Hop til indhold

Desting

Members
  • Antal indlæg

    61
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Desting

  1. Efter at have set lidt mere på Chodsky Pes er jeg faktisk temmelig sikker på den passer rigtig fint med mig. Den ligner meget en schæfer, men så vidt jeg kan forstå har den også det temperament jeg søger. Tak for det Anne
  2. Det har du ret i Niels. Vil tænke over det. Lige et hurtigt spørgsmål: Hvad er grunden til I tænker en mellemstor hund er bedre? Er det fordi de ikke har samme risiko for problemer med led som store hunde, eller er det så jeg selv kan bære den op?
  3. Har set på chodsky pes. Har aldrig hørt om den før, men den ligner rimlig meget en schæfer, synes jeg. Det er bare ikke en RIGTIG schæfer.
  4. Tja, nu er det bare sådan, at jeg flytter over i min lejlighed på 3. sal i dag Så jeg kommer sgu nok ikke til at flytte foreløbig.
  5. @Niels Jeg har ikke besluttet mig for hvilken hund jeg skal have. Dog er jeg ved at vænne mig til tanken om, at det ikke skal være en schæfer. Jeg ved ikke engang om jeg vil have hund. Mange herinde bliver ved med at fortælle mig, at 3. sal og stor hund er en dårlig cocktail, og eftersom jeg er mest interesseret i en lidt større hund, så ved jeg ikke, om det er noget jeg har lyst til at kaste mig ud i alligevel. Vil ikke have en hund, hvis dens led bliver ødelagt af trapperne. Men igen, jeg ved ikke om det passer eller ej. Nogle mener det skader den, andre mener det er ufarligt. Jeg er en stærk fyr, jeg kan godt bære en hund på 25-30 kg op og ned i den første periode af dens liv. Men jeg gider ikke gøre det i 10 år, og det er vel kun forståeligt. Hvis det kunne interessere dig, har jeg været inde og kigge på Golden Retriever. Men synes ikke jeg er ligeså hooked på ideen som med schæfer, primært nok fordi jeg gerne vil udfordres lidt. Ikke fordi en Golden ikke vil kunne udfordre mig, men det kunne være lidt mere spændende at kaste sig ud i schæfer projektet måske.
  6. Hejsa. Tråden her udsprang fra min tråd om hvorvidt en schæfer vil være et match for mig. Jeg tænkte lige jeg kort ville opsummere, hvorfor JEG synes den gik skævt. Alt i alt følte jeg, at jeg ikke blev mødt og øjenhøjde og mange virkede meget skeptiske, helt ude til det punkt hvor jeg fik en fornemmelse af, at nogle i tråden bare ville besværliggøre det for mig. Så vidt jeg kan huske skrev jeg i en ordentlig tone, indtil der kom et skarpt indlæg fra en, hvori der stod, at det i hvertfald aldrig nogensinde skulle ske, at jeg skulle have en schæfer (jeg snakker om indlæg 70). Som jeg svarede (i en lidt hård tone, ja), så synes jeg vedkommende havde skrevet et meget dovent og ukonstruktivt indlæg. I bund og grund konkluderede vedkommende bare, at en schæfer er et forfærdeligt match uden at begrunde HVORFOR. Og fra det punkt begyndte det at gå ned ad bakke. Herefter kommer der nogle andre indlæg, som ligesom indlæg 70, havde til formål at provokere (og ja, nogle vælger explicit at skrive, at nu skriver de noget for at provokere). Og hvis TS så bliver provokeret af det, hvis skyld er det så? Jeg synes ikke man behøver være Einstein for at regne den ud. Derudover oplevede jeg nogle enkelte, som lægger ord i munden på mig (dvs. fordrejer det jeg har sagt) eller skriver indlæg, hvori de modsiger sig selv. Eller der bliver lavet nogle - undskyld mit franske - hjernedøde koblinger mellem, at fordi jeg skriver jeg ikke orker at besvare flere indlæg lige nu (jeg havde brugt over 30 min på at læse +10 indlæg og derefter besvare dem), så vil jeg heller ikke orke at tage mig af en hund. Det er indlæg som der SLET IKKE gavner noget. Man kan ligeså godt bare hælde benzin på bålet. Og så er der en anden som skriver, at h*n synes det vil være en katastrofe at sætte mig sammen med en schæfer, fordi jeg i et enkelt indlæg vist nævner at have set hvordan CM håndterer hunde (og jeg forstår stadigvæk ikke hvorfor der er så meget modstand