme, at han havde været urolig når han havde været alene hjemme, men efterhånden som han vænnede sig til, at jeg gik fra ham, så faldt han til ro, og der var ingen problemer. Men senere, da hunden var ca. 6 år, havde min daværende kæreste fået "forkælet" hunden for meget, allerhelst ville han have hunden til bords, så han kunne fodre den med godbidder under måltidet.:damn: Og en dag stoppede min overbo mig, og han fortalte, at min hund var meget ked af det når den var alene. Min første tanke var, at det passer sg'i ikke, men jeg havde ingen problemer med denne overbo, han var et ganske fornuftigt og ordentligt menneske, så jeg måtte jo lade tvivlen komme ham til gode. Næste morgen optog jeg hunden på cassettebånd (ja, det var dengang;-)), og kunne konstatere, at lige så snart hunden ikke længere kunne se os fra sin vindues-plads, så startede hyleriet, og det lød ganske forfærdeligt. Og som andre er inde på her i tråden, så handler det jo ikke så meget om, at det er generende for naboerne, det handler jo allermest om, at hunden har det ganske forfærdeligt med at være alene. Jeg kom så i tanker om, at jeg engang havde købt nogle hæfter af Roger Abrantes på bog-udsalg, og fandt det frem der hedder "Hunden Alene Hjemme". Derudover ringede jeg til Etologisk institut, som lå ved Slagelse og var grundlagt af Roger Abrantes, og fik en del gode råd. Et af rådene gik ud på, at hunden ikke måtte være i sengene. Det var jeg jo ikke glad for at høre, hvorpå vi blev enige om, at jeg jo kunne forsøge træningen uden at udelukke senge-besøg, og så se hvordan det gik. Derudover, så anbefales det, at man ikke lader hunden være alene hjemme i den periode hvor træningen står på. Så jeg startede med at fortælle kæresten (nu x), at hvis ikke han begyndte at høre efter hvad jeg sagde, så kunne det meget nemt ende med en aflivning af hunden. Og så fjernede jeg de stole, som hunden plejede at bruge som afsæt til vindues-pladserne, og aftalte pasning med mine forældre, som boede lige i nærheden. Og så begyndte træningen, den der med at lære hunden, ikke at tage godbidden før den får lov, heller ikke selvom jeg forlod stuen, og lukkede døren mellem os. Ind i mellem var det 2 skridt frem og 1 skridt tilbage, men pludselig var den der, og problemet opstod ikke igen. For 3 år siden fik jeg så en ny schipperke, han var godt et år gammel da jeg overtog ham, og kort efter optog jeg ham med en mp3'er når jeg gik fra ham, og det lød ikke godt. Jeg kunne høre, at han gik rundt på gulvet i køkken og entre (ingen tæpper på), og efter ca. 2 minutter startede hyleriet. Så jeg begyndte på den målrettede træning, og det virkede, men kun delvist. I de mellemliggende år havde jeg snust lidt til Bach's Blomstermedicin, og havde læst, at det skulle være særdeles godt til dyr med problemer. Så jeg fandt frem til hvilke remedier der var relevante lige i denne situation, og fik brygget en flaske sammen. Jeg kom nogle få dråber i hundens vandskål, og var spændt på resultatet (selvom jeg efterhånden har en del gode erfaringer med blomstermedicn synes jeg stadig det er noget hokus-pokus;-)), og ret hurtigt kunne jeg mærke, at hunden ikke længere var urolig når jeg ville gå fra ham. Blomstermedicinen brugte jeg så i hans vand hver dag, indtil her i foråret, hvor jeg prøvede at stoppe med det, og det gik helt fint. Jeg har før prøvet at stoppe med blomstermedicinen uden held, og havde egentlig vænnet mig til tanken om, at det bare var noget vi skulle fortsætte med. Men nu kan min hund godt være alene hjemme. Hæftet af Roger Abrantes har jeg kopieret til flere, som også har haft stor gavn af det. Jeg har ingen anelse om hvad problemet kommer af, om det er bestemte racer eller noget helt andet. Men eftersom en schipperke er en brugshund, så er det ihvertfald ikke kun skødehunde der slås med problemet. Jeg tor, at rigtig mange hunde har alene-hjemme-problemer uden at ejeren ved det, simpelthen fordi de bor i et hus, hvor der ikke lige er naboer der hører hyleriet, og gør ejeren obs på problemet.

For mange år siden havde jeg en dværgpinscher, og en dag kom jeg trækkende med cyklen, og hunden gik løs ved siden af. Så mødte vi en dreng på ca. 8 år, som spurgte, på den meget kloge måde, om ikke det var en rottweiler. Jeg undertrykte en latter, og svarede: jo, det er det, hvortil drengen sagde: det vidste jeg godt, for jeg kan nemlig kende dem på halen.:lol:

Kan godt se, at det er en gammel tråd, men jeg har haft utrolig stor glæde af det lille hæfte som hedder "Hunden Alene Hjemme", af Roger Abrantes. Min forrige hund udviklede alene-hjemme-problemer p.g.a. af min daværende kæreste "forkælede" hunden for meget, allerhelst ville han have hunden til at sidde på en stol ved siden af ham når vi spiste, så han kunne fodre den med godbidder. Hunden havde også fast plads i vindueskarmene, han var jo min kønneste plante. Jeg stejlede også over, at hunden skulle ud af sengen, men valgte at bruge min sunde fornuft. Så jeg fjernede de stole som hunden ellers brugte som afsæt for at komme op i vindueskarmene, og så begyndte jeg på træningen, den med at lære hunden at lægge sig ned, og så placere en godbid, som hunden ikke må tage før den får lov til det, og ende med at forlade rummet, og gå tilbage og give hunden tilladelse til at tage godbidden. Det virkede for min forrige hund, og det virkede nææsten for min nuværende. Med min nuværende hund var jeg nødt til at supplere med Bach's Blomstermedicin (og ja, det lyder som det rene hokus pokus, men det virker), men nu, efter ca. 3 år, er jeg stoppet med blomstermedicinen, og min hund har ingen problemer med at være alene hjemme. Jeg har aldrig nægtet mine hunde kontakt, og har aldrig forstået Roger Abrantes' vejledninger som at det var det der var meningen, men jeg har da oplevet andre hunde (ikke mine egne), som har haft store problemer med at være alene hjemme, hvor disse hunde forventede kontakt hele tiden, og fik den, og disse hunde har bestemt ikke virket særligt harmoniske.

Jeg har ledt efter et forum for hundeejere for at fortælle følgende. Jeg har haft hund i mange år, men det er kun i de sidste 16 år jeg har haft hunde, som har gidet at lege med pivedyr. På den baggrund har jeg haft købt rigtig mange pivedyr af latex, og ofte har de været fra Chrisco, som forhandles i de fleste supermarkeder. Men forleden dag fik min hund (schipperke) bidt hul i sit nyeste pivedyr, og det plejer ikke at give problemer da han bare spytter det ud der ikke kan/skal spises. Men et af mine børn kom og viste mig pivedyret, for der var noget indeni. Da blev jeg godt nok overrasket, for der var "bamsefyld" indeni (sådan noget syntetisk vat-lignende noget). Jeg har skrevet til Chrisco og spurgt om der er en fornuftig forklaring på dette.:hmm: Har i andre oplevet noget lignende?