mod CM, men det er OT). Går man så en side eller to frem i tråden, skriver samme person, at "det kan sagtens gå an...". Så kan I have jeres meninger om mig, og dem må I gerne have, men hvis I skal gøre det lettere for en anden som mig, som søger råd, og hvor I umiddelbart tænker det IKKE er et match, så skal I ændre strategi, så det ikke ender ligeså galt. 1) Man skal ikke skrive provokerende indlæg 2) Man skal ikke lægge ord i munden på TS og fordreje, hvad der bliver sagt 3) Man skal komme med konstruktive indlæg, dvs. ingen indlæg som "det vil ikke gå an" uden at komme med en begrundelse på hvorfor. TS kan komme til at føle, at vedkommende skriver indlægget for at være på tværs 4) Man skal ikke kun fremhæve det negative, men også fremhæve det positive ved et match. Ellers kan TS føle, at folk leder efter grunde til, hvorfor ens drømmehund ikke er et match for en, og det kan være et triggerpunkt. Dog skal ens grundlæggende holdning til situationen selvfølgelig se dagens lys 5) Man skal ikke lege bedrevidende. Det er det jeg mener med jeg ikke blev mødt i øjenhøjde. Jeg synes nogle mennesker herinde føler sig lidt hævet over andre, især over de mere uerfarne hundeejere, og det kommer til udtryk i deres indlæg. Husk; vi er allesammen lige
  7. Jeg har læst de indlæg, der er blevet skrevet siden mit sidste indlæg. Jeg synes PBC er spot on med mange af sine tanker om hvordan jeg (og muligvis andre som er i mine sko) oplever responsen på dette forum. Jeg synes først og fremmest, at NOGLE folk herinde overdriver med hvor svært eller hvor krævende det er at have hund. For det andet oplever jeg en stor skepsis og mistillid. De to ting kombineret gør, at jeg føler folk herinde har en større interesse i at besværliggøre det for mig end egentlig at hjælpe mig med at realisere mit ønske om at anskaffe mig en hund. Jeg synes ikke jeg bliver mødt med forståelse, og jeg synes I taler ned til mig i den forstand, at jeg føler I skal 'belære' mig i stedet for at tage dialogen i øjenhøjde. Som jeg kan se skrev PBC også, at mange som står i min situation og søger råd herinde oplever, at folk er lidt... forbeholdne. Enten er det helt tilfældigt, at mange af 'os' føler vi bliver mødt skævt herinde, eller også er der nogle aktive medlemmer på dette forum, som går til tråde som denne med en tand for meget skepsis og mistillid til trådstarter. Men den kan I tygge lidt på, hvis I har lyst... Og så må jeg lige sende en speciel hilsen til Shii, fordi du laver da nogle sjove indlæg. Du fordrejer hvad jeg siger, du sætter ting meget sort/hvidt op, og du modsiger dig selv. Jeg har aldrig sagt, at jeg bare søger en hund til "lidt træning og hygge". Igen må jeg referere til første indlæg i tråden, hvor jeg skriver jeg GERNE vil træne med hunden. Lad være med at læg ord i munden på mig, det har jeg bedt dig om at lade være med en gang før i tråden. Og når du siger, at en schæfer vil være en 'recipe for disaster', så synes jeg netop du sætter tingene meget på spidsen. Man skulle nærmest tro jeg havde sagt, at jeg aldrig ville aktivere hunden. Jeg synes faktisk jeg kan give en schæfer (eller en anden hund) et forholdsvis godt liv i og med jeg gerne vil give den motion, aktivere den og sætter mig meget ind i tingene, eftersom jeg både har besøgt et dyreinternat, lånt 5-6 bøger på biblioteket om hunde, herunder en bog om schæfere, og snakket med venner og bekendte såvel som skrevet indlæg herinde. Og for at påpege hvor du modsiger dig selv, så siger du bagefter du har sagt, at det vil være verdens undergang, hvis jeg anskaffer mig en schæfer, at "det kan sagtens lade sig gøre". Hvad skal jeg så egentlig bruge dine indlæg til? Dog kan jeg godt forstå at nogle af jer har givet de svar I har gjort, eftersom jeg spørger, om schæferen er den rette hund for mig. Ved nærmere omtanke skulle jeg have spurgt, om det vil kunne fungere med en schæfer. Den vil jeg gerne tage på min kappe.
  8. Jeg har nu læst alle jeres beskeder. Mht. tonen, så synes jeg, at jeg har ret til at skrive de ting jeg skrev i mit tidligere indlæg, når jeg læser et indlæg, som virker useriøst og ukonstruktivt. Det har jeg ikke tid til. Når mange af jer snakker om, hvorfor en schæfer ikke er et godt match for mig, så virker det på mig som om, at nogle af jer absolut skal finde grunde til, hvorfor det ikke ville virke. Jeg kender mange som har haft hund, inklusiv min familie, og lad os nu ikke gøre det til mere end det er. Man skal ikke være et geni og motionere som en atlet for at have en hund, og jeg har erfaret både online såvel som med min fars hunde, at de ikke behøver uanede mængder motion for at kunne fungere. Jeg føler det bliver overkompliceret, måske fordi nogle mennesker føler de får et eller andet egoboost ud af at fortælle en som mig, at jeg i hvertfald ikke skal have den hund pga. sådan og sådan. 1) Jeg er klar over, at en schæfer er en brugslinje hund, men så vidt jeg kan forstå på mange andre hjemmesider er, at alle schæfere ikke er ligeså fyldt med energi som de rendyrkede brugshunde schæfere, hvilket er grunden til jeg kigger på en højavl. Derudover har jeg da læst historier om mennesker, som beretter, at deres schæfer trives med væsentligt mindre aktivering, end hvad folk herinde tilsyneladende mener er et minimum for at have en glad og tilfreds hund. 2) Jeg har prøvet at kigge lidt på den anden tråd jeg lavede herinde for noget tid siden, hvor jeg kan se jeg skriver noget i stil med "det ville være rart, hvis den ikke fælder så meget" eller lignende. Men okay, jeg har måske været for vag i det på det tidspunkt. Betragt ikke pelspleje som et problem her. 3) Jeg kan godt bære en schæfer op og ned ad trappen de første 6 måneder. Det er også en af grundene til jeg helst vil have en tæve, da de vejer lidt mindre end en han. Mht. hunden gør, så er det af min største overbevisning, at det er noget man kan arbejde sig ud af med hunden. Der findes utallige videoer på internettet, hvor man kan se, hvordan man lærer en hund ikke at gø af hvad som helst, men man lærer den eksempelvis at gø 3 eller 4 gange af fremmede for at alarmere ejeren, at nu er der altså nogen ude foran døren, og så skal den ikke gø mere. Hvis hunden gør meget, betragter jeg det mere som et problem i opdragelsen fremfor et problem med racen, selvom nogle racer godt kan have tendens til at være mere vagtsomme end andre. 4) For det første skriver jeg, at jeg gerne vil have en hund 'som kan med fremmede hund og mennesker'. @Shii Pas på du ikke lægger ord i munden på mig, da jeg ikke siger den skal elske andre hunde og mennesker. For det andet, så må jeg igen tilstå, at det er af min største overbevisning, at det igen handler om opdragelse, opdragelse, opdragelse. Schæferen har muligvis brug for mere opdragelse og mere socialisering, men det er stadig noget der kan opnås gennem opdragelse. For videre at besvare dit indlæg Shii, så er det indtryk ud fra både mine erfaringer med min fars hunde samt hvad jeg kan læse på internettet, at fx en labrador og en golden retriever opfører sig som om alle er dens bedste ven, hvorimod schæferen har én bedste ven, og det er dens ejer (hvad det giver mening?). Så på den måde er jeg uenig med dit indlæg. Der kan godt være grader af, hvor meget den knytter sig til ejer kontra andre i familien/bekendte/venner, men mit indtryk er, at schæferen knytter sig særdeles meget til ejeren især ift. andre hunderacer. Og ja, jeg er i mit hoved ret sikker på, at jeg godt vil kunne få et liv til at fungere med en schæfer. Som hundetræner Cesar Millan siger, så er det ikke hunden der er et problem med, hvis den opfører sig på en måde som ikke er ønsket - det er ejeren. Hvis man har en hund, som er stresset i mødet med andre hunde, eller hvis den er hyper i parken (hvilket ikke ville gøre mig noget, så længe den ikke er hyper derhjemme), så er det ejerens job at lære hunden, at det er uønsket adfærd. Det er igen et spørgsmål om, hvor meget kontrol har ejeren over hunden, men mange hundetrænere mener, at ejeren har den største del af ansvaret. Nu orker jeg ikke at besvare flere af jeres indlæg, desværre. Det har allerede taget mig alt for lang tid at skrive det her
  9. @søster lagkage Det er da et latterligt indlæg du kommer med. Du skal bare læse det ALLERFØRSTE indlæg i tråden for at se, hvad jeg bl.a. godt kan lide ved schæferen i stedet for at skrive, at jeg godt kan lide schæferen bare pga. dens udseende. Du skal simpelthen lære at åbne øjnene og læse tråden, inden du fyrer en så doven, ukonkret og ukonstruktiv besked ud. Og hvis du mener der er "ca. en milliard potentielle faldgruber", kan du så ikke nævne 20-30 af dem? Det burde være en smal sag for dig. Det er idiotisk at sende sådan et indlæg afsted uden at skrive noget konkret ned, som jeg kan forholde mig til. Hvad skal jeg egentlig bruge dit indlæg til så? Det kan godt være DU ikke synes en schæfer er den rette hund for mig, men du må sandelig stramme op og skrive HVORFOR den ikke er det. Som jeg skrev i ALLERFØRSTE indlæg: "Jeg kan bl.a. godt lide deres udseende, deres intelligens og deres loyalitet overfor deres ejer." Bemærk der står andet end 'deres udseende', og så står der tilmed 'bl.a.'. Hvis jeg skal uddybe hvad jeg mener med bl.a., så kan jeg nævne nogle flere punkter her, så dem af jer der, som overstående, kun lige har brugt 10 sekunder på tråden, før de har dannet sig et fejlagtigt billede af hvad jeg søger i en hund, er opdateret med hvad jeg søger i ind hund: - Jeg vil have en hund, som har et medium til højt energiniveau. Jeg søger IKKE den allermest krævende hund, når det kommer til aktivering (hvilket er grunden til jeg har en schæfer af højavl i tankerne), men jeg søger særdeles heller ikke en doven hund. Jeg vil GERNE have en hund, som godt kan lide at komme ud, og som gerne vil luftes, og jeg vil GERNE træne bl.a. lydighed, lære den at gå uden snor, lege med den (apport fx) - Jeg kan godt lide, at schæferen generelt er meget glad for ejer og forholder sig en smule reserveret, når det kommer til andre (det hænger sammen med punkt nummer 2, men tænkte jeg ville uddybe). Det får mig til at føle, at det er MIN hund, og det er en af grundene til jeg bedre kan lide schæferen end fx golden retrieveren. Dog vil jeg gerne have en hund, som godt kan med fremmede hunde såvel som mennesker, men mon ikke jeg kan klare den med meget socialisering fra den er helt lille - Jeg vil gerne have en glad hund, som elsker mig ubetinget, men igen tænker jeg det handler mere om at give den et tilfredsstillende liv end et spørgsmål om race, selvom nogle racer som fx golden som regel ser mere imødekommende og glade ud end schæferen (i mine øjne) - Jeg vil gerne have en hund, som ikke er alt for selvstændig. Mit indtryk er, at schæferen knytter sig meget til sin ejer og gerne vil være sammen med sin ejer, og det er et positivt træk for mig Nu har jeg skrevet ned hvad jeg umiddelbart kunne komme i tanke om for at uddybe det for dem af jer, som muligvis er i tvivl om hvad jeg søger og/eller har dannet sig et forkert billede af det af den eller anden grund.
  10. Tak for jeres svar. Jeg er stadig i tænkeboks omkring hvilken hund jeg skal vælge. Udover schæfer har jeg også golden retriever i baghovedet, men jeg er stadig større fan af schæferen. Jeg har prøvet at kigge på opdrættere på dkk.dk, men jeg synes det er meget uoverskueligt med alle de forskellige opdrættere. For det første leder jeg efter schæfere af højavl, da jeg gerne vil have et lidt mindre energiniveau og et lidt blødere temperament end den rene brugshund. Men hvordan finder jeg ud af hvilke opdrættere der avler på højavlen? Det synes jeg ikke der står noget om, ikke engang på hjemmesiden. Og så er der vel kun en måde at teste kennelens troværdighed og hvor velfungerende hundene er i kennelen, og det er ved at tage derud... så jeg skal besøge mange kenneler går jeg ud fra. Men er der nogen af jer som kender en kennel - helst på sjælland men lad jer ikke begrænse - som avler det jeg kalder for lidt roligere og mindre hyper schæferhunde (højavl)?
  11. Mhm ja, men jeg skal være helt sikker på, at hunden IKKE vil få mén af at gå på så mange trapper hver dag flere gange om dagen, før jeg overhovedet tør anskaffe mig en schæfer eller en hvilken som helst anden hund. Jeg har bl.a. læst, at en voksen schæfer sagtens kan gå på trapper, så længe den ikke har arvet HD. Så længe hunden ikke har arvet HD, så vil trapper ikke være noget problem for hunden. Hvis hunden til gengæld har arvet HD, så kan trapper enten fremskynde HD'en eller forværre den.
  12. @AnneMangetal Men tænker du, at 3. sal ikke er noget problem for hunden, hvis bare jeg bærer den op de første 6 måneder af dens liv? Det jeg er bekymret for er om den kan få problemer med hoften på længere sigt, hvis den skal gå op og ned ad trapper hver dag flere gange om dagen - og så endda 3. sal. Jeg har læst på internettet, at trapper er no problemo for voksne hunde, men jeg har også læst det kan skade deres led selvom de er voksne - og jeg kan jo se, at nogle herinde deler samme holdning. Når du siger, at du synes du træner middel med din hund, så siger du dog også, at du går efter konkurrencer. Men en schæfer ville vel sagtens kunne trives med mindre aktivering, end hvad du beskriver, eftersom en schæfer ikke skal deltage i konkurrencer for at kunne trives. Og så vil jeg vel vove at påstå, at du ikke bare træner middel, men formentlig mere end det. Men hvem ved - jeg er et konkurrence menneske og måske ville jeg blive bidt af træning. Men ville 1,5-2 timers gåtur dagligt, 1-2 gange hundetræning om ugen (primært lydighed tænker jeg umiddelbart) være tilstrækkeligt?
  13. Noget at det sværeste ved at danne mig et overblik over tingene er, at folk med hunde bare forskellige syn på det hele. Nogle mennesker har gode erfaringer med en race og roser derfor racen til skyerne på forums som disse, andre har dårlige erfaringer med samme hunderace og nævner kun dårlige ting om den. Nogle mener ikke det er et problem for hunde at gå op og ned ad trapper, når de er blevet voksne, andre (som Shii) siger man skal bære dem i hele deres liv. Der er endda delte meninger om hvornår hunden skal have lov til selv at bestige trapper (hvis den altså får lov på et eller andet tidspunkt). Det er meget svært for en som mig at... hvordan skal jeg sige det... få noget konstruktivt ud af det råd folk giver mig, fordi jeg får forskellige ting at vide hele tiden. Jeg sidder bare tilbage med en masse forskellige holdninger og meninger fra folk, og i princippet aner jeg ikke noget om nogen her på dette forum. Og jeg siger ikke, at jeg antager nogle af jer er dårlige hundeejere, men i princippet kunne I have en hund, som ikke trives specielt godt og ligger i hjørnet og hyler i hjørnet samtidig med der bliver tastet løs på computeren, og så tager jeg råd fra en, som slet ikke har forstand på det. Jeg tror det jeg prøver at sige er, at jeg nok bliver nødt til at søge information et andet sted og ikke på internettet, da det er umuligt for mig at vurdere, om en evt. en schæfer er den rigtige hund for mig i og med der tydeligvis ikke er én måde at gøre tingene på, men det er snarere en smagssag.
  14. Og så lige en ekstra ting: Den slags schæfer, jeg har tænkt på, er en tæve af højavl. Grunden til dette er, at så vidt jeg kan læse mig frem til, så er tæven lidt mindre dominerende end hannen, og de er mere legesyge og afhængige er ejer, hvilket er kvaliteter jeg søger. Derudover vejer tæver også mindre end hanner, så det vil være - bogstavelig talt - være lettere for mig at bære den op og ned ad 3. sal. Højavl har så vidt jeg kan læse mig frem til at mildere temperament og lidt mindre energi end brugshundene, hvilket jeg tænker er en fordel, både fordi jeg aldrig har ejet en hund selv, men også fordi kravene til motion og aktivering er en smule mindre. Derfor tænker jeg en tæve af højavl er det bedste for mig. Hvad tænker I?
  15. Tak for jeres svar. Jeg vil godt kunne bære en schæfer på 25 kg op og ned ad 3. sal - det burde ikke være noget problem. Mht. træning, så bliver jeg nødt til at høre, hvad I hver især lægger i hundetræning. Hvad mener I med hundetræning? Hvilke slags øvelser? Hvor mange gange om ugen? Og overordnet set på motionsplan - hvor meget motion giver I hver især jeres schæfer dagligt? Hvilken slags motion?
  16. Tak for svar. @Bustertrold Ja, nu er det bare sådan, at jeg er faldet lidt for schæferen. Jeg har ikke lyst til at have en hund bare for at have en hund. Hunden skal også sige mig noget, før jeg kan mærke lysten. Jeg tror jeg vil tænke lidt over det og snakke med en kennel eller to og høre deres synspunkt på det hele.
  17. Der er ikke elevator. Jeg har hørt, at man skal bære sin hund op det første stykke tid. Nogle siger 6 måneder, andre siger 12 måneder. Hvad tænker I er optimalt? Og vil det være skadeligt for hunden at skulle op og ned ad trapper - og så endda 3. sal - selv efter den er fyldt 1 år? Jeg vil ikke have dårlig samvittighed over, at min hund skal gå på trapper, da jeg ved det kan skade dens hofter og led. Og ja, jeg vil gerne træne min hund. Jeg tænker umiddelbart slet ikke noget med konkurrence eller noget, men jeg vil gerne gå til hundetræning med min hund, så jeg kan lære den forskellige kommandoer.
  18. Hej alle Jeg er en fyr på 23 år. Jeg skal til at flytte ind i en lejlighed på 3. sal, hvor hund er tilladt. Jeg har i flere måneder nu kigget på forskellige hunderacer, og schæferen er en af de hunde jeg rigtig godt kan lide. Jeg kan bl.a. godt lide deres udseende, deres intelligens og deres loyalitet overfor deres ejer. Dog er jeg i tvivl om schæferen nu er den rette hund for mig, primært fordi: 1) Jeg har ikke selv har haft hund før (min far har haft en dobermann, en schæfer og en labrador, så jeg har lidt kendskab til det at have hund gennem ham) 2) Schæferen er en hund, som har brug for meget aktivering (jeg vil gerne have en hund, som godt kan lide at komme udenfor og bruge energi der, men jeg vil også gerne have en hund som kan være rolig og slappe af, når vi sidder i sofaen om aftenen og ser TV og som IKKE er hyper) 3) Mange steder på internettet udtaler folk, at schæferen har tendens til at være angst, overbeskyttende, kan være en smule fjendtlig overfor andre hunde bl.a., hvilket får mig til at tænke, at det måske ikke hænger så godt sammen med det at være rolig, som jeg også søger i en hund Jeg har primært tænkt på højavl schæfere, da de gerne skulle have mindre energi og være mere rolige end brugshundene. I er velkommen til at spørge mere ind, hvis I har brug for det.
  19. Men som der står i det citat jeg kom med fra hjemmesiden, så burde en finsk lapphund ikke gø uden grund. Hvis en hund gør af glæde, diverse lyde bl.a., så er det vel unødvendigt
  20. Men hvad siger I så, når den finske lapphund på adskillige hjemmesider er beskrevet som fx rolig og venlig? Hvordan hænger det sammen med, at den gør meget? Jeg har ikke selv erfaring med hunden i virkeligheden, så alt jeg ved er, hvad jeg har læst. Men jeg synes det jeg læser andre steder modsiger det jeg læser på dette forum.
  21. Hvis man googler "Finsk lapphund temperament", så kommer følgende op som det allerførste: Trofast, Venlig, Rolig, Skarpsinding, Modig I min optik er rolig og meget gøende (næsten) to modsætninger. Hvis man har en hund, som gør meget, så er den jo netop ikke rolig. Hvis man så googler "Finsk lapphund kennel", så kommer hjemmesiden finda.dk op som den første (det er en kennel). Følgende er en copy-paste fra hjemmesiden: Lapphunden vinder flere og flere tilhængere i Danmark på grund af sin gode tilpasningsevne. Den er rolig og meget lydig, som en hyrdehund skal være. Den holder sig til sine enemærker og gør ikke uden grund. Den er meget tålmodig og børnevenlig. Hunden trives både ude og inde, og den har et godt helbred. Jeg synes ikke det billede jeg får herinde passer overens med det billede jeg selv kan finde frem til andre steder, bl.a. videoer af hunden og på internettet. Og det der gør mig endnu mere mistroisk er, at jeg faldt over hunden engang jeg så go' aften Danmark. Der var en hund inde i studiet, fordi en pige med læseproblemer (som også var inde i studiet) havde haft stor succes med at anskaffe sig en servicehund i form af en finsk lapphund, fordi den var meget rolig. Eftersom der er så meget debat omkring det herinde, så tror jeg, at jeg vil gå med min egen mavefornemmelse. Det virker på mig som om nogle stykker herinde har haft nogle dårlige oplevelser med racen (eller måske troet det var en finsk lapphund de var i kontakt med) eller noget andet, som gør, at de har et forkert billede af racen.
  22. Jeg var ellers lige faldet for finsk lapphund. Kan rigtig godt lide dem. Men I mener ikke det er en god race for en som mig? Hellere en Lab eller Golden Retriever?
  23. Jeg tænker nok jeg er ret fleksibel, og at jeg vil tilpasse hvad end hundens behov er, men jeg kan godt prøve at give et hint af hvad jeg kan tilbyde hunden. Det er svært at sige, fordi det kan jo fx være jeg bliver bidt af træning med hunden og gerne vil træne meget med den, så jeg kan kun komme med hvad jeg tænker lige nu og her. Jeg vil gerne have en hund, som jeg kan gå nogle ture med, lege med (det kunne være fedt hvis hunden også kunne være uden snor, så jeg kan lege aport fx), men samtidig vil jeg også have en hund som godt nogle dage kan lide bare at sidde i sofaen med mig og se TV eller hvad end jeg nu laver indendørs. Jeg vil gerne tage den med til træning, dog er jeg usikker på hvor meget træning jeg gerne vil give hunden. En gang om ugen er til at overkomme, men hvis det bliver flere gange om ugen, tror jeg (lige nu og her) det bliver i overkanten for mig. Lige pt. kan jeg bruge mange timer om dagen sammen med hunden, så den vil ikke være alene specielt meget. Jeg regner med at kunne give den flere gåture hver dag á 1 time ad gangen.
  24. Jeg synes folk siger de har svært ved at danne sig et billede af, hvilken slags hund jeg søger, så nu vil jeg prøve at gøre det kort og præcist. -Egnet til lejlighed -Egnet til førstegangskøber -Mellemstor eller stor af størrelse, dvs. ikke en lille hund eller en af de største hunde man kan anskaffe -Hund skal være intelligent, social, glad for at lege, aktiv (betyder ikke jeg vil have en hund som har brug for ekstra meget motion, bare ikke en hund som bare ligger derhjemme og har det okay med det), sympatisk, godt kan lide at give og få opmærksomhed, tilpas rolig (dvs. ikke "kedelig" rolig, vil gerne kunne se gejst, livsglæde og nysgerrighed, bare det ikke koger over) - Udseendesmæssigt kan jeg bedst lide hunde som fx labrador, schæfer, finsk lapphund, alaskan malamute. Der er sikkert andre, men nu nævner jeg bare lige dem, som kommer til mig først. Størrelsesmæssigt passer de alle godt ind mht. hvilken størrelse jeg søger i en hund Hvis I tager udgangspunkt i det, så tænker jeg det BURDE være til at komme med nogle forslag. Jeg synes selv jeg har kommet med rigelig information her og der i tråden, men nu prøver jeg at samle det lidt. Så hvis I bare tager udgangspunkt I overstående informationer, så håber jeg da I hunde eksperter kan komme med forslag.
  25. Jeg tror jeg vil se om jeg kan få nogle finske lapphunde at se i virkeligheden, og så kan jeg stille evt. spørgsmål til indehaverne. Tak for alle jeres svar, det har givet stof til eftertanke. Hvis I har nogle gode råd sådan generelt til en som mig, som skal være førstegangs hundeejer, så må I meget gerne skrive dem til mig her Det kunne evt. være 3 gode råd, som I i dag ville have givet jer selv, dengang I først fik hund
×
×
  • Tilføj